Decode Genetics - en islandsk saga

Grundlæggelsen af Decode Genetics, Islands første bioteknologiske virksomhed i 1996 og det Islandske Althing’s vedtagelse af en lov i 1998, som garanterer Decode Genetics ekslusive rettigheder til en central sundhedsdatabase over Island’s 270.000 indbyggere i de næste 12 år har givet omtale og debat i og udenfor Island. Island er det første land, som registrerer befolkningens arvemasse og overdrager den til kommerciel udnyttelse. Tilhængere er begejstrede for placeringen af en bioteknologisk virksomhed i Reykjavik, som tiltrækker kvalficerede forskere og skaber arbejdspladser. Kritikere er utrygge ved forbindelsen mellem genetik og forretning og har vendt sig imod, at den islandske regering sælger helbredsoplysninger og adgang til genetisk information til et privat firma. Decode Genetics bliver den eneste administrator af den omfattende samling af informationer. Databasen består af 3 dele:

1. Islændingenes genealogi, dvs. slægtshistorie med familietræer over de 800.000 islændinge, som har levet på øen siden den blev befolket af nordboere i det 9. Århundrede.
2. Sundhedsoplysninger over alle islændinge, som er registreret i den nationale sygesikring siden 1915.
3. Indsamling af DNA fra alle nulevende islændinge til molekylær genetiske analyser.

Initiativet til dannelsen af Decode Genetics udgår fra Kari Stefansson, 49-årig læge, som tidligere var professor i neurologi ved University of Chicago i 15 år, hvorefter han var professor i neurologi og patologi ved Harvard Medical School i 5 år. I 1996 satte Kari Stefansson sig for at rejse kapital på et tidspunkt, hvor investorer i USA var blevet skeptiske over de mange uopfyldte løfter fra bioteknologiske virksomheder. I løbet af 3 måneder lykkedes det at samle 12 mill. dollars (85 mill. danske kroner) til investering i Decode Genetics, et beløb, som siden er fordoblet. Over halvdelden stammer fra islandske investorer, resten fra udenlandske investorer. Decode Genetics beskæftiger i dag 250 medarbejdere, heraf omkring 100 molekylærbiologer fra Island og udlandet, er Islands næststørste virksomhed og har indtil nu brugt flere penge på forskning end Islands samlede statslige forskningsbudget, som var 450 mill. danske kroner i 1997. I Februar 1998 indgik Decode Genetics en kontrakt med Hoffman-La Roche, som er blandt de største, som er indgået mellem et genomics firma og et stort medicinalfirma. Roche betale Decode Genetics mere end 200 mill. dollars (1400 mill. danske kroner) i de næste 5 år, hvis det lykkes at identificere gener, som fører til udbredte sygdomme som schizophreni, Alzheimer, hjerneblødning, hjertesygdom og lungesvigt. Roche får rettighederne til at udvikle diagnostiske test og farmaka baseret på de påviste gener. Til gengæld vil Roche tilbyde test og farmaka frit til alle islændinge, som har brug for det.

Baggrunden for optimismen og entusiasmen omkring Decode Genetics er at den Islandske befolkning udgør et enestående genetisk materiale. Islændinge nedstammer fra en lille gruppe Norse indvandrere i det 9. og 10. Århundrede, hvis efterkommere har overlevet den sorte pest i det 15. Århundrede, udbrud af kopper i 1707 og et vulkanudbrud i 1783. Island havde næsten ingen indvandring før den 2. Verdenskrig og de 270.000 islændinge er et af de genetisk mest ensartede folk på jorden. Island reflekterer arvemassen i Nord-Europa omkring år 800. Der er en betydelig "founder" effekt i islændinges arvemasse på grund af de omtalte naturkatastrofer og ringe indvandring. Andre eksempler på genetisk homogene befolkningsgrupper er basker, sardinier, finner, fransk-kanadiere og Volga-tyskere, som har levet i kulturel eller geografisk isolation.

Hertil kommer, at genealogi, dvs. slægtsforskning er en fremtrædende aktivitet på Island, som binder befolkningen sammen i en fælles kulturel arv siden de Islandske sagaer blev nedskrevet i Middelalderen. Selvom de slægtshisoriske data ikke er pålidelige før 1700 er det muligt at opspore islændinges slægtsskab flere hundreder år tilbage. Decode Genetics har opbygget en database med familiehistorie for næsten 75% af de 800.000 Islændinge, som har levet på øen siden de første indvandrere i det 9. Århundrede.

Endelig har den offentlige sygesikring på Island siden 1915 indsamlet helbredsoplysninger om alle Islændinge med registrering af de væsentligste sygdomme og opbygget en stor og veldokumenteret vævsbank, hvorfra DNA kan analyseres. Disse 3 elementer gør Island til et enestående område for genetisk forskning af almindelige sygdomme, bl.a. cancer, hjertesygdom og psykiatriske sygdomme.

Siden aftalen med Hoffman-La Roche blev indgået har Decode Genetics samarbejdet med læger på Island om at undersøge sygdomme, som spænder fra diabetes til colon cancer til psoriasis. Lægerne tager blodprøver fra patienter, som samtykker i at deltage i projektet og sender dem til Decode Genetics med et krypteret nummer i stedet for navn og nationalt I.D. nummer (C.P.R. nummer). DNA fra hver patient analyseres for genetiske markører og patientens slægtsforhold analyseres i den genealogiske database for at opklare forekomsten af sygdomme i familien. Decode Genetics har identificeret et gen som forårsager et syndrom kaldet Familiær Essentiel Tremor, en degenerativ neurologisk lidelse, som giver rystelser af arme og hoved. Aktuelle projekter er dissemineret sclerose, schizophreni, høj levealder, psoriasis, endometriose, præeclampsi, diabetes og cancer. I fremtiden vil Decode Genetics samarbejde med virksomheder, universiteter og forskere og give adgang til databasens oplysninger om Islændinges arvelighed og sygdom på kommerciel basis. Bortset fra aftalen med Roche er det endnu ikke klart hvor stor interessen for at købe oplysninger i databasen vil være.

Reaktionen på oprettelsen af Decode Genetics har været blandet på Island. Meningsmålinger blandt den Islandske befolkning viser at 67% er for, 19% imod og 14% ved ikke. Loven om 12 års eneret til Decode Genetics til at drive den centraliserede database med sundhedsoplysninger blev vedtaget d. 17.12.98 i det Islandske Althing med 37 ja mod 20 nej, mens 6 ikke stemte. Den Islandske Lægeforening er modstander af loven, fordi den giver Decode Genetics monopol på genetiske data og sundhedsoplysninger på Island. Af Islands 900 læger har 200 underskrevet en udtalelse om at de ikke vil udlevere journaloplysninger uden patientens samtykke. Islandske molekylærbiologer og genetikere frygter at oprettelsen af den Islandske sundhedsdatabase med samling af al genetisk information på Island vil betyde, at den genetiske forskning i fremtiden bliver koncentreret i Decode Genetics. Islandske universitetsforskere vil få svært ved at konkurrere og gennemføre uafhængige projekter. Fremtrædende forskere i Island og udlandet har udtalt, at databasen giver Decode Genetics et videnskabeligt monopol og at den Islandske regering overdrager en videnskabelig skat til gengæld for nogle få hundrede arbejdspladser. Decode Genetics har svaret på kritikken ved at fremhæve, at en eksklusiv kontrakt er nødvendig for at rejse de nødvendige penge til projektet. Endvidere har Kari Stefansson har lovet at Islandske forskere kan rekvirere data uden betaling, så længe de ikke samarbejder med konkurrerende virksomheder.

Et af de største diskussionsemner har været været sikringen af de fortrolige personoplysninger i databasen. Risikoen for at de genetiske og helbredsmæssige oplysninger på enkeltpersoner kan overdrages til andre bl.a. forsikringselskaber er blevet fremhævet. Mange frygter, at en database med en omfattende samling af meget personlige oplysninger om hver eneste individ på Island kan misbruges af udefrakommende. Venstre-orienterede politikere på Island har sammenlignet database projektet med Nazisternes forsøg med racehygiejne og udnyttelsen af fattige sorte til syfilis forskning i USA. Decode Genetics har lagt et stort arbejde i at garantere, at databasens personoplysninger forbliver fortrolige og utilgængelige for andre. For det første bliver den personlige identifikation i form af det nationale ID nummer kodet 3 gange ved en meget effektiv og moderne kryptering. Koden opbevares af en tredje part, Data Beskyttelse Kommissionen, som er uafhængig af Decode Genetics. For det andet vil alle brugere af databasen kun få adgang gennem et sikkerhedsssystem, som overvåges og godkendes af en uafhængig myndighed. Data frigives kun i forbindelse med specifikke projekter til godkendte brugere og vil ikke indeholde de kodede ID numre, men nye koder for hver besvarelse.

I Danmark har reaktionen på Decode Genetics været forbeholden og præget af usikkerhed over den bioteknologiske udvikling og moderne genetiske forskning. Det er især oprettelsen af den centraliserede sundhedsdatabase med 12 års eneret til kommerciel udnyttelse af oplysningerne og de deraf følgende etiske problemer, som har fremkaldt den kritiske holdning. Artikler i Ugeskrift for Læger og Weekendavisen har været negative og omtalt den igangværende debat om database projektet på Island. Den Almindelige Danske Lægeforenings formand, Torben Pedersen har udtalt, at han er betænkelig ved et total register over helbredsoplysninger for et begrænset befolkningsområde, fordi det rummer mange store og svært løselige etiske problemer. Professor Steen Kølvrå synes, at databasen er et betydeligt indgreb i den personlige integritet og mener at forklaringen er økonomisk, fordi Island ikke har penge til at anskaffe dyrt genetisk apparatur. Historiker Lene Koch opfordrer til at se nærmere på, hvorledes samfundsstrukturen og magtforhold bliver påvirket af genteknologien.

Ingen af de danske kommentarer omtaler at forskningen i Decode Genetics giver en enestående mulighed for at opklare de genetiske årsager til de almindelige sygdomme. Den Islandske database kan blive en af de mest værdifulde kilder til viden og opdagelser i den moderne medicin. Der er store forventninger til den genetiske forskning. Det antages, at den vil føre til tidligere diagnose af almindelige sygdomme, hurtigere behandling eller ændring af livsstil, skrædder-syet behandling af undergrupper af sygdomme, behandling uden bivirkninger, mere kost-effektiv behandling, identifikation af mere relevante behandlingsmål og udvikling af specifikke farmaka. Det er denne udvikling som Decode Genetics og den Islandske sundhedsdatabase vil styrke. Den kommercielle basis for projektet vil sikre at ressourcerne udnyttes effektivt, således at de store mængder data kan analyseres. Det er utænkeligt, at en offentlig myndighed kan financiere et projekt af samme omfang og løse opgaven rationelt. Det kendes kun fra det humane genomprojekt, som er et samarbejde mellem en række store lande som USA, England og Japan. Decode Genetics fortjener støtte fra danske bioteknologer for sin pionerindsats og visioner indenfor genetisk forskning. De positive aspekter af projektet opvejer de forskellige betænkeligheder. "So it’s time to just let the future happen", som Kari Stefansson udtaler

Kilder

1. Michael Specter. Decoding Iceland. The New Yorker. D. 18. Januar 1999, side 40-51.
2. Mette-Marie Davidsen. Island i Genetisk Stormvejr. Ugeskrift for Læger. D. 1. Marts 1999; 161:1292-1294.
3. Ina Kjøgx Pedersen. Islandsk Database. Weekendavisen. D. 12. Februar 1999, side 12 og D. 26. Februar 1999, side 12.
4. Lene Koch. Islandsk Genbank. Berlingske Tidende. D. 1. Marts 1999.
5. Kari Stefansson, Decode Genetics. Pressekonference på Hotel d’Angleterre. D. 26. Februar 1999.
6. Decode Genetics. Web-site: http://www.decode.is/
7. Icelandic Healthcare Database. Web-site: http://www.database.is