Asger Aamund er ikke bare bestyrelsesformand i NeuroSearch og Bavarian Nordic. Han er bredt interesseret og engageret i hele den danske bioteknologiske sektor, og han mener, at der er plads til mange flere forskningsbaserede virksomheder. Ét af hans seneste initiativer, den såkaldte iværksætterpakke, er ment som en slags fødselshjælper, idet forskere uden kapital skal kunne gøres til medejere af egne virksomheder. Det skal ske ved at de sponsorerende venturekapitalister har mulighed for at tildele dem stifteraktier, som i modsætning til i dag ikke skal beskattes før de sælges.

Iværksættere med amerikansk forbillede

"For min skyld kunne man godt sende en torpedo gennem alle de forskellige statslige støtteordninger, fordi den korteste vej er den bedste. Og den korteste vej, hvis en universitetsforsker vil være selvstændig er at vi, som har pengene, kan give ham gratis iværksætteraktier, så han kan få foden under eget bord", siger Asger Aamund. Hans iværksætterpakke, der i skrivende stund er blevet fremsat som forslag i folketinget af de konservative, henter sin inspiration i USA. På den anden side af dammen springer nye biotech virksomheder op som paddehatte i en fugtig skovbund omkring forskningsanstalter som MIT, Princeton og Harvard, og ifølge Aamund, er en stor del af forskernes incitament netop muligheden for at blive reelle medejere.

"Der er et gab på 20 år mellem Danmark og USA m.h.t. biotech. Hvis vi skal lukke dette gab, og hvis vi ikke skal forspilde chancen for at lave et stort biotech "Silicon Valley" her i Øresundsregionen, er vi nødt til at skabe bedre forhold for iværksætterne", siger han. Et bedre dansk iværksætterklima kunne ifølge Asger Aamund også være med til forhindre det brain drain der ofte tales om. Stadig flere af de bedste unge forskertalenter vælger at forlægge deres karriere til udlandet, og mange tager til USA, hvor forskningsmiljøet er mere stimulerende, og hvor man har større akademisk vingefang. Men ifølge Aamund er der også andre grunde. "Man skal absolut ikke være blind for, at når amerikanerne kan tiltrække så mange europæere er det bl.a. fordi de derovre har nogle gunstige ordninger for iværksættere, og hvor de kan få lov at tjene penge", siger han.

Politisk bud efter forskervirksomheder

Herhjemme er Asger Aamund langt fra alene med sin begejstring for den amerikanske iværksætterånd. Fra politisk hold har man længe råbt på, at forskningen i højere grad skal udmønte sig i noget mere håndgribeligt end publikationer. De bevilligende myndigheder vil gerne have noget for pengene, og især er patentering af forskningsresultater blevet meget omtalt og økonomisk støttet. Som noget relativt nyt har man imidlertid fra ministeriel side sat fokus på de deciderede iværksættere - forskere, der ikke bare opfinder nye teknologier, men som også gør opfindelserne til grundlag for nye virksomheder. Satsningen på dem ses bl.a. af de nye innovationsmiljøer. Med 310 millioner kr. at gøre godt med frem til årtusindskiftet, blev de blev søsat i august 1998 med det formål at støtte forskere, som bevæger sig så langt udenfor laboratoriet, at de giver sig i kast med at skabe nye virksomheder.

Men er danske forskere overhovedet iværksættere? Ifølge Asger Aamund er forskerne slet ikke så berøringsangste som de tidligere har været, et holdningsskifte han tydeligt mærker, når han som foredragsholder kommer ud på uddannelsesinstitutionerne. "Mange unge forskere ønsker muligheden for at kunne blive iværksættere. Jeg fornemmer, at de fleste gerne vil have en karriere, hvor de kan have et ben i både universitetsverdenen og det private, og det er forkert, når de som nu oplever, at universitetets tunge broncedøre uigenkaldeligt smækker i, hvis de for en tid arbejder i fx biotechindustrien.", mener Aamund.

Styrk grundforskningen

Det kan næppe overraske nogen, at en venturekapitalist mener, at gode forskningsresultater helst skal udnyttes kommercielt. Men det er måske nok så interessant, at Asger Aamund påpeger, at det er tilsvarende vigtigt, at den anvendte bioteknologi ikke styrkes på bekostning af den grundforskning, som er en nødvendig basis. "Det bedste er at styrke begge dele, og det kan man gøre ved at bryde skellene mere ned. Dér mener jeg, at et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, så alle parter får noget ud af det er Bavarian Nordics samarbejde med Wiens veterinære medicinske fakultet. Den professor, hvis gruppe vi er involveret med siger, at det stort set er umuligt at se, hvem der hører til hos ham i grundforskningen og hvem, der arbejder for Bavarian Nordic på de anvendte projekter", forklarer Aamund.

Med modellen fra Bavarian Nordic i tankerne, ser Asger Aamund store muligheder for at universitetsforskere i højere grad skaffer midler til deres projekter ved at alliere sig med private investorer. Han understreger imidlertid, at det langt hen ad vejen må være på forskernes præmisser. Den enkelte forskers akademiske frihed til at forfølge egne interesser og projekter er en nødvendighed, og publikationer må ikke forhales. "Det gælder for mange af de store selskaber, at de bruger deres egne metoder, når de har at gøre med akademisk forskning, men det kan man altså ikke", siger Aamund. Han påpeger endvidere, at man hos Bavarian Nordic lægger stor vægt på, at den sponsorerende virksomhed tilpasser sig forskernes arbejdsmetoder, ikke omvendt.

Flere offentlige midler til universiteterne

Asger Aamund oplever, at det er svært at "lokke" tyske og østrigske forskere ud fra universiteterne, mens de danske derimod er ret lette at flytte med. De har simpelthen for dårlige forhold. "Jeg er bestemt fortaler for, at der skal flere statslige penge til de bedste danske forskere. Og jeg synes det er en udmærket idé, hvis universiteterne i højere grad får lov at administrere uddelingen af disse midler, fremfor at det som i dag sker gennem forskellige cigarkasser", vurderer Aamund. Han skynder sig dog at sætte tre streger under, at der bør være et kvalificeret og slagkraftigt styrende organ, som kan holde øje med, at det vitterlig er de bedste og ikke bare "vennerne", som får tildelt midler.

Med ønsket om større bevillingsmæssig selvbestemmelse til universiteterne befinder Asger Aamund sig på linje med en del forskere. Blandt andet har Jens Chr. Schou for nylig har været ude med riven og talt imod den kraftige styring af forskningen, som udøves gennem tildeling af projektbevillinger fremfor frie midler. Aamund ser samtidig øgede bevillinger som en mulighed for at imødegå de unge talenters flugt til udlandet. "De unge ville jo blive hvor de var, hvis de havde penge og muligheder for at bedrive forskning på det kvalitetsniveau, som svarer til deres ønsker og forventninger", siger Asger Aamund.