Fra kliniske forsøg til innovativ sundhedssektor

Publiceret Oktober 2008

Danmark er Europamestre og verdens tredje bedste. Vi taler hverken om håndboldpigerne, evne til at beskatte den sidst tjente krone eller curling, men om de danske lægers formidable evne til at gennemføre kliniske forsøg i samarbejde med det private erhvervsliv. Men hvis den position skal fastholdes, skal der handles.

En global undersøgelse foretaget internt i GlaxoSmithKline A/S (GSK) i 2007 viste at Danmark er verdens tredje bedste land at udføre kliniske forsøg i. Vi er også det bedste land i Europa. I undersøgelsen indgik en lang række parametre, som man brugte til at sammenligne omkring 100 lande. Vi konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at de danske læger har en kvalitet på linie med de bedste og kompetencer i verdensklasse. Det kommer bl.a. til udtryk i antallet af publikationer fra danske forskere, som med over 1.000 pr. 1 mio. indbyggere ligger i top. Samtidig viste undersøgelsen, at gennemførslen af kliniske forsøg i Danmark skete under uhyre høj sikkerhed, hvilket er helt afgørende for at få sikre lægemidler ud i den sidste ende. Der var også bemærkelsesværdigt godt styr på patienterne - noget det danske CPR nummer system formentlig er med til at understøtte kraftigt. Med andre ord, det danske sundhedsvidenskabelige system er af høj international kvalitet og fortjener en plads i den globale elite.

Kliniske forsøg er et af mange eksempler på succesfuldt offentligt/privat partnerskab inden for sundhedsområdet. Det er et samarbejde, som giver gensidig gavn og glæde. Samarbejdet foregår i øjenhøjde forstået på den måde, at den farmaceutiske industri gennemfører megen basal forskning, og gennemførslen af forskningssamarbejder leder ofte til fælles publikationer. Kliniske forsøg og andre typer samarbejde, fungerer i praksis som en viden- og teknologideling til fordel for begge parter. Virksomhederne får afprøvet deres lægemidler i et kontrolleret og uafhængigt miljø, hvor der er styr på både patienter, virkning samt bivirkninger. De danske læger får via de kliniske forsøg adgang til den nyeste viden og de nyeste teknologier fra det private erhvervsliv samtidig med at de danske patienter får glæde af ny innovativ medicin. Resultaterne bliver altid offentliggjort på vores hjemmeside uanset udfaldet. Kliniske forsøg udgør derfor en vigtig kilde til innovation for det danske sundhedsvæsen.

Idet kliniske forsøg er en afgørende del af de farmaceutiske virksomheders forsknings- og udviklingskæde, så er forskningssamarbejder og kliniske forsøg af meget afgørende betydning for en virksomhed som GSK. Som de fleste er bekendt med, er vejen fra første molekyle til færdige lægemiddel ganske lang og risikofyldt. Selvom den private sundhedsforskning er blevet langt mere effektiv og målrettet, tager det omkring 10-12 år at få et nyt lægemiddel på markedet. Vi screener omkring 65 millioner lægemiddelkandidater hvert år i håbet om at finde kilden til nye innovative lægemidler. Den estimerede pris på et nyt lægemiddel er ca. 5,5 milliarder kroner.

Big is beautiful i vores branche, og det giver mening når man tager den højrisikable forskning i betragtning. Det kræver simpelthen en vis volumen at føre tilstrækkelig mange projekter igennem forskningskæden. Derfor er GSK blevet verdens anden største medicinal virksomhed gennem fusioner. Med hovedsæde i London og omkring 100.000 medarbejdere investeres hvert år 15 procent af omsætningen i forskning. Det svarer til 80 millioner kroner om dagen, som vores 17.000 forskere boltrer sig med inden for en række forskellige terapiområder: lungesygdomme, cancer, vacciner osv. Dertil kommer de mange samarbejdsprojekter med universiteter og hospitaler verden over. GSK har en strategi om at udvikle innovative lægemidler - og det må meget gerne ske i samarbejde med forskere fra universiteter og hospitaler. Vi har en forventning om at halvdelen af vores kommende nye lægemidler kommer fra eksterne samarbejdspartnere. De 17 assets i vores pipeline vidner om en succesfuld strategi, og derfor fortsætter GSK med at placere investeringer i det globale vidensmiljø.

Det ville være for omfattende at komme ind på antallet af samarbejder globalt her, men alene i Danmark investerer vi hvert år 60 millioner kroner, hvilket er en stigning på 25 procent fra 2006 til 2007. Vi ville gerne øge investeringerne i Danmark, men møder den forhindring at der mangler hænder til at udføre de kliniske forsøg. Denne forhindring er ærgerlig, fordi man går dermed glip af muligheden for at tiltrække yderligere investeringer til den offentlige forskning. Samtidig mister man fra det offentlige side adgang til den nyeste viden og innovation, som udvikles i virksomhedernes forskningsafdelinger. Som global forskningsbaseret virksomhed placerer vi forskningsinvesteringer der, hvor de rette rammevilkår er til stede - hvad enten det er et tilstrækkelig udbud af højtuddannede, et konkurrencedygtigt skattetryk eller andre vigtige elementer. 

Man bør gøre sig helt klart, at inden for det sundhedsvidenskabelige område foregår der en kraftig oprustning i den globale konkurrence om de private forskningsinvesteringer. Her leder blandt andet Kina og Østeuropa an med meget favorable erhvervsvilkår samt en prioriteret satsning på sundhed og biotek. Der er med andre ord regeringer rundt omkring som går efter at tiltrække de nødvendige arbejdspladser og investeringer til deres del af verden som en vej til mere innovation og kvalitet. Denne stærkt stigende konkurrence bør man gøre sig helt klart, fordi den på sigt risikerer at udvande nogle stærke danske sundhedsvidenskabelige miljøer. For alt andet lige er det sjovt for nye forskningstalenter at være der hvor de interessante projekter og satsninger finder sted. 

Det er derfor helt afgørende at der sikres politisk opbakning til at sikre og udbygge de danske forskningsmæssige styrkepositioner som en løftestang til at tiltrække endnu flere kloge hoveder fra udlandet samt flere private forskningsinvesteringer. Og her udgør den kliniske forskning og de kliniske forsøg efter vores opfattelse en væsentlig styrkeposition.

Regeringen har allerede igangsat investeringer som følge af Globaliseringsrådets arbejde. Efter vores mening er det en rigtig god begyndelse, som dog bør udbygges yderligere. For selv om investeringerne i sundhedsvidenskabelig forskning steget med 51 pct. fra 2001 til 2005 så risikerer vi at sakke agterud. Investeringerne er nemlig steget endnu mere i de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2005 brugte Danmark 592 kr. pr. indbygger til sundhedsforskning, mens eksempelvis Sverige brugte 770 kr. og Norge 728 kr.

Derfor så vi gerne, at man øgede investeringerne i grundforskningen, og at der dermed skabes endnu flere videnskabelige stillinger, så vi sikrer en stærk fødekæde. Selvom vi som privat firma tager en stor af risikoen selv, for så vidt angår vores forskningsprojekter, så ser vi et klart behov i Danmark for at det offentlige går ind og finansierer den meget tidligere del af iværksætterkæden fra universiteterne. Og der er tale om en god investering. Undersøgelser viser, at de penge, der investeres i forskning inden for sundhedsområdet kommer igen 2-4 gange.

Samtidig er det også vigtigt, at Danmark som samfund er villig til at tage nye og innovative behandlingsmetoder og medicin i brug. Når GSK som global virksomhed skal afgøre, hvilke forskningsprojekter, der skal ligge i hvilke lande, spiller sundhedssystemernes evne og vilje til rent faktisk at bruge de nye produkter ind naturligvis også ind. Hvorfor lægge en masse kræfter og ressourcer i et land og på et marked, der ikke vil udnytte de store fordele, ny medicin rent faktisk tilbyder?

Endelig bør der også kigges nærmere på, om der eksisterer barrierer for samarbejde indenfor det kliniske område. Er stillingsstrukturen eksempelvis fleksibel nok eller er erhvervssamarbejde og kliniske forsøg noget man laver i sin fritid? Får forskerne nok hjælp til at stable samarbejdet på benene og gennemføre det uden for meget administrativt bøvl? Et andet væsentligt element til at understøtte den danske styrkeposition inden for de kliniske forsøg er naturligvis også en rimelig incitament struktur. Bliver lægerne belønnet for at tiltrække investeringer fra private virksomheder?

Danmark har efter vores overbevisning alle muligheder for at tiltrække yderligere investeringer til sundhedsområdet, men det forudsætter en klar politisk og ledelsesmæssig opbakning. Vi kan blive et slags "Hub" for kliniske forsøg. Vi har alle forudsætningerne: nogle hamrende dygtige læger, en høj videnskabelig kvalitet, styr på patienterne og sikkerheden er i top. Prisen er ikke den laveste, men som medicinalvirksomhed betaler vi gerne ekstra for kvalitet - særligt når det er Europamestrene!