|
- Home
- BioZoom
- BioZoom archives
- 2016
- 2016 Issue 2
- Kunst og videnskab - fænomener og eksperimenter
Kunst og videnskab - fænomener og eksperimenter |
Forfatter: Tatiana Chemi, Lektor, Pædagogisk og Organisatorisk InnovationInstitut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, tc@learning.aau.dk
|
Når man skal definere kunst og videnskab, i deres indbyrdes relationer, falder det ofte naturligt at understrege de gensidige forskelligheder frem for ligheder. Selvom både videnskab og kunst fokuserer på fænomener og anvender en eksperimentel tilgang, så adskiller de sig fra hinanden, fordi videnskab søger at afprøve en hypotese, mens kunst helst vil skabe og formgive; og fordi videnskabens analyse er målrettet formidlingen af en konklusion, hvorimod kunst ingen konklusion vil fremvise. Sidst men ikke mindst gør kunstens formidlingsstrategier brug for et uigennemsigtigt sprog: kunsten skjuler sit indhold mens videnskab forklarer ligetil (1). Denne måde at se på kunst og videnskab kan kun intuitivt forstås og bekræftes. Ikke desto mindre kan man også finde interessante ligheder og historiske sammenfletninger, hvis man observerer nutidens og fortidens kunstneriske og videnskabelige praksis. Kunst-videnskab forholdKunst og videnskab har krydset hinanden i hele menneskets historie. I nogle tilfælde har teknologisk og videnskabelig fremskridt ændret en kunstnerisk praksis og en hel forståelse af kunstneriske metoder. F.eks. danner de optiske studier om perspektiv baggrund for malerierne i Renæssancen, og opfindelsen af farver, der kan bruges udendørs, understøtter Impressionismens maleri i fri luft og udendørs lys (Figur 1). Er Gutenbergs udvikling af trykketeknik blot en teknologisk innovation eller et redskab anvendt i litteraturformidling, som ændrede form og format for adskillige litterære genrer (f.eks. føljeton)? Den virkning elektricitet har haft på alle grene af performing arts er revolutionær: lyset i teatersalen føjede et nyt udtryksfuldt element til scenen, og muligheden for at reproducere musik ændrede karakteren af nydelsen af koncerter og danseforestillinger. For ikke at tale om alle de kunstgenrer, som opstår takket være videnskabelige og teknologiske innovationer: film, tv, digital kunst osv. Hvad kunsten angår, har den påvirket videnskab, videnskabsteorier og kultur i bredere forstand med æstetisk praksis og teori. F.eks. kan kunst bidrag til at reflekterer over og forstå omverden, enten ved hjælp af æstetiske teorier eller ved hjælp af kunstværker. Det første kan f.eks. være en kommentar på massemediekultur og dens indvirkning på individer, som Walter Benjamin gør i Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit, publiceret i Zeitschrift für Sozialforschung i 1935 (2), eller som Adorno gør med sin kritiske tilgang til kulturindustrien i bogen Ästhetische Theorie udgivet posthumt i 1970 (3). Den anden kan f.eks. være Bob Dylans sang om ungdomskultur og mod krigen. Kunsten kan også udforske og reflektere uden hypotese og sprog, men kan tydeliggøre dilemmaer ved at præsentere dem i sanselig, kropslig, emotionel form.
Figur 1. Pierre-Auguste Renoir (1841-1919). "En pige med en vandkande", olie på lærred, 1876. National Gallery of Art, Washington, DC, USA. www.pixabay.com HelhedNutidens udfordringer er mangfoldige og komplekse. Nutidens mennesker er ofte adskilte fra kunstneriske oplevelser og engagement i kunstnerisk skabelse. Kun en holistisk tilgang, hvor viden og individet opfattes som en helhed af æstetiske og logiske-rationelle elementer kan forberede menneskerne til fremtiden. I et holistisk perspektiv bliver grænserne mellem kunst og videnskab meget mere nuancerede. Den stereotypiske adskillelse mellem kunst/følelser og videnskab/ratio holder ikke, hvis man accepterer, hvor meget subjektivisme, der findes i videnskabsverden. Helhed i pædagogikAt tænke holistisk i skoler og uddannelsesinstitutioner betyder at dyrke kunst sammen med videnskab og ikke i separate og uafhængige afdelinger. For tit oplever vi en stærk adskillelse af fag i et hierarki, som placerer videnskab i toppen og bortviser kunst til fritid og underholdning. "The idea seems to be that schools can do intellect in the morning and emotions after lunch" (4). Flere og flere pædagogiske eksperimenter integrerer æstetiske og logiske-rationelle strategier med henblik på at rumme en pluralistisk tilgang til læring (de mange intelligenser) og mange måder at lære på. Konkrete eksempler kan være videnskabsteater (5) som, på forskellige måder, formidler videnskabeligt indhold ved hjælp af teater, drama og performance. Bertold Brechts skuespil Galileo f. eks. formidler i monografisk form Galileos livshistorie og filosofi. Videnskabeligt indhold kan også bestå af metoder og eksperimenter, såsom dem Fysikshow og Kemishow er baserede på. Her en voksen træner, typisk en ph.d.-studerende, udviser en række af ‘vidundere' fra fysik og kemi, og de dramatiske elementer er ofte nedtonet til fordel for demonstration og leg. Andre eksempler trækker fra projekter med samfundsmæssige eller læringsmæssige formål, såsom MatematikTeater, et samarbejde mellem kunstnere og en skole: et udviklingsprogram hvis formål er at engagere de studerende i alternative tilgange til matematik. Eleverne bliver opfordret til at undre sig over videnskabelige emner og lærerne fungerer som facilitatorer. Sidst men ikke mindst, nogle projekter som integrerer kunst og videnskab i skoler trækker fra det uformelle læringsmiljøer. Det er tilfælde af expeditionary learning eller vandringspædagogik, hvor aktiviteterne tilrettelægges som ekspeditioner ude på kulturelle institutioner som formidler videnskabelige emner eller i naturen (6). Referencer
|
