Frit valg på alle hylder i videnskabet

Publiceret Juli 2008

Da videnskab.dk slog dørene op i april, fik Danmark på en gang en national forskningsportal og et uafhængigt netmedie, der retter sig mod hele befolkningen

Gennem videnskab.dk åbnes den ellers utilgængelige viden fra universiteter og andre forskningsinstitutioner for almindelige borgere. For første gang nogensinde er der lanceret et dansk medie, som med fokus på dansk forskning leverer aktuelle og populært formidlede videnskabshistorier.

Kernemålgruppen for videnskab.dk er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er - groft sagt - at gøre det populært at vide noget.

Videnskab.dk er en indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdning, blogs, debat, interaktive tiltag samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion med seks journalister leverer indhold med substans og serverer det, så det er indbydende og nemt at gå til.

Som noget helt centralt - og ekstraordinært for forskningskommunikation - dækker videnskab.dk bredt. Der fokuseres ikke kun på naturvidenskaberne, men i lige så høj grad på den forskning, der foregår på kultur- og samfundsområdet.

”Når humanister optræder i medierne, sker det ofte som eksperter eller meningsdannere. Videnskab.dk tilbyder en enestående mulighed for, at også humanistisk forskning præsenteres og formidles som videnskab,” siger Kirsten Drotner, professor, dr. phil. ved Syddansk Universitet og leder af DREAM, Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials.

Hun er formand for styregruppen for videnskab.dk og har i den rolle et særligt øje på, at den humanistiske forskning også prioriteres.

Fremtidsforsker Anne Skare og videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær
Fremtidsforsker Anne Skare forklarer
videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær hvordan
det er muligt at forske i fremtiden.

Kirsten Drotner fremhæver temaerne på videnskab.dk som et væsentligt element. I og med at ambitionen for Videnskab.dk også er at behandle temaer på tværs, bliver humanistiske tilgange bragt i spil med de øvrige videnskaber, og fagenes fællestræk bliver tydeligere, pointerer hun.

Netop de brede temaer – om emner som eksempelvis menneskets udvikling og computerspil - ventes i høj grad at blive godt modtaget på gymnasierne, som vil kunne henvise til dem i undervisningssammenhæng. I forarbejdet med videnskab.dk er blandt andet gymnasiernes ønsker og behov blevet hørt, fordi videnskab.dk i særlig grad retter sig mod de unge – defineret som de 15-24-årige.

”Portalens fokus på unge er afgørende, fordi de om kortere tid, end mange af os tror, bliver vores kolleger og kritikere,” siger Kirsten Drotner.

Et af målene for videnskab.dk er at skabe mere opmærksomhed om forskningsinstitutionerne og vise, at forskningsverdenen er en spændende uddannelses- og arbejdsplads.

Barn af en tænketank

Ideen til projektet kom fra ’Tænketanken vedrørende forståelse for forskning’, som videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte. Den konstaterede, at der er en stor og stigende interesse for forskning og videnskab i Danmark, men at folk savner et sted at finde historierne. Ydermere efterlyser man i uddannelsessystemet en nem adgang til opdateret, populært formidlet videnskabsstof, der kan inddrages i undervisningen.

På den baggrund anbefalede Tænketanken i rapporten ’Forsk og Fortæl’ tilbage i 2004, at en forskningsportal som videnskab.dk blev etableret. Andre anbefalinger i rapporten såsom etableringen af Forskningens Døgn og indstiftelsen af Forskningskommunikationsprisen blev relativt hurtigt sat i værk. Vanskeligere var det at få sat det store projekt med videnskab.dk i søen.

Forud for åbningen er gået et stort forarbejde, hvor ihærdige ildsjæle har presset på for at få projektet til at blive til noget. To væsentlige drivkræfter har været Danmarks Tekniske Videncenter (DTV) under Danmarks Tekniske Universitet og Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der har bidraget både praktisk og økonomisk til etableringen.

Danmarks Radio har været involveret i konceptudviklingen og den tekniske platform, og også Experimentarium er med i kredsen omkring videnskab.dk med bidrag til både udviklingsarbejdet og indholdet efter åbningen.

Vicedirektør i Bibliotek og Medier (det tidligere Biblioteksstyrelsen) Bo Öhrström, der blandt andet har ansvar for DEFF, har været særdeles aktiv i arbejdet og sidder nu i styregruppen for videnskab.dk.

Norsk forbillede

”Vi glæder os over, at videnskab.dk nu er sat i drift. Der er for mig ingen tvivl om, at etableringen af en samlet, fælles webindgang med populært formidlet videnskabeligt indhold er en rigtig god måde til at øge interessen i Danmark for forskning. Se blot på Norge hvor den tilsvarende norske portal har masser af brugere og samtidig supplerer og styrker de deltagende institutioners formidling,” siger Bo Öhrström.

Nationale forskningsportaler med en samlet indgang til information om den lokale og til dels den internationale forskning har man allerede i en række europæiske lande såsom Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Den norske forskning.no, der blev søsat allerede i 2002, er i særlig grad forbillede for videnskab.dk. Netop fordi den er etableret og kører som et professionelt medie med løbende, levende formidling af gode forskningshistorier.

Forskning.no har stor succes, og interessen - ikke mindst blandt de unge - har været markant. Den norske forskningsportal har omkring 400.000 besøg om måneden og er et stærkt brand i Norge. Omkring halvdelen af de besøgende er under 30 år.

Dertil er forskning.no blevet stedet, hvor journalister fra andre medier søger viden og inspiration til deres egen dækning af videnskabsstoffet. Samme mission har videnskab.dk i Danmark, og allerede efter få måneders drift er det lykkedes at sætte den på landkortet i medieverdenen. Et rundspørge til forskere, der er interviewet til artikler på videnskab.dk i en tilfældig 14-dages periode, indikerer, at mellem en tredjedel og halvdelen oplever at blive kontaktet af andre medier, når de har været omtalt på videnskab.dk.

Forskning.no, som det norske forskningsråd satte i værk, er etableret som en forening og ejes og finansieres af 44 norske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De er gået ind på grund af den synlighed, de og deres forskere får via forskning.no, og det generelt øgede fokus på forskning og videnskab, portalen udløser.

2008_3 videnskabdk---Helge_Sander.jpg
Videnskabsminister Helge Sander (V) byder videnskab.dk velkommen - og understreger, at forskere har pligt til at formidle.

Videreudvikling er i gang

I Danmark er konstruktionen en anden. Økonomisk er videnskab.dk delvist sikret i tre år af en finanslovbevilling, som kører gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet. Derudover støttes projektet økonomisk af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Kulturministeriet. Der arbejdes med en ny forretningsmodel, der kan gøre videnskab.dk bæredygtig på langt sigt.

Både organisatorisk og fysisk holder videnskab.dk midlertidigt til på Danmarks Tekniske Universitet. Hvad det organisatoriske angår, skal projektet på lidt længere sigt etableres i en selvstændig juridisk enhed – sandsynligvis en fond eller forening. Redaktionen skal have fundet en permanent base et andet sted efter en ’Oslo-model’, der sikrer neutralitet i forhold til såvel enkelte universiteter som andre politiske interessenter.

Videnskab.dk arbejder også med at etablere samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner, som kan se potentialet i at få deres forskning formidlet ud til almindelige mennesker gennem den nationale portal.

Fra starten har videnskab.dk har introduceret en pilotaftale, som giver samarbejdspartnere mulighed for at få artikler offentliggjort på videnskab.dk. De skal blot være målrettet til læserne – altså almindelige borgere uden særlige forudsætninger for at forstå det vanskelige forskningsstof. Og de skal leve op til et eller flere af de journalistiske kriterier om aktualitet, relevans, konsekvens, identifikation og fascination

På sitet varedeklareres de behørigt, så læserne kan se, hvem afsenderen er. Ved at deltage aktivt i videnskab.dk på den måde, får forskningsinstitutionerne både mulighed for at vise deres forskningsprojekter frem og synliggøre deres respektive institutioner.

Efter de første fire måneder havde 22 forskningsinstitutioner indgået pilotaftaler med videnskab.dk. Blandt dem hele Aalborg Universitet og hele Danmarks Tekniske Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige, Det Biovidenskabelige og Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet. Handelshøjskolen, Det Humanistiske Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet. Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Blogs og interaktive tiltag

Ud over aktuelle artikler, temaer, video og meget andet indhold, arbejder videnskab.dk med en række nye redaktionelle tiltag. Et af dem er forskerblogs, hvor der i en periode sættes fokus på et spændende og aktuelt videnskabeligt projekt – typisk i forbindelse med feltarbejde eller med en særlig spændende periode i et givent forskningsprojekt. Her kan læserne følge med i, hvordan projektet skrider frem, og desuden komme i dialog med forskerne bag.

Rummet var emne for en af de første – nemlig Phoenix-projektet, hvor NASA, det amerikanske rumagentur, har opsendt en rumsonde til den arktiske del af planeten Mars. Sonden skal tage prøver af terræn og is, og foretage målinger af klimaet. Den medbragte instrumenter, der kan analysere prøverne, og adskillige af instrumenterne er danske. Gennem tre år har 30 forskere fra Københavns og Århus Universitet udviklet udstyr, der indgår i Phoenix-missionens forskningsprogram.

To blogs har hen over sommeren beskrevet forskningsprojekter i Grønland – henholdsvis et hold af iskerneforskere i sving på indlandsisen og et hold af geologer langs med den nordøstgrønlandske kyst.

De seneste projekter er for alvor internationale. Et hold klimaforskere fra Danmarks Meteorologiske Institut mistænker tropiske tordenskyer for at være mekanismen bag øget vanddamp i stratosfæren - en medvirkende årsag til drivhuseffekten. I disse uger jager de med vejrballoner både skyer og forklaringer i Vestafrika.

Og en dansk forsker blogger fra forskningsinstitutionen CERN ved Geneve i Schweiz om, hvordan verdens kraftigste partikelaccelerator, Large Hadron Collider, her er klar til at genskabe Big Bang – universets skabelse – i et af verdens største forskningsprojekter nogensinde.

I efterårets løb ventes nye tiltag – med fokus på at inddrage brugerne – at blive sat i søen.

 
Rapporten "Jagten på det troværdige universitet - muligheder og risici i fremtidens forskningskommunikation", som blev udgivet af huset Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet, citerer en undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera. Den viser blandt andet:
  • At 75 pct. af befolkningen mener, at forskerne bør gøre en større indsats for at formidle deres forskning, så almindelige mennesker kan forstå den
  • At fire ud af fem siger, at medierne burde gøre noget mere for at fortælle om forskningens nye resultater
  • At befolkningen efterspørger forskere, der er mere synlige i medierne. Seks ud af 10 borgere oplever, at forskere "generelt er for usynlige i den offentlige debat"
  • At medierne for omkring halvdelen af befolkningen er den eneste kilde til viden om ny forskning.

Flyvende start

Siden åbningen den 21. april er videnskab.dk blevet særdeles godt modtaget. Efter fire måneder havde over 3000 tilmeldt sig nyhedsbrevet fra videnskab.dk, og de landsdækkende medier citerer dagligt artikler derfra.

Videnskabsministeren forudser ikke kun en fortsat stor interesse for videnskab.dk, men også en positiv effekt for både universiteter og erhvervsliv på længere sigt.

”Vi lever i en tid med mangel på veluddannet arbejdskraft og hård global konkurrence. Der er brug for at styrke vidensamfundet. Det vil videnskab.dk bidrage til ved at skabe opmærksomhed om forskningsinstitutionerne og give de unge en oplevelse af, at forskningsverdenen er en spændende uddannelses- og arbejdsplads. På lidt længere sigt vil det betyde, at virksomhederne får lettere ved at rekruttere dygtige medarbejdere,” siger Helge Sander.

Christine Antorini, der var formand for Tænketanken og nu uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, er enig.

”Gennem de velfortalte historier kan man nå andre end de allerede veluddannede. Man kan pirre deres nysgerrighed og skærpe appetitten på at vide endnu mere. Jeg håber, videnskab.dk ved at øge lysten til at blive klogere kan føre til, at flere unge søger ind på de videregående uddannelser,” siger Christine Antorini.

Besøg videnskab.dk