Centers of Excellence – elitesatsninger der løfter dansk forskning

Publiceret Januar 2012

Det er Danmarks Grundforskningsfonds (DG) mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever. Det er forskning, der kræver, at man vover at tænke stort og nyt. At man er parat til at forfølge uprøvede ideer - med risikoen for at fejle og med muligheden for at nå ny indsigt og gennembrud, der bringer videnskaben og verden videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsæt i. Det er vores ambition, at fondens Centers of Excellence program skal danne ramme om forskning af denne kaliber.

I oktober sidste år fejrede vi fondens 20 års jubilæum. Det blev en anledning til at se nærmere på, hvilke spor 20 år med støtte til forskning i verdensklasse har trukket i det danske forskningslandskab. Foreløbig er der skabt 88 Centers of Excellence, og de har i den grad sat deres aftryk på dansk forskning. Både i form af de konkrete resultater, de har leveret, men også som de foregangseksempler, de mange steder har været for, hvordan man skaber kreative og dynamiske forskningsmiljøer. Men lad mig starte med at beskrive Centers of Excellenceprogrammet nærmere, inden jeg vender tilbage til den forskel, det har gjort.

Hvad er et Center of Excellence

Et Center of Excellence er et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer, fag og nationaliteter. Centrene varierer i størrelse og organiseringsform og kan bestå af en eller flere grupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål. Det afgørende er, at centret deler en overordnet idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning, hvor helheden udgør mere end summen af de enkelte elementer ellers ville gøre, og hvor de nødvendige og komplementære kompetencer bringes i spil.

Et center kan opnå støtte fra fonden i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder af henholdsvis seks og fire år (centre, der er oprettet før 2011, følger en 5 + 5 model). For de centre der opnår bevilling i begge perioder er den samlede støtte fra fonden på 60-120 mio. kr. Efter fem år foretages en midtvejsevaluering, og der tages stilling til, hvorvidt centret skal fortsætte i en 2. bevillingsperiode. Der er således tale om store og langsigtede bevillinger, der gør det muligt at forfølge og modne egentlig nye forskningsideer.

 

2012-1 Danmarks Grunforskningsfond
Direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Thomas Sinkjær, deler nogle af fondens successer med Uddannelsesminister Morten Østergaard ved fondens 20 års jubilæum den 28. oktober 2011

Benhårdt udskillelsesløb

Det er ikke alle forundt at få et Center of Excellence. Man skal levere forskning i verdensklasse og være i stand til at gøre sig gældende internationalt, for at kunne komme i betragtning. Centrene udvælges i tofasede ansøgningsrunder, hvor der først indsendes interessetilkendegivelser, og siden egentlige ansøgninger. Vi har i efteråret netop færdigbehandlet ansøgningerne til fondens 7. ansøgningsrunde. Her modtog vi 198 interessetilkendegivelser og 27 ansøgninger, der endte med at blive til 11 nye centre. Det er altså et lille nåleøje, og måske også et for lille et nåleøje. I hvert fald rummer både bunken med interessetilkendegivelser, og de ansøgninger, vi ikke kunne imødekomme i denne omgang, masser af potentiale. Næste ansøgningsrunde til centerprogrammet forventes annonceret sommeren 2013.

Der er fire kriterier, der lægges afgørende vægt på i vurderingen af nye ansøgninger:

Forskningsideen, skal være ambitiøs og nyskabende og have potentiale for gennembrud

Centerlederen, skal udover at være en fremragende og visionær forsker, der kan udstikke den faglige kurs, også skal være en dygtig leder, der kan samle, motivere og sætte det rigtige hold.

Holdet, centret skal samle de rette komplementerende kompetencer på et højt videnskabeligt niveau og udgøre en optimal ramme for forskeruddannelse

Centrets sigte, struktur og størrelse skal muliggøre forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.

En international smeltedigel

Et af kendetegnende ved centrene er, at de er meget internationale. Det er vores erfaring, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter - ph.d.-studerende og postdocs - kommer fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement. I 2010 kom 34 % af alle ph.d.-studerende tilknyttet et DG-center fra udlandet, mens det tilsvarende tal for postdocs var hele 60 %. På professor/lektor niveau var 30 procent af centrenes medlemmer fra udlandet.

Rugekasser for fremtidens top-forskere

Centrene udgør optimale rammer for uddannelse af fremtidens førsteklasses forskere. I en dynamisk og international atmosfære med kolleger på tværs af fag, nationalitet og generationer, får unge forskere rig mulighed for at lære af hinanden og udforske fagområdet. Fonden lægger vægt på, at forskeruddannelse spiller en stor rolle i centrene, og at der er en stærk grad af afsmitning fra den nye forskning, der genereres i centrene og ind i uddannelsesmiljøerne på bachelor- og kandidatniveau.

Centers of Excellence inden for og på tværs af alle fagområder

Som det fremgår af lagkagen, ligger hovedparten af de centre, fonden har oprettet indtil nu, inden for fagområderne biovidenskab og naturvidenskab. Det er et mønster, som sikkert har flere forklaringer. En af dem er givetvis, at der eksisterer nogle meget stærke forskningsmiljøer inden for disse områder, en anden at her er tale om fagområder med en lang tradition og et stort behov for at arbejde i større enheder. Det har der i mindre grad været inden for humaniora og samfundsvidenskab, men også her synes der i stigende grad at være interesse for at skabe større sammenhængende forskningsmiljøer med mulighed for dialog og kritisk sparring.

Endelig hører det med til historien, at langt de fleste centre er tværvidenskabelige. Nogle er tværvidenskabelige i en sådan grad, at de spænder over alle fem overordnede fagområder, mens der for mange centre, er der tale om, at de inddrager kompetencer fra flere forskellige fag fra samme eller på tværs af flere af de overordnede fagområder.

Hvilken forskel gør centersatsningerne?

Det er svært at sammenfatte effekten af 20 års investeringer i dansk topforskning i nogle enkelte tal. En af de største forskelle, centersatsningerne gør og har gjort, retter sig mod spørgsmålet om, hvor overlæggeren skal placeres. At det er OK at stile højt og række efter stjernerne. At vi kan tale om eliteforskning og have en ambition om at gøre os gældende blandt verdenseliten og udvikle støtteformer, der skaber de bedste forudsætninger for at kunne indfri denne ambition.

Ser man alligevel nærmere på tallene, er et af de tal, der springer i øjnene, andelen af artikler med danske (med)forfattere i de internationale toptidsskrifter: Science og Nature. Her står DG-centre for mere end 20 procent af de danske bidrag. Et tal der ikke mindst imponerer, når det sættes over for de to procent af de samlede offentlige forskningsmidler, fonden udmønter.

Fyrtårne

Udover nye resultater der giver genlyd i forskningsverdenen, løfter centrene en stor opgave med at sprede og dele deres viden og indsigt med en mere bred del af befolkningen. Mange centre er allerede meget aktive på denne front, andre er af forskellige årsager mere udfordrede. Fonden finder det naturligt, at DG-centrene er synlige ikke blot i forskningslandskabet, men også i samfundet i øvrigt. Det er oplagt, at fremragende miljøer som grundforskningscentrene viser vejen og medvirker til både at skabe øget indsigt og viden, men også øget forståelse af, hvorfor det er nødvendigt med vedvarende investeringer på forskningsområdet.

Kommercialisering og anvendelse

Et andet bemærkelsesværdigt tal, vi har hæftet os ved, handler om anvendelsesdimensionen. Til trods for, at centrene ofte arbejder med meget grundlagsskabende problemer, har der vist sig at være overraskende mange anvendelses- eller kommercialiseringsaspekter i DG-centrenes forskning. Alene i 2010 kom hver 6. patentansøgning fra en offentlig forskningsinstitution fra et DG-center. Det er et tal, der for os er med til at bekræfte, at vores strategi med at give fremragende forskere en stor grad af frihed til at forvalte langsigtede og fleksible bevillinger, virker. Og vi oplever, at centrene kvitterer for denne tillid ved at levere topforskning, der forny og gør en forskel.