Centers of excellence – dansk forskning i verdensklasse – ny serie i BioZoom 2012

Publiceret Januar 2012

I dette og de følgende tre numre af Biozoom i 2012 har redaktionen valgt at sætte fokus på "Centers of excellence", som er oprettet af Danmarks Grundforskningsfond. I BioZooms serie bringer vi præsentationer af 15 aktive centre inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som har interesse for BioZooms læsere. Redaktionen har inviteret lederne af de centre som beskæftiger sig med forskning inden for biokemi, molekylærbiologi og genetik til at skrive et indlæg til bladet. Formålet med artiklerne er at give et overblik over de videnskabelige temaer, visioner, strategier, ambitioner, problemstillinger, målsætninger og metoder som centrene arbejder med.

Serien: "Centers of excellence" i BioZoom 2012 indledes med en oversigtsartikel skrevet af Danmarks Grundforskningsfonds Direktør Thomas Sinkjær, hvor baggrunden og målsætningen for etableringen af centrene bliver præsenteret. Med bevillinger på 25-100 mio kr. i 10-årige perioder har Centers of excellence, tidligere kaldet Grundforskningsfonds centre, mulighed for at engagere grupper med 15-60 forskere. Projekterne har ofte deltagere fra flere institutioner i Danmark og udlandet, og bevillingens størrelse og varighed giver mulighed for udførelse af mere ambitiøs og langsigtet forskning. De fleste centre arbejder primært indenfor de natur- og sundhedsvidenskabelige områder.

Fondens bevillinger sigter først og fremmest mod at støtte eliten blandt de danske forskere, som leverer banebrydende forskning i frontlinien og i verdensklasse. Centers of excellence får dermed en bred og generel betydning for alle forskere i Danmark på universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder. Centerlederne er rollemodeller for danske forskere, som viser at ambition, originalitet, engagement, flid og held kan føre til en strålende forskerkarriere. "Flid er heldets moder", som et gammelt ordsprog siger. Centrene er fyrtårne blandt forskergrupperne i den danske forskningsverden, som viser at videnskabelige visioner, klare strategier, store ambitioner, skarpe målsætninger og avancerede metoder kan føre til høj international placering og succes.

Som det fremgår af navnet, yder Danmarks Grundforskningsfond støtte til grundforskning. Men efterhånden er grænserne mellem grundforskning og anvendt forskning udviskede, så det ikke altid giver mening at fastholde distinktionen. I stedet kan termen frontlinie forskning anvendes som betegnelse for den type forskning, som er banebrydende og bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder.

Danmarks Grundforskningsfond har siden sin oprettelse i 1991 haft stor betydning for dansk forskning, for de institutioner, hvor forskningscentrenes aktiviteter udfolder sig, og for forskerne på de enkelte centre. Centrene spiller en central rolle i talentudvikling af forskere og får dermed betydning for emner og indhold af den fremtidige forskning i Danmark. Centrene danner ofte skole inden for forskningen ved at udvikle og styrke vigtige forskningsområder, som præger dansk forskning i op til 30 år. I de forløbne 20 år har Grundforskningsfonden oprettet 88 forskningscentre, hvoraf de 48 er aktive, og ydet støtte på i alt 5 milliarder kr. Hermed har fonden bidraget til at stimulere og styrke grundforskningen på universiteterne, som ellers har haft trange vilkår under skiftende videnskabs- og undervisningsministre.

De store bevillinger til de udvalgte forskerledere og deres forskergrupper har frigjort de kreative og produktive kræfter til forskning fra undervisning og administration. Centers of excellence har fået autonomi til at udføre deres forskningsaktiviteter uden styring og begrænsning fra universitets- og institutledelser. De offentligt financierede forskningscentre under Dansk Grundforskningsfond svarer til de privat financierede centre oprettet med støtte af Novo Nordisk fonden, Lundbeckfonden, Nordeafonden, m.fl. Samlet er denne indirekte og sporadiske privatisering af forskningen i Danmark en stor succes. Resultatet er eliteforskning for få udvalgte forskere uden consensus og ligemageri. "Hvad ikke alle kan forske i, skal ingen forske i" - i en fri omskrivning af valgsproget for 1970'ernes skolepolitik: "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære"- bliver gjort til skamme af Centers of excellence.

I 2011 blev der brugt 18 mia. kr. offentlige midler til forskning i Danmark og ca. 2% af dette beløb blev brugt til at støtte Centers of excellence. Grundforskningsfonden dækker ikke løn til værtsinstitutionens fastansatte videnskabelige og teknisk-administrative personale, og derfor har projekterne normalt en vis medfinansiering fra de institutioner hvor de foregår. Endvidere, kan projektdeltagere også opnå støtte fra andre fonde, mens de arbejder i centrene. Dermed har de mulighed for at videreudvikle individuelle delprojekter, som opstår under et Center of excellence.

Som beskrevet af Grundforskningsfondens Direktør foregår der en meget selektiv udvælgelse af ansøgninger. I sidste ansøgningsrunde var der 198 interessetilkendegivelser og 27 (14 %) af dem blev inviteret til at sende en egentlig ansøgning. Herfra blev der valgt at støtte 11 (6 %) nye centre. Under disse betingelser, kan ikke alle fremragende ansøgninger opnå støtte og forskerne er henvist til at søge på ny i andre fonde. Fem af de 11 bevillinger i 2011 blev givet til Centers of excellence på Københavns Universitet, mens de resterende er fordelt blandt Aarhus Universitet (2 centre), Danmarks Tekniske Universitet (1 center), Statens Seruminstitut (1 center), Syddansk Universitet (1 center), og Copenhagen Business School (1 center).

Kvinder er underrepræsenteret blandt centerlederne. Indtil sidste runde var godt 10% af centrene ledet af kvinder. I 2011 blev det valgt at støtte to centre, som er ledet af kvinder. Professor Barbara Halkier fra Københavns Universitet skal lede "Center for Dynamic Molecular Interactions (CDMI)" og forskningsleder Christine Stabell Benn fra Statens Seruminstitut skal lede "Center for non-specific effects of health interventions (CENSEI)". Endvidere beskæftiger to andre centre, som blev støttet i denne runde, sig med biologi og genetik. Det ene er "Copenhagen Center for Glycomics (CCG)" ledet af Professor Henrik Clausen fra Københavns Universitet og det andet er "Center for Geomicrobiology (CfG)" ledet af Professor Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Når der skal vurderes om et nyt Center of excellence skal tildeles bevilling, bliver der lagt vægt både på ideen og på lederen af centret (se artikel af Thomas Sinkjær). Lederen er af afgørende betydning for centrets succes og skal derfor bevise, at han/hun er en fremragende forsker. I tilfælde hvor lederen vælger ikke at fortsætte i centret, bliver centret lukket og bevillingerne ophører, hvilke har direkte betydning for de øvrige projektdeltagere og studerende som arbejder på projektet.

Grundforskningsfonden og Centers of excellence i Danmark har ligheder med tilsvarende forskningsorganisationer i Europa. Max Planck Selskabet repræsenterer Tysklands mest succesfulde forskningsorganisation. Siden oprettelsen i 1948 har ikke færre end 17 forskere på Max Planck institutter modtaget Nobelprisen, hvilket sætter dem på højde med de bedste og mest prestigefyldte forskningsinstitutioner verden over. Mere end 13.000 publikationer hvert år i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter er bevis på fremragende forskning og mange artikler er blandt de mest citerede publikationer inden for det relevante område.

Hvad er grundlaget for denne succes? Max Planck Institutterne er bygget op omkring verdens førende forskere. Forskerne definere selv deres forskningsområder, og får de bedste arbejdsvilkår, samt frie tøjler til at vælge deres medarbejdere. Dette er kernen i Harnack princippet, som blev formuleret af Adolph von Harnack, den første præsident for Kaiser Wilhelm Selskabet, som blev etableret i 1911. Dette princip har været anvendt med succes i næsten hundrede år. Max Planck Selskabet viderefører traditionen fra sin forgænger med det forskningspolitiske princip for en person-centreret forskningsorganisation.

Max Planck Institutterne fokuserer på forskningsområder, der er nyskabende, eller særligt krævende med hensyn til finansiering eller tidsforbrug. Forskningsspektret er under stadig udvikling: nye institutter bliver etableret for at løse skelsættende, fremadrettede videnskabelige spørgsmål, mens andre bliver lukket, når deres forskningsområde blevet bredt etableret på universiteterne. Denne løbende fornyelse fastholder Max Planck Selskabets betydning og rækkevidde i tysk forskningspolitik når det kan reagere hurtigt på udvikling af nye og banebrydende forskningsområder i modsætning til de traditionelle og stive universiteter.

Sammenfattende kan Centers of excellence betegnes som en af grundpillerne i dansk forskning. De har været en ubetinget succes og bidraget til at løfte dansk forskning op på et højt internationalt niveau. Centrene er frigjort fra kortsigtet og snæver planlægning af forskningen på universiteter og institutioner og kan dermed arbejde uafhængigt med fremragende og banebrydende forskning som den vigtigste målsætning. Præsentationen af Centers of excellence i BioZoom i løbet af 2012 vil udmunde i en opfordring til at styrke Danmarks Grundforskningsfond med større bevilllinger, så den kan udvide antallet af centre. Det bør være et centralt og naturligt element i en ambitiøs, fremadrettet og visionær forskningspolitik for Videnskabsministeren i Danmark.