Eliteuniversiteter i Danmark?

Publiceret Oktober 2006

De fleste Nobelpriser går til amerikanske forskere. De amerikanske universiteter er verdens bedste, mens de europæiske halter håbløst bagud. Universitetsforskningen i Europa mangler excellens. Eliteuniversiteter er vejen frem. Og Tyskland har allerede taget de første skridt. Er vi klar i Danmark?

Hvert år i den første uge af oktober venter vi med spænding på offentliggørelsen af årets tre Nobelpriser i medicin, fysik og kemi. Det er en festlig uge med billeder af overraskede og glade forskere, omtale i nyhedsmedierne, kommentarer fra andre forskere og analyser i fagtidsskrifter. I mere end 100 år er Nobelprisen uddelt til forskere, som har bidraget med banebrydende opdagelser inden for natur- og lægevidenskab. Læs mere på http://nobelprize.org/.

Siden prisen uddeltes for første gang i 1901 er amerikanske forskere løbet med hovedparten af priserne. I 2006 delte fem amerikanere de tre Nobelpriser ved prisoverrækkelsen d. 10. december. Nobelpriserne er et af kendemærkerne for amerikansk forsknings førende position i verden. De bedste amerikanske universiteter er åbenlyst stolte af deres mange Nobelpristagere og skilter med det på deres hjemmesider.

Samtidig med denne store begivenhed bliver ranglisten over verdens 200 bedste universiteter offentliggjort i ”The Times Higher Education Supplement” i England. Selvom det kun er den tredje udgave af ranglisten har offentliggørelsen allerede tiltrukket sig mediernes opmærksomhed. Se ranglisten på http://www.thes.co.uk/worldrankings/. Shanghai Jiao Tong University i Kina udarbejder en tilsvarende rangliste over verdens bedste universiteter, som offentliggøres på http://ed.sjtu.edu.cn/ranking.htm. De to ranglister bygger på forskellige metoder, men resultatet er stort set det samme. Ranglisterne bekræfter at de amerikanske universiteter er blandt de førende i verden. Blandt de 10 bedste universiteter i verden er 8 amerikanske og blandt de 100 bedste er over en tredjedel amerikanske.

Et af de bedste amerikanske universiteter er Stanford Universitet i Californien. Hvordan tiltrækker Stanford de bedste studerende og forskere? For det første er undervisningen af højeste kvalitet. De studerende møder engagerede forskere, får personlig kontakt, faglige udfordringer, og intensive kurser. Der er kun få studerende til hver lærer. For det andet udføres forskning af højeste kvalitet. Kun de bedste forskere ansættes som professorer. Forskerne får økonomisk støtte så de kan ansætte de bedste yngre forskere. Alle forskere arbejder 60-80 timer om ugen. For det tredje er Stanford Universitet en selvejende institution, som har opbygget en enorm formue gennem private donationer, finansielle investeringer, og patentindtægter. Formuen udgør det økonomiske fundament for at drive undervisning og forskning på højeste niveau.

Bortset fra England med 11 universiteter, Sverige med 4, og Schweiz med 3 blandt de 100 bedste universiteter i verden klarer de europæiske lande sig dårligt på ranglisterne sammenlignet med USA. Tyskland har haft en stor videnskabelig tradition i de sidste 150 år. I dag opnår de tyske universiteter kun en middelmådig plads på ranglisterne med den højeste placering som nr. 45. Nu har den tyske regering besluttet at øge kvaliteten med et ”Excellensinitiativ”, som vil belønne universiteter med særligt overbevisende programmer for forskningssamarbejde og uddannelse af yngre forskere. Kan Danmark lære noget?

D. 13. oktober 2006 blev en mærkedag i tysk universitetshistorie. Resultatet af første runde af Excellensinitiativet blev offentliggjort. Det var en konkurrence blandt de tyske universiteter om at blive udnævnt til Eliteuniversitet. Vinderne var tre sydtyske universiteter, heraf to i München: Ludvig Maximilians Universitet, og Münchens Tekniske Universitet, samt Karlsruhes Tekniske Universitet. De blev præmieret for deres videnskabelige excellens, fremtidige udviklingsplaner, programmer for yngre forskere, og mulighed for at placere sig blandt verdens bedste universiteter. Med udnævnelsen til Eliteuniversitet fulgte en forskningsbevilling på 200 millioner Euro i 5 år til deling mellem de tre vindere. Læs mere i Die Zeit på http://www.zeit.de/2006/43/B-Exzellenzinitiative.

Alle tre universiteter fejrede begivenheden. I Karlsruhe løb studenterne rundt på campus med vejende faner med teksten: ”KIT” (Karlsruher Institut für Technologie). I universitetets festsal skålede professorerne med sekt, dog kun kortvarigt. Efter en time gik de atter tilbage til arbejdet. De der tilhører eliten bliver ikke længe væk fra laboratoriet. Også i München brød jublen ud da resultatet af excellensinitiativet blev kendt. Her blev det fejret med frisktappet fadøl. Rektor for Münchens Tekniske Universitet udtrykte, at målet er at være blandt verdens 25 bedste universiteter om fem år.

Mens man fejrede udnævnelsen af de første tyske Eliteuniversiteter i Karlsruhe og München var der lange ansigter i andre dele af Tyskland. Efter excellenskonkurrencens første runde er det tyske universitetslandskab klarlagt: Østtyskland ligger brak, i nord og vest er der enkelte oaser, syden blomstrer. Der begynder man allerede at drømme om verdenseliten. I Karlsruhe håber man nu, at KIT i fremtiden nævnes i samme åndedrag som MIT, det verdensberømte Massachusetts Institute of Technology i USA.

Udover Eliteuniversiteter konkurrerede de tyske universiteter om to andre satsningsområder i Excellensinitiativet: Forskerskoler og Excellensclustre. Forskerskolerne varetager uddannelsen af forskerstuderende på det højeste videnskabelige niveau. De oprettes på universiteter, som har høj kvalitet af forskningen, et miljø for forskerstuderende, planer for forskerkarrierer, tværfaglighed, og internationale netværk. I den første runde udnævntes 18 Forskerskoler, som skal dele 125 millioner Euro i de næste 5 år.

Excellensclustre er forskningscentre, som satser på udvalgte områder og laver forskning af høj kvalitet. Excellensclustre skal præstere originalitet og sammenhæng i forskningen, betydning af forskningen i fremtiden, anvendelse af resultater i praksis, international synlighed, og tiltrækning af yngre forskere. I den første runde udnævntes 17 Excellensclustre, som skal dele 500 millioner Euro i de næste 5 år.

Excellensinitiativet udsprang af en ide om et eliteuniversitet, som daværende kansler Gerhard Schröder og det tyske socialdemokrati, SPD bragte i spil i 2004. Konfronteret med de tyske universiteters middelmådige placering i internationale ranglister udtalte Schröder at Tyskland skal have sit Harvard Universitet. Baggrunden for forslaget var en erkendelse af at den tyske førerposition inden for forskning og højteknologi er på retur. I dag er der en nettoimport af højteknologi, og antallet af forskere er lavt i forhold til de andre store industrilande. Schröder udtalte, at innovation og uddannelse er kernen i fremtidens vækststrategi, og han fik fuld opbakning til sine planer om eliteuniversiteter fra erhvervslivet: ”De tyske universiteter er gode, men vi mangler et fyrtårn”. Gerhard Schröder præciserede, at det ikke bliver tale om at oprette et helt nyt universitet, men et udvalg på ca. 10 tyske universiteter skal inden 2010 kunne hævde sig i konkurrencen med amerikanske og schweiziske universiteter (Hugo Gaarden, Børsen d. 8.1.2004).

Universitetslærere, studerende og venstrefløjen rasede mod forslaget. ”Umuligt, svindel og bluff, for dyrt, for tidskrævende, eliteskoler er ikke løsningen på Tysklands uddannelses- og forskningsproblemer”, hævdede det blandede kor af protester. I Tyskland fejrer man helte fra sport, nærings- og kulturliv. En intellektuel elite, derimod, er der ingen som ønsker at uddanne eller fremelske. Med sit forslag om ”et tysk Harvard” angreb Schröder et tabu i det socialdemokratiske konsensus- og lighedsorienterede Tyskland, hvor der er stor modstand mod private skoler, privat betaling og barske adgangsbetingelser. Han forsøgte at dæmpe stormen omkring eliteuniversiteterne: ”Jeg har ingen problemer med begrebet, fordi det her drejer sig om præstation og ikke social baggrund”, sagde Schrøder, som selv har kæmpet sig op fra små kår. Han lovede at pengene til eliteprojektet ikke skal tages fra andre universiteter, men skaffes af staten.

Herefter besluttede den tyske regering at iværksætte Excellensinitiativet. Målet er at fremme eliteforskningen, hæve kvaliteten af universiteterne i Tyskland, styrke Tysklands forskningsposition, forbedre den internationale konkurrenceevne, og gøre eliten i universitetsforskningen synlig. En kommission med medlemmer dels fra det tyske Videnskabsråd (Wissenschafstrat), som er regeringens rådgiver i forskningspolitik, dels fra det tyske Forskningsråd (Deutsche Forschungsgemeinschaft), som bevilliger forskningsmidler, fik til opgave at udarbejde Excellensinitiativet. Formand for kommissionen var Professor Ernst-Ludwig Winnacker, Præsident for det tyske Forskningsråd. Læs mere på http://www.wissenschaftsrat.de/

I juni 2005 blev første runde af Excellensinitiativet sat i gang med indkaldelse af ansøgninger fra alle tyske universiteter. Tyve udvalg med tyske og udenlandske eksperter gennemgik mere end 300 ansøgninger og resultatet forelå d. 13. oktober, 2006 med udnævnelsen af 3 Eliteuniversiteter, 17 Excellensclustre og 18 Forskerskoler. Anden runde af Excellensinitiativet blev indledt i juni 2006. I denne omgang konkurrerer 35 universiteter om udnævnelse af yderligere 5 Eliteuniversiteter, 15 Excellensclustre, og 20 Forskerskoler. Resultatet foreligger i oktober 2007. I alt er der bevilliget 1,9 milliarder Euro i de næste 5 år til Excellensinitiativet.

Hvorfor har Danmark ikke eliteuniversiteter i dag? Tredive års universitetspolitik med ministeriel rammestyring, taxameterordning, snæversynet fagforeningspolitik, styrelseslov, pseudodemokrati, og oprettelse af nye universiteter har sænket dansk forsknings niveau. Satsning på kvantitet og bredde i stedet for kvalitet og elite betyder at dansk forskning i dag savner excellence. En illustration heraf er, at dansk forskning kun har modtaget to Nobel priser i de sidste 25 år ud af i alt 9 priser i Nobelprisens 100-årige historie. For den sidste pris vedkommende, blev den banebrydende opdagelse gjort for 40 år siden i Aarhus af Jens Christian Skou.

Den faldende kvalitet af dansk forskning er sløret af udvidelsen af universiteterne med et stort antal forskere. Danmark ligger på en femteplads i internationale statistikker, når det gælder kvantiteten af forskningen. Antallet af videnskabelige artikler er højt i Danmark i forhold til indbyggertal og BNP. Imidlertid klarer dansk forskning sig ikke godt nok i de internationale undersøgelser af forskningens kvalitet og videnskabelig excellence, hvor vi har en middelmådig placering. I forhold til Harvard Universitet, som er nr. 1 med en score på 100, opnår Københavns Universitet en placering som nr. 54 (score på 45), mens Aarhus Universitet er nr. 126 (score på 34), og Danmarks Tekniske Universitet nr. 194 (score på 29). Der er trængsel blandt de middelmådige universiteter i verden. De danske universiteter hører ikke til eliten. Den danske regering og forskningsrådene bør nu følge efter Tyskland med et Excellensinitiativ for at fremme eliteforskningen i Danmark.

Lederen er tidligere offentliggjort som klumme på DR2’s Viden Om. http://dr.dk/DR2/VidenOm/index.htm