Det grønne laboratorium

Publiceret Oktober 2007

Det handler om forskningslaboratoriernes bæredygtighed og ressourceforbrug. Har dit forskningsinstitut en generel politik for at slukke belysningen? Deler du overflødige og ubrugte reagenser med andre på instituttet? Har frysere og køleskabe det rigtige energimærke? Genbruger du plastikæsker og andre brugsvarer? Tænker du på laboratoriets bæredygtighed i dit daglige arbejde? De fleste forskere vil besvare disse spørgsmål med et nej. Forskning handler om konkurrence, produktivitet og effektivitet. Forskere bliver målt på resultater og publikationer ikke på bæredygtighed og ressourceforbrug. Spørgsmålet er om vi kan begrænse ressourceforbruget i laboratoriet med simple løsninger og enkle regler.

”Det grønne laboratorium” drejer sig ikke om planteforskning, men om bæredygtighed og reduktion af ressourceforbrug i laboratoriet. Vi kender det alle sammen fra hverdagen i laboratoriet. Lyset er tændt på en højlys dag og midt om natten, stinkskabene kører konstant uanset om de er i brug, de gamle frysere og køleskabe arbejder på højtryk, rumtemperaturen er 21 grader døgnet rundt, computere og skærme er tændt når vi ikke bruger dem, affaldsbeholderne er fulde af plastic, skabene bugner af overflødige kemikalier, og papiraffaldet fra printerne hober sig op.

Forskere tænker mere på konkurrencen og udgifterne end på ressourceforbruget. Vi skal skabe forskningsresultater hurtigt og effektivt og har for travlt til at tænke på laboratoriets bæredygtighed. Reduktion af ressourceforbrug er en klods om benet i en nådesløs konkurrence. Det er lettere at apparaterne er tændt når vi skal bruge dem, det er hurtigere at smide plastic væk i en beholder sammen med det øvrige affald, det er besværligt at dele kemikalier med andre, det tager tid at tænde og slukke for lys og varme, og hvem skal afrime fryserne?

Et gennemsnitligt laboratorium bruger fire-fem gange mere energi end et kontor eller skole af samme størrelse for at ikke at tale om de enorme mængder af plastik, papir og kemikalier som forskerne bruger. Alligevel spørger vi ikke og taler ikke om at forbedre bæredygtigheden og reducere ressourceforbruget. Mange forskere kritiserer regeringens indsats for at forbedre miljøet og løse klimaproblemet, men de gør ikke noget ved problemerne i deres egne laboratorier. Vi opfører os ligesom Al Gore, som prædiker om den globale opvarmning og den fremtidige miljøkatastrofe, samtidig med at han bruger enorme mængder energi på opvarmning og belysning i sine luksusboliger og på rejser i sine private jetfly.

Hvad betyder bæredygtighed? Bæredygtighed er en egenskab ved en proces eller tilstand, som kan fastholdes på et bestemt niveau uendeligt. Anvendt på miljøet drejer det sig om, at bevare de vigtigste økologiske systemer på jorden til gavn for mennesket dvs. planetens klima, landbrug, industri, skovdrift, fiskeri, og menneskelige samfund i almindelighed. Bæredygtighed rejser spørgsmålet om hvordan menneskets økonomiske systemer kan udvikle sig uden at påvirke de økologiske systemer. Hvordan kan velstand og velfærd for alle mennesker på jorden øges uden at miljøet ødelægges? I løbet af det 21. århundrede vil jordens befolkning stige til 10 milliarder mennesker og samtidig vil deres levestandard stige. Det betyder stigende ressourceforbrug og påvirkning af naturen omkring os (www.wikipedia.org). Bæredygtighed rejser en række spørgsmål for det enkelte menneske. Hvordan bliver vores adfærd ”mere bæredygtig” og ”mindre bæredygtig”? Er energi-sparepærer mere bæredygtige end almindelige pærer, osv. Hvordan kan en virksomhed, en husholdning, et landbrug eller et laboratorium bliver mere bæredygtig?

En gruppe amerikanske forskere anført af Allen Doyle på University of California Santa Barbara (UCSB) har nu vist at det er muligt at gøre laboratoriet mere bæredygtigt ved at skære ned på ressourceforbrug, genbruge materialer og spare på papir. I foråret 2006 startede Doyle et projekt, som har til formål at vurdere laboratoriernes bæredygtighed (”Laboratory Assessments for Research Sustainability”). Læs mere på http://sustainability.ucsb.edu/LARS/people.php. Til daglig er Allen Doyle afdelingsleder på Institut for Økologi, Evolution and Havbiologi på UCSB. Sammen med et hold af unge forskere gik Doyle fra laboratorium til laboratorium på campus for at identificere problemer og tilbyde rådgivning om bæredygtighed. De var ude efter simple løsninger, som kunne få betydning for bæredygtigheden. Et af deres første projekter var at gennemgå stinkskabene i en bygning. I alt var der 55 stinkskabe og hvert af dem bruger ligeså meget energi som tre almindelige enfamiliehuse. Doyle ville slukke for de stinkskabe, som ikke var i brug. Han tilbød en pizza til enhver, som ville gå med på ideen. Han håbede på tre stinkskabe, men fik lov til at slukke for ni, foreløbig i et halvt år (David Grimm: ”This Man Wants to Green Your Lab”. Science 2007;318:39-41).

I flere vestlige lande er der energimærkning af hvidevarer og elektronik, så forbrugerne kan købe køleskabe og computere med lavt energiforbrug. I USA har Energiministeriet indført mærkning af mere end 50 forbrugsvarer fra computer skærme til air conditioning. De mest energi-effektive bliver belønnet med mærket ”Energy Star”. I modsætning til de almindelige forbrugere kan forskere, som køber laboratorieudstyr, ikke finde vejledende energimærker. Frysere og køleskabe er mærkede, men andre apparater f. eks. inkubatorer og centrifuger har ingen energimærker. Nu er der imidlertid flere kræfter i USA, som vil lave om på det. Den amerikanske Miljøstyrelse (“Environmental Protection Agency”) vil indføre Energy Star mærket på laboratorieudstyr. Det amerikanske Energiministerium har startet et projekt for grønne laboratorier (”Labs21century”), som opfordrer producenter af laboratorieudstyr til at måle energiforbruget på deres apparater. Resultaterne vil i løbet af et års tid blive offentligt tilgængelige på www.labs21century.gov (David Grimm: ”Energy-Efficient Freezers for Everyone”. Science 2007;318:40).

Allan Doyle’s projekt på UCSB er enestående ved at det bliver drevet af yngre forskere, som arbejder i laboratoriet og dermed har et tæt forhold til problemer og løsninger. De kalder sig LabRATS (”Laboratory Research and Technical Staff”). Pilotprojektet har et årligt budget på 250.000 kr. bevilliget fra institutter og fonde. Foreløbig vil UCSB ikke give penge til projektet før flere institutter indvilliger i at deltage i vurderingen af laboratoriernes bæredygtighed. En henvendelse til 27 professorer på USCB blev kun besvaret af fire. Hvorfor de kolde skuldre? Hjemme lever forskerne økologisk, men på arbejdet tænker de på publikationer og forfremmelse. Selvom det bæredygtige laboratorium kan spare penge på elforbrug er det ikke et incitament, fordi universitetet betaler regningen og instituttet ikke får glæde af besparelsen. Der er ikke indført grønne regnskaber på universiteterne, så forskerne har ikke ansvar for at bidrage til reduktion af CO2 udledningen. Endelig er konkurrencen inden for forskningen så hård, at der ikke er tid til bæredygtig adfærd. Et simpelt råd om at slukke for vandbadet om aftenen for at spare energi, bliver ikke fulgt, fordi det tager kostbar tid at varme det op næste morgen.

I USA er der mange initiativer i gang for at øge bæredygtigheden af det amerikanske samfund. Græsrødder, velgørende organisationer, tænketanke, foreninger, enkeltpersoner, aviser, radio og TV stationer taler om at indføre det grønne samfund og redde planeten Jorden. Det private initiativ har altid været mere dynamisk og innovativt end regeringen i USA. Baggrunden er de enkelte amerikaneres omsorg for hinanden, fælles ansvar for samfundet, etiske holdninger, respekt for naturen, ydmyghed, mådehold, opfindsomhed og forståelsen af den økonomiske udvikling. Amerikanerne behøver ikke grønne afgifter, bompenge og høje benzinpriser for at indføre et bæredygtigt samfund. De tager sagen i egen hånd for at løse problemet om hvordan samfundets økonomi kan udvikle sig uden at påvirke den økologiske balance. Det amerikanske demokrati bygger på de enkelte borgeres holdninger, som bestemmer de politiske beslutninger.

Wall Street Journal offentliggjorde for nylig en artikel om reduktion af energiforbruget for at gøre en forskel for miljøet. Artiklen indledes: ”Vi hører budskabet dag ud og dag ind: Det er på tide at blive grøn. Men at finde ud af, hvor man skal begynde, er en udfordring. Når du spørger om råd, får du ofte vildt upraktiske anvisninger om at ændre hele din livsførelse for at reducere dit CO2 fodspor”. Den gennemgår en række spørgsmål om energi-sparepærer, lavere rumtemperatur om natten, hybridbiler, genbrug af affald, energiforbrug på flyrejser, solenergi og slutter med at spørge: ”Hvordan kan jeg fremme reduktionen af CO2 udledning i mit lokalsamfund” (Rebecca Smith: ”Consumers guide going green”. Wall Street Journal. 12.11.2007).

I San Rafael, Californien mødes en gruppe kvinder for at snakke om at leve miljørigtigt. En voksende subkultur er dedikeret til ”den grønne mor”. Tupperware party er afløst af EcoMom party. Her diskuteres madpakker uden affald; lobby for grønne byggeregler; at være en ”locovore”, som spiser lokale madvarer; hente flere børn fra skole i én bil (hvis man skal køre i bil). Der er small talk om opløsningsmidler fra det hvide retteblæk i skolen. I stedet for blanke gulve og skinnende tallerkner, er husmoderen optaget af at installere energi-sparepærer, storindkøb, og stikdåser, som slukker for elektriciteten til espressomaskinen, mikrobølgeovnen, playstation, DVD afspiller, kaffemøllen, fjernsynet og computeren, når de ikke er i brug. Der er historier om økologisk stress, hvor kvinder føler sig skyldige over unødvendigt energispild. Flere af deltagerne er medlemmer af EcoMom Alliance, som foreløbig har 9.000 medlemmer i USA. At blive aktivist hjælper på skyldfølelsen (Heidi Schumann: ”For ‘EcoMoms,’ Saving Earth Begins at Home”. New York Times. 16.2.2008).

Hvornår møder vi den ”grønne forsker” i Danmark? Lad os starte en EcoResearcher Alliance og tale om initiativer, som kan føre til bæredygtige laboratorier. Luk LabRATS ind på institutterne og lad dem gennemgå ressourceforbruget. Forskerne har også et ansvar for at øge bæredygtigheden, indføre det grønne samfund og medvirke til at redde planeten Jorden.