Med udsigten til, at nye genredigeringsteknologier, såsom CRISPR/Cas9, finder anvendelse i fødevareproduktion, står vi sandsynligvis foran en ny samfundsdebat om genmodificerede fødevarer. Hvis man gør sig forhåbninger om, at denne debat skal foregå på grundlag af vores mest kvalificerede viden om fordele og ulemper, er det vigtigt at forstå, hvorfor debatten om genmodificerede afgrøder blev så betændt i halvfemserne, og hvorfor den stadig er det.

Danskernes skepsis overfor genetisk modificerede fødevarer

I de sidste 10 år har danskerne overvejende været negativt stemt over for genetisk modificerede fødevarer. I en Eurobarometer-undersøgelse fra 2010 angav 70 % af danskerne, at genmodificerede fødevarer ikke er sikre for deres eget eller deres families helbred, mens 62 % mente, at genmodificerede fødevarer var til skade for miljøet (1). I en undersøgelse foretaget for Altinget samme år angav 60,1 %, at de ikke ville spise genmodificeret grønt, mens 21,8 % svarede, at de gerne ville. Dette er til trods for, at et markant flertal af forskere ikke mener, at genmodificerede afgrøder er farlige. Der er ikke meget, som tyder på, at holdningerne er blevet mere positive siden 2010 (Figur 1).

Såfremt opfattelser af økonomiske, helbredsmæssige og miljømæssige fordele og ulemper lå til grund for danskernes negative holdninger til genmodificerede afgrøder, så ville man tro, at holdningen kunne ændres ved at fremkomme med mere information; herunder at de fleste eksperter ikke mener, at der er væsentlige risici. Det er dog ikke kun opfattelsen af sådanne risici, der ligger til grund for danskernes modstand. Det er også bredere værdimæssige og ideologiske hensyn. Disse hensyn kan faktisk påvirke, hvordan vi opfatter fakta om fordele og ulemper.

En meget hyppig anke imod genmodificerede fødevarer i befolkningen er, at de ses som unaturlige. I Eurobarometer-undersøgelsen svarede 80% af danskerne eksempelvis, at de finder genetisk modificerede fødevarer grundlæggende unaturlige. Denne opfattelse kan for mange fungere som et moralsk ’veto’, der udelukker genmodificerede fødevarer fra at være acceptable, selv hvis de skulle være enige i, at der er fordele, som opvejer eventuelle ulemper (2).

Psykologiske faktorer bag modstanden mod genetisk modificerede fødevarer

Forskere har også undersøgt, hvilke underliggende psykologiske faktorer, der ligger til grund for de negative holdninger. Én af disse faktorer er det såkaldte kognitive immunsystem: en række kognitive mekanismer, såsom en tendens til at føle afsky, der er udviklet i løbet af vores artshistorie til at hjælpe os til at undgå patogener. Genmodificerede afgrøder er naturligvis ikke smittebærende, og de er alt for nye til, at evolutionen direkte har selekteret for en psykologi, der undgår dem. Dette betyder dog ikke, at de ikke kan associeres med en række ’cues’, som vores kognitive system opfatter som potentielt smittebærende, herunder at de er nye og fremmede. Man ser således, at folk, der opfatter sig selv som relativt sårbare over for smitsomme sygdomme, har markant mere negative holdninger til genmodificerede fødevarer end folk, der ikke opfatter sig selv som sårbare. Det peger på, at det kognitive immunsystem spiller en rolle i forhold til at forklare holdninger til genetisk modificerede fødevarer (3).

Figur 1: Der er stor modstand mod genmodificerede fødevarer i både den europæiske befolkning og uden for Europa. Demonstrationer, kampagner, foreningsdannelser, men også hærværk, bruges for at vise modstanden. Foto: Pixabay.

Værdimæssige holdninger til genteknologi

Ud over sådanne fællesmenneskelige psykologiske mekanismer kan også brede værdier om, hvordan vi bør indrette samfundet spille ind på folks holdninger til genetisk modificering. Eksempelvis ser det ud til, at ens holdninger til genetisk modificerede afgrøder i høj grad afspejler ens mere grundlæggende holdninger til individualisme, det frie marked og erhvervslivets rolle i samfundet. Relativt individualistiske personer, der helst ser, at individer og virksomheder holdes relativt fri fra indblanding fra samfundet, og som generelt foretrækker markedsdrevne løsninger på problemer frem for kollektive løsninger, er tilbøjelige til at have en relativt positiv holdning til genmodificerede fødevarer. Relativt kommunitaristiske personer, der ser fællesskaber som vigtige og foretrækker kollektive løsninger frem for markedsdrevne løsninger, er derimod relativt skeptiske over for genmodificerede fødevarer (4). Data fra Tyskland og USA viser ligeledes, at der er en kraftig korrelation mellem ens holdninger til større selskaber og til forskning i genmodificerede afgrøder.. Jo mere negative ens holdninger til større selskaber, desto mindre stoler man på, at forskningen om genetisk modificerede afgrøder er lødig.

Dette fører os tilbage til pointen om, at vores værdier ikke alene påvirker vores generelle attitude til genmodificerede afgrøder. De kan også påvirke vores opfattelse af fakta, herunder deres fordele og ulemper. I eksemplet sker dette ved, at vores værdier påvirker den tillid, vi har til forskningen. Men et utal af andre studier har påvist, hvordan vores værdier og identitet ligeledes kan påvirke, hvordan vi selv opsøger og behandler faktuel information. Når vi opsøger information, har vi en kraftig tendens til at vælge den information, som vi forventer vil understøtte den holdning, som er i tråd med vores værdier. Når vi støder på information, som går imod denne holdning, så er vi tilbøjelige til at være ubønhørligt kritiske og lede efter påskud til at afvise informationen. Psykologer kalder dette motiveret kognition, og det er blandt mange andre emner observeret i forbindelse med genetisk modificerede afgrøder (5).

Motiveret kognition betyder altså, at folk i høj grad danner et billede af fakta om genetisk modificerede afgrøder, der afspejler deres værdier. Disse værdier kan dække deres opfattelse af naturlighed eller omhandle større virksomheders rolle i samfundet. En samfundsdebat i anledning af de nye genredigeringsteknologier vil formegentlig være lige så sårbar over for denne type psykologisk mekanisme, såfremt de i samme grad opfattes som værende i konflikt med befolkningens værdier. Og i så fald vil det blive en sej kamp at kommunikere fakta omkring fordele og ulemper til en befolkning, der i høj grad opsøger og fortolker information på måder, der beskytter den holdning til teknologien, som støtter deres værdier.

Holdningsændringer til genteknologi i fødevareproduktion

Vil man have, at folk er åbne over for faktuel information om de nye teknologiers fordele og ulemper, vil det være fornuftigt at tage højde for folks værdier i stedet for at ignorere dem i debatten. Mange studier viser, at hvis en teknologi ikke er i konflikt med folks værdier, eller hvis den understøtter folks værdier, så reduceres tendensen til motiveret tænkning, og folk bliver mere objektive. Og måske kan de nye genteknologier have en fordel her. CRISPR/Cas9 åbner eksempelvis op for, at mindre foretagender end landbrugsbioteknologi-giganten Monsanto kan komme ind på markedet. Det giver mulighed for at fjerne koblingen mellem genmodificerede afgrøder og store, multinationale selskaber blandt befolkningen. Et andet eksempel er ‘rewilding’ af naturen med genskabelse af naturlige økosystemer ved hjælp af teknologiske tiltag, som opleves positivt af befolkningen (https://rewildingeurope.com/what-is-rewilding/).

En parallel til denne udvikling kan være rewilding af bestemte plantearter, hvor moderne plantegenteknologi anvendes til at give afgrøder tabte egenskaber, som deres forfædre engang havde for at tolerere negative miljøforhold (Figur 2). Det rejser spørgsmål om, hvilke molekylære teknikker er til rådighed til gennemførelse denne rewilding, og om strategierne er juridisk, socialt, økonomisk og etisk gennemførlige? (6).

Figur 2: Genmodificerede afgrøder og rewilding er metoder til at ændre og optimere afgrødernes udbytte. Det har stor betydning for bønders arbejde, brug af sprøjtemidler og indtjening.

Referencer

1. Eurobarometer 73.1: Biotechnology. (2010).

2. Lassen, J. Listened to, but not heard! The failure to represent the public in genetically modified food policies. Public Underst. Sci. 2018;1–14.

3. Prokop, P., Ozel, M., Usak, M. & Senay, I. Disease-threat model explains acceptance of genetically modified products. Psihologija 2013;46, 229–243.

4. Kemper, N. P., Popp, J. S., Nayga, R. M. & Kerr, J. B. Cultural worldview and genetically modified food policy preferences. Food Policy 2018;1–16.

5. Bardin, B., Perrissol, S., Facca, L. & Smeding, A. From risk perception to information selection… And not the other way round: Selective exposure mechanisms in the field of genetically modified organisms. Food Qual. Prefer. 2017;58:10–17.

6. Palmgren MG, Edenbrandt AK, Vedel SE, Andersen MM, Landes X, Østerberg JT, Falhof J, Olsen LI, Christensen SB, Sandøe P, Gamborg C, Kappel K, Thorsen BJ, Pagh P. Are we ready for back-to-nature crop breeding? Trends Plant Sci. 2015;20:155-64.