”Lev stærkt, dø sund”

Publiceret Oktober 2008

Nordea Fonden bevilliger 150 mio kr. til nyt Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Tirsdag den 25. november 2008 blev der indkaldt til pressemøde på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Anledningen var, at Nordea Fonden har uddelt 150 mio kr. til driften af et nyoprettet Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet i 5 år med mulighed for forlængelse i yderligere 5 år. Til stede var videnskabsminister Helge Sander, rektor Ralf Henningsen, dekan Ulla Wewer, samt Nordea Fondens bestyrelsesformand Mogens Hugo, der motiverede bevillingen:

”Uddelingen til Center for Sund Aldring udtrykker kernen i Nordea-fondens uddelingsstrategi: at fremme gode liv. Det er fondens hidtil største uddeling til forskning og vores forventninger til forskningens resultater er lige så store, nemlig, at de vil bidrage til at skabe bedre liv og øget livskvalitet for nuværende og kommende generationer.”

Efterhånden som levealderen stiger og aldersfordelingen rykker op ad, bliver aldersrelaterede sygdomme som kræft, demens og diabetes en stigende belastning både for den enkelte og for samfundet. Derfor er der ved mange universiteter verden over oprettet særlige institutter for forskning i ”ageing”, som på dansk kan oversættes til ”ældning” eller det lidt mildere ”aldring”.

Dekanen takkede for pengene: ”Med uddelingen åbnes for en fantastisk mulighed for at intensivere forskningen i aldring fra tidligt i livet. I Center for Sund Aldring samler vi danske og udenlandske topforskere, der skal undersøge aldringens mysterier i livsforløbet og udfordringer fra celle- til befolknings- og samfundsniveau. Centret bygger på unikt videnskabeligt samarbejde på tværs af faggrænser.”

Også rektor takkede Nordea Fonden: ”Det er perfekt timing at forankre den tværdisciplinære og internationalt orienterede aldringsforskning i det potente og udviklingsorienterede forskningsmiljø, som Københavns Universitet byder på.”

Helge Sander lykønskede Københavns Universitet og takkede Nordea Fonden. ”Center for Sund Aldring skal samarbejde med forskningsmiljøer på de bedste internationale universiteter. Donationen bidrager dermed til at bringe Danmark yderligere på forskningens verdenskort. Det er i det hele taget afgørende, at vi kan udvikle attraktive forskningsmiljøer i Danmark” og tilføjede, at ”hvis man ikke har noget at byde ind med, får man ingenting igen”.

Centrets profil

Centret er første omgang ”uden mure”, idet det består af forskergrupper placeret ved forskellige fakulteter og lokaliteter i Københavnsområdet. Ved pressemødet nævnte dekanen planen om at samle Centret fysisk i den projekterede udvidelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i form af et 18 etager højt ”Panumtårn” med tydelig adresse til videnskabsministeren. Som dog nøjedes med at svare. at der var forhandlinger i gang, men at der også måtte tages hensyn til de andre universiteters behov. I øjeblikket er der tilknyttet 25 fuldtidsansatte medarbejdere, som forventes øget til omkring 100 i løbet af nogle år.

Ved den efterfølgende fejring for ansatte og studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i et fyldt Dam auditorium lancerede Ralf Hemmingsen under stor munterhed mottoet for det nye center: ”Lev stærkt, dø sund”.

Prodekan Birgitte Nauntofte redegjorde for forskningstemaerne og forskergrupperne i det nye Center for Sund Aldring. Hovedemnerne er sundt liv og aldring, biologi og sygdomme, samt egen forvaltning af helbred. Der er 5 temaer, som er opdelt i 4 segmenter:

  1. Molekyler og celler: Neurobiologi (kontaktpersoner: Martin Lauritzen, Vilhelm Bohr, Egill Rostrup, Poul Jennum, Anne Marie Lynge Pedersen)
  2. Molekyler og celler: Muskel- og bindevæv (kontaktpersoner: Michael Kjær, Flemming Dela)
  3. Kroppen og livet: Aldring i livsløbsperpektiv (kontaktpersoner: Kirsten Avlund, Erik Lykke Mortensen, Rikke Lund)
  4. Samfundet og kulturen: Sundhedspolitik og forebyggelse (kontaktpersoner: Allan Krasnik, Carsten Hendriksen)
  5. Formidling og innovation: Sundhedsfremme og brugerinddragelse (kontaktpersoner: Lene Otto, Thomas Söderqvist)

Der vil blive udnævnt en centerleder. KU vil fungere som tovholder i samarbejdet om programmet ”Ageing, Longevity and Health” mellem universiteterne i den såkaldte IARU netværk (Universiteterne i Yale, Berkeley, Oxford, Cambridge, ETH i Zürich, Beijing, Tokyo, National University of Singapore, Australian National University og KU).

Yderligere information om centrets opbygning og forskningsaktiviteter kan ses på hjemmesiden www.sundaldring.ku.dk

Molekylære aldringsmekanismer

Efterfølgende holdt professor Vilhelm Bohr, National Institute of Ageing, National Institutes of Health (NIH), et foredrag om aldring, hvor han fremhævede den demografiske ændring i alderssammensætningen med en dramatisk øgning i aldersgruppen >45 år og et samtidigt fald i aldersgruppen <45 år. Den hidtil ældste dokumenterede person er en fransk kvinde på 122 år, som anså et glas vin om dagen som et bidrag til hendes lange sunde liv. Undersøgelser tyder på, at levealderen bestemmes af 25% genetik og 75% miljø. På gen-niveau indgår ”aldrings gener” og teleomer forkortelser og på miljø niveau indgår makromolekylære skader og mitkondrie dysfunktion. De alvorligste sygdomme omfatter neurodegeneration (Altzheimer), cancer (stiger eksponentielt med alderen), hjerte-kar sygdomme, og diabetes. På det molekylære plan indgår DNA beskadigelse og reparation samt reaktive oxygen radikaler fra mitokondrierne, som hører til Wilhelm Bohr eget forskningsområde.

Fejringen blev afrundet med et musikalsk indslag af Maria og Jakob Stenz med inspiration fra dagens tema.

På vej til udlicitering af universiteterne?

Dette er den anden store private donation i løbet af 2 år. I april 2007 donerede Novo Nordisk Fonden 600 mio kr. til oprettelse af et center for proteinforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er naturligvis glædeligt, at den ellers betrængte universitetsforskning tilføres flere midler, men det ændrer ikke på, at der stadig er et akut behov for midler til renovering af utidssvarende bygninger og udskiftning af nedslidt apparatur og laboratorieudstyr. Det skulle nødigt være sådan, at politikerne opfatter disse eksterne bevillinger til prestigefyldte forskningsaktiviteter som en undskyldning for at spare på de offentlige tilskud til den basale drift af forskning og undervisning på universiteterne. Man kunne tværtimod ønske sig, at det offentlige matchede de eksterne midler med tilsvarende beløb, som ville motivere både sponsorer og ansøgere til at skaffe yderligere midler til gavn for dansk forskning og udvikling.