To studier af genetisk modificerede (GM) planters virkninger på mennesker og miljø har været forsidestof i det sidste år. Først fandt en engelsk forsker, at fodring af rotter med GM kartofler svækker immunforsvaret (1). Dernæst viste amerikanske forskere, at pollen fra GM majs er skadelig for monarch sommerfuglens larver (2). Begge undersøgelser fik stor omtale i medierne og førte til, at miljøorganisationer og politikere krævede stop for anvendelse af GM planter i fødevarer. Imidlertid er der grund til at se nærmere på de to studier.

Monarch sommerfuglen (Danaus Plexippus), hvis larver i laboratorieforsøg blev påvirket af gensplejset majs (Foto: Corbis)

Forsøgene med GM kartofler og rotter blev udført på Rowett Research Institute i Skotland. Rotter fodret med GM kartofler, som indeholder et insektdræbende lectin voksede langsommere, havde nedsat immunforsvar og tabte i vægt. Resultaterne blev beskrevet i et fjernsynsprogram, men er ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. En uafhængig gennemgang af undersøgelsen i et videnskabeligt panel nedsat af British Royal Society konkluderede, at forsøgene var fejlagtige i tilrettelæggelse, udførelse og analyse. Panelet tilføjede, at der ikke kan drages konklusioner fra undersøgelsen om, at GM fødemidler er skadelige for mennesker (3).

Undersøgelsen af GM majs og monarch sommerfuglen (Danaus plexippus) blev udført på Cornell University, Ithaca i USA og offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature. GM majsen er gensplejset med Bacillus thuringiensis toksin, et almindeligt insektdræbende middel, som hæmmer majsboreren, hvis larver gnaver i stænglen og ødelægger majsplanten. Monarch sommerfuglens larver lever af milkweed (Asclepias curassavica) blade, deres eneste fødeplante, som vokser omkring majsmarkerne i USA og Canada. I laboratorieforsøget blev monarch sommerfuglens larver fodret med milkweed blade pudret med pollen fra GM majs. Larverne spiste mindre, voksede langsommere og havde ringere overlevelse end larver på blade pudret med normale majspollen eller blade uden pollen. Forsøgene er vel gennemførte og resultaterne pålidelige, men der er der tale om et forenklet og begrænset laboratorieforsøg, som det er vanskeligt at drage konklusioner fra.

På trods af forsøgenes åbenlyse begrænsninger har miljøorganisationer udnyttet forskningsresultaterne til at kræve total stop for anvendelse af GM planter. I deres ideologiske kamp for et økologisk og bæredygtigt miljø udnytter de usikkerheden og uvidenheden i befolkningen til at presse politikere i Danmark og andre europæiske lande til at gennemføre et 3-årigt moratorium for tilladelser til udsætning og markedsføring af GM planter (4,5).

Interessegrupperne har endvidere forlangt strenge krav om mærkning af fødevarer, som indeholder GM ingredienser. Kravet om mærkning bygger på påstanden om at GM planter er forskellige fra planter, som er produceret med traditionelle genetiske teknikker (hybridisering og mutagenese). Det er hensigten, at mærkningen skal styrke forbrugernes opmærksomhed overfor fødevarernes kvalitet og sammensætning. Imidlertid vil mærkning af GM fødevarer øge omkostningerne i alle led af produktionen fra plantning til høst, forarbejdning og distribution og virke som en særlig skat på producenter som anvender ny teknologi. Omkostningsstigningen vil svække interessen for GM produkter blandt producenter og forbrugere og derigennem bremse udviklingen. Derfor kan kravet om mærkning virke ligeså effektivt som et egentligt stop for GM planter (6,7).

I modsætning til de europæiske lande har forbrugere, forskere og producenter i USA indset betydningen af bioteknologien for fremstilling af GM planter, som kan modstå insekter, sygdomme, tørke, salt, frost og ukrudtsmidler og udvise øget næringsværdi, god smag og bedre egenskaber i produktionen. Food and Drug Administration (FDA) i USA er ansvarlig for at garantere sikkerheden og sundheden af landets fødevarer. FDA baserer sin politik på at beskytte forbrugerne mod risici ved anvendelse af nye planter i fødevareproduktionen uanset deres oprindelse og den metode hvormed de genetisk er ændret (6). Denne holdning er baseret på en analyse af National Research Council i USA, som konkluderede, at de samme fysiske og biologiske love gælder for organismer, som er genetisk modificeret med moderne molekylære og cellulære metoder og de som er produceret ved klassiske metoder (8). Der er ingen konceptuel forskel og ingen særlige risici ved den rekombinante DNA teknik i GM organismer i sammenligning med ikke-rekombinante planter. Nye plantesorter fremstillet med traditionel genetisk teknik indebærer overkrydsninger fra en art til en anden og ingen af disse nye arter eksisterer i naturen. Ikke desto mindre indgår de som en integreret del af vores føde. Derfor er særlig mærkning af GM produkter ikke berettiget.

To synspunkter har præget debatten. Det første er frygt for de mulige risici ved GM fødevarer fremført af interessegrupper, massemedier og politikere. Der er på nuværende tidspunkt ingen beviser for at GM produkter er mere farlige end konventionelle fødevarer blot fordi de er produceret med nye teknikker. Det andet er en række usikkerheder om den fulde virkning af GM planter på mennesker og miljø. Det drejer sig om uønskede allergiske reaktioner, spredning af GM egenskaber til andre planter og økologiske forstyrrelser. Ingen af synspunkterne er imidlertid sikre eller vægtige nok til at berettige total stop for udvikling af GM fødevarer og rigoristisk mærkning (9,10).

I det 20. århundrede har vi oplevet fire videnskabelige revolutioner, som alle har bidraget til den velfærd og velstand, som præger verden i dag. I begyndelsen af århundredet var udviklingen af uorganisk og organisk kemi i fuld gang, som førte til udviklingen af den kemiske industri. Fremskridt indenfor atomfysikken i 1920’erne danner grundlag for udnyttelsen af atomenergien. Informationsteknologien blev udviklet i 1950’erne og bliver i dag anvendt i alle dele af samfundet. I 1960’erne blev grundlaget for bioteknologien lagt gennem grundforskning indenfor genetik og gensplejsning. Alle fire områder har bidraget til de humanitære, sociale, teknologiske og økonomiske fremskridt, som er opnået gennem det 20. århundrede. De videnskabelige revolutioner har også haft omkostninger med fejltagelser og uheld, bl.a. udvikling af krigsgasser, dioxin udslip, radioaktiv forurening og misbrug af Internettet. Endnu har bioteknologien ikke forvoldt store ulykker. Det er imidlertid afgørende at fortsætte udnyttelsen af de videnskabelige fremskridt indenfor bioteknologien, selvom det indebærer risici. Det gælder den medicinsk-industrielle udnyttelse med fremstilling af lægemidler, påvisning af arvelige sygdomme, opklaring af sygdomsårsager og sygdomsforebyggelse. Indenfor fødevareproduktion drejer det sig om udvikling af nye planter og dyr, som vil føre til mere kost-effektive produktionsformer og bedre produkter. Bioteknologien i landbrug og planteavl kan medvirke til afskaffelse af hungersnød og forbedring af levestandard.

Anvendelsen af bioteknologien indenfor fødevareproduktionen skal foregå i et samspil og samarbejde mellem forbrugere, forskere, myndigheder, producenter og virksomheder. Alle instanser arbejder for de samme mål med udvikling af bedre, renere, billigere og rigeligere fødevarer. Der er ingen interessemodsætninger mellem industri og forbrugere i det senkapitalistiske samfund. Derfor er løsningen på de uløste spørgsmål indenfor bioteknologien ikke statslig regulering og stop for udviklingen, men et samarbejde mellem alle parter. I et forsøg på at løse de aktuelle modsætninger har den engelske regering nedsat to kommissioner, som skal identificere mangler i lovgivningen og rådgive regeringen (11). Human Genetics Commission skal fokusere på langtids virkningerne af de genetiske teknologier på menneskets sundhed og Agriculture and Environment Biotechnology Commission skal vurdere virkningen af GM afgrøder på landbrug og biodiversitet. I USA har Udenrigsministeriet inviteret forskere til en rundbords konference om GM fødevarer. Dette møde er det første i en række af diskussioner med forskerne for at styrke embedsmændenes indsigt og håndtering af de vigtigste tekniske spørgsmål (12).

I Danmark vil jeg foreslå, at Regeringen opretter et Bioteknologisk Råd, som skal rådgive indenfor alle områder af bioteknologien og dens fremtidige anvendelse. Rådets opgave er at udfylde afstanden mellem forskningen og den offentlige politik. Den aktuelle diskussion om GM fødevarer er i højere grad præget af holdninger og følelser end af videnskabelige data. Det Bioteknologiske Råd kan bidrage med at føre debatten på et sundt videnskabeligt grundlag. Det er vigtigt at rådet bliver uafhængigt af alle interesser. Rådet skal derfor sammensættes af medlemmer, som repræsenterer alle parter, dvs. forbrugere, forskere, industri, interessegrupper og myndigheder. Jeg vil hermed opfordre Forskningsministeren til at tage initiativ til oprettelsen af et Bioteknologisk Råd.

Kilder:

1. Ehsan Masood. Gag on food scientist is lifted as gene modification row hots up...Nature 1998;394:714.
2. Losey, J.E., Rayor, L.S., Carter, M.E. Transgenic pollen harms monarch larvae. Nature 1999;399:214.
3. Natasha Loder. Royal Society: GM food hazard claim is ’flawed’. Nature 1999;399:188.
4. Preben Bach Holm. Sommerfugle og hvide kaniner. Berlingske Tidende 8.7.1999.
5. Lone Johnsen. Vigtig delsejr for genstop. Berlingske Tidende 10.7.1999.
6. Henry I. Miller. A rational approach to labeling biotech-derived foods. Science 1999;284:1471-1472.
7. Ehsan Masood. Europe and US in confrontation over GM food labelling criteria. Nature 1999;398:641.
8. National Research Council. Field testing genetically modified organisms: Framework for decisions. National Academy Press, Washington D.C., 1989.
9. Editorial: GM foods debate needs a recipe for restring trust. Nature 1999;398:639.
10. Butler, D., Reichardt, T. Long-term effect of GM crops serves up food for thought. Nature 1999;398:651-656.
11. Gavaghan, H. Britain struggles to turn anti-GM tide. Science 1999;284:1442-1444.
12. Macilwain, C. US sets up ’round-table’ talks with scientists. Nature 1999;398:641.