Erhvervsforskerordningerne giver mulighed for at kombinere det bedste fra universitet og industri og kan være med til at bringe Danmark i front videnskabeligt og innovativt. Men det kan være en stor udfordring som ErhvervsPhD/Postdoc at fungere som bindeled mellem de to verdener

Danmark har brug for mere innovation, øget produktivitet og at bringe tabt industriproduktion tilbage til landet. Der er ingen nemme løsninger, men der ligger et kæmpe potentiale og venter på at blive udnyttet i form af øget samarbejde og idéudveksling mellem den akademiske verden og danske virksomheder. Der er brug for bedre vidensdeling og udveksling af ressourcer mellem de to verdener, hvis vi skal kunne klare os i den benhårde internationale konkurrence.

Mange universitetsfakulteter og endnu flere virksomheder er opmærksomme på dette og samarbejder allerede i stor stil, men endnu flere kunne med fordel benytte sig af de muligheder, der allerede eksisterer for formaliserede samarbejder. Der er stadig virksomheder, der ikke kan se værdien i at bruge dyrebare kræfter på projekter, der måske ikke direkte kan måles på bundlinjen. Samtidig er der også universitetsfolk, der frygter for, hvad et virksomhedssamarbejde kan komme til at betyde for deres fremtidige karriere. Derfor er der et stort behov for at få tydeliggjort mulighederne og aflivet nogle sejlivede myter.

Erhvervsforskere er bindeled mellem universiteter og industri

Nogle af de mest spændende og succesfulde akademiske/industrielle initiativer er Erhvervsforskerordningerne. Det er en samlebetegnelse for PhD- og Postdoc-projekter udført i samarbejder mellem danske universiteter og virksomheder eller institutioner. Erhvervsforsker-projekter kan være et vigtigt bindeled mellem universiteter og virksomheder. De skaber øget innovation og højere videnskabeligt impact til gavn for ikke blot de involverede parter, men for det danske samfund som helhed. Disse projekter har skabt opfindelser, optimeret processer og resulteret i high impact-publikationer samtidig med, at de forberedte nogle af landets skarpeste hjerner på karriereforløb i den akademiske og/eller industrielle verden.

Publikationer af akademisk/industrielt samarbejde citeres oftere

Figur 1. Videnskabelige artikler skrevet på baggrund af akademisk/industrielle samarbejder citeres oftere end rent akademiske artikler. Kilde:Elsevier, Scopus, data 2011-juli 2014

Kort fortalt går Erhvervsforsker-projekter ud på, at en PhD eller Postdoc-stipendiat udfører et projekt, der foregår i et tæt samarbejde mellem universitet og virksomhed. Op til halvdelen af lønnen kan for eksempel være betalt af Innovationsfonden, mens den resterende del betales af virksomheden. Hvis der er tale om et PhD-forløb, skal PhD-graden forsvares som enhver anden PhD på det involverede fakultet, men modsat traditionelle PhD-stipendiater kan undervisning veksles til andre typer formidling fx i virksomheden. Det unikke ved ErhvervsPhD/Postdoc-projekterne er, at deres succes i høj grad er bundet op på den enkelte ErhvervsPhD/Postdoc.

Kultursammenstød mellem universiteter og virksomheder

Selvfølgelig kræves der dygtige vejledere på både universitet og i virksomheden, men selvom velviljen og kapaciteten er til stede på begge sider, kan kulturerne ofte være så forskellige, at det stiller store krav til PhD/Postdoc-stipendiaten at få samarbejdet til at glide til alle parters bedste. Det er denne dynamik, der giver hår på brystet og gør PhD/Postdoc-stipendiaten i stand til senere at færdes lige vel i laboratorier som på de bonede direktionsgange. Men det er også disse sammenstød mellem forskellige måder at definere begreber som fx kvalitet og fokus på, som giver vigtige saltvandsindsprøjtninger til både universiteter og virksomheder. Erhvervsforskerprojekter rummer desuden mulighed for, at teknikker, datasæt eller apparatur kan deles mellem universitet og virksomhed, hvorved opdagelser og videnskabelige artikler med højere impact muliggøres.

Med den rette kandidat og de rigtige vejledere kan innovation og videnskab af højeste kvalitet gå hånd i hånd, men det kræver øget oplysning, hvis Erhvervsforsker-ordningerne skal udbredes yderligere. For mange virksomheder ser ikke mulighederne endnu og synes ikke, at de har råd til at sætte ressourcer af til noget, de frygter ender med kun at have akademisk interesse. Ligeledes lader det til, at alt for mange på universiteterne er bange for at give sig i kast med virksomhedssamarbejder.

Brug for mere udveksling mellem universiteter og virksomheder

Der er helt bestemt et uudnyttet potentiale gemt i Erhvervsforskerordningerne, og en fordobling af andelen af stipendiater ville med stor sandsynlighed være til gavn for det danske samfund, men disse ordninger bør ikke stå alene. Mange virksomheder, der kunne have gavn af vidensdeling med universiteterne, kan fx ikke binde sig til flerårige projekter, men kunne alligevel have gavn af korterevarende besøg af en universitetsforsker. Hvis en kortvarig ”virksomhedssabbat” var en mulighed, kunne mindre virksomheder også nyde godt af universiteternes state-of-the-art-viden, og universiteterne kunne trække interessante problemstillinger ind i deres egen forskning.

I Industrial PhD & PostDoc Association arbejder vi for at forbedre vilkår og muligheder for forskning og udvikling i samspillet mellem universiteter og virksomheder. Vi forsøger derfor at løsne op, hvis Erhvervsforskerprojekter går i hårdknude og styrke netværk mellem PhD/Postdocs hver især og mellem dem og deres mulige fremtidige arbejdspladser. Vi arbejder for at højne kvaliteten i Erhvervsforskerordningerne og taler Erhvervsforskernes sag gennem dialog og vidensudveksling med de involverede parter i Danmark såvel som internationalt.