ErhvervsPhD – fuld fart på karrieren

Publiceret September 2016

Med kandidatuddannelsen i hus kan interessen både gå i retning af en forskerkarriere på universitetet og et job udenfor universitetets mure. Hvis det er tilfældet, hvad skal man så vælge? En mulighed er en ErhvervsPhD, hvor begge interesser kan få næring. En del af de nye ErhvervsPhD’er kommer naturligt nok fra det biokemiske felt. Og der er altid plads til flere.

Indenfor biokemi og beslægtede discipliner er der en god og lang tradition for at forskere og virksomheder samarbejder. Det er med til at gøre ErhvervsPhD’en til en populær ordning. En ErhvervsPhD er en ph.d.-uddannelse, hvor den ErhvervsPhD-studerende har et ben i hver lejr. Man ansættes i en virksomhed og er samtidig indskrevet på et universitet. Den studerende bliver derved et vigtigt bindeled mellem de to arbejdsmiljøer.

Der er ikke krav om, hvordan en ErhvervsPhD-studerende fordeler sin tid mellem universitet og virksomhed. Der er heller ikke begrænsninger for, hvor længe den studerende må være i en virksomheds udenlandske afdelinger. Det er alene projektet og uddannelsens behov, der bestemmer tidsfordelingen. Noget af det positive ved en ErhvervsPhD er, at den åbner op for rigtig meget privilegeret viden. Det giver samtidig en bred arbejdsmæssig erfaring og et stort netværk. Det er derfor ikke overraskende, at analyser kan vise, at det karrieremæssigt er et fint valg for unge kandidater at tage en ErhvervsPhD (1).

En effektiv og populær ordning

Det viser sig også, at virksomheder får meget ud af ErhvervsPhD-studerendes forskning. En effektmåling fra 2011 indikerer stærkt signifikante effekter for værtsvirksomhedernes omsætning og patentering (2). De gode resultater skyldes sandsynligvis, at virksomhederne er med til forme ErhvervsPhD-projekterne, så de kommer virksomheden til gode. Universitetets rolle er at sørge for, at den forskningsfaglige kvalitet i projektet og uddannelsen er i top.

En ErhvervsPhD er en mere avanceret konstruktion end en almindelig ph.d.-uddannelse. Det kunne få nogen til at tro, at færre gennemfører ErhvervsPhD-forløbet. Det modsatte er imidlertid tilfældet: 91% af alle ErhvervsPhD-uddannelser gennemføres mod 88% af almindelige ph.d.-forløb (3). Samtidig er over 90% af deltagerne tilfredse eller meget tilfredse med ordningen (4). Som forklaring nævner mange, at det er spændende og motiverende at se ens forskning blive brugt i virksomheden.

Hvert år bevilger Innovationsfonden ca. 120 nye ErhvervsPhD-projekter i den private sektor. I 2016 er der tilmed en pulje til ca. 10 ErhvervsPhD-projekter indenfor den offentlige sektor, da ErhvervsPhD også har vist sig at være en effektiv måde at skabe innovation i den offentlige sektor på. Her kan f.eks. kommuner og skoler deltage i et ErhvervsPhD-projekt ligesom en virksomhed.

Idet ErhvervsPhD’er kun udgør omtrent 4% af alle ph.d.er i Danmark, har man generelt ønsket at kunne bevilge alle ErhvervsPhD-projekter, der lever op til kvalitetskravene. Derfor er det sjældent, at der ikke er midler til alle kvalificerede ansøgninger, og i gennemsnit bevilges ca. 60% af ansøgningerne.


ErhvervsPhD

En ErhvervsPhD er et tre-årigt erhvervsrettet forskningsprojekt og en ph.d.-uddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed, en ErhvervsPhD-kandidat og et universitet.

Krav til et ErhvervsPhD-forløb

Forskningsprojektet skal både have forskningshøjde og et kommercielt potentiale eller nytteværdi for den organisation, der ansætter en ErhvervsPhD. Desuden skal der være en reel nyhedsværdi og en gennemtænkt plan i forhold til partnernes rolle og deres samarbejde fra start til slut.

Finansiering af et ErhvervsPhD-forløb

Innovationsfonden finansierer en del af ErhvervsPhD 'ens løn i virksomheden, rejseudgifter samt dækker universitetets udgifter i forbindelse med projektet. Virksomheden finansierer resten.

Sådan kan man blive ErhvervsPhD

For at blive ErhvervsPhD-studerende gennem Innovationsfonden skal den private virksomhed søge om investeringen, og den studerende ansættes med løn i virksomheden under hele ErhvervsPhD-projektet. Det er muligt for en virksomhed og et universitet at søge uden kandidat, som så findes senere. Kvalificerede ansøgninger med kandidat vil imidlertid altid prioriteres over kvalificerede ansøgninger uden kandidat.

http://innovationsfonden.dk/da/soegemulighed/erhvervsphd-ordningen


Fælles fodslag imellem universiteter og virksomheder

For at komme i gang med et projekt skal ErhvervsPhD’en etablere et samarbejde med en virksomhed og et universitet. Har en virksomhed en konkret udfordring eller et behov, kan den ErhvervsPhD-studerende med sin faglige baggrund være med til at løse denne i samarbejde med universitetet.

Det er muligt for flere virksomheder at gå sammen om et ErhvervsPhD-projekt. Én af virksomhederne skal være den officielle tovholder for projektet og derfor være den officielle ansøger, ansætte kandidaten, udbetale løn og modtage tilskud fra Fonden.

ErhvervsPostdoc – Når ph.d.-graden er i hus og erhvervslivet trækker

ErhvervsPostdoc udgør sammen med ErhvervsPhD Innovationsfondens Erhvervsforskerprogram. Erhvervsforskerprogrammet har til formål at uddanne og udvikle forskertalenter til erhvervsforskere, der er specialiseret i at skabe vækst og beskæftigelse i Danmarks erhvervsliv gennem forskning. ErhvervsPostdoc er et erhvervsrettet forskningsprojekt på ét til tre år, der udføres af en forsker, som har fået sin ph.d.-grad indenfor de seneste tre år.

ErhvervsPostdoc’en ansættes i en privat virksomhed, og projektet kan foregå i samarbejde med en forskningsinstitution. Virksomheden og forskningsinstitutionen stiller hver en mentor til rådighed som sparringspartner for ErhvervsPostdoc’en. ErhvervsPostdoc er rettet mod ph.d.’er på et højt fagligt niveau og uden større erfaring med forskning i erhvervslivet.

Læs mere http://innovationsfonden.dk/da/investeringstype/erhvervsforsker

Referencer

  1. Oxford Research: The Effect of the Industrial PhD Programme on Employment and Income, 2012.
  2. CEBR: Analysis of the Industrial PhD Programme, 2011.
  3. Styrelsen for Forskning og Innovation, egne tal, 2013.
  4. Styrelsen for Forskning og Innovation: ErhvervsPhD – Et effektivt redskab for innovation og videnspredning, 2007.

Tre eksempler på ErhvervsPhD-projekter fra 2015

Projekt:

Novel approaches for characterization of biopharmaceutical monoclonal antibodies

Virksomhed:

Alphalyse A/S

Universitet:

Syddansk Universitet

ErhvervsPhD-kandidat:

Sheila Lefoli Maibom-Thomsen

   

Projekt:

Prediction of baking quality in winter wheat by genomic selection

Virksomhed:

Nordic Seed A/S

Universitet:

Aarhus Universitet

ErhvervsPhD-kandidat:

Peter Skov Kristensen

   

Projekt:

Optimization of large-scale fermentation for bacterial stability and biological effects

Virksomhed:

Chr. Hansen A/S

Universitet:

Københavns Universitet

ErhvervsPhD-kandidat:

Marianne Stage Jensen

Projekterne omtales efter aftale med virksomheder og ErhvervsPhD-kandidater.