Danmark skal tilbage på vidensporet

Publiceret Oktober 2008

Virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling sker i stigende grad ud fra en global tankegang. Investeringerne er mobile, og internationale virksomheder placerer deres forskning og udvikling (FoU) der, hvor de finder de bedste videnmiljøer og kompetencer. I øjeblikket taber Danmark i videnkapløbet, idet danske virksomheder flytter mere og mere forskning og udvikling til udlandet, mens der ikke i samme omfang tiltrækkes investeringer til landet.

Dansk Industri (DI) har foretaget en undersøgelse blandt 300 virksomheder, som tilsammen dækker over mere end 70 pct. af de samlede private investeringer i forskning og udvikling. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer at flytte mere forskning og udvikling til udlandet de kommende år. Det er i særlig grad de FoU-tunge virksomheder, som flytter mere FoU til udlandet. Blandt den mest forskningstunge tredjedel af virksomhederne i undersøgelsen, som har et gennemsnitligt forsknings- og udviklingsbudget på 295 mio. kr., er det mere end 65 pct., der forventer at flytte mere FoU til udlandet (figur 1).

Udflytning af forskning og udvikling blandt virksomheder i Danmark
Figur 1. De store flytter mest ud. Spørgsmål: Forventes det, at forskning og udvikling i udlandet vil udgøre en større andel af virksomhedens samlede investeringer i forskning og udvikling over de kommende fem år?

En lille åben økonomi som den danske høster fordele af globaliseringen. Det er afgørende for dansk konkurrenceevne, at virksomheder ser sig om i verden efter de bedste kompetencer og ønsker videninput fra mere end ét land. For Danmark samlet set er det dog vigtigt, at inden- og udenlandske virksomheder også investerer videntungt i Danmark.

Der er fem hovedårsager til udflytning af forskning og udvikling fra danske virksomheder. Det gælder: Prisen på arbejdskraft, ønsket om markedsnær FoU, adgang til kvalificeret arbejdskraft, til­knytning til produktion i udlandet og tilknytning til interessante forsk­ningsmiljøer i udlandet (figur 2).

Årsagerne til at placere FoU i udlandet
Figur 2. Derfor placerer virksomhederne FoU i udlandet. Spørgsmål: I hvor høj grad kan følgende udsagn forklare virksomhedens beslutning om at placere investeringer i forskning og udvikling i udlandet?

I forhold til en række lande, især på fjerne markeder, kan Danmark som et højindkomstland ikke konkurrere på prisen på arbejdskraft, særlig hvis det gælder arbejdskrævende udvikling som for eksempel programmering. Ligeledes er virksomhedernes nærhed til attraktive markeder og tilknytning til produktion i udlandet størrelser, som indgår naturligt i globale virksomheders strategiske overvejelser om lokalise­ring af forskning og udvikling. Det er samtidig faktorer, det politisk kun er muligt at påvirke i begrænset omfang.

Hvis Danmark skal være en vidennation, skal der tiltrækkes flere FoU-investeringer til landet. Her er der først og fremmest to håndtag, der kan drejes på: Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og en styrkelse af relevante offentlige forskningsmiljøer.

Mere end 75 pct. af virksomhederne anfører, at mere kvalificeret arbejdskraft kunne få dem til at investere mere i FoU i Danmark

Manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark giver virksomhederne to muligheder: At rekruttere udlændinge til Danmark og/eller flytte forskning og udvikling derhen, hvor den kvalificerede arbejdskraft findes.

Den høje danske skat er imidlertid en væsentlig barriere for tiltrækning af forskere og højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det er meget svært at forklare en udlænding, at hun skal betale to tredjedele af den sidst tjente krone i skat, hvis hun vælger at arbejde i Danmark, og samtidig skal hun betale for tre biler i stedet for én. Det er ganske enkelt ikke særligt attraktivt. 

Men der skal også ske en holdningsændring til hos myndighederne, så kvalificerede udlændinge, som har fået et job i en dansk virksomhed, mødes med åbne arme. Det skal stå klart, at myndighederne er til for deres skyld, og at myndighederne eksempelvis sikrer, at deres børn kan få plads i en international skole.

Universiteterne - en afgørende del af løsningen

Stærke offentlige forskningsmiljøer er afgørende, hvis der skal tiltrækkes flere forsknings- og udviklingsinvesteringer til Danmark. Virksomhederne i DI's undersøgelse efterlyser, at der opbygges stærke offentlige forskningsmiljøer på et internationalt niveau inden for forskningsområder af relevans for virksomheder. De efterspørger først og fremmest forskning inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse.

Virksomhedernes prioriteringer af fagområder
Figur 3. Virksomhedernes prioritering af hovedområderne. Spørgsmål: Hvilke fagområder inden for den offentlige forskning vil være særlig relevante for virksomheden i fremtiden? Kilde til hovedområder for offentlig forskning: Finansministeriet - statsligt forskningsbudget 2006. Større udgave.

Blandt de 50 mest FoU-tunge virksomheder i undersøgelsen angiver mere end 80 pct., at mere relevant offentlig forskning ville få dem til at investere mere i FoU i Danmark.

Universiteterne har ifølge Universitetsloven til formål at styrke både vækst, velfærd og udvikling af samfundet. Derfor ligger det i sagens natur, at kulturbærende forskning på højeste niveau, på linje med erhvervsrettet forskning, der løfter velstandsudviklingen, er afgørende for et lille land og sprogområde som Danmark.

Imidlertid er der meget stor forskel på virksomhedernes ønsker til den of­fentlige forskning og den nuværende fordeling mellem forskningsområderne.

I den såkaldte Globaliseringsaftale er det besluttet, at den offentlige forskning skal udgøre 1 pct. af BNP i 2010. Frem til 2012 vil der derfor blive afsat yderligere 21 mia. kr. til offentlig forskning. I aftaleteksten står der, at, "Globaliseringspuljen skal medvirke til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. (...)Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere. (Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen 2. november 2006.)

Globaliseringspuljen er således primært afsat til at gøre Danmark til et innovativt vækstsamfund. Dette kan bl.a. gøres ved at tiltrække flere videninvesteringer fra udlandet.

Flere transnationale virksomheder har større forskningsbudgetter end mange landes samlede budgetter. De udenlandske virksomheder i DI's undersøgelse investerer samlet 150 mia. kr. på globalt plan i forskning og udvikling. Det er mere end fem gange så meget som alle private virksomheder i Danmark. Hvis Danmark i højere grad evner at investere i forskning af relevans for virksomheder - det vil sige inden for teknisk, natur- og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse - så er der til gengæld gode muligheder for at tiltrække forsknings- og udviklingsinvesteringer fra udlandet.

Universitetssamarbejdet halter

Men der er også meget stor forskel på, hvor meget virksomhederne i DI's undersøgelse samarbejder med de forskellige universiteter. Danmarks Tekniske Universitet er klart det universitet, der har flest forskningssamarbejder (figur 4).

Hvilke universiteter har virksomhederne samarbejde med
Figur 4. Spørgsmål: Hvilke danske universiteter har virksomheden haft et forskningssamarbejde med inden for de seneste tre år? Større udgave

Mere end 27 pct. af de adspurgte forsknings- og udviklingsvirksomheder samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet, 21 pct. samarbejder med Aalborg Universitet, mens cirka to pct. samarbejder med IT-Univer­sitetet. Figuren er udtryk for det antal virksomheder, som samarbejder med universiteterne, men siger ikke noget om, hvor mange penge virksomhederne har investeret i samarbejdet.

Aalborg Universitet er det mest populære universitet, når man sammen­holder spørgsmålet om, hvilket universitet man samarbejder med, med spørgsmålet om, hvad man synes om universitetets evne til at orientere sig mod erhvervslivet (figur 5).

Virksomhedernes syn på erhvervsorienteringen hos de universiteter de har et samarbejde med
Figur 5. Virksomhedernes syn på erhvervsorienteringen hos de universiteter de har et samarbejde med. Spørgsmål: Hvad er dit indtryk af følgende universiteters evne til at orientere sig mod erhvervslivet?
Universiteterne Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og IT-Universitetet er udeladt, da de har for få samarbejdspartnere til, at det er muligt at lave fornuftig statistik på spørgsmålet. Større udgave.

En af de alvorlige knaster i universitetssamarbejdet er håndteringen af IPR (Intellectual Property Rights) i forbindelse med forskningssamarbejderne. Mere end 80 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et dansk universitet, mener, at større sikkerhed for, at virksomheden kan opnå ret til eksklusivt at udnytte forskningsresultater skabt i samarbejde med universiteterne, kunne forbedre samarbejdet. Heraf har knap 40 pct. anført, at forbedrede rettighedsforhold i meget høj grad vil forbedre samarbejdet.

Den klare tendens i DI's survey underbygges i høj grad af de kvalitative interviews, som DI har gennemført. Her peger et betydeligt antal af virksomhedslederne på, at universiteternes håndtering af IPR er en væsentlig barriere for indgåelse af samarbejdsaftaler.

Flere virksomheder har ligefrem påpeget, at problemerne med etableringen af en samarbejdsaftale har været så store, at man har fravalgt at etablere samarbejdet. Det forventede udbytte har simpelthen ikke stået mål med den indsats, der skulle ydes for at forhandle aftalen på plads.