De kinesiske universiteter har udviklet sig voldsomt gennem de seneste årtier – fra simple forskningslaboratorier til millardsatsninger i verdensklasse. Finn Kirpekar og Peter Roepstoff har gennem mange samarbejdsprojekter fulgt denne udvikling og lært, hvordan man skaber et frugtbart samarbejde i Kina.

Mere end 20 års samarbejder i Kina
Vi har begge haft samarbejde med kinesiske forsknings- og undervisningslaboratorier gennem mere end 20 år (PR) og 7 år (FK).

Den første kontakt med kinesisk forskning blev etableret i begyndelsen af nittenhalvfemserne, hvor SDU skrev en samarbejdsaftale med et lokalt provinsvidenskabsakademi, Hebei Academy of Science, med det formål, at SDU skulle medvirke til uddannelse af unge kinesiske forskere. PR rejste til hovedstaden, Shijiazhuang, i Hebei-provinsen for at udvælge to unge kinesiske forskere til at komme et år til Danmark. Ti potentielle kandidater var udvalgt af de kinesiske værter, og hver af dem skulle være mine guider i en dag, hvorefter jeg kunne vælge de to. Det var en – for kinesiske forhold – meget utraditionel metode, idet det normalt ville have været ledelsen, der blot udpegede to personer. En af de to er nu leder af et institut på Hebei Academy of Science, mens den anden valgte en karriere i Danmark. 

Efterfølgende besøgte PR det da nystiftede Beijing Genomics Institute (BGI), som på det tidspunkt var et institut associeret med Chinese Academy of Sciences (CAS). Det resulterede i besøg af en ung forsker derfra som fortsatte med et ph.d.-studium her. Han og hans kone, som gennemførte et kandidatstudium her, er nu begge professorer på topuniversiteter i Shanghai. Kort efter stiftede PR kontakt med og blev senere deltager i et EU-projekt med Shanghai Institute of Biological Science (SIBS), også et CAS-institut. I de efterfølgende år besøgte PR BGI og SIBS adskillige gange og etablerede samarbejdsprojekter og gode personlige kontakter med forskere der. 

Da det på regeringsplan blev besluttet at etablere det dansk-kinesiske universitet (Sino-Danish Center, SDC), et samarbejde mellem University of the Chinese Academy of Sciences (UCAS) og de danske universiteter, blev vi på grund af vores kontakter med kinesiske forskere i CAS-institutter opfordret til at etablere en uddannelse i SDC-regi. Valget faldt på ”Omics”, idet der var meget stærke og komplementære miljøer mellem kinesisk og dansk forskning. Således havde BGI udviklet sig til at være førende på verdensplan inden for genomics, medens vi i Danmark var stærke i proteomics. Begge lande havde stærke miljøer inden for bioinformatik.

Figur 1: Studerende på IBP

Vores deltagelse i SDC gav mulighed for hyppige rejser til kinesiske laboratorier, og vi fik hver to måneders gæsteprofessorater på henholdsvis Institute of Biophysics (IBP) (PR) med professor Yang Fuquan som vært og Beijing Institute of Genomics (BIG) (FK) med professor Yang Yungui som vært (Figur 1). BIG var på det tidspunkt udskilt fra BGI som et CAS-institut, mens BGI fortsatte som en kommerciel virksomhed. Deltagelsen i SDC gav også mulighed for længerevarende ophold for danske studerende på de respektive CAS-institutter og for kinesiske ph.d.-studerende og forskere på danske universiteter i forbindelse med fælles forskningsprojekter. Desuden gav SDC-forbindelserne et indblik i samspillet mellem kinesiske studerende og de meget forskningsorienterede institutter, de fra begyndelsen af deres kandidatuddannelse er knyttet til.

Ambitiøs udvikling i kinesiske forskningslaboratorier
Udviklingen fra den første kontakt med kinesiske laboratorier til nu har været enorm. Det første indtryk på besøget i Hebei-provinsen var meget primitive faciliteter. Det blev dog ændret på besøget på BGI godt 10 år senere, hvor lange rækker af DNA-sekvenatorer arbejdede i døgndrift på et tidspunkt, hvor vi i Danmark vist nok kun havde en enkelt. BGI var blevet etableret af fire kinesiske forskere med henblik på deltagelse i det humane genomprojekt, og indsatsen både med økonomiske og menneskelige ressourcer var meget stor. Vores felt med vores spidskompetencer, massespektrometrisk protein-, nukleinsyre- og proteomanalyse, var under etablering. I dag er de kinesiske laboratorier meget veludstyrede med alt den mest tidssvarende instrumentation og fuldt på højde med eller endog bedre udstyret end de fleste vestlige laboratorier (Figur 2).

Figur 2. Laboratorier på IBP: instrumentlaboratorium (a) og generelt laboratorium (b)

Vi er dog heller ikke i tvivl om, at CAS er den største og mest velfinansierede offentlige forskningsinstitution i Kina, og det tilhørende universitet, UCAS, er blandt de mest eftertragtede blandt kinesiske studerende. Der er utvivlsomt utallige lokale universiteter, som ikke kan matche standarden i danske universitets laboratorier.

BGI har udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for Genomics. Hovedsædet er nu i Shenzhen, og der er filialer i mange kinesiske byer, i Hongkong og i flere vestlige lande herunder Danmark. Tæt på BGI’s hovedkvarter er Kinas nationale genbank blevet åbnet for nylig. Det er et imponerende byggeri, som har ambition om at blive verdens største genbank (Figur 3). Den oplagrer og sekventerer genetisk materiale fra en bred palet af arter fra mikroorganismer over planter, dyr til et bredt udvalg af humane sygdomme. Den ligger smukt i bjergene med udsigt til Hongkong. Der også et museum med publikumsvenlige informative udstillinger og gæsteværelser til gæsteforskere. Der synes dog ikke at være almindelig offentlig adgang, og der er sikkerhedsvagter overalt.

Figur 3. Kinas Nationale Genbank i Shenzhen (a), luftfoto (b) og forhal til museet (c).

Kinesisk gæstfrihed og arbejdsflid
De kinesiske laboratorier, vi har samarbejdet med, er meget topstyrede. Professoren er den store autoritet og omtales altid som ”professor NN”. De yngre medarbejderes forskningsprojekter dikteres og styres af professoren, og de tilknyttede speciale- og ph.d.-studerende fungerer i starten som teknisk assistance for professorens forskellige projekter. Det lyder umiddelbart ikke så attraktivt, men samtidig hermed er det sociale liv i laboratorierne meget livligt, og når der er gæster, inviteres medarbejderne med ud at spise – ofte betalt af professoren (eller hans forskningsmidler). Resultatet er, at den stive struktur blødes op af et muntert socialt samvær. Samtidig er laboratoriet det sociale liv for yngre medarbejdere og især studerende. Der er intet usædvanligt i 10-12 timers arbejdsdag (om end effektiviteten ikke kan være i top over så lange perioder), og lørdagsfri skal man som udgangspunkt ikke regne med. Det betyder, at de fleste kinesere, vi har mødt, har sociale kontakter til kolleger og til deres familie, men en vennekreds uden for arbejdssfæren er ikke udbredt.

Vi har som udlændinge oplevet en meget stor hjælpsomhed fra alle medarbejdere på laboratorierne. Det gælder både på arbejdet og også i fritiden, hvor hjælpsomheden med at arrangere udflugter, museumsbesøg og transport er enestående (Figur 4). Generelt er det prestigefyldt for professoren at arrangere foredrag med udenlandske gæster og også at invitere gæsteforskere til at deltage i diverse kongresser. Det giver udlændinge gode muligheder for at se forskellige dele af Kina og til at møde andre forskere. Det forventes også, at vi deltager i interne gruppemøder og holder foredrag. At kende et CAS-laboratorium er samtidig en glimrende måde at etablere et rekrutteringsgrundlag på. De fleste danske forskere kender til et stort antal ansøgere fra Indien og Kina til juniorforsker-stillinger, men hvordan kan man reelt vurdere deres evner? Vores erfaring er, at der i CAS-regi er en meget stor gruppe af dygtige og arbejdsomme studerende, som det vil være attraktivt at få i et dansk universitets laboratorium.

Figur 4. Det sociale samvær på restaurant (a) og på udflugt til den store dæmning på Yangtzefloden (b) i forbindelse med en kongres arrangeret af vores kinesiske værter.

Publikationstraditionen er forskellig fra den i Danmark. Professoren er altid medforfatter, og der er mange forfattere, hvoraf flere kan synes at være marginalt involverede i det pågældende arbejde. De kinesiske laboratorier lægger stor vægt på at publicere i tidsskrifter med høj impact factor. Vi ved dog fra SDC-samarbejdet, at danske medvejledere for kinesiske studerende i nogle tilfælde selv skal være opmærksomme på at få de medforfatterskaber, vi i Danmark ville betragte som en selvfølge.

Generelt er medarbejderne på de laboratorier, vi har samarbejdet med, rimeligt gode til engelsk, men når det kommer til den daglige praksis i kantine, med administrative medarbejdere eller med offentlig transport, er vi ilde stedt, hvis vi ikke er ledsaget af en af de kinesiske medarbejdere, som heldigvis altid er villige til at hjælpe.

I Kina er personlige kontakter og adgang til netværk helt essentielle. Når først det personlige venskab er etableret, er der ingen grænser for al den hjælp, man kan få og hermed også for adgangen til de forskellige netværk. Da SDC-uddannelsen i Omics skulle etableres, var vores personlige kontakt med professor Liu Siqi, en af stifterne af BGI, helt væsentlig. Han skaffede gennem sit store netværk kontakt med en række laboratorier og forskere i CAS, så vi danskere blev en accepteret del af hans netværk. Uden hans netværk og medvirken ville det have været meget vanskeligt at etablere uddannelsen og de mange afledte forskningssamarbejder.

Omvendt opnår man meget lidt i Kina, hvis man ikke har de personlige relationer. I forbindelse med etableringen af Omics-uddannelsen har vi mere end én gang forgæves forsøgt at få noget til at ske vha. e-mail-henvendelser til personer, som vi har fået navngivet som kontaktpersoner for dette eller hint. Møder man derimod folk personligt (typisk ved at besøge Kina), og deltager i den centrale netværksaktivitet – frokost eller aftensmad på en restaurant, all in på mærkelige retter – vil kinesere generelt føle sig særdeles forpligtede i det aftalte samarbejde. Det er også kinesisk tradition at give gaver – både som gæst og som vært; det kan være svært for en dansker at leve op til, men simple ting som f.eks. dansk slik til hele laboratoriet vil også blive værdsat, da man så har vist den gode vilje.     

Konklusioner
CAS-forskningslaboratorier er i dag mindst på højde med vestlige laboratorier hvad angår faciliteter. Mange forskningsgrupper ledes af medarbejdere, som har haft længerevarende ophold på udenlandske laboratorier, men der er store forskelle på hierarkiet i et dansk og et kinesisk laboratorium. 

Etableringen af fælles forskningsprojekter kræver tæt samspil med lederen af de pågældende laboratorier, som så vil udpege de medarbejdere, som aktivt skal deltage i projekterne. Når først denne struktur er etableret, er samarbejdet på alle niveauer uproblematisk. 

De personlige kontakter er helt væsentlige. Det er derfor vigtigt at deltage i de sociale aktiviteter også med de studerende, det være sig sportslige aktiviteter, udflugter, restaurantbesøg osv. for derigennem at skabe de personlige kontakter og venskaber. 

Det kinesiske administrative bureaukrati er meget kompliceret, så overlad det til de kinesiske samarbejdspartnere, og nyd den store hjælpsomhed, man møder overalt.