Interview: Thomas Sinkjær, Forskningsdirektør, Lundbeckfonden og professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Private fonde finansierer en stor del af dansk forskning. For professor Thomas Sinkjær, Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, er det vigtigt, at pengene uddeles klogt og kommer samfundet til gavn, men også at de rigtige forskere og deres idéer bliver belønnet. I dette interview med BioZoom’s redaktør fortæller Thomas Sinkjær, at han eksperimenterer med at finde den rigtige balance mellem de samfundsmæssige og videnskabelige mål.

Figur 1: Thomas Sinkjær. Foto: Lundbeckfonden

Ekstern finansiering er et nøgleord for universiteternes forskning og forskergruppernes eksistens og fremdrift. Næsten halvdelen af udgifterne til forskernes løn, driftsmidler, apparatur og teknisk medhjælp dækkes af eksterne kilder. De omfatter de offentlige forskningsråd og fonde i Danmark, private fonde, EU, andre udenlandske kilder, samt virksomheder, mens resten dækkes af de interne basisbevillinger til universiteterne (1). Samlet set er den eksterne finansiering af den offentlige sektors forskning steget med 26 pct. fra 2010 til 2015. EU har med en stigning på over 60 pct. stået for den største stigning blandt de eksterne finansieringskilder. Også private fonde og organisationer har vist en stor stigning på næsten 60 pct. Derimod har stigningen i bevillingerne fra de offentlige forskningsråd, statslige og andre offentlige kilder været beskeden (1).

Derfor var der store forventninger til Regeringens udspil i december 2017 om at bringe Danmark i ’Nobel-klasse’ (2). I rapporten: ’Danmark – klar til fremtiden: Regeringens mål for dansk forskning og innovation’ fremlagde Uddannelses- og Forskningsministeriet to overordnede mål: 1) Dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet og 2) Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet. Og tilsvarende var skuffelsen, da der ikke fulgte penge med initiativet. Der var ingen ’julegaver’ til forskerne i form af øgede offentlige forskningsbevillinger. Rapporten indeholdt en række brede og velkendte initiativer og pejlemærker om øget forskningskvalitet, karrieremuligheder for talentfulde forskere, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, fremme af nye teknologier, værdiskabelse i virksomhederne, implementering i den offentlige sektor og formidling af forskning til offentligheden. Endelig ville man styrke samstillet mellem de offentlige og private fonde og forenkle forskningsadministrationen.

BioZoom’s redaktør inviterede Thomas Sinkjær til et interview for at diskutere de private fondes rolle i finansieringen af universiteternes forskning på baggrund af Regeringens udspil om oprettelse af ’Nobel-centre’. Thomas Sinkjær er professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet og Forskningsdirektør i Lundbeckfonden. Tidligere har han været direktør for Danmarks Grundforskningsfond og siden forskningsdirektør i Villum Fonden, inden han 1. januar 2018 begyndte i Lundbeckfonden. Gennem sin ledende position i en offentlig forskningsfond og to private fonde har Sinkjær erfaring med uddeling af midler til de bedste forskere i Danmark med fokus på forskningsstrategi og excellence (Faktaboks).

Så hvordan kan de private fonde bidrage til at fremme ambitionen om forskningscentre i Nobel-klasse i Danmark? ”Som udgangspunkt er jeg positiv over for, at Regeringen inviterer til en diskussion af, hvordan offentlige og private aktører bedst støtter offentlig forskning. Vi taler sammen allerede, og fondene er indstillet på at afhjælpe nogle af de udfordringer, som måtte opstå. Senest har flere private fonde taget ansvar for den såkaldte timeglaseffekt,” nævner Thomas Sinkjær som et eksempel (Fig. 1). Med timeglaseffekten henviser han til det tomrum, som er opstået efter prioriteringen af at støtte især helt unge eller meget veletablerede forskere. Det har betydet, at ”mellemlaget” af blandt andre unge lektorer bliver overset og har svært ved at tiltrække bevillinger.

En sværere udfordring er, at bevillinger fra private fonde kan være dyre for universiteterne på grund af krav til med-finansiering eller at der ikke er fuld dækning af de indirekte omkostninger. Regeringen inviterer til en diskussion af, hvordan det kan løses. Her er Sinkjær mere forbeholden: ”De private fonde kommer ikke til at betale et ’overhead’ på de direkte forskningsomkostninger på 44%, som de offentlige forskningsfonde er pålagt. Det må løses på en anden måde. Jeg mener, at universiteternes basisbevilling burde være større. Det skal være sådan, at man kan sige nej til bevillinger, som ikke passer ind i det enkelte universitets eller hospitals strategi, og ikke at man er nødt til at sige ja til alt, man kan få.”

De private fonde skal med andre ord kunne agere autonomt og vil ikke være underlagt andres beslutninger og ambitioner. Men det er ikke det samme som, at fondene ikke tager ansvar. ”For måske 20 år siden fyldte de private fonde ikke meget og tog mindre ansvar. I dag tænker man mere holistisk. Først og fremmest vil de private fonde gerne bidrage til en samfundsforbedring gennem øget forskning. Og fondene vil også gerne bidrage til uddannelsen af dygtige kandidater og den næste forskergeneration. Det skaber også en større synergi på universiteterne og universitetshospitalerne og mellem dem og industrien.”

Skelning af uddelingsstrategier

Udover ’Nobel-satsningen’ indeholder Regeringens udspil en række ambitioner om at styrke strategisk, anvendt forskning i kombination med grundforskning (2). Selvom det umiddelbart kan lyde selvmodsigende, mener Sinkjær, at både den fri grundforskning og den strategiske forskning har værdi og kan komplementere hinanden: ”Når man investerer penge i forskning, er formålet at skabe ny erkendelse og herigennem en bedring i samfundet. Generelt kan man have to tilgange til det: Oppefra kan man definere nogle indsatsområder, hvor man ønsker større viden og indsigt. Den anden model fokuserer på de forskningsspørgsmål som forskerne selv er mest optaget af. Denne type forskning kaldes ofte ’curiosity-driven’ og bestemmes af forskernes egne spørgsmål og interesser. Som samfund har vi et behov for såvel den strategiske som den nysgerrighedsdreven forskning.”

Alligevel understreger Sinkjær, at det er i den nysgerrigheds-drevne forskning, man skaber de store opdagelser – paradigmeskiftet, nybruddet. Og det er helt centralt at identificere de rigtige personer med talent og drive. ”Derfor er det vigtigt at støtte de forskere, som er drevet af den rette nysgerrighed og kan løfte deres idé. Ved at identificere de rigtige folk med de rette idéer, kan man skabe succesfulde og banebrydende forskningsprojekter. Her bidrager fonden til, at rammebetingelserne er i orden. Men det er også nødvendigt, at man som fond viser interesse i løbet af projektet. Fonden kan i samspil med universitetsledelsen eller hospitalsledelsen se, hvordan forskningen udvikler sig og hjælpe til at sikre, at rammebetingelserne for forskningen til enhver tid er optimale.”

Udvikling af uddelingsstrategien i Lundbeckfonden

Idéen om at identificere de rigtige personer og de gode idéer bragte Sinkjær med sig til sit arbejde i Lundbeckfonden. Samtidig er han kommet fagligt tættere på sit eget forskningsområde som professor ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet. Neuroscience er et centralt fokus for Lundbeckfonden: ”Lundbeckfonden har to kodeord i vores uddelingsstrategi: den unge forskergeneration og hjernen. Godt halvdelen af midlerne skal uddeles til projekter, der kan bidrage til vores forståelse af hjernen og behandling af hjernesygdomme. Det mener vi i bredeste forstand, og vi er interesserede i udforskende, nysgerrighedsdreven forskning inden for en bred vifte af fagområder på universiteterne og universitetshospitalerne med hjernen i fokus.”

Omvendt understreger Sinkjær, at man som ung forsker ikke skal have neuroscience på CV’et for at komme i betragtning. ”Lundbeckfonden vil gerne bakke op om den yngre generation og deres ambitioner. For unge forskere ser vi især på, om de har en god idé til et projekt. Men jo mere senioritet, ansøgeren har, des mere vægt lægger vi på, at der er et hjernefokus i ansøgningen.” Hvert år vil Lundbeckfonden dermed uddele mange midler til postdocs og andre yngre forskere inden for et spektrum af biomedicin.

Derudover arbejder fonden med bevillinger, som er rettet mod forskere, der er længere i karrieren: ”Lundbeckfondens virkemidler vil formodentlig involvere lektoropslag og professoropslag. Samtidig bliver der opslag, som lægger op til tværfaglige samarbejder, som ellers kan være svære at lave.” Endelig understreger Lundbeckfonden sin prioritering af hjerneforskning med uddelingen af The Brain Prize, en stor internationalt anerkendt forskningspris på 1 mio. euro, som uddeles hvert år.

Prioriter risikofyldt forskning

Lundbeckfonden undersøger desuden et støtteformat til at teste et udfordrende eksperiment eller spørgsmål, som er nyt eller kontroversielt, en idé, som Sinkjær også forfulgte i Villumfonden med bevillingerne ”Villum Experiment”. Sinkjær gør selv opmærksom på, at der ved risikable og dristige projekter er mulighed for negative eller ingen resultater, men i få tilfælde vil de være positive, og i andre tilfælde vil man lære noget helt nyt. Og det er grundlag nok til at investere penge i projekterne.

Sådanne dristige idéer er der ikke plads til i bevillingssystemet i dag: ”Normalt er fordelingen af bevillinger meget konsensusdrevne. Modtagerne bliver dem, som der er mest enighed om i bedømmerpanelet. Men det fordrer idéer og projekter af et bestemt format og uden alt for stor risiko.” Med eksperimenterende bevillinger forsøger Sinkjær dermed at gøre op med de klassiske strategier og introducere mere diversitet – en strategi, som også er forsøgt ved Volkswagen-fonden i Tyskland (3). ”Som ansøger er man anonym. Det giver plads til opsigtsvækkende idéer, som man ellers ikke turde forfølge, fordi de er for kontroversielle, svære, eller måske fordi man ikke vil gøres til grin for at foreslå en vild idé. Måske kan man også være bange for at få en meget hård kritik af sin ansøgning af de fagfæller, der bedømmer den.”

Samtidig er det nødvendigt at gøre op med den konsensusdrevne arbejdsmetode i bevillingsudvalgene: ”Bedømmerne skal hver have et trumfkort, så de kan bevilge ét projekt, som de kan lide, også selvom resten af panelet ikke er enige.” Strategien giver altså mulighed for i højere grad at bevilge risikofyldte og anderledes projekter og alle behøver ikke være enige om, at det er en god idé.

De dristige og nytænkende uddelingsstrategier har givet anledning til meget opmærksomhed både nationalt og internationalt, senest med et indlæg i Nature (3). Sinkjær har flere idéer til ændringer. Blandt andet er han opmærksom på, hvordan bias i evalueringskomitéerne kan mindske bredden i uddelingerne. ”Det kan løses ved at teste komitéerne for bias, så de selv er opmærksomme. Derudover kan man sikre diversitet i ansøgerfeltets indledende runder, så der er et bredere felt ved den endelige beslutning.” Dermed kan de fremtidige uddelinger afhjælpe flere af de udfordringer, som er svære at knække i dansk forskning – fx køns- og aldersfordeling på universiteterne. For som Sinkjær understreger, ønsker de private fonde også sunde og stærke forskningsmiljøer i fremtidens Danmark.

Thomas Sinkjær

Thomas Sinkjær (60 år) blev uddannet som civilingeniør ved Aalborg Universitet i 1983 og tildelt en ph.d. i neurovidenskab ved Aalborg Universitet og Calgary Universitet, Canada, i 1988. Fra 1993-2006 har han været leder af Center for Sensorisk Motor Interaktion, Aalborg Universitet, et excellencecenter financieret af Danmarks Grundforskningsfond, og i 1997 blev han udnævnt til professor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet. I 1998 erhvervede han den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet for sin afhandling om human motorstyring. 2007-15 var han direktør for Danmarks Grundforskningsfond, hvorefter han fra 2015-17 var forskningsdirektør i Villum Fonden, og fra 2017 forskningsdirektør i Lundbeckfonden: 'Senior Vice President Grants & Prizes, Director of Science'.

Thomas Sinkjærs forskningsfelt er inden for human motorstyring. Forskningen omfatter grundlæggende studier af interaktionen mellem central neural kontrol og reflekscirkulation i rygmarven og de indre mekaniske egenskaber i skeletmuskler. Endvidere udvikling af nye principper for genskabelse af sensorisk motorfunktion gennem neuroteknologier og metoder til forbedring af funktionelle neurale plastiske forandringer. Han har publiceret mere end 250 videnskabelige artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter (H-index 50).

Kontakt: ts@lundbeckfonden.com og https://www.lundbeckfonden.com

Referencer

1. Danmarks Statistik: Innovation og forskning 2017.

2. Regeringen og Uddannelses- og Forskningsministeriet: ”Danmark – klar til fremtiden” (2017)

3. Thomas Sinkjær: ”Fund ideas, not pedigree, to find fresh insight”. Nature 555, 143 (2018)