Experimentarium – nu med forskningsnyheder

Publiceret Juli 2008

De fleste vil nok forbinde Experimentarium med at være en udstillingsvirksomhed. Men hvis man kunne se igennem udstillingens tykke vægge, ville man - lige på den anden side - kunne iagttage mange aktiviteter, som ikke direkte er koblet til udstillingen. Experimentarium vil gerne have forskere i tale - både inden- og udenfor museets fire vægge. Læs hvordan en nyetableret nyhedsafdeling forsøger at løfte den opgave.

Experimentarium forsøger nemlig igennem så mange aktiviteter som muligt at leve op til det formål, som vi er sat i verden for: ”At formidle naturvidenskab og teknik bredest muligt i befolkningen, men særligt med henblik på den yngre del af denne.”

Foto fra Experimentarium

Bliv opdateret på den videnskabelige nyhedsfront

Det sidste skud på formidlingsstammen hos Experimentarium er en decideret nyhedsafdeling. Formålet med afdelingen er at formidle store og små forskningsnyheder fra ind- og udland ad forskellige kanaler. For eksempel, som det aktuelt foregår, gennem medier som videnskab.dk, Weekendavisen og ”Videnskabens Verden” på P1.

På lidt længere sigt vil vi også lade vores videnskabelige nyheder sive ud i vores udstilling, så de kan være med til at aktualisere den.

For i dag er det svært at ramme hovedet på sømmet med helt aktuelle og debatskabende forskningsnyheder, da vores udstillinger har en forholdsvis lang produktionstid, som kan vare i op til to år.

Det skal nyhedsafdelingen være med til at lave om på. Bl.a. ved at krydre udstillingen med aktuelle forskningsnyheder. Serveret ”live” af forskeren selv eller som historie på storskærm i nyhedshjørne. Eller gennem demonstrationer fra vores videnskabelige kustoder – piloterne.

Håbet er, at man udover at føle sig underholdt på Experimentarium, også kan forlade stedet med en klar fornemmelse af, at man er blevet opdateret på den videnskabelige nyhedsfront.

Daglig kontakt med talelystne forskere

Og hvordan går det så? Nyhedsafdelingen består i øjeblikket af tre akademiske medarbejdere, der alle har en journalistisk tillægsuddannelse. Helt præcist rummer vi en proteinkemiker, en molekylærbiolog og en med baggrund i medievidenskab og dansk. To drenge og en pige.

Vores håb er - med en videnskabelig baggrund og en journalistisk tæft - at kunne servere vores nyheder på en troværdig og lødig måde. Og nå et lag dybere ind i stoffet, som kan gøre historien mere indholds- og perspektivrig.

I øjeblikket føler vi, at det er et stort privilegium at kunne ringe til landets forskere og lytte til deres historier. Og det afslører over en bred kam - måske overraskende for nogen - at forskere er nogle fantastiske historiefortællere. Historierne er fyldt med historiske detaljer og store perspektiver. Ja, en gang imellem føler man nærmest, at forskeren har siddet klar ved telefonen, for at kunne fortælle historien.

”Jeg har godt nok sagt det, men citer mig ikke for det”

Er det så ensbetydende med, at samspillet med forskerne er en lang dans på roser. Ikke altid. For det hænder ganske ofte, at forskeren fortryder, når han ser sine egne formuleringer på skrift. Og han kan sågar finde på at sige:

”Du har citeret mig hundrede procent korrekt, men det må du altså ikke skrive”

Vores fornemmelse er, at forskeren ikke tænker på den almindelige læser, men derimod hans forskerkolleger og tænker måske: ”Hvordan vil mine forskerkolleger dog ikke reagere, hvis de ser sådan en bemærkning.”

Og det er synd for historien: For det kan være de skæve, lidt dumsmarte eller kreative bemærkninger, der kan hjælpe almindelige mennesker til at forstå de videnskabelige landvindinger. Og uden disse bemærkninger kan historien miste sin glød, nerve og sjæl.

Foto fra Experimentarium

Tal til hr. og fru Danmark – og ikke til dine forskerkolleger

Så en lille opsang herfra vil lyde: Det er vigtigt at huske, at når du udtaler dig til et medie, så er det ikke dine forskerkolleger, som du skal nå og tilfredsstille. Det er hr. og fru Danmark hjemme i parcellen. De er ikke interesserede i at høre om forbehold for det ene eller det andet slags eller måske, måske. De vil høre en lødig, troværdig historie serveret på energisk vis.

Så slip tøjlerne løs, forsker, og øv dig på kun at sige ting, som du kan stå indenfor bagefter. Den historie, som du skal fortælle, svarer til den, som du serverer for en borddame til en festlig aften.

Lad den mest veltalende forsker komme til – uanset position

En anden erfaring, som vi har gjort os i vores halve års levetid er, at man i en forskergruppe skal se stort på hierarkiet, når man udtaler sig til medierne. Man skal lade den komme til, som er bedst til at aflevere budskabet på en populær og lødig vis uanset, om vedkommende er ph.d.-studerende og menig medlem af gruppen, eller om det er professoren og lederen af samme. For det kommer der det bedste resultat ud af. Alt for mange hælder til, at det er manden på toppen, der udtaler sig, men det er ikke altid den bedste løsning rent kommunikativt.

God idé at lade forskerkolleger ytre sig i fred

For nylig skrev vi en videnskabelig nyhed, hvor vi havde interviewet kvinden, som havde stået i spidsen for undersøgelsen og oven i købet ledede laboratoriet. Hun sagde god for historien, men ville blot for god ordens skyld sende den rundt til hendes samarbejdspartnere.

Det viste sig at være en dårlig idé. For der gik for alvor rundbordsdiskussion i den, og vores tanker faldt tilbage på vores fortid, hvor vi selv har været med i de langstrakte forløb, hvor en videnskabelig artikel bliver til. Men det er her kæden falder af i vores øjne. For en populær artikel er ikke et videnskabeligt skrift. Og den kan ikke tåle kommentarer fra syv og en halv forsker, for så visner den.

Så kære forskerkolleger: Lad den forsker, der udtaler sig, bruge sin ret til ytringsfrihed og sin måde at udtrykke sine tanker og sin viden på. For det er det, der gør videnskabelig formidling farverig. Og husk, at jeres forskning er en fortolkning af virkeligheden, og når der kommer en journalist på banen, så bliver det en fortolkning af en fortolkning. Og det må man acceptere, selvom det kan være svært.

Foto fra Experimentarium

News Dating på Experimentarium

Måske kan man fornemme, at vi står med et ben i begge lejre - i forskerverden og i medieverden. Det vil vi udnytte her i det sene efterår, hvor vi bl.a. vil lancere et helt nyt initiativ på Experimentarium: News Dating.

6 journalister og 6 forskere sættes stævne på Experimentarium. Der kan f.eks. blive stillet skarpt på klimaforskning eller nanoteknologi. Hver af de tilmeldte forskere får 10 minutter til at præsentere deres forskning sammen med en journalist, der til gengæld kan spørge ind til historiens nyhedsværdi. Det afsluttes med middag og et uformelt brainstormmøde, hvor nye forskningsområder, formidlingsmetoder, fagsprog og nyhedskriterier kan diskuteres.

Vores håb er, at Experimentarium med News Dating kan spille en afgørende rolle i retning af at nedbryde barrierer og øge det gensidige kendskab mellem de to verdener. Vi har allerede modtaget positive tilbagemeldinger både fra journalister og forskere. Så forhåbentlig ender det med et fast forhold og gerne flere.

Mediator og facilitator

Galathea-ekspeditionen var et eksempel på et projekt, hvor der ikke var afstemt forventninger mellem journalister og forskere. Forskerne følte bl.a., at journalisterne kun gik efter de nemme historier og helst dem med et stænk af sensation.

Experimentarium vil i fremtiden gerne indtage en mediator-rolle og fremstå som en naturlig partner og facilitator, når det gælder forskningsformidling. Så historierne beholder troværdigheden uden, at de mister deres underholdningsværdi. For underholdende skal det være, hvis man skal have gennemslagskraft i nutidens mediebillede.

Mød en forsker ”live”

Men vi har også en anden mission gennem vores nyheder. For gennem nyhederne får vi en stor kontaktflade til landets forskere. Og når man bliver mødt af en god fortælling i telefonen, er det ikke svært at forestille sig, at den samme historie kunne blive fortalt på Experimentarium. ”Live” fra forskeren selv.

Og her vil vi hjælpe forskeren på vej med det, som vi er gode til, nemlig at formidle. Så det bliver uden powerpoint. Med forsker og tilhørere bænket i sækkestole. Det, som vi kalder forskningsformidling i øjenhøjde.

Vi drømmer altså om, at Experimentarium bliver stedet, hvor man støder ind i en forsker, som fortæller om sine dugfriske resultater. Iscenesat af os.

Forskere som trækplaster

Og noget kunne tyde på, at det er noget publikum gerne vil have. For nylig havde vi besøg af en kurator fra et indisk science center, som fortalte os, at de under de uger, der var dedikerede til, at forskere kom og fortalte deres historier, steg besøgstallet kraftigt.

Og Experimentarium ved af egen erfaring, at forskere - af eget kød og blod - kan underholde og ikke mindst ændre holdninger hos unge mennesker.

Direktør Asger Høeg tænker tilbage på udstillingen ”Future Body” i 2000, hvor det lykkedes, noget som er meget svært: at lave en udstilling om aktuel frontforskning. En event var, at unge mennesker blev stillet overfor et dilemma, der drejede sig om ”designer babyer”.

Unge forskere som rollemodeller

De blev bombarderet med oplysninger, og skulle før, under og efter give deres mening til kende. Her viste det sig tydeligt, at det var den ”levende” forsker, der for alvor fik de unge mennesker til at ændre holdning.

”Vi har for alvor fundet et format, der virker: At bringe unge sammen og så gøre noget ved dem. Med forskere som rollemodeller. Og gerne unge forskere”, siger Asger Høeg.

Asger Høeg tænker tilbage på det, som han selv kalder ”en dødssyg udstilling om Mars”, fordi den i hans øjne ikke var interaktiv nok. Men her var foredrag for gymnasieelever og andre interesserede for alvor noget, der peppede den op og pludselig gjorde udstillingen nærværende og interessant.

”For eksempel hjalp det gevaldigt, da publikum blev præsenteret for en flot fyr på 38 år, som oven i købet var danmarksmester i Mars. Ikke nogen Einstein-type, men en fantastisk rollemodel for de unge. Det er sådanne oplevelser, der kan præge valget af studieretning for de unge senere i livet”, siger Asger Høeg.

Fortæl os gerne din historie

Hvis du har hængt på til slutningen af denne artikel, så lad os komme med en venlig opfordring.

Vores nyhedsafdeling er ny, og vi er så småt ved at finde vores fødder. Så nye, at der er langt mellem telefonopkaldene, hvor man har en forsker i røret, der siger. Prøv lige at høre, hvad jeg har bedrevet. Måske I kunne hjælpe os til at få lavet lidt om på den hverdag. Eller send os en mail på: nyhedsafdeling@experimentarium.dk

Experimentarium - andet end blot en udstilling

Experimentarium satser også på andre fronter end udstillingen, når det gælder om at udbrede kendskab til naturvidenskab og teknik. For eksempel laver vi:

  • udvikling af undervisningsmaterialer
  • stor udbygning af skolematerialet på hjemmesiden til glæde for lærere og elever før, under og efter besøget på Tuborg Havnevej.
  • kurser for lærere, pædagoger og studerende
  • skoleaktiviteter, som for eksempe "Redningshold for en dag" som foregår i en sættevogn, der rejser landet tyndt med et oplevelsesforløb om førstehjælp og genoplivning.
  • Tre ph.d.-studerende har kastet sig over projektet: "Forskning i læring i uformelle omgivelser"

Tilbage til udstillingen: den 3. oktober har Experimentarium premiere på særudstillingen "Spion", hvor publikum bliver sat på forskellige missioner. Parallelt med udstillingen er der udviklet et undervisningsmateriale, så lærere og elever kan møde velforberedte op som nutidens svar på James Bond eller Indiana Jones.

Læs mere om science centeret på www.experimentarium.dk