Videnskabsjournalistikkens fremtid

Publiceret Marts 2017

Jens Degett, formand for Danske Videnskabsjournalister og præsident for European Union of Science Journalists’ Associations.

jens@degett.org

Medierne er i en rivende omvæltning i disse år. Det er ikke længere bare internettet, som truer de traditionelle medier. Sociale medier er ved at tage over på alle fronter, så især yngre mennesker ikke længere læser deres internetavis eller får streamet deres tv-program fra en nyhedskanal – nej mange unge får deres nyheder direkte fra sociale medier som Facebook, YouTube og Instagram.

Vi ser generelt et problem med videnskabsformidlingen i medierne, som er accelereret med den manglende finansieringsmodel for de traditionelle medier. Problemet er i al sin enkelthed, at nyheder og annoncepenge er flyttet bort fra de traditionelle medier og over på internettet. Denne udvikling har været i gang længe, men i løbet af de seneste 2-3 år er der sket en dramatisk udvikling, hvor de sociale medier i stigende grad har overtaget nyhedsformidlingen og annoncekronerne.

Ifølge Reuters Institute Digital News Report 2016 (1), som er baseret på 50.000 personer i 26 lande, er det kun 6% af unge i aldersgruppen 18-24 år, som læser aviser overhovedet. For første gang er tv blevet overhalet af de sociale medier, hvad nyheder angår. I rapporten fra 2016 siger 51% af samtlige adspurgte, at de bruger sociale medier som kilde for nyheder. I Danmark er tallet 56%.

2017_01_degett


Figur 1. Jens Degett fortæller om videnskabsformidling i Thailand. Foto: Jens Degett.

Videnskabsjournalister er en truet art i medieverdenen

Konsekvenserne af denne udvikling er selvfølgelig, at det er blevet meget svært at leve af at lave journalistik for de traditionelle medier. Det gælder især specialister inden for journalistikken som f.eks. videnskabsjournalisterne, der traditionelt har været højtuddannede og relativt dyrere end de journalistiske generalister. Nogen vil måske nok sige, at det er sundt i et marked med stigende konkurrence. Så står vi tilbage med de bedste, som virkelig er dygtige til deres fag, og får afskibet alle de mindre gode journalister. Men det er ikke det, som sker.

Der er snarere tale om, at de dygtigste og traditionelt bedst betalte videnskabsjournalister finder andre jobs og begynder at skrive for interessegrupper, tænketanke eller bliver ansat i kommunikationsafdelingerne på universiteter og virksomheder. Der er bestemt ikke færre historier om videnskab i medierne, men de historier, som forekommer, er oftere viderebragt uden kritisk perspektiv eller filter. I stigende grad er der tale om kopier af de samme historier, som cirkulerer igen og igen.

Mediernes gatekeepere mangler videnskabelig dannelse

Ovenstående er selvfølgelig skrevet med den store pensel, og der er stadig masser af fantastiske historier om videnskab, der finder vej til de trykte såvel som de elektroniske medier. Selvom Reuters’ rapport er en af de mest citerede i mediediskussionen internationalt, er der en lille detalje, som ofte bliver overset. Af rapporten fremgår, at videnskab og teknologi hos mænd og sundhed hos kvinder er de emner, som de 50.000 adspurgte angiver som de mest interessante – langt mere end politik, sport, kendte mennesker og underholdning. Det er svar, som passer fint med, hvad Eurobarometer-undersøgelserne i mange år har vist. Det er min påstand, at gatekeeperne, der sidder på de redaktionelle poster i medierne, generelt ikke har respekt eller forståelse for viden eller videnskab og derfor ikke prioriterer stoffet i forhold til sit potentiale.

Nogle eksempler på det modsatte er Weekendavisen, der netop har satset på viden, eller Sveriges Radio, som har haft stor succes med morgennyheder om videnskab i forlængelse af de traditionelle nyheder. Nogle af tabloidaviserne i Danmark har også fundet ud af, at der er godt salg i viden og har hver uge skarpe overskrifter på forsiden om kræft og kolesteroltal.

En ung pige og hendes 25 millioner følgere

Hvis man tager medierapporterne alvorligt og ser på, hvordan videnskab bliver formidlet i sociale medier, så tegner der sig et broget billede. Et af de mest populære brands på Facebook er for tiden ”I Fucking Love Science” (IFLS) (2). Med mere end 25 millioner faste følgere er Elisa Andrews Facebook-side en af de mest læste Facebook-sider i verden. IFLS repræsenterer en form for kurateret virkelighed, hvor mediet ikke selv skriver historierne, men bringer andres historier, som udvælges (kopieres) fra den store mediestrøm. Her er måske også kernen i de sociale mediers problem: De skaber en række bobler, som folk så selv kan vælge at abonnere på, men som fungerer som lukkede kredsløb. Andrew selv er heller ikke alt for populær i journalistkredse og har flere tusinde anmeldelser for ulovlig kopiering og tyveri af ophavsret at slås med.

Alternativt er der grupper af forskere og journalister, som vælger at samarbejde om at skabe helt nye medier med dybdeborende og uafhængig videnskabsjournalistik, som stiller kritiske spørgsmål til den eksisterende videnskab i et forsøg på at skabe en mere dynamisk og interaktiv debat om videnskabens vilkår og udvikling. Et godt eksempel er The EuroScientist (3), hvor både journalister og forskere bidrager med artikler og debat om de centrale emner i videnskab og forskningsdebatten i Europa og verden lige nu.

Den tredje vej

En tredje vej, som bestemt er en mulighed, der er værd at følge, er, hvis public service medierne tager videnskabsjournalistikken alvorligt. Danmarks Radio har nyligt valgt at ”opprioritere” viden stoffet ved at fyre alle videnskabsmedarbejderne og flytte redaktionen til Aalborg. Det kan godt være, at det er fornyelse, men der er brug for erfaring og gode formidlere, som kan stille de rigtige spørgsmål. Det opnår man kun ved at give ressourcer og mulighed for at opbygge erfaring med formidling af videnskab gennem mange år. Nogle af de ypperste videnskabsformidlere som David Attenborough, Neil deGrasse Tyson eller fysikeren Steven Hawkins trækker meget store seertal på alle platforme, men de er alt for få, fordi medierne ikke giver tilstrækkelig mulighed for at sådanne profiler kan udvikle sig. Videnskabsjournalister og kommunikatører mødes til den årlige European Conference for Science Journalists (ECSJ2017) i København 26.-30. juni 2017, som forventes at samle mere end 800 deltagere fra hele verden (4). Konferencen arrangeres af Danske Videnskabsjournalister (DV) sammen med European Union for Science Journalists (EUSJA) under mottoet: ‘bringing science forward’ og fokuserer på de nye mediers potentiale: mainstream internet og sociale medier for videnskabsjournalistik og kommunikation.

Referencer

  1. Reuters Institute for the Study of Jounalism: Digital News Report 2016, http://www.digitalnewsreport.org/
  2. Wikipedia: Elise Andrew, https://en.wikipedia.org/wiki/Elise_Andrew
  3. http://www.euroscientist.com/
  4. 4th European Conference for Science Journalists, København, 26.-30. juni 2017, www.ecsj2017.com