Forskningens Døgn – Forskningsformidling i øjenhøjde

Publiceret Juli 2008

At forske er at begive sig ud på en rejse i et ukendt land. På den rejse gør forskerne nye opdagelser, der hjælper os til at blive klogere på os selv, på hinanden og på den verden, vi lever i. Forskning er nødvendigt for, at vi kan bevæge os fremad, men forskning er samtidig noget, der lader os betragte verden i nye perspektiver. Pludselig viser det sig, at det, man troede var noget helt bestemt, i virkeligheden er noget ganske andet.

Logo for Forskningens Døgn 2008

Hvis man beskæftiger sig med videnskab og forskning til daglig, ved man, hvor spændende den proces kan være. Men man ved måske også, at ikke alle deler begejstringen og forståelsen. For mange mennesker giver ’forskning’ og ’videnskab’ indre billeder af kedelige mænd i hvide kitler eller af noget, der ligger meget langt fra hverdagen. Der er flere grunde til, at det er en god idé at gøre op med forskningens støvede image og få flere til at dele begejstringen for området. For det første er det vigtigt, at der i befolkningen er en forståelse for, at vi bruger mange offentlige midler på forskning – og der er vel at mærke tale om midler, som kunne anvendes til noget andet – og for det andet er det vigtigt, at vi øger forståelsen for, at et samfund som det danske er dybt afhængigt af, at forskerne konstant foretager nye landvindinger.

Det er her, den gode forskningsformidling kommer ind i billedet.

Den gode forskningsformidling

I 2003 nedsatte videnskabsminister Helge Sander en tænketank, der havde til opgave at undersøge, hvordan man kunne øge forståelsen for forskning i det danske samfund. En af tænketankens anbefalinger var, at man skulle etablere en årlig videnskabsfestival, der skulle give folk mulighed for at stifte bekendtskab med forskningen på en ny måde og give forskerne mulighed for at fremvise deres aktiviteter for de besøgende.

Den videnskabsfestival kom til at hedde Forskningens Døgn. Den blev afholdt første gang i 2005 og har fundet sted hvert år siden. Næste gang afholdes Forskningens Døgn den 23., 24. og 25. april 2009.

Nærmere defineret er formålet med Forskningens Døgn at give publikum muligheden for at opleve forskning og videnskab på tæt hold, samtidig med at forskerne får muligheden for at fortælle om og vise, hvad de laver. Tanken er, at begge grupper har stor glæde af, at der overordnet skabes begejstring for forskning. For forskerne er det rart at kunne skabe forståelse for et spændende og vigtigt stykke arbejde, mens det for publikum er medrivende at få forskningen præsenteret på nye og måske mere utraditionelle måder.

Omdrejningspunktet på Forskningens Døgn er, at forskningen skal blive levende og vedkommende for publikum. Det kan man bl.a. opnå ved at anskueliggøre, hvor stor en rolle forskning spiller for alle menneskers hverdag, og ved at vise, hvordan forskningen spiller en rolle på områder, som man typisk ikke forbinder med videnskaben. I Sekretariatet for Forskningens Døgn er det vores opfattelse, at man bedst når dette mål ved at tænke i lidt utraditionelle forskningsformidlingsbaner. Vi mener, at forskningsformidlingen er bedst, når der opstår en tovejskommunikation mellem forskere og publikum. Ligesom forskerne kan de fleste mennesker nemlig lide at gå på opdagelse, de kan lide selv at være aktive, og de vil billedligt talt gerne have hænderne ned i skidtet. Derfor ser vi Forskningens Døgn som en begivenhed, hvor det er oplagt at lave forskningsformidling, som giver de besøgende muligheden for at ’lege med’. Under Forskningens Døgn vil vi gerne have forskningen bragt ned i øjenhøjde – hvor frugtbare samtaler kan finde sted.

Det gode arrangement

Et godt eksempel er et arrangement, der under navnet ’Crime Corner’ blev afholdt i Odense under Forskningens Døgn 08. Her kunne publikum være med til at opklare et mord ved hjælp af naturvidenskabelige spor. Hvordan analyserer man f.eks. en blodprøve? Hvad fortæller den? Hvad er DNA, og hvordan kan det hjælpe til at opklare forbrydelser? Hvordan arbejder en retsmediciner? Hvad kan et skudsår fortælle om mordvåbenet og gerningsmanden? Hvordan kan ny computerteknologi hjælpe med at bearbejde data? Alle disse spørgsmål kunne dygtige forskere fra Syddansk Universitet hjælpe med at svare på, og hele arbejdet med forsøg og analyser var sat ind i en spændende fortælling, der gjorde, at det var nemt at engagere publikum. For hvem vil ikke gerne være med til at opklare et mord? Samtidig er ’Crime Corner’ et godt eksempel på, at man kan opnå rigtigt medrivende forskningsformidling, når man tænker tværfagligt. På baggrund af historien om et mord, der skal opklares, er det nemlig oplagt også at engagere andre videnskaber end naturvidenskaben. Hvordan fungerer f.eks. det danske retssystem? Hvad siger sociologien om baggrunden for forbrydelser? Alt sammen spændende spørgsmål, hvor svarene er afhængige af dygtig forskning.

Flere forskningsintensive virksomheder deltager også i Forskningens Døgn. Det gjorde bl.a. Lundbeck i 2008, hvor medicinalvirksomheden afholdt arrangementet ’Drughunter’ for en række gymnasier fra Københavnsområdet. Her deltog skolernes kemi- og biologiklasser i en konkurrence, hvor de skulle dyste mod hinanden inden for medicinsk behandling af sygdomme som skizofreni, depression og Parkinsons. På en aktiv måde blev eleverne involveret i, hvad det vil sige at være lægemiddelforsker. I tiden op til Forskningens Døgn og Drughunter-dysten havde gymnasieeleverne beskæftiget sig med emnerne i undervisningen, og Lundbeck havde sørget for, at skolerne kunne bestille foredrag og vejledning hos virksomhedens egne forskere. Det hele mundede ud i et større arrangement hos Lundbeck, hvor eleverne selv havde fremstillet plancher, informationsmateriale mv. ”Vi vil gerne være med til at sætte forskning på dagsordenen”, siger kommunikationschef Anders Schroll. Han tilføjer, at Lundbeck gerne vil være med til at inspirere unge mennesker til at tage en videregående naturvidenskabelig uddannelse. ”På sigt er det vigtigt at få de unge mennesker gjort interesserede i forskning, så vi kan bevare et rekrutteringsgrundlag. Det er en samfundsopgave, men det er også vigtigt for virksomhederne”, siger Anders Schroll.

Få fat i dine målgrupper

For både virksomheder og offentlige institutioner som universiteter og hospitaler gælder det, at der generelt er vilje og lyst til at være med til at øge interessen for videnskab i samfundet, men samtidig ser de fleste deltagende også Forskningens Døgn som en platform, der er egnet til at komme i kontakt med særligt interessante målgrupper. Både uddannelsesinstitutioner og virksomheder vil gerne i kontakt med fremtidens studerende eller ansatte, og derfor er det ikke usædvanligt at invitere gymnasier på besøg under Forskningens Døgn, sådan som f.eks. Lundbeck gjorde det. Det er vores erfaring, at det generelt er en rigtigt god idé at overveje sin målgruppe nøje, når man vil formidle sin forskning. Hvem ønsker jeg at henvende mig til? Er det børnefamilierne? Gymnasieeleverne? Det grå guld eller den brede befolkning? Målgruppen bør i sidste ende være afgørende for det arrangement, man stabler på benene. Også et samarbejde med andre parter kan være værd at overveje. Flere arrangører har haft glæde af at samarbejde med f.eks. den lokale kommune, et gymnasium, en anden virksomhed eller forskningsinstitution. På den måde kan Forskningens Døgn også være en lejlighed til at opdyrke nye netværk. I Sekretariatet hjælper vi gerne med at formidle kontakter.

Foto fra ‘Klimahus' på Aarhus Universitet - Forskningens Døgn 2008. Fotograf Martin Dam Kristensen
Fra ‘Klimahus' på Aarhus Universitet - Forskningens Døgn 2008. Fotograf Martin Dam Kristensen.

Når man på den måde tænker videnskabsoplevelser sammen med informationsaktiviteter, har det flere positive effekter. For det første er det altid rart at kunne vække interesse for det, man som forsker beskæftiger sig med i hverdagen. Samtidig kan en formidling som den, der finder sted under Forskningens Døgn, hjælpe forskeren med at få sat sit eget arbejde i perspektiv. Når man skal tænke i formidlingsbaner, bliver man nemlig nødt til at betragte sit område med lidt andre briller end dem, man bruger i laboratoriet eller på biblioteket. Hvad er det, der gør, at netop mit forskningsområde er så vanvittigt spændende, og hvordan får jeg fortalt det til publikum? Spørgsmålene er gode at stille sig, for de hjælper med at sætte tingene ind i en større sammenhæng. For det andet er der en oplagt samfundsværdi i, at flere mennesker opdager, at forskningen spiller en stor rolle for vores hverdag og for den måde, vi kommer til at leve på i fremtiden, for det er med til at sørge for, at vi også i fremtiden kan have en højtuddannet befolkning.

Efter Forskningens Døgn 08 gennemførte analyseinstituttet Megafon en større evaluering af projektet, både blandt publikum og arrangører. Meget kort fortalt er konklusionen af evalueringen: Så langt, så godt. Forskningens Døgn er en stor succes. Blandt arrangørerne siger 86 pct., at de har været tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i Forskningens Døgn og med det udbytte, de har haft af at deltage. Blandt publikum svarer hele 88 pct., at de har været tilfredse eller meget tilfredse med de arrangementer, de har deltaget i på Forskningens Døgn. I 2008 var der i alt 225 forskellige arrangementer,

Der er mange potentielle fordele ved at deltage i Forskningens Døgn. Alle institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med forskning, er meget velkomne, og i Sekretariatet står vi gerne til rådighed med råd og vejledning.

Fakta:
  • Alle institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med forskning, kan deltage
  • Arrangementerne skal være åbne for alle og have fri entré
  • Sekretariatet for Forskningens Døgn bistår gerne med gode råd om arrangementer og markedsføring
  • En række kommuner er værtskommuner for Forskningens Døgn og sørger for den lokale forankring
  • Forskningens Døgn finder sted femte gang den 23., 24. og 25. april 2009
  • I 2008 var der 225 arrangementer fordelt over det meste af landet
  • Kronprinsesse Mary er protektor for Forskningens Døgn
Du kan kontakte Sekretariatet for Forskningens Døgn på forskningensdoegn@fi.dk, på 3544 6224 eller på 3395 5268

Du kan også se mere på www.forsk.dk