Et usædvanlig smukt hus til forskning i sundhed og sygdom

Publiceret Januar 2011

Det var en meget enig jury, der i november 2010 kunne pege på vinderen af konkurrencen om at skabe en udbygning af Købehavns Universitets Panum-kompleks. De seksten medlemmer var alle enige om, at buddet fra Arkitektfirmaet C. F. Møller havde fortjent at vinde, ”Projektets hovedanslag er overbevisende i sin enkelhed. Over den stjerneformede underbygning rejser et markant højhus sig, som både vil være identitetsskabende på afstand og kvalitetsfuldt oplevet på tæt hold – et hus som kan signalere pejlemærke for bydelen og for den sundhedsfaglige forskning, som skal foregå her,” skrev juryen i sin betænkning.

Det er næppe en karakteristik, mange vil hæfte på det eksisterende Panum, der rummer det meste af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygningen er et imponerende eksempel på 70er-byggeri med en helt særegen brutalitet over sig, men trods sin størrelse og markante udtryk, er det næppe en af de bygninger, der i dag vil blive fremhævet som en af byens arkitektoniske pejlemærker. Den store beton og rødstensbygning ligger med ryggen til omverden, og der er lavet mange vittigheder om, hvor dygtigt arkitekterne bag den nuværende bygning fik skjult indgangen

Men skal man tro juryen bag konkurrencen om en udbygning, vil dette ændre sig, når det nye hus er klar i 2014. Den nye bygning vil åbne hele Panum-komplekset og invitere byen ind. En forplads ud mod Blegdamsvej vil trække byens liv til sig, og flere stier og veje gennem området vil ”på sympatisk vis”, som juryen udtrykker det, gøre en tur gennem Panums områder til en naturlig del af Nørrebroborgernes færden i deres bydel.

2011_1 panum 1

Et byggeri, der åbner sig mod Nørrebro. Forskertårnet på 16 etager bliver et identitetsskabende, skulpturelt fikspunkt for hele det nye Panum-kompleks, der med udbygningen kommer til at åbne sig mod byen. "Det er et meget væsentligt element, at forskertårnet med sin placering og med den nye forplads ud mod Blegdamsvej også vil være et tilskud til hele områdets både profil og byliv," siger partnerne Mads Mandrup og Mads Møller. "Det har været væsentligt for os at skabe et byggeri, der er i dialog med Nørrebro. Panum har tidligere fremstået som en stor, tilknappet forskningsinstitution, der har vendt ryggen til byen." Fotograf: Arkitektfirmaet C. F. Møller/Mir.

Tolv etager laboratorier

Udbygningen af Panum-komplekset er et samarbejde mellem flere aktører. Bygherren er Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet som helhed bliver lejer af bygningen og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bliver bygningens bruger og driftsherre. Derudover har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret op til 650 mio. kr. til byggeriet samt inventar og laboratorieudstyr, svarende til omtrent halvdelen af byggesummen.

For de penge får medarbejderne til gengæld tolv etager med moderne laboratorier tæt knyttet til kontorer og mødearealer, så forskergrupperne i udbygningen får så gode vilkår som muligt.

”Det er vigtigt, at byggeriet matcher de behov, som forskergrupperne har, og det synes jeg, at arkitekterne viser stor forståelse for i deres forslag,” siger dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer.

”Det bliver muligt at gå direkte fra sit kontor til mødelokaler og til laboratorierne, og de enkelte grupper, der skal bruge bygningen kan knyttes sammen med sammenhængende atrium-rum mellem etagerne. Alt i alt forventer jeg, at vi får en bygning, hvor forskerne vil have de bedste muligheder for at arbejde, og hvor de også vil trives socialt. Det tror jeg er vigtigt, når vi skal se på, hvordan forskningsfaciliteter skal indrettes. Det handler ikke kun om, at der skal være det rette udstyr og plads nok. Det handler også om, at der skal være rum til at mødes – også uformelt. Det er disse tanker, der ligger bag – ikke bare denne udbygning, men også de meget omfattende ombygninger vi har gennemført på Panum i de sidste år, og som vi vil fortsætte,” fortæller hun.

Første spadestik til udbygningen skal først tages i 2012, men på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er arbejdet med huset allerede oppe i højt tempo. En lang række brugergrupper er ved at give deres indspil til, hvad byggeprogrammet – den detaljerede plan for bygningen – skal indeholde.

Fordelingen af pladsen ligger i skrivende stund næsten fastlagt, og udbygningen er en del af en masterplan, der skal give laboratorie- og undervisningsfaciliteterne på Panum et gevaldigt løft.

Udbygningen af Panum

  • Udbygningen består af 16 etager i alt heraf tolv etager til laboratorier.
  • Byggeriet vil føje i alt 35.000 m2 til Panum-komplekset.
  • Udbygningen opføres som byggeri i energiklasse 1, hvor energiforbruget er halveret i forhold til normen.
  • Bygningen vil rumme: Laboratorier, kontorer og mødefaciliteter, auditorier, kantine, ny forhal til hele Panum.

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.11/panum/

Der foregår for tiden en intens modernisering af eksisterende Panum. Desuden er fakultetet vokset i de senere år og pladsen er ved at være trang. Derfor ser dekanen frem til den nye bygning kan tages i brug.

”Vi er taknemmelige over at have modtaget mange store og mindre bevillinger til fakultetet i de seneste år, men det betyder også, at vi visse steder er ved at sidde lidt trangt, og pladsen i laboratorierne og kontorerne er sparsom. Derfor glæder vi os meget til, vi får bedre plads dels til vores dygtige medarbejdere og dels til de studerende, der i stigende grad bliver forskningsinteresserede ,” siger Ulla Wewer.

2011_1 panum 2

Det centrale forskertorv, der formidler hovedindgangen og er Panums nye samlingssted. Det nye Panum fremstår åbent og udadvendt med en transparent underetage, der får bygning og by til at smelte sammen. Her ligger også det centrale forskertorv, der formidler hovedindgangen, som også inviterer offentligheden helt op til toppen af tårnet med café, lounge og udsigtspunkter. Desuden bliver det ny Panum omgivet af en urban bypark med nye pladser og indre haverum med nicher og siddemuligheder - en forlængelse af studielokaler og kontorer, men også et grønt tilbud til byens borgere. Fotograf: Arkitektfirmaet C. F. Møller/Mir.