Det bobler på Panum – vi har brug for ”Panumtårnet”

Publiceret Oktober 2008

Ifølge det gamle testamente byggede menneskeheden Babelstårnet for, at ensomme individer, der ikke forstod hinanden kunne arbejde samme og forenes ved at tale det samme sprog. På Panum har vi også en - om end mindre ambitiøs - drøm. Vi vil gerne bygge et 18 etagers tårn, Panumtårnet, og her samle forskere på tværs af traditionelle fagskel. Med en tidssvarende bygning i kvalitetsarkitektur vil Panumtårnet åbne fakultetet mod det omgivne samfund, skabe nærkontakt mellem alle grene af det vi kalder sundhedsvidenskaberne samt være et helt nyt kraftcenter for forskning, undervisning og innovation.

Introduktion

Verden derude har netop givet Københavns Universitet (KU) et skulderklap. 2008 er året hvor vi er kommet med i top-50 over verdens bedste universiteter. KU er af Times Higher Ranking blevet iklædt den gule førertrøje - nr. 1 i Norden. Der bliver forsket og undervist på højtryk og i særklasse, også på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (KU-SUND). På KU-SUND har vi tilmed haft den glæde, at de private danske fonde generøst har hentet de store beløb op af lommerne og investeret i vores visioner om forskning i verdensklasse. Alene i 2007 og 2008 har Novo Nordisk Fonden givet 600 mio. kr. (fordelt over 10 år) til oprettelse af et helt nyt Proteincenter og Nordea Fonden har stillet 300 mio. kr. (fordelt over 10 år) i udsigt til etablering af Center for Sund Aldring. Proteincenteret bliver huset i totalt gennemrenoverede laboratorier i Panumbygningen og åbner i foråret 2009. Centeret vil samle top-forskere fra hele verden og kan dermed bidrage til at tiltrække den internationale akademiske elite til København og skabe en positiv spiral for forskning, udvikling og mere innovation i Danmark. Med i denne spiral er naturligvis Center for Sund Aldring, som også åbner i 2009. Centret starter som et netværk, men vi arbejder på, at det får en samlet fysisk placering i et nybyggeri på Panum i tæt relation til Proteincenteret. Ud over disse store forskningsdonationer har forskerne på KU-SUND med stor dygtighed tiltrukket mange midler fra såvel offentlige som private kilder til at understøtte og udvikle forskningen. Men vi har et problem - vi kan ikke være i Panum - der er ikke plads til de aktiviteter, vi gerne vil huse. Og så er tiden løbet fra mange af vores laboratorier. De fremstår ikke i en tidssvarende stand. Derfor har vi på KU-SUND en vision. Vi vil gerne have, der bliver bygget nyt hos os. Der må etableres topmoderne laboratoriefaciliteter i et nyt tårn, Panumtårnet og det skal være nu. Det er ambitionen, at Panumtårnet skal være et pejlemærke og et nybrud for universitetsforskningens internationalisering og for innovation. 

Hvorfor bygge Panumtårnet?

I sommer fejrede København sin udnævnelse til intet mindre end verdens bedste by at bo i. En metropol for livskvalitet. Ikke alene bor vi i en fantastisk by - vi har på KU også et ønske om at byen må på verdenskortet som en metropol for viden. Heldigvis har vi et godt fundament at bygge på. Der bedrives solid forskning i København. Vejen frem handler selvfølgelig om fortsat at satse på fremragende grundforskning og klinisk forskning, men vi mener også, den indebærer et ambitiøst byggeri af Paumtårnet på KU-SUND. En tidssvarende bygning, der med kvalitetsarkitektur og nyskabende aktiviteter skal åbne fakultetet mod det omgivne samfund. En bygning som samler forskere på tværs af traditionelle fagskel, og som derfor kan skabe et helt nyt kraftcenter for undervisning, forskning og innovation.

Det er næsten 40 år siden (tjekkes) at der er foretaget store generelle samfundsmæssige investeringer i Panum. Også den gang var der store tanker om, hvordan vi bedst muligt kunne understøtte den biomedicinske og sundhedsvidenskabelige forskning i det store hus. Meget sand er dog løbet i vandet siden. Vi er blevet mange flere forskere og studerende, molekylærbiologien har holdt sin indmarch i alle vore laboratorier. Men der er ikke investeret i ajourføring af laboratorierne, til de nye standarder der kræves for biomedicinsk laboratoriearbejde anno 2009. Det har der simpelthen ikke været penge til på de offentlige budgetter. Mange af vore laboratorier er desværre direkte uegnede til den, forskning der foregår, i dag og den der skal foregå i morgen. Elitær forskning kræver gode fysiske rammer, og dem kniber det med i dag.

Tiden er inde til, at der må gøres noget. Hvis vi bare lader stå til, kan det komme til at koste os dyrt. Vi risikerer, at vores forskere går glip af betydelige bevillinger og værdifulde samarbejder, fordi de materielle forhold ikke lever op til de forventninger, det internationale forskersamfund har. Vi har dog den fordel, at vi på KU-SUND lige nu befinder os i en udviklingsfase, hvor der er momentum for vores forskning - et momentum der bør og skal udnyttes. Vi øjner muligheder for at give den biomedicinske forskning et gevaldigt løft gennem etablering af Panumtårnet.

De nedslidte Panum laboratorier og de nye tanker

Da Københavns Universitet i foråret fik kortlagt og vurderet standarden i de laboratorier, der bruges til forskning og undervisning, viste det sig, at mindst to tredjedele af vore laboratorier slet ikke lever op til tidens krav. De er nedslidte, og de lever f.eks. ikke op til de sikkerhedskrav, som den nyeste bioteknologiske forskning stiller til laboratoriet. Da en medicinsk forskergruppe for nylig skulle have opgraderet deres laboratorier til at opfylde de gældende regulativer for arbejdsmiljø, kostede det den nette sum af 10 millioner kr.

Vi er nødt til at bygge nyt. For det er ikke godt nok bare at opgradere, renovere og modernisere det gamle. Det gør vi allerede og fortsætter med det hvor vi kan. Men dels er det for dyrt at renovere, og dels har vi brug for mere plads til nye forskningsgrupper Og vi har især brug for laboratorier, der kan stimulere det tværfaglige samarbejde, som er kernen i nutidens forskning og innovation.

De eksisterende bygninger afspejler en tradition, der betragter fagområder som adskilte siloer. Men i dag sker de store nybrud, de virkelig værdifulde opdagelser og samfundsnyttige opfindelser i et fagligt grænseland. Dér hvor mere eller mindre beslægtede discipliner mødes og lader deres forskellige ekspertiser befrugte hinanden. Kun i satsningen på det tværfaglige kan vi som universitet levere de forskningsresultater, som giver svar på de mest påtrængende samfundsopgaver: klima og energiforsyning, sundhed og forebyggelse samt fødevarer og livsstil. 

Den bedste illustration af pointen er måske det hurtigt voksende nano-felt. Her foregår der et revolutionerende møde mellem fysik, kemi og biologi og ikke mindst medicin, som resulterer i indsigt og teknologiske løsninger på en bred vifte af områder. Fra nye materialer og banebrydende elektronik over bedre fødevarer til nye typer medicinsk behandling. 

Tanken med at bygge nyt - et 18 etagers Panumtårn - er at skabe grobund for præcis den slags nærkontakt og møder mellem alle grene af det, vi kalder sundhedsvidenskaberne. Selve indretningen skal indbyde til at medicinske, biologiske og tekniske forskere går i clinch både med hinanden og med verden udenfor.

Pieter Brueghels maleri “Kleine Toren Van Babel” fra 1563
Pieter Brueghels maleri "Kleine Toren Van Babel" fra 1563

Panumtårnet skal gå forrest i udviklingen af den "åbne innovation". Det er meningen, at vi skal åbne os for partnere udefra for mest effektivt at formidle grundforskningens resultater til den anvendte forskning og kliniske forskning som til gengæld kan lede til nye produkter og behandlingsmetoder. Faciliteterne skal indrettes således, at forskere fra hele verden skal kunne lande i København og begynde deres arbejde fra den ene dag til den anden. Og virksomheder skal ikke bare inviteres indenfor til møder, men have deres egen plads midt i det akademiske miljø - de skal kunne få adgang til f.eks. showrooms eller laboratorier.Endelig skal Panumtårnet sammen med Proteincentret også være en spydspids i forhold til at åbne universitetet mod det omkringliggende samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at bygningen i sig selv bliver et stykke arkitektur, som tilfører byen æstetisk værdi. Ligeledes er det ambitionen at tårnet på forskellig måde kan danne ramme om møder mellem videnskab og kunst og mellem offentlighed og forskning. 

Ideen om videnskabsbyen udspiller sig allerede andre steder i verden. I både USA, Asien og Europa finder man universiteter, der har moderniseret og ekspanderet bygningsmassen og dermed styrket deres gennemslagskraft. I Singapore - et land som endog er mindre end Danmark - rekrutterer man i disse år en lind strøm af internationale topforskere til den imponerende Biopolis. En næsten selvstændig minibydel, som er bygget og indrettet specielt til bioteknologisk forskning og produktudvikling. Og en bydel, som i kraft af sin interessante arkitektur og sine torve, kunstudstillinger og restauranter ikke bare giver rum til at arbejde, men til at leve. Andre steder fx ved ETH universitetet i Zürich anvender man betegnelsen Science City for at markere ambitionen om, at området er en inspirerende og pulserende smeltedigel af læring, frontforskning og erhverv.

Herhjemme er det som bekendt regeringens erklærede mål, at Danmark skal være i forsknings- og innovationsmæssig verdensklasse. Og lige nu står vi med en oplagt mulighed for at foretage et tigerspring i forhold til denne målsætning. Barriererne må smuldre - for fremtidens skyld er det nu, vi skal tage tigerspringet. Derfor er det fuldstændig afgørende at den Globaliseringsstrategi Regeringen har sat på dagsordenen for at løfte dansk forskning, også tilgodeser opbygning af nogle tidssvarende rammer, som kan sikre, at vi fremover kan tiltrække den globale elite, som skaber fremtidens vækst og fornyelse. 

Der er behov for at etablere nye spændende platforme for translationel og tværdisciplinær forskning. Panumtårnet vil kunne udnytte og høste det potentiale og det momentum, som den sundhedsvidenskabelige forskning i København, såvel på universitetet som på hospitalerne, rummer netop nu. Panumtårnet vil ganske enkelt kunne berige dansk sundhedsvidenskabelig forskning og uddannelse gennem en "internationaliseringsindsprøjtning" - byde velkommen til fremtrædende frontforskere, som vil løfte niveauet med tilførsel af global forskningskultur, videndeling og nye globale netværk.