Ja, så simpelt kan det siges: biokemistudiet ved KU skal udvides fra 5 - til 5½ år.

På universiteterne skal der uddannes kandidater på højeste niveau, men i studienævnet for biokemi må vi konstatere, at dette ikke er muligt inden for de nuværende rammer. I dag er studieforløbet middelmådigt og utilfredstillende. Nogle vil nok mene at et ½ år ekstra i et 5 års forløb ikke gør noget fra eller til, men ved at kigge nøjere på studieplanen vil man indse, at et semester ekstra mellem det nuværende 2. - og 3. år vil kunne give uddannelsen et kæmpe niveau løft. Uden her at gå i fagspecifikke detaljer, er det klart, at dette ekstra semester vil gøre en væsentlig forskel.

Nye kurser
De kurser, som skal ligge på dette 5. semester vil være kurser i: Statistik, Metode, Fysik og et kursus fra Positivlisten (kemi eller biokemi). Statistik skal sætte biokemikeren istand til at designe forsøg på en statistisk korrekt måde, samt at behandle - og ikke mindst fortolke forsøgsdata. Metode skal give biokemikeren et teoretisk, kendskab til de teknikker der findes i dag, samt indøve forsøgsopsætning, så man ud fra sine forsøgsdata kan konkludere noget. Fysik skal støtte kemien samt give øvelse i at opstille modeller og løse dem ved anvendelse af ligningssystemer.

Ekstra semester giver løft
Indførelsen af et ekstra kursus fra Positivlisten vil øge den generelle basisviden, og hermed give den studerende mulighed for at forstå og trække på mange flere områder. I dag kræver biokemien at man er multidisciplinær, - med et ekstra kursus vil man stå bedre rustet hvad dette angår. Men nok så vigtigt, vil et ekstra semester øge afstanden (i tid) mellem de basale kurser (biokemi så vel som kemi) og de videregående Biokemi 3 kurser, hvilket gør, at man med rimelighed kan indføre højere kursuskrav over for de studerende. Dvs. det at man skal have bestået visse basale kurser før man kan begynde på de videregående kurser. At alle studerende på et videregående kursus har forudsætningerne i orden gør, at man slipper af med kedelige gentagelser af gammelt pensum. Undervisningsniveauet kan derfor hæves i sidste ende, eller kurserne kan blive bredere. Diskussion og øvelser vil også foregå på et højere niveau, og dette løft i niveau på Biokemi 3 kurserne, vil igen kunne føre til et løft på overbygningen.

Et kursus i metode før Biokemi 3 kurserne vil også kraftigt mindske det nuværende overlap mellem en del af Biokemi 3 kurserne, dette vil i sig selv løfte niveauet, men også det at man kan bygge ovenpå metodekurset vil bidrage meget væsentligt til at niveauet bliver løftet betragteligt. Denne ekstra brede og øgede niveau på biokemi 3 kurserne vil så igen føre til at hovedfag, kandidatkurser og speciale alle vil få et niveauløft. På denne måde vil man kunne producere de bedst kvalificerede kandidater inden for bioteknologi området.

Molekylærbiologisk overbygning - dårlig idé
I BioZoom årgang 1, nr. 3 var der et indlæg "Molekylær biologi som overbygnings uddannelse?" af Pernille Winding. RB kan ikke se, at en fælles overbygning i molekylærbiologi, på den måde det er forslået, vil føre til noget godt. Hvis man vil forstå bioteknologien må man have kemien med. Desuden vil en fælles overbygning betyde at man altid skal undervise efter den laveste fællesnævner, hvilket vil medføre kandidater på et for lavt niveau i forhold til studier med at veldefineret forløb.

Ikke utopi
Den biokemiske uddannelsen blev i 1989 (Haarder) skåret ned fra 5½ - til 5år. Der skulle standardiseres, gennemskueligheden skulle øges og det skulle gøres lettere at shoppe rundt mellem de forskellige uddannelser. Men dette skete med store omkostninger på den biokemiske uddannelse. På biokemi skal man kunne mestre kemi og biokemi udover, at man skal lære et håndværk, så man kan udføre forsøg. Dette tager tid og 5 år er ikke nok. Hertil kommer, at den biokemiske uddannelse er en forskeruddannelse - 45% af de færdige kandidater laver Ph.D svarende til. Udregnet på baggrund af tal fra Forskerakademiet og KU svarer dette svarer til, at biokemi ligger 50% over gennemsnittet for Naturvidenskab på KU. Man må og skal op på det højeste niveau for at være med. Man kan ikke falde tilbage på et gymnasiepensum, som kun har ændret sig en smule gennem de sidste 10 år. 5½ år - er ikke utopi, fx der er andre uddannelser som er længere end 5 år. Humanbiologi er en sådan uddannelse - og nok den som kommer tættes på den biokemiske. Humanbiologi er ligesom den biokemisk uddannelse, forskerrettet. Men også på humaniora er der en del forskeruddannelser som det er muligt for den studerende at udvide fra 5. - til 6 år, og endelig er der jo medicin som er 6½ år.

Biokemien og bioteknologien
Der er så meget snak om at bioteknologien er et satsningsområde, men hvis man mener det seriøst bør man kunne indse at det først og fremmest kræver meget veluddannede akademikere, herunder bl.a. biokemikere. For hvad hjælper det at give nok så mange penge til forskere uden evner? For at bioteknologien virkelig kan komme til at fungere som et satningsområde, kræves der både midler samt biokemikere på det højeste niveau. Det skal til slut nævnes, at et enigt biokemisk studienævn finder det ønskeligt ", at udvide studiet til 5½ år" (referat af studienævnsmøde den 26. november 1997, punkt 10). Studienævnet vil 5½ år, - nu er det blot og se hvad den politiske vilje er til.

Biokemi 5 år (nuværende):

Biokemi 5½ år: