EUs rapport om indeklima – “Opinion on Risk Assessment on Indoor Air Quality”

Publiceret Juli 2007

EU Kommissionen fokuserer nu på indeklima efter, at det er erkendt, at langt de fleste af os opholder os inden døre størsteparten af tiden. Kommissionen vil videreudvikle indeklimaområdet efter, at det er lykkedes at få gennemført tiltag, inden for såvel udeluftområdet som indeluftområdet, herunder flere Direktiver, fx Construction Product Directive (89/106). Kommissionens mål er at forebygge sundhedsrisici forårsaget af indeklimaeksponeringer, der eksempelvis omfatter indtrængning af udeluftforureninger, emission fra byggematerialer og inventar, samt forurening fra menneskelige aktiviteter, herunder anvendelse af kemiske stoffer og produkter, bekæmpelsesmidler, samt forureninger fra madlavning og opvarmning.

Kommissionen har derfor henvendt sig til sin egen ekspertgruppe, the Scientific Committee on Health and Environmental Risks (SCHER), for at få vejledning om hvilke risikovurderingsstrategier, SCHER anbefaler, Kommissionen kan anvende. Det er ikke meningen, at SCHER i udredningen skal foreslå praktiske risikohåndteringstiltag (”risk management”) til udredning eller løsning af konkrete indeklimaproblemer. SCHERs strategi skal derimod omfatte vurdering af følsomme grupper, interaktion mellem forskellige eksponeringer og kumulative effekter. SCHER er også blevet bedt om at kommentere, hvad der mangler af viden, og hvor SCHER ser potentielle fremtidige problemer. SCHER er også blevet bedt om at tage afsæt i den viden, der er opsamlet i forbindelse med et andet EU projekt (INDEX 2005), og den viden der er om husholdningskemikalier og emissioner, samt viden om fugtskader og mikrobiel vækst. Udredningen har som mål at hjælpe EU Kommissionen med henblik på politiske tiltag inden for indeklimaområdet.

Rapporten fra SCHER fylder 33 tætskrevne sider med ca. 130 referencer, hvoraf mange hører til blandt de nyeste. Omkring 30 af referencerne har danske forfattere eller mindst en dansk medforfatter, hvilket viser den centrale placering, som dansk indeklimaforskning stadigvæk har i international sammenhæng.

Nedenfor resumerer vi vigtige områder fra rapporten; O. Ladefoged er medlem af SCHER og G.D. Nielsen har været ad hoc tilknyttet projektet som ekstern ekspert. Til illustration af rapportens indhold er der udvalgt enkelte referencer, og hvor det var muligt, fortrinsvist dem med danske forfattere for også at belyse, hvor dansk indeklimaforskning har haft international indflydelse.

Anvendelse af risikovurderingsparadigmet som grundlag for den anbefalede strategi

Det er næsten en selvfølge, at en videnskabelig komité som SCHER anbefaler en videnskabelig fremgangsmåde til vurdering af indeklimaeksponeringer. Her tager SCHER afsæt i den fremgangsmåde, der anvendes ved risikovurdering af kemikalier (farevurdering og eksponerings-respons/effekt sammenhæng som sammenholdes med eksponeringsniveauerne til en risikokarakterisering).

Farevurdering (”hazard identification”)

På dette punkt er der meget lidt nyt. SCHER nævner de velkendte farer: 1) kemikalier, uanset om eksponeringerne kommer fra tilsigtet anvendelse eller som emission fra forskellige kilder, 2) radon, 3) partikler, 4) mikrobielle forureninger, 5) forureninger fra insekter og kæledyr, 6) fugtskader, 7) ventilationsanlæg og 8) temperatur og relativ fugt.

SCHER fremhæver, at mange indeklimaproblemer skyldes lugt og sensorisk irritation i øjne og de øvre luftveje (Wolkoff et al. 2006a), men det fremhæves også, at det er nødvendigt med viden om langtidseffekter til vurdering af farer for udvikling af cancer, mutationer og reproduktionsskader; inden for disse områder er den nuværende viden meget begrænset. I forbindelse med mikrobielle forureninger fremhæves specielt, at virusinfektioner kan overføres i indeklimaet, at de er hyppige årsager til luftvejsproblemer i de første af børns leveår, og at nogle typer af virusinfektioner er associeret med udvikling af astma (Schaub et al. 2006).

Eksponerings-virknings sammenhænge

Den præliminære rapport har været til offentlig høring i foråret 2007. De indkomne høringssvar fremhævede, at det er vigtigt at drage nytte af de erfaringer med eksponerings-respons/effekt sammenhænge, der er opnået i forbindelse med erhvervsmæssige udsættelse, hvilket også afspejles i rapporten. Men, rapporten fremhæver samtidigt de forskelle, der er mellem de to typer af udsættelse; almenbefolkningen er inden døre omkring 21 timer per dag gennem et helt liv, mens erhvervsmæssig udsættelse foregår 8 timer per dag i 5 af ugens dage i en del af livet. Hertil kommer, at børn, gamle og syge sjældent udsættes for arbejdsmæssige eksponeringer.

Blandingseksponeringer

Alle indeklimaeksponeringer er blandingseksponeringer, hvor de enkelte eksponeringstyper næsten altid forekommer som lavdosis-eksponeringer. Hvis stoffer virker forskellige steder i organismen (har forskellige ”endpoints”), anses deres virkning ofte for at være uafhængige, og i dette tilfælde er det tilstrækkeligt at se på virkningen af det enkelte stof. I en række tilfælde, hvor flere samtidigt optrædende stoffer har samme virkning, er virkningen ofte additiv, hvilket anses for at gælde for de sensoriske irritanter i øjne og øvre luftveje (Hempel-Jørgensen et al. 1999; Nielsen et al. 2007). SCHER når til den konklusion, at der ofte er mangel på viden om interaktioner, hvorfor disse kun kan vurderes ved en case-by-case fremgangsmåde.

Følsomme grupper

Der er mange potentielt følsomme grupper. Børn er således specielt følsomme over for bly og organophosphatholdige bekæmpelsesmidler (fx Grandjean og Landrigan 2006). I forskellige sammenhænge kan gravide, børn, gamle og syge således være specielt følsomme, men det afhænger meget af typen af eksponering, og hvor virkningen slår igennem. I en omfattende opgørelse over håndteringen af følsomme grupper (TNO og RIVM 2006) viser det sig, at det i almindelighed kun er muligt at identificere sådanne grupper ud fra en case-by-case fremgangsmåde.

Manglende viden

SCHER anser datagrundlaget til risikovurdering af indeklimaeksponeringer for at være begrænset og ofte utilstrækkelig. Det største videngrundlag findes inden for de ”klassiske” forureninger, der omfatter CO, NOx, radon, asbest og flygtige organiske forbindelser (VOCer). Grænseværdier for indeklimaet anbefales ikke, men det foreslås, at der udarbejdes vejledende sundhedsbaserede værdier for nogle ”nøgle” indeluftforureninger til hjælp ved risikovurdering og risikohåndteringstiltag, men også, at der anvendes andre indikatorer, som har betydning for risk management af indeklimaet, fx ventilationsbehov, CO2 som indikator for ventilation, rengøringsniveau og fugt.

SCHER anbefaler, at den europæiske viden om alle typer af indeklimaforureninger samles i en database, så denne viden kan anvendes til målrettede prioriteringer og reguleringstiltag, såvel som til prioritering af forskningsaktiviteter. Det anbefales også, at de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med praktiske løsninger, indsamles og systematiseres, så de kan udvikles til evidensbaserede risikovurderingsmetoder.

SCHER identificerede følgende forskningsbehov, angivet ved antal ”+”, således at ”++” gives højeste prioritet.

Manglende viden om eksponeringer i indeklimaet:

  • Kvantitative eksponeringsmønstre over tid og identifikation af de mest relevante eksponeringsindikatorer (++)
  • Identifikation af de vigtigste eksponeringskilder (++)
  • Eksponeringer fra husholdningsprodukter i forbindelse med realistisk anvendelse (++)
  • Dynamiske modeller (inkluderende kilder og transport) for indeklimaeksponeringer (+)
  • Viden om skadelig emission fra fugtige bygninger (++)
  • Viden om potentielt skadelige forbrændingsprodukter (fx dioxiner)

Manglende viden om skadelige virkninger af indeklimaeksponeringer:

  • Validerede metoder til vurdering af samspilseffekter (++)
  • Skadelige virkninger af mikroorganismer og bioaerosoler, specielt de virkninger, der ikke er relateret til luftvejene (++)
  • Indeklimaluftens betydning for luftvejssygdomme hos børn (++)
  • Eksponerings-virkningssammenhæng hos følsomme grupper (++)
  • Betydningen af stoffer, som kan undergå reaktioner i indeklimaet, fx reaktionsprodukter mellem ozon og terpener (+)
  • Betydningen af ”man-made” nanopartikler i indeklimaet (+)
  • Betydningen af grove, fine og ultrafine partikler
  • Kontrollerede studier til identifikation af årsagerne til symptomer i fugtskadede bygninger

Problematiske forbindelser og eksponeringer i indeklimaet

SCHER foretager ikke en speciel vurdering af eksponeringstyper i indeklimaet, som kan være problematiske. Det fremhæves dog, at passiv røg, radon, bly og organophosphatholdige bekæmpelsesmidler kan betragtes som problematiske eksponeringer. Yderligere accepteres INDEX rapportens eksponeringer (formaldehyd, CO, NO2, benzen og naphthalen) som potentielt problematiske; SCHER tager alene stilling til den potentielle fare (”hazard”), mens SCHER ikke forholder sig til INDEX rapportens risikoestimater.

Den ”reaktive kemi” omtales som et eksempel på en ikke-afklaret problemstilling. Ozon kan således reagere med terpener (anvendes som duftstoffer) i indeklimaluften og danne en lang række nye oxidationsprodukter (Weschler et al. 2006) under dannelse af sensoriske irritanter (Clausen et al. 2001; Nøjgaard et al. 2005).

Rapporten tager også hul på et ”varmt emne”, betydningen af phthalateksponeringer i indeklimaet. Det er veletableret, at blødgjort PVC, fx PVC gulvmateriale, afgiver phthalater til støvet i indeklimaet (Øie et al. 1997; Bornehag et al. 2005). SCHER gennemgik de epidemiologiske studier, hvor PVC eller di-(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP) indgik i undersøgelser over indeklimaeksponeringers formodede allergifremmende virkninger. To af de epidemiologiske studier blev inkluderet (Jaakkola et al. 2006; Bornehag et al. 2004a), såvel som to nye langtidsstudier med inhalation hos dyr, hvor DEHP (Larsen et al. 2007) og dets hoved-metabolit, mono-2-ethylhexyl phthalat (Hansen et al. 2007), blev indåndet sammen med et modelallergen. I det ene af langtidsstudierne estimeredes de DEHP doser, som måtte forekomme ved indånding af indeklimaluft og doserne sammenlignedes med de doser, som gav effekt hos forsøgsdyrene, så der kunne beregnes en margin-of-exposure (Larsen et al. 2007). SCHER vurderede også risikoen for hormonforstyrrende effekt fra indånding i indeklimaet ud fra EU’s risikovurdering af DEHP (European Union Risk Assessment report 2007) .

Husholdningsprodukter

Produkttyperne er meget forskellige, og de varierer meget inden for det europæiske område. Der er kun en meget begrænset viden om produkterne, og SCHER anbefaler, at der iværksættes undersøgelser til belysning af eksponeringerne. Det blev bemærket, at professionel rengøring i private hjem er associeret til øget forekomst af astma og astmasymptomer (Medina-Ramón et al. 2003; 2005). En rapport udarbejdet for den danske miljøstyrelse modellerer udvalgte VOC eksponeringer fra forskellige produkter anvendt indendørs (Jensen og Knudsen 2006).

Fugtskadede bygninger

Fugtskader er associeret til sundhedsmæssige problemer i mange epidemiologiske studier (jvf. Bornehag et al. 2004). Der er ikke megen viden om årsagerne til problemerne, og ikke alle skader synes at medføre samme grad af problemer. SCHER bedømmer, at fugtskader er et vigtigt indeklimaproblem i EU og, at der er behov for forskning til afdækning af de biologiske årsager til problemerne.

Afslutning

Indeklimaet er kompliceret på grund af de mange forskellige typer eksponeringer og tilhørende toksikologi og risk assessment. Rapporten afsluttes med en samlet konklusion, der indeholder konklusioner fra de enkelte afsnit, samt anbefalinger, der betoner nødvendigheden af opmærksomhed på indeklimaet, da det er her, vi opholder os mest. SCHER påpeger således, at meningsfyldte associationer mellem udeluftkoncentrationer og sundhedsmæssige effekter altid bør inkludere betydningen af indeklimaeksponeringer. Det er derfor nødvendigt, at alle typer af eksponeringskilder tages i betragtning i forbindelse med risikovurderinger samt, at optimal luftfugtighed og ventilation er vigtige faktorer for et godt indeklima.

Referencer

Bornehag CG, Lundgren B, Weschler CJ, Sigsgaard T, Hagerhed-Engman L, Sundell J. 2005. Phthalates in indoor air and their association with building characteristics. Environ. Health. Perspect. 113, 1399-1404.

Bornehag C-G, Sundell J, Bonini S, Custovic A, Malmberg P, Skerfving S, Sigsgaard T, Verhoeff A. 2004a. Dampness in buildings as a risk factor for health effects, EUROEXPO: a multidisciplinary review of the literature (1998-2000) on dampness and mite exposure in buildings and health effects. Indoor Air 14, 243-257.

Bornehag CG, Sundell J, Weschler CJ, Sigsgaard T,  Lundgren B, Hasselgren M, Hagerhed-Engman L. 2004b. The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested case-control study. Environ. Health Perspect. 112, 1393-1397.

Clausen PA, Wilkins CK, Wolkoff P, Nielsen GD. 2001. Chemical and biological evaluation of a reaction mixture of R-(+)-limonene/ozone: formation of strong airway irritants. Environ. Int. 26, 511-522.

European Union Risk Assessment Report. 2007. Bis(2-ethylhexyl) phthalate. http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

Grandjean P, Landrigan PL. 2006. Developmental neurotoxicity of industrial chemicals. Lancet  368, 2167-2178.

Hansen JS, Larsen ST, Poulsen LK, Nielsen GD. 2007. Adjuvant effects of inhaled mono-2-ethylhexyl phthalate in BALB/cJ mice. Toxicology 232, 79-88.

Hempel-Jørgensen A, Kjærgaard SK, Mølhave L, Hudnell KH. 1999. Sensory eye irritation in humans exposed to mixtures of volatile organic compounds. Arch. Environ. Health 54, 416-424.

INDEX project, 2005. Critical appraisal of the setting and implementation of indoor exposure limits in the EU. EUR 21590 EN. European Commission, Directorate General, Joint Research Centre.

http://ec.europa.eu/health/ph_projects/2002/pollution/fp_pollution_2002_exs_02.pdf

Jaakkola JJK, Leromnimon A, Jaakkola MS. 2006. Interior surface materials and asthma in adults: a population-based incident case-control study. Am. J. Epidemiol. 164, 742-749.

Jensen AA, Knudsen HN. 2006. Total health assessment of chemicals in indoor climate from various consumer products, Danish Ministry of the Environment, Survey of Chemical Substances in Consumer Products, No 75. http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2006/87-7052-214-6/html/default_eng.htm

Larsen ST, Hansen JS, Hansen EW, Clausen PA, Nielsen GD. 2007. Airway inflammation and adjuvant effect after repeated airborne exposures to di-(2-ethylhexyl) phthalate and ovalbumin in BALB/c mice. Toxicology 235, 119-129.

Nøjgaard JK, Christensen KB, Wolkoff  P. 2005. The effect on human eye blink frequency by exposure to limonene oxidation products and methacrolein. Toxicol. Lett. 156, 241-251.

Nielsen GD, Wolkoff P, Alarie Y. 2007. Sensory irritation: Risk assessment approaches. Reg. Toxicol. Pharmacol. 48, 6-18.

Medina-Ramón M, Zock JP, Kogevinas M, Sunyer J, Antó JM. 2003. Astma symptoms in women employed in domestic cleaning: a community based study. Thorax 58, 950-954.

Medina-Ramón M, Zock JP, Kogevinas M, Sunyer J, Torralba A., Borrel A, Burgos F, Antó JM. 2005. Astma, chronic bronchitis, and exposure to irritant agents in occupational domestic cleaning: a nested case-control study. Occup. Environ. Med. 62, 598-606.

Schaub B, Lauener R, von Mutius E. 2006. The many faces of the hygiene hypothesis. J. Allergy Clin. Immunol. 117, 969-977.

Weschler CJ, Wells JR, Poppendieck D, Hubbard H, Pearce TA. 2006. Workgroup report: Indoor air chemistry. Environ. Health Perspect. 114, 442-446.

Wolkoff P, Wilkins CK, Clausen PA, Nielsen GD. 2006a. Organic compounds in office environments – sensory irritation, odor, measurements and the role of reactive chemistry. Indoor Air 16, 7-19.

Øie L., Hersoug L-G, Madsen JØ. 1997. Residential exposure to plasticizers and its possible role in the pathogenesis of asthma. Environ. Health Perspect. 105, 972-978

SCHER rapporten “Opinion on risk assessment on indoor air quality” kan downloades på adressen: http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scher/docs/scher_o_055.pdf