Danmarks Forskningsråd har anbefalet regeringen at gennemføre en vurdering af de enkelte ministeriers sektorforskningsinstitutioner. Rådets anbefaling bygger på en opfattelse af, at forskning udført i forbindelse med videregående uddannelser generelt har en større positiv effekt for samfundet end forskning udført i institutioner uden uddannelsesforpligtelser. Sektorforskningen skal derfor begrænses til forskning af betydning for ministeriernes opgavevaretagelse.

I aviserne har man i den senere tid kunnet læse, at Danmarks Forskningsråd ønsker at nedlægge en række sektorforskningsmiljøer. Det har været nævnt, at 1/5 af de statslige sektorforskningsinstitutionerne er i fare. Det Rådet konkret har foreslået er, at regeringen for hvert ressortministerium bør gennemgå og vurdere, om der er behov for opgavemæssige og/eller institutionelle ændringer af eksisterende sektorforskningsinstitutioner. En sådan vurdering mener jeg er nødvendig, fordi gruppen af sektorforskningsinstitutioner er et resultat af mange beslutninger, der er truffet gennem en længere årrække. Beslutningerne er typisk ikke baseret på vurderinger af det samlede forskningssystems opgaver og ressourcetilgang, og institutioner kan være dannet på et tidspunkt, hvor behovsbilledet så anderledes ud.

Sektorforskningen er en stor og vigtig del af dansk forskning. Ca. 20% af den samlede offentlige forskning foregår i sektorforskningsinstitutioner, dvs. institutioner omfattet af Lov om sektorforskning fra 1995.

Sektorforskningsinstitutionerne er meget forskellige hvad angår funktioner, arbejdsopgaver, forskningsprofil, brugergrupper, finansiering, størrelse mm. Denne forskellighed kan være faglig frugtbar, men den kan også være et udtryk for en uhensigtsmæssig anvendelse af knappe forskningsresssourcer, både de menneskelige og økonomiske.

Danmarks Forskningsråd er af den opfattelse, at uddannelse af kandidater og forskere er et af de vigtigste resultater af den offentlige forskningsindsats.

Formidling af forskningens resultater sker mest effektivt gennem mennesker, der flytter sig fra kilden til brugsstedet med den nye viden. Dette er mere effektivt end rapporter, møder og anden form for samarbejde. Danmark er et videnbaseret samfund, og det er regeringens mål, at op mod 50% af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Mange unge bør på nært hold opleve de kvaliteter, der ligger i en god forskningsbaseret uddannelse. Af denne grund er det vigtigt, at den offentligt finansierede forskning spiller sammen med og styrker de akademiske uddannelser på alle niveauer. Forskningens tilknytning til et uddannelsesmiljø sikrer i højere grad end forskning der ikke formidles på denne måde, at der også på langt sigt kan fostres nye talenter. Universiteterne spiller derfor den helt centrale rolle for udviklingen af fremtidens samfund.

Denne udfordring har Danmarks Forskningsråd beskæftiget sig med i mange sammenhænge. Rådet har rådgivet bl.a. om universiteternes ledelsesforhold, ansættelsesbekendtgørelse og rammer for innovation. Det gennemgående mål for denne rådgivning er at gøre universiteterne bedre rustet til at hævde sig i den internationale top inden for forskning og uddannelse.

Skal vi så nedlægge sektorforskningsinstitutioner for at redde universiteterne? Mit svar er, at en konkret vurdering bør afgøre, om visse sektorforskningsinstitutioner eller dele af institutioner vil kunne skabe en større værdi for samfundet ved at være tilknyttet en videregående uddannelsesinstitution. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan de, og at der findes grupper og miljøer i sektorforskningen, som vil kunne tilføre uddannelserne nye og vigtige faglige dimensioner. Om dette kan opnås ved fusioner, samlokalisering, centerdannelser eller andet må afgøres konkret i det enkelte tilfælde.

Hvad så med ministeriernes behov for tilknyttede sektorforskningsinstitutioner? Et kompliceret samfund forudsætter en udstrakt viden om aktuelle problemer. Ny viden skabes gennem forskning, og sektorforskningsinstitutionerne varetager en central rolle for udvikling af ny viden og formidling af denne som grundlag for offentlige beslutningsprocesser.

Formålet med en sektorforskningsinstitution er, at forskningen der skal være mere målrettet og anvendelsesorienteret end på et universitet. Sektorforskningsinstitutionerne er kendetegnet ved deres parathed til at løse givne opgaver for brugerne. Denne parathed er væsensforskellig fra universiteternes arbejdsform, og den genspejler de to institutionstypers forskellighed mht. forskernes arbejdsbetingelser.

Sektorforskningen har en styrke ved at der udøves forskningsledelse. Herigennem skal institutionerne udvikle langsigtet forskningsplanlægning og kompetenceopbygning. Dette er nødvendigt af hensyn til kravet om parathed , men også for at sikre, at den videnskabelige kvalitet i sektorforskningsinstitutionerne og på universiteterne i det store og hele er på linje.

Det spørgsmål, Danmarks Forskningsråd har rejst, er ikke, om vi skal have sektorforskningsinstitutioner eller ej, men om hvilken rolle institutionerne skal spille i det samlede videnproducerende system. Behovet for at skabe større sammenhæng mellem forskning og uddannelse er nu så påtrængende, at vi må tage en debat om og vi må forholde os til de enkelte sektorforskningsinstitutioners bidrag til udviklingen af Vidensamfundet Danmark.