Panum bygningen

I 1970 vedtog Folketinget en lov om opførelse af et lægevidenskabeligt institutkompleks ved Københavns Universitet med den hensigt at samle alle de prækliniske lægevidenskabelige discipliner i én bygning, på Blegdamshospitalets grund, med tidssvarende undervisnings og forskningsmæssige faciliteter. Arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand, og Poul Erik Thyrring var allerede startet på planlægningen i 1967. Byggeriet afsluttedes i 1986.

Som tiden gik, blev pengene mindre og byggeriet var to gange undervejs ved at blive stoppet helt. Et kompleks der vendte mod Sankt Hans Torv forsvandt først, derefter sløjfedes et tolvetagers højhus der skulle rejse sig ud mod Blegdamsvej. Samtidig blev planerne for bygningens indhold modificeret hvilket blandt andet resulterede i at Københavns Tandlægehøjskolen, flyttede til Panum Instituttet.

Efter år 2000 var der atter behov for en større udvidelse og for tidssvarende biomedicinske laboratoriefaciliteter og undervisningslokaler. Et større bygningskompleks, Mærsk Bygningen, der indeholder ideer fra den oprindelige bygningsplan blev derfor begyndt i 2012.Byggeriet forventes afsluttet i 2016.

Den oprindelige Panum bygning har en mur mod Tagensvej, der danner lyd værn mod den motorvej (Søringen), der skulle danne en fortsættelse af Helsingørmotorvejen ind gennem byen. Muren mod Tagensvej blev præget af flugtsvejsaltaner med betonskaller, der skulle øge lyd dæmpningen. Den nordlige del af byggeriet blev gennemført på et tidspunkt, hvor planerne om Søringen var opgivet. Den del af byggeriet har således ingen altaner eller flugtveje mod Tagensvej og står som en glat murstensflade.

Arkitektonisk er huset præget af beton, mursten, klinker og fyrretræ, meget robuste materialer, der har vist, at de holder i årtier til hårdt slid. Det skal især bemærkes, at betonen indendørs er udført med forskallingsbrædder, der har givet meget tydelige og smukke aftryk i betonen. Igennem den oprindelige bygning findes en vandrehal med en længde på ca. 500 m. På hver side af vandrehallen findes gårdhaver, der er udformet af arkitekterne Edith og Ole Nørgaard. Som kontrast til de naturmaterialer, der dominer i Panumbyggeriet, blev der bragt farver ind i form af farvesætning af døre, møbler, radiatorer ventilatorer, rør, og trapper.

Farvevalget var et resultat af samarbejdet mellem arkitekterne og kunstmaleren Tonning Rasmussen der fra starten af byggeriet udarbejdede en skala over farver som stod smukt til hinanden. Ventilationsskorstenene der kan ses på lang afstand på bygningens tag fremstår i Tonning Rasmussens farveskala. Panum byggeriet minder med sit materiale valg og udformning om Barbican Centret i London der er et større byggeri fra 1960 et fint eksempel på datidens ‘ brutalist architecture'.

Kunsten på Panum

Bygningens udsmykning er blevet gennemført som et samarbejde mellem arkitekter, Panuminstituttets eget udsmykningsudvalg, private fonde og Byggedirektoratet. Fælles for valget og placeringen af de større kunstneriske udsmykninger har været, at udsmykningerne hver for sig får lov til at præge et område, og at udsmykningerne samlet udgør en helhed. Størsteparten af de valgte kunstnere er åndeligt beslægtede og har haft deres gennembrud i den periode hvor Panum instituttet blev planlagt og bygget. Udsmykningerne er erhvervet over en periode på mere end tyve år. Mange er udarbejdet til bygningen, men først bestemt efter færdiggørelsen af byggeriet. Her skal omtales nogle af de væsentligste kunstnere og deres udsmykning.

Tonning Rasmussen

Tonning Rasmussen er født i 1936 i Horsens. Kunstmaler. Tonning Rasmussen har foretaget flere offentlige udsmykninger bl.a. på Nørreport station 1981 (nu fjernet), gavlmaleri i Vanløse, Bornholms sygehus, samt en svømmehal i Thisted.

Samarbejdet med Tonning Rasmussen blev indledt ved den første større udsmykningsopgave. For straks at introducere Panum bygningens farver var det naturligt at bede Tonning Rasmussen om at dekorere hovedindgangen. Den typiske farveskala findes på vægdekorationerne og på den buede væg mod Lundsgaard Auditoriet (1976), samt forhallen (1982). De to udsmykninger er karakteristiske for kunstneren med deres farvemættede børnetegningsagtige figurer. Tonning Rasmussen kalder dekorationen i forhallen "Det genopstandne Atlantis". Det er en hyldest til Tintin's skaber Hergé, der var en ivrig samler af Tonning Rasmussens malerier.

Den Eksperimentende Kunstskole

Den Eksperimenterende Kunstskole oprettedes i 1961 med Poul Gernes og Troels Andersen som initiativtagere. Eks-skolen, som den snart blev betegnet, var et sted hvor folk med interesse for kunst, kunne eksperimentere. Eks-skolen udviklede sig hurtigt fra en skole til en kunstnergruppe, hvor arbejdsformen blev kollektiv, og var et opgør med kunsten som individuel og eksklusiv. Målet var ikke at skabe en fælles kollektiv stil, men at skabe et arbejdsfællesskab, som den enkelte kunne deltage i med sit individuelle bidrag. Værksted fællesskabet ophørte i 1969. Poul Gernes, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Egon Fischer, Peter Bonnén, og Tom Krøjer, der alle har været knyttet til Eks-skolen, er repræsenteret i Panum Instituttet.

Poul Gernes

Poul Gernes er født i 1924 i København, død i 1996. Kunstmaler, grafiker og billedhugger. I 60'erne skabte Poul Gernes udsmykning af Københavns Amtssygehus i Herlev. Gernes har siden farvesat og udsmykket en lang række bygninger. Bedst kendt er nok udsmykningen på Palads-teatret i København. Et karakteristikum ved Poul Gernes kunst er det enkle udtryk.

På Panum instituttet har Gernes (1981) haft til opgave at udsmykke de anatomiske undervisningslokaler. I en række vinduesløse lokaler har han lavet store vægmalerier af symmetrisk opbyggede blomstermotiver i en stærk ren farve. De tilgrænsende gangarealer er bemalet med en kæde af tulipanmotiver dels for at skabe en sammenhæng, dels for at skåne væggene ud fra en erfaring om, at bemalede vægge er mindre udsat for dagligdags skrammer og slid. Poul Gernes har senere (1983-1985) udsmykket dissektionssal og kapelrum.

Per Kirkeby

Født i København i 1938. Maler, digter, billedhugger og filmmager. Uddannet som geolog ved Københavns Universitet, cand.mag. i 1964. Samtidig med uddannelsen er han aktivt medlem af Eks-Skolen. Per Kirkeby har udført talrige udsmykningsopgaver bl.a. på Århus Universitet, Operaen i København, i Ørestaden, på Geologisk Museum, og i Det Kgl. Bibliotek. Han har tillige lavet scenografi til ballet og film.

Til Panum Instituttet har Kirkeby, udført 6 store kultegninger (1988) til væggene i et mindre mødelokale, ‘Sofastuen'. I forbindelse med nybyggeriet er billederne nu ophængt i Panum Instituttets studenterlæsesal. Per Kirkeby fik som ung via sit bekendtskab med tandlægen, lægen og anatomen Martin Mathiesen adgang til den anatomiske studiesal og udførte her række anatomiske tegninger. Kultegningerne er tydeligt inspireret af dette ophold ved at rumme elementer fra biologien såvel som naturen.

Bjørn Nørgaard

Født i 1947 i København. Billedhugger. Bjørn Nørgaard har lavet mange udsmykningsopgaver mest kendt er nok de sytten gobeliner over Danmarks historie, der er ophængt i Riddersalen på Christiansborg Slot.

På Panum Instituttet foran Haderup auditoriet har Bjørn Nørgaard udført tolv figurer i glaseret stentøj (1986). De står op ad betonsøjler, mens væggen mod auditoriet bag dem er en bølgedekoreret gipsvæg med farvede rakubrændte elementer. Muren er inspireret af et byzantinsk loft. Det var oprindelig ikke meningen, at de brændte elementer skulle sættes på væggen, men Bjørn Nørgaard fandt, at væggen, efter at den var opstillet, var lidt bleg og fremstillede derfor de mange brændte objekter.

Bjørn Nørgaard tegnede ligesom Per Kirkeby på den anatomiske studiesal. Figuren "Den dissekerede mand" der er en af de tolv figurer på Panum refererer til tiden på studiesalen (Figur 1). Man ser her en person hvor organ blokken og de forskellige anatomiske lag er frilagt, i venstre side indtil muskulatur og blodkar, i højre side ind til den underliggende knogle; figuren holder nyre og hjerte i hhv. højre og venstre hånd. To andre figurer "Tandlægen" og "Besøg på hospitalet" refererer til Bjørn Nørgaards egne oplevelser som barn med mange tandlægebesøg og operationer i forbindelse med behandling af en læbespalte (hareskår).

Martin Mathiesen fortæller, at han på et tidspunkt ønskede at anvende nogle af Bjørn Nørgaards tegninger som illustrationer i en lærebog, som han udgav på daværende tidspunkt. Desværre blev tegningerne aldrig trykt, da forlæggeren krævede, at de skulle tegnes om, da tegningens streg ikke havde en ensartet tykkelse i hele illustrationen!

Figur 1. Bjørn Nørgaard. Skulptur i glaceret stentøj. "Den dissekerede mand". De anatomiske lag er frilagt, i højre side ind til knoglen og i venstre side ind til muskulatur og blodkar. Figuren holder nyre og hjerte i henholdsvis højre og venstre hånd.

De unge vilde

En gruppe akademielever udstillede deres værker i Gentofte Kommunes Kunstbibliotek "Tranegården" på den legendariske udstilling "Kniven på Hovedet" i 1982. Blandt udstillerne var Kehnet Nielsen, Berit Jensen, Christian Dalgaard Larsen, Peter Carlsen og Claus Carstensen. I kataloget var der bl.a. tekster af kunstmaleren Torben Christensen. Værker af alle disse elever samt af Torben Christensen findes på Panum Instituttet.

Akademieleverne fik betegnelsen "De Unge Vilde", som senere kom til at omfatte andre samtidige kunstnere, først og fremmest dem, der var tilknyttet "Værkstedet Vækst". Til dem hører Erik A. Frandsen, der ligeledes findes i Panum Instituttets samling. Malerne var heftige i deres udtryksform og malede i store formater, inspireret af en tysk ekspressionistisk gruppe "Die Neuen Wilden".

Kehnet Nielsen

født i 1947 i København. Kunstmaler. Som en af "De Unge Vilde" deltog han i 1982 i udstilling på Tranegården i Gentofte med billedet "Kniven på Hovedet", som gav navn til udstillingen. Kehnet Nielsen er repræsenteret på en række danske museer. Han har lavet adskillige udsmykningsopgaver, bl.a. på Greve Rådhus, Den Sociale Ankestyrelse i København, Nykredit i København, Københavns Universitet og Ålborg Universitet.

To billeder af Kehnet Nielsen (1993- 1994) hænger i området ved receptionen på Tandlægeskolen. Det store billede bærer navnet "Ekely", hvilket antyder inspiration fra Edvard Munch (Ekely var det gods, hvor Munch i ensomhed tilbragte sine sidste årtier). Det lille billedes titel "Ouverture" refererer til den rytmiske bevægelse i billedet.

Claus Carstensen

Født 1957 i Sønderjylland, kunstmaler, billedhugger, digter. Claus Carstensens kunst kan opleves flere steder i det offentlige rum, bl.a. har han udsmykket bygningen på hjørnet af Gothersgade og Nørre Vold i København, Folketinget og Udenrigsministeriet, og Kongrescentret i Farum Park.

Udsmykningen på Panum Instituttet består af tre figurer støbt i bronze, som er placeret udenfor bygningens nordlige lukkede facade mod Frederik Bayers plads. Temaet for figurerne er "territorier". Kunstneren, der pisser sit territorium af, kunstneren, der peger stående på en stol og ejer hele verden, og kunstneren, der sidder op ad væggen med hænderne henover hovedet og kæmper en indre kamp. Figurerne er "aftryk" af kunstneren selv.

Ved at lade vandet henviser Carstensen til tidligere værker -"Flex pissing/Bjørk er en nar"- der i vinteren 1998 havde en central rolle i Ekstrabladets kampagne mod hvad bladet kaldte fiduskunst. På billeder der er lavet sammen med gruppen Superflex står Claus Carstensen med ryggen til og lader vandet. Med Panum Instituttets tre skulpturer vender Claus Carstensen tilbage til temaet om at afgrænse sit territorium.

Figur 2. Claus Carstensen. Skulptur i bronze. "Kunstneren ejer hele verden". ­Figuren er et "aftryk" af Claus Carstensen selv. Den indgår i en gruppe af tre figurer med temaet om at afgrænse sit territorium.

Anden væsentlig kunst

Jørgen Haugen Sørensen

Født i 1934 i København, billedhugger. Han har udført meget store offentlige udsmykninger i såvel indland som udlandet, bl.a. i England, Tyrkiet, Sverige og Portugal. I København kan man bl.a. se en udsmykning på Nørrebrogade op ad muren ved Assistens Kirkegård, på St. Hans Torv, Københavns Domhus, og i Kastrup Strandpark.

På Panum Instituttet i en af de små gårdhaver findes en skulptur "They call them dogs" med hundehvalpe i vildt slagsmål. Haugen Sørensens kommentar til det vilde hundeslagsmål var: "I vore dage er der ingen man kan holde med". I forbindelse med afsløring af skulpturen læste digteren Morten Søndergaard sit digt: " Selvportræt som hund ". Digtet er gengivet på en plade i vandrehallen ud for skulpturen.

Hundeskulpturen var oprindelig placeret på en lille græsplæne på den side af Panum, der vender mod Nørrebro. Det blev besluttet at flytte skulpturen ind i en af de små gårdhaver, således at den ikke alene kunne ses fra gårdhaven, men også fra vandrehallen. Flytning af skulpturen var ikke uden problemer den var 20cm for stor til at komme igennem døråbningerne. En henvendelse fra Panum Instituttets daværende driftschef til Søværnet om at flytte skulpturen med en helikopter som led i en rutineøvelse, blev afslået som værende "for farlig i fredstid". Det blev derfor besluttet at løfte den med en kran ind over den 2-etagers bygning ned i gårdhaven. En kran på 82m blev derefter placeret på den daværende parkeringsplads små hundrede meter fra bygningen, og skulpturen blev på ca. 10 min. dirigeret ved hjælp af en radioforbindelse til sin placering i gårdhaven.

Referencer

Nils Koppel og Gert Edstrand. Personlig meddelelse.

Lars Morell. Broderskabet - Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69. Thanning & Appel, 2009.

Martin Matissen. Kunst på Panum instituttet. Det rådgivende kunstudvalg. Panum, 1996.

Frederik Stjernfelt og Poul Erik Tøjner. Billedstorm. Amadeus, 1989.

De vilde 80'ere. Lise Sattrup. Arken Undervisning, 2010.

Artiklen er et uddrag af den 2. udgave af kataloget: " Kunsten på Panum", der er under udarbejdelse af forfatteren.