Et mirakel for din hjerne

Publiceret Januar 2011

Kierkegaard havde ret: En gåtur ser ud til at have utrolige kræfter Midt i vores moderne fokus på smoothies og sofistikerede kosttilskud kan man godt glemme, hvor enkel bevægelse egentlig er. Og hvis man bare gerne vil undgå sygdomme og forøge sit velvære, så er det slet ikke så dumt bare at gå sig en daglig tur. Det dur.

For et par år siden købte jeg min første skridttæller. Jeg rendte rundt med den hele dagen og havde høje forventninger, da jeg om aftenen tog den af. Og så blev jeg chokeret. Jeg havde stort set ikke gået! Den dag gik det op for mig, hvor meget vi faktisk sidder stille i den moderne verden. Vores forfædre gik 30.000 til 50.000 skridt daglig. Hvis vi har bil og job, går vi gennemsnitligt 3.000 til 4.000 skridt om dagen. Og i forhold til vores bedsteforældre bruger vi 500 kalorier mindre, end de gjorde. Hver dag. Det svarer til, at de gennemsnitlig gik en maraton mere end vi. Hver uge.

Set i lyset af Søren Kierkegaards ord, kan det måske være mindre godt. For som han skrev: »Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.« Men havde Kierkegaard ret? I de seneste år er vi begyndt at fokusere på gang som motionsform. Men kan det overhovedet svare sig? Giver gåturen nogen målbar sundhedseffekt? Jeg kan allerede nu afsløre, at svaret er ja.

Modvirker alderens virkninger

I januar 2011 offentliggjorde et forskerhold fra blandt andet The University of Pittsburgh et studie af, hvordan gang påvirker vores hjerne. I forsøget deltog 120 personer, der ikke normalt motionerede. De var i alderen 55-80 år, og de blev tilfældigt delt op i to grupper. Den ene gruppe fik et program, hvor de skulle gå 40 minutter tre gange i ugen ved en intensitet på 50-75 procent af maksimal puls, altså moderat intensitet. Den anden gruppe skulle lave let vægttræning og udstrækningsøvelser.

Begge grupper fulgte sine programmer i et år, og undervejs foretog forskerne scanninger af deltagernes hjerner, specifikt målte de størrelsen på deltagernes hippocampus (en del af hjernen, der bl.a. er afgørende for vores hukommelse). Hos gå-gruppen fandt forskerne, at deltagernes hippocampus var vokset med gennemsnitlig 2,12 procent i den venstre hjernehalvdel og 1,97 i den højre. Hos den anden gruppe var hippocampus krympet med 1,40 procent i den venstre og 1,43 i den højre. Det er en naturlig udvikling, at hjernen begynder at krympe med alderen, og det koster blandt andet på vores hukommelse. Men gåturene havde ikke alene stoppet den udvikling. De havde vendt den. Det er gode nyheder. Forsøget viser, at det stort set aldrig er for sent at begynde at bevæge sig.

Den bedste medicin

Udover det opdagede forskerne tilmed, at folk i gå-gruppen fik en øget mængde af det såkaldte BDNF i hjernen. BDNF er et protein, som fremmer hjernens evne til at skabe nye forbindelser mellem hjernecellerne. Det er blandt andet denne evne, der gør det muligt for os at lære nyt og at huske det. Det lader altså til, at det virkelig kan betale sig at gå en tur nogle gange i ugen. Så i stedet for at lægge en time ekstra til vores arbejdsplan, skulle vi måske stryge den og bruge tiden på en gåtur i stedet. Ikke nok med, at det er dejligt, så kan det også bedre betale sig.

For ud over, at en gåtur altså øger mængden af BDNF i hjernen og også ser ud til at modvirke en del af alderens påvirkning, så reducerer gang også risikoen for en lang række sygdomme, heriblandt flere former for kræft. Så den græske læge, Hippokrates, også kendt som lægekunstens fader, havde måske ret, da han skrev: »At gå er den bedste medicin.« Når vi går, cirkulerer vores blod oven i købet hurtigere, og der sendes mere glukose og ilt til hjernen, og det frisker os bogstavelig talt op. Men hvor meget og hvordan skal vi så gå?

Tag børnene med

Personligt vil jeg anbefale at holde gåturen helt simpel. I dag har vi Garmin-pulsur, GPS, Endomondo, og forskellige formler til at beregne vores makspuls. Og alle de her ting er superspændende, men langt mindre kan også gøre det, og det er fint at tage ud og gå en frisk tur efter frokost. Det er den gode gamle måde at gøre det på, og den holder altså stadig. Ordet motion betyder oprindeligt bevægelse, og det er egentlig bare det, det handler om. Midt i vores moderne fokus på smoothies og sofistikerede kosttilskud kan man godt glemme, hvor enkel bevægelse egentlig er. Og hvis man bare gerne vil undgå sygdomme og forøge sit velvære, så er det slet ikke så dumt bare at gå sig en daglig tur. Det dur.

Det er selvfølgelig en god idé at supplere gåturene med aktiviteter, hvor pulsen er højere oppe nogle gange om ugen, da der er yderligere sundhedseffekter at hente, men en god gåtur på 30 minutter efter frokosten (eller flere mindre ture fordelt ud på dagen) vil i sig selv gøre en enorm forskel. Og har man børn, kan man roligt tage dem med også. De små er stort set aldrig for små til at gå en frisk tur, og børn, der har været vant til at gå fra en ung alder, vil ofte acceptere gang som en naturlig ting, når de vokser op. Og det er bare fint, for gåture er en af de virkelig gode ting, vi kan gøre for vores fysiske og mentale sundhed.

Så jeg vil slutte med et par fine ord af Martin Luther King jr., der så smukt sagde: »Hvis du ikke kan flyve, så løb. Hvis du ikke kan løbe, så gå. Hvis du ikke kan gå, så kravl. Men hvad end du gør, så bliv ved at bevæge dig.«

Bragt i Berlingske d. 19.2.2011. Gengives med tilladelse af forfatteren.

Læs artiklen: Kirk I. Erickson et al. Exercise training increases size of hippocampus and improves memory. Proc Natl Acad Sci U S A. 2011;108:3017-22.