BioZoom fejrer 10 års fødselsdag

Publiceret Januar 2007

Tak for det fortræffelige blad. BioZoom betyder meget for dansk biokemi.  Spændende læsning. Samlingspunkt for danske biokemikere. BioZoom skaber debat. Jeg glæder mig til hvert nummer. BioZoom er et forbløffende spændstigt og velredigeret tidsskrift. Der har ikke manglet roser til BioZoom. I 2007 fylder BioZoom 10 år. Efter 4 numre årligt er der udkommet i alt 40 numre.

BioZoom blev undfanget i 1997 af den daværende bestyrelse for Biokemisk Forening. To medlemmer af Bestyrelsen: Olaf Nielsen og Steen Gammeltoft fik til opgave at udarbejde et grundlag for bladet og tilrettelægge de første numre. Vi mødtes sammen med freelance skribent Lone Frank på restaurant M/S Amerika, min daværende stamrestaurant (jeg havde fast bord) i Pakhus 12 på Amerikakaj, for at planlægge bladets indhold og danne den første redaktionskomite. Min svaghed for M/S Amerika skyldtes 2 ting: I 1951 stod jeg 9 år gammel på Amerikakaj og vinkede farvel til mine forældre, som sejlede til New York på Jutlandia for at blive væk ¾ år, og i 1992 rejste jeg til Boston på et sabbatår dog ikke med skib, men med Lufthansa.

Navnet på bladet BioZoom blev opfundet af Lone Frank. Det skulle indikere aktualitet, fart, modernitet og originalitet inden for biokemien. Lone Frank, Olaf Nielsen og jeg dannede kernen i redaktionen, og vi inviterede yderligere 9 medlemmer overvejende blandt biokemikere med forskningspolitisk engagement. I redaktionen var der enighed om at BioZooms linje skulle være debat, politik, etik og kritik, snarere end faglige, videnskabelige, oplysende artikler. Vi ville ikke konkurrere med Nature og Science på den ene side eller Naturens Verden og Aktuel Naturvidenskab på den anden side. Overvejelser om at udgive BioZoom på engelsk som udtryk for trenden at al videnskabelig kommunikation forgår på engelsk blev skrinlagt. Det må glæde Jørn Lund, at hovedsproget blev dansk, selvom artikler på engelsk bliver accepteret fra udenlandske forfattere. 

BioZoom afløste de kvartårlige udsendelser af information til medlemmerne af Biokemisk Forening, som overvejende indeholdt opslag af videnskabelige møder i det kommende kvartal, samt nogle indstik fra betalende annoncører. Biokemisk Forening havde eksisteret siden 1957 og var en veletableret videnskabelig forening med et medlemstal på omkring 1000. Et samlingspunkt i Foreningen var årsmødet, som blev holdt først i 1970 på Vingstedcentret ved Vejle, siden på Fuglsøcentret på Mols. BioZoom blev et nyt samlingspunkt for medlemmerne af Biokemisk Forening. Bladet overtog opgaven med udsendelse af opslag af de videnskabelige møder, som nu blev garneret af læsestof i bladform. 
Lone Frank blev ansat som redaktør af BioZoom aflønnet på deltid. Efter et treårigt forskerophold på Regeneron Pharmaceuticals Inc. i New York og en Ph.D. grad i neurobiologi fra Syddansk Universitet var Lone Frank sprunget ud som videnskabsjournalist. Jeg mødte Lone Frank, da jeg var censor ved hendes Ph.D. eksamen på Syddansk Universitet i 1997. Lone Franks opgave var at redigere bladet, skrive ledere og introduktion til artiklerne i bladet. Efter 1 år endte engagementet brat, da BioZoom og Biokemisk Forening havde opsamlet et underskud på 100.000 kr. Vi havde været for optimistiske mht. indtægter fra annoncører og brugt for mange penge til middage for redaktionen på M/S Amerika. Vi lånte 100.000 kr. til at dække hullet og øgede aktiviteten i foreningen med udgivelse af et større og bedre BioZoom betalt af annoncører, og afholdelse af flere møder betalt af sponsorer. Efter 3 år havde vi tilbagebetalt lånet og fået overskud. Fra 1999 overtog jeg jobbet som ulønnet redaktør af BioZoom.

Lay-out af BioZoom blev udført af min søn Arnold Gammeltoft, som dengang var marketingsmedarbejder på forlaget Magnus, en del af det hollandske akademiske forlag Wolters Kluwers NV. Arnold designede forsiden og opsætningen af bladets indhold. Det første nummer udkom i sort-hvidt tryk på brunligt genbrugspapir med logoet BioZoom på forsiden i sort/hvid. Forbilledet var? Udseendet signallerede ydmyghed og miljøbevidsthed. Det lignede mest af alt et skoleblad. Det var jo et medlemsblad. Bladet blev trykt på trykkeriet TjepTryk, senere Sandager tryk, som lå i Kigkurren i Københavns sydvestkvarter. De har siden trykt alle 40 numre.

Samtidig med udgivelsen af BioZoom besluttede Bestyrelsen at åbne et website for Biokemisk Forening. Igen trådte Arnold Gammeltoft hjælpende til og designede www.biokemi.org. Siden har han været web-master. Fra den anden årgang i 1999 udkom BioZoom nu også i en elektronisk open-access udgave. Nye numre blev lagt på nettet efter udgivelsen og ældre numre gemt i et arkiv på domænet. Det viste sig at få stor betydning for BioZoom’s udbredelse og anerkendelse.

Samtidig havde to Ph.D. studerende Larry Page and Sergey Brin på Stanford Universitet udviklet en søgemaskine, som vurderede betydningen af et website ved at analysere forbindelser mellem websites i stedet for at måle det antal gange et søgeord optrådte på en webside. Deres søgemaskine fik kælenavnet “BackRub” fordi systemet bestemte “backlinks” dvs. indgående links til et website eller webside for at vurdere et site’s betydning. Larry Page og Sergey Brin var overbeviste om at websider med de fleste links fra andre vigtige websider måtte være de vigtigste sider i forbindelse med den aktuelle søgning. Domænet google.com blev registeret d. 14. september 1997 og selskabet Google Inc. blev grundlagt d. 7. september 1998.

Biokemisk Forenings og BioZoom’s domæne biokemi.org blev hurtigt en af Google’s kæledægger. Søgning med søgeord, som optrådte i BioZoom’s artikler resulterede ofte i at artiklen i BioZoom optrådte blandt de 10 første resultater af søgningen. Prøv at søge på danske sider med: RNAi, Fremtidsprisen 2006, Honningbiens genom, Naturvidenskabernes kanon, Kreationisme, Siden sidst, Teoteknologi, osv. BioZoom blev et åbent arkiv for alle interesserede i biokemi, bioteknologi, bioetik, og forskningspolitik. Forfattere af artikler i BioZoom blev kontaktet af interesserede, som havde læst artiklen på nettet. Hermed fik den elektroniske udgave mere almen betydning, mens den trykte udgave havde større betydning for biokemikere på universiteter og virksomheder.

BioZoom udviklede sig hurtigt fra skoleblad til tidsskrift. Allerede fra det 2. nummer i 1998 var forsiden på glittet papir, indholdet på hvide blegede sider, men trykket stadig sort-hvidt af økonomiske grunde. Femårs jubilæet i 2003 blev fejret med nyt layout og nyt design af bladet udført af Arnold Gammeltoft. En bedre økonomi gjorde det muligt at trykke bladet i fire farver. En udgivelse, som tiltrak flere annoncører. BioZoom er taknemlig for den tillid de faste annoncører har vist os gennem årene: Holm & Halby, Ramcon, BDBioscience, DanDiag pipetter, Scientific Imaging Scandinavia, Invitrogen, Exiqon, Reaction Lab, Biotech IgG, Roche, Millipore, Eppendorf Nordic, VWR, og Radiometer.

BioZoom’s primære redaktionelle mål var at være et forum for synspunkter og debat inden for biokemi i bred forstand, men bladet henvendte sig også til lægfolk med interesse for den bioteknologiske udvikling og dens samfundsmæssige konsekvenser. Der var ikke brug for endnu et fagblad for biokemikere, men oversigtsartikler om videnskabelige og faglige emner inden for biokemi og molekylær biologi sneg sig dog ind i bladet. Redaktionen af BioZoom havde ansvaret for indholdet af bladet. Den var bredt sammensat med medlemmer fra universiteter, sektorforskning, og bioteknologiske virksomheder. Vi holdt fire redaktionsmøder om året, hvor ideer til artikler og temaer for fire numre af BioZoom blev fyret af, vendt og drejet, og sat i værk. Redaktionsmøderne blev holdt i Sofastuen på Panum Instituttet under Per Kirkeby’s seks store, evige, majestætiske og uudgrundelige kulraderinger. Her var scenen sat til åndfuldhed, inspiration og ideer. BioZoom er taknemlig for det store arbejde skiftende medlemmer af redaktionen har udført gennem årene. To holdt ud i 10 år sammen med mig: Jens Høiriis Nielsen og Olaf Nielsen.

Første årgang af BioZoom indeholdt en særlig sektion: ”Students corner”, som rettede sig mod kandidat- og Ph.D.-studerende og andre grupper i biotekmiljøet, der havde lyst til at læse med. Artiklerne blev skrevet af studerende og fra 2001 fik Students corner sin egen redaktion med Jacob Hald og Claus Haase, som i 2006 blev afløst af Sofie Boeck og Louise Winkel Gaarn. BioZoom ville hermed understrege, at det også et blad for den unge generation af biokemikere og molekylærbiologer.

I 2000 markerede BioZoom det nye århundrede og millenium med en artikelserie om fremtrædende, danske biokemikere i det 20. århundrede. I Danmark har biokemien haft en central plads indenfor naturvidenskab, medicin og bioteknologi. Den frugtbare udvikling skyldes indsatsen af en række fremragende forskere og videnskabelige personligheder, som har bidraget med store opdagelser og betydningsfuld forskning. Det drejer sig bl.a. om August Krogh, Einar Lundsgaard, Herman Kalckar, Henrik Dam, Fritz Schönheyder, Jørgen Lehmann, Kaj Linderstrøm-Lang, Hans Klenow, Erik Zeuthen, Hans Henrik Ussing, Jens Christian Skou, Ole Maaløe, og Niels Kaj Jerne. I de følgende år bragte serien mere end 20 artikler om disse forskere med biografiske oplysninger og beskrivelse af deres videnskabelige indsats. Artiklerne blev skrevet af forskere, som havde personligt eller historisk kendskab til de fremtrædende danske biokemikere. Serien nærmer sig sin afslutning og vil herefter blive udgivet i bogform på dansk og oversat til engelsk.

Den molekylærbiologiske revolution inden for naturvidenskaben i de sidste 25 år af det 20. århundrede førte til opstarten af en række nye bioteknologiske virksomheder først i USA og senere i Danmark. I en artikelserie bragte BioZoom artikler med præsentation af en række af virksomhederne. Det var en naturlig udvikling, at Biokemisk Forenings medlemsblad også blev et talerør for den bioteknologiske industri. Mange biokemikere søgte fra stillinger på de magre universiteter eller fede veletablerede industrier over i de små start-op virksomheder, hvor arbejdsmiljøet var præget af optimisme, innovation, entusiasme og chancer. BioZoom føjede bioteknologien til sit emneområde udover biokemien og molekylærbiologien. Dansk Bioteknologisk Forum fik en fast sektion i hvert nummer. I 2006 blev BioZoom også medlemsblad for det nyoprettede Dansk Bioteknologisk Selskab i Ingeniørforeningen.

I 2002 så en ny sektion i BioZoom: ”Siden sidst” dagens lys. Siden sidst indeholdt en oversigt over de bedste danske videnskabelige artikler inden for molekylærbiologi, biokemi og cellebiologi publiceret i løbet af de sidste 3 måneder mellem to udgivelser af Biozoom. Redaktører af Siden sidst var Peter Brodersen og Kresten Lindorff-Larsen, som indsamlede og resumerede artiklerne. Indsamlingen byggede på to simple regler: artiklerne var publiceret i relevante tidsskrifter med Impact Factor over 10, og hoveddelen af arbejdet var udført i Danmark. Målet var at præsentere god dansk forskning på en spændende og appetitlig måde, og dermed give fagligt input inden for områder, man normalt ikke følger tæt. Siden sidst kunne også bruges som en vejviser for studerende på vej til at vælge laboratorium for specialet eller Ph.D. studium. Indsamlingen af artikler foregik manuelt ved at løbe indholdsfortegnelserne i de udvalgte tidsskrifter med impact factor >10 igennem for at finde de ”danske” artikler, hvor den første og sidste forfatter arbejder i Danmark. Siden sidst blev hermed en oversigt over excellens i dansk molekylærbiologisk forskning.

Udover de faste artikelserier har BioZoom publiceret en række temanumre igennem sine 10 år. Ialt 14 temanumre indeholdt flere artikler samlet om et emne. Emnerne falder i to grupper: dels biokemiske og bioteknologiske emner: bioteknologi, stamceller, bioinformatik, jordbrugsforskning, biodiversitet, kost og sundhed, og livets opståen, dels forskningspolitiske emner: kvinder og forskning, eliteforskning, det nye Biocenter i København, videnskabsformidling, bibliometri, kreationisme, og naturvidenskabelig kanon.

BioZoom’s redaktion har valgt at fejre 10 års fødselsdagen med et jubilæumsnummer, som indeholder 12 af de mest besøgte artikler på www.biokemi.org. Hermed vil vi takke alle forfatterne og anerkende deres værdifulde bidrag til BioZoom’s succes. Hitlisten med 50 artikler, som er besøgt hyppigst på BioZoom’s webside viser flere interessante forhold. Den absolutte topscorer er en tegning af en matematik professor i Jyllandsposten d. 4.9.2000 gengivet i artiklen: ”Danske avisers fremstilling af danske naturvidenskabsmænd” af Anita Kildebæk Nielsen, Peter C. Kjærgaard og Henrik Knudsen i BioZoom 2004, nr. 2. Det har dog ikke noget med biokemi eller BioZoom at gøre. Det samme gælder min leder om ”11. september, 2001”. Artiklen om ”Anthrax i biologisk krigsførelse” af Gert Bolander Jensen i BioZoom 2001, nr. 2 var længe et top hit blandt BioZoom’s artikler i arkivet på www.biokemi.org. Årsagen var den biologiske terror med breve indeholdende de livsfarlige anthrax bakterier, som blev sendt til medlemmer af den amerikanske regering og kongres i 2001.

Bortset fra disse politiske begivenheder er artiklerne med fagligt indhold om biokemi, bioteknologi, og molekylær biologi blandt de mest populære. Mere end 50.000 læsere har fundet frem til de mest populære artikler i BioZoom. Især er artikler om fødevarer, arbejdsmiljø og allergi meget læste. Det viser at brugerne af World Wide Web i deres søgen efter viden og oplysninger finder frem til BioZoom. Det er meget opmuntrende at fem biografier om fremtrædende danske biokemikere har fundet så mange læsere på nettet. Derimod er de forskningspolitiske emner med enkelte undtagelser ikke blandt topscorerne. Flere forfattere af artikler i BioZoom har fortalt, at de er kontaktet af læsere og journalister, som har læst artiklen på www.biokemi.org og søger uddybende informationer. Det understreger at BioZoom er blevet et vigtigt element i videnskabsformidlingen.

Efter 10 år har BioZoom fundet sin plads blandt de naturvidenskabelige tidsskrifter, som udgives i Danmark. BioZoom er veletableret som medlemsblad for Biokemisk Forening og Dansk Bioteknologisk Selskab. Bladet udsendes fire gange årligt til 1700 medlemmer. Den elektroniske udgave af BioZoom på Biokemisk Forenings website læses af flere tusinde besøgende. Medlemmer og læsere er glade for BioZoom. Annoncørerne viser interesse for BioZoom. Redaktionen er aktiv og ung. Fremtiden tegner lyst.