Ingen gavnlige virkninger af tilskud med antioxidanter

Publiceret Juli 2006

Ifølge Motions- og Ernæringsrådets nyeste rapport er der ikke videnskabeligt belæg for, at tilskud af antioxidanter reducerer risikoen for sygdomme. Samtidig frarådes danskerne at indtage store doser E-vitamin og beta-karoten.

Man hører ofte teorier om, at tilskud af antioxidanter kan reducere risikoen for livsstilssygdomme, og af denne grund indtager mange mennesker antioxidanttilskud. 

Der har dog længe manglet viden om, hvorvidt der faktisk opnås gavnlige effekter af et højt indtag af antioxidanter. Imidlertid er der i de seneste 10 år udført store undersøgelser med mennesker med det formål at undersøge virkningerne af antioxidanter i forhold til udviklingen af sygdomme. Ligeledes er der udført store undersøgelser af effekten af et højt indtag af frugt og grønt. Motions- og Ernæringsrådet har derfor i sin nyeste rapport ”Antioxidanter og helbred” vurderet, om der er videnskabeligt belæg for at anbefale at øge indtaget af antioxidanter (1). 

I rapporten beskrives sammenhængen mellem indtagelse af antioxidanter og udviklingen af kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme og demens samt behovet for tilskud af antioxidanter ved fysisk aktivitet. 

Hvad er antioxidanter?

Kroppen får sin energi fra forbrænding (oxidation) af kostens fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Oxidationen sker gradvist, og energien fra processerne frigives til fysisk aktivitet, til opbygning og fornyelse af væv og organer og som varme. I disse nøje regulerede oxidationsprocesser indgår aktiverede former af oxygen og frie radikaler. Frie radikaler er molekyler med uparrede elektroner, som kan gøre skade på kroppens celler. 

Oxidation af umættede fedtstoffer
Figur 1: Oxidation af umættede fedtstoffer (LH; H er et hydrogenatom og L er forkortelse af resten af lipidet) kræver aktivering af ilt (O2). Lys kan aktivere ilt, hvorved der dannes singlet-oxygen (1O2), der direkte danner lipidhydroperoxider (LOOH). Enzymer og metalioner som jern (M2+ = Fe2+) kan omdanne ilt til radikaler, der angriber de umættede og sårbare kulstofkæder i fedtstofferne. Herved igangsættes autooxidation, en kædeproces af radikaler med lipidradikaler (L·) og lipidperoxylradikaler (LOO·) som intermediære, hvor antioxidanterne virker bremsende ved at indfange og deaktivere de aggressive radikaler (markeret med = i figuren). Hvis antioxidanterne mangler eller opbruges, løber oxidationen videre.

Kroppen kan håndtere aktiverede oxygenforbindelser og frie radikaler, fordi antioxidative beskyttelsesmekanismer kan bryde de skadelige kædeprocesser, som vist i figur 1. Kædebrydende antioxidanter afgiver hydrogenatomer eller elektroner til frie radikaler, og antioxidative enzymer omdanner aktiverede oxygenformer til mindre reaktive stoffer. Den klassiske definition på antioxidanter er: ”Stoffer, der i ringe mængde er i stand til at forhindre eller i høj grad begrænse oxidation af let-oxiderbart materiale som fedt”.

En række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme, øjensygdomme og forskellige former for demens menes at opstå bl.a. som følge af forøgede koncentrationer af aktiverede oxygenforbindelser og frie radikaler. Behovet for beskyttelse mod frie radikaler har derfor ledt til den besnærende teori, at et højt indtag af antioxidanter i kosten eller som kosttilskud beskytter kroppen mod disse sygdomme. 

Antioxidanter i kosten

Antioxidanter deles i to grupper. Den ene gruppe kaldes vitaminantioxidanter, mens den anden gruppe kaldes ikke-vitaminantioxidanter. 

Vitaminantioxidanterne inkluderer C-vitamin og E-vitamin. C-vitamin er opløseligt i vand og findes vidt udbredt i frugt og i grøntsager med citroner og peberfrugter som særligt righoldige. E-vitamin er opløseligt i fedt og findes især i kornprodukter, nødder og planteolier. 

Den anden gruppe af antioxidanter er ikke vitaminer. Disse stoffer har potentiale som antioxidanter, idet de fungerer som antioxidanter i de planter, som de stammer fra. Ikke-vitaminantioxidanterne inkluderer plantefenoler og karotenoider, som begge er overordnede betegnelser for en række stoffer i frugt og grønt (se tabel 1). Plantefenolerne er opløselige i vand, mens karotenoiderne er opløselige i fedt. 

 

Forekomst

Vitaminantioxidanter:

 
  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • Frugt og grønt
  • Nødder, planteolie og kornprodukter

Ikke-vitaminantioxidanter:

 

Plantefenoler:

  • Flavonoider
  • Catechiner
  • Antocyaniner

 

  • Frugt og grønt
  • Grøn te
  • Frugt og grønt

Karotenoider:

  • Beta-karoten
  • Astaxanthin
  • Zeaxathin
  • Lutein
  • Lycopen

 

  • Gulerødder
  • Laks og krebsdyr
  • Majs
  • Bladgrønt, mælk, ost og æg
  • Tomater
  • Fisk, skaldyr og indmad
Selen  

Tabel 1. Oversigt over de to typer af antioxidanter og forekomst i fødevarer

Plantefenoler findes overalt i planteriget. Grøn te er særlig rig på plantefenoler, og karotenoider giver tomater og gulerødder farver. 

Det er endnu tvivlsomt, hvorvidt ikke-vitaminantioxidanterne også fungerer som antioxidanter hos mennesket. Plantefenoler og karotenoider har dog været tillagt sundhedsfremmende virkninger, og det har været foreslået, at de positive effekter skyldes, at de er antioxidanter.

Derudover betragtes mineralet selen som en ikke-vitaminantioxidant, idet det indgår i antioxidative enzymer, som bortskaffer aktiverede oxygenformer. Selen findes i fisk, skaldyr og indmad. 

Blandt antioxidanter har Danmark kun officielle anbefalinger for vitaminantioxidanterne C- og E-vitamin samt for mineralet selen. Danskernes gennemsnitsindtag af antioxidanterne ligger relativt tæt på de anbefalede indtag (se tabel 2).

 

Anbefalinger (NNR)

Gennemsnitsbehov

Gennemsnitsindtag

 

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

E-vitamin 

(mg/dag)

8

10

5

6

6,7

7,6

C-vitamin  

(mg/dag)

75

75

50

60

101

108

Selen 

(μg/dag)

40

50

30

35

33

42

Tabel 2. Daglig anbefaling, gennemsnitsbehov og gennemsnitsindtag i Danmark af vitaminantioxidanter og selen. Kilde: (2,3)

Antioxidanter og sygdomme

Den følgende gennemgang af de forskellige antioxidanters effekt på sygdomme og effekt i forhold til fysisk aktivitet er baseret på rapporten ”Antioxidanter og helbred” (1).

C- vitamin

C-vitamin beskytter vigtige strukturer som membraner, proteiner og DNA. De fleste pattedyr kan selv syntetisere C-vitamin, og derfor er det svært at drage konklusioner fra forsøg med C-vitamin i disse dyr. Mennesket udgør dog, sammen med de øvrige primater og enkelte andre dyr, en undtagelse, idet det ikke selv kan syntetisere C-vitamin, hvorfor tilførsel med kosten er essentiel.

Undersøgelser udført med mennesker, der har fået tilskud af C-vitamin, har vist meget varierende resultater. Generelt ser høje doser C-vitamin dog ikke ud til at forebygge kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft eller at beskytte eller lindre forkølelse.

E-vitamin

E-vitamins egenskaber som antioxidant har givet anledning til hypoteser om mulige gavnlige effekter på immunsystemet og i forhold til forebyggelse af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme, sukkersyge og demenssygdomme.

Dyreforsøg har vist positive effekter af E-vitamintilskud i forhold til sukkersygekomplikationer, kar- og nervekomplikationer, immunsystemet samt i forhold til markører for Alzheimer’s sygdom. Disse effekter har dog ikke kunnet observeres i interventionsstudier med mennesker. Der er således ikke observeret en gavnlig effekt af tilskud af E-vitamin på kræft og hjerte-kar-sygdomme. Endeligt er der fundet modstridende resultater i forhold til demens.

Plantefenoler

Plantefenoler er gode antioxidanter i reagensglasforsøg, men deres virkninger i levende organismer er usikre. Der er udført kostforsøg, som viser, at plantefenoler har antioxidative effekter i kroppen, men hvorvidt disse spiller en rolle for udviklingen af sygdomme er endnu usikkert. Mange plantefenoler optages dårligt i kroppen og udskilles hurtigt. 

I dyreforsøg er der fundet forebyggende virkninger af plantefenoler på kroniske sygdomme, men doserne i disse studier er så høje, at det ikke er muligt at indtage dem gennem en almindelig kost.  

Karotenoider

Karotenoider virker som antioxidanter i planter, hvor de beskytter planterne mod sollys. Det er dog endnu usikkert, om de har en effekt som antioxidanter hos mennesket. 

Dyreforsøg tyder på, at beta-karoten kan virke både forebyggende og fremmende på eksperimentel kræft i dyr. Især ser det ud til, at beta-karoten kan fremme de skadelige virkninger af cigaretrøg på lungerne. Dette er i overensstemmelse med, at store studier med mennesker har fundet øget risiko for lungekræft hos rygere, som fik tilskud af beta-karoten.

Selen

Mineralet selen er nødvendigt som byggesten i antioxidative enzymer, selvom det i sig selv ikke er en antioxidant. Dyreforsøg tyder på, at selentilskud kan beskytte mod kræft, men der er tvivl om, hvorvidt dette skyldes en antioxidativ mekanisme. Studier med mennesker peger på, at selentilskud kan have en beskyttende effekt i forhold til udviklingen af kræft hos personer, som indtager meget lidt selen med kosten. 

Fysisk aktivitet

Ved fysisk belastning dannes frie radikaler i skeletmuskulaturen, og derfor hører man til tider teorier om, at det er nødvendigt at indtage ekstra antioxidanter ved fysisk aktivitet eller træning. Imidlertid findes der i kroppen antioxidative systemer til at neutralisere de frie radikaler, og der er ikke evidens for øget behov for antioxidanter ved regelmæssig aktivitet eller træning.

Spiser man generelt en varieret kost, indtager tilstrækkelig med energi og følger kostrådene, er der således ingen videnskabelig dokumentation for, at man har behov for ekstra tilskud af antioxidanter ved regelmæssig træning.  

Frugt og grønt

Frugt og grønt er rige på antioxidanter, og derfor er effekten af frugt og grønt blevet vurderet i rapporten. I studier med mennesker har man fundet, at et højt indtag af frugt og grønt reducerer blodtrykket og forbedrer koncentrationen af fedtstofferne i blodet. Der er endvidere publiceret en række store studier, hvor man i en udvalgt befolkningsgruppe har registreret indtaget af frugt og grønt og sammenholdt det med udviklingen af sygdomme. Disse studier har generelt vist en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og en række kræftsygdomme hos personer med et relativt højt indtag af frugt og grønt.

Der ser således ud til, at være en gavnlig effekt på en række sygdomme ved et højt indtag af frugt og grønt. Det konkluderes dog i rapporten, at årsagen hertil på nuværende tidspunkt er usikker, og der er ikke et sikkert holdepunkt for, at effekten skyldes antioxidanter. Frugt og grønt indeholder også en række andre gavnlige stoffer, og det er en vigtig konklusion, at frugt og grønt ikke blot kan erstattes af kosttilskud med antioxidanter.

Risici ved høje doser

Studier med mennesker har ved en samlet vurdering vist en øget total dødelighed ved tilskud af E-vitamin og beta-karoten og øget dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungekræft ved tilskud af beta-karoten. Derudover tyder det på, at store doser af E-vitamin øger blødningstiden, hvilket er problematisk i forhold til operation. Samtidig ser E-vitamintilskud ud til at påvirke vigtige leverenzymer, og dette kan spille en rolle i forhold til nedbrydning af lægemidler. Af disse årsager frarådes det at indtage store doser E-vitamin og beta-karoten.

Anbefalinger

  • Det kan ikke anbefales at indtage større doser af vitaminantioxidanterne eller af ikke-vitaminantioxidanterne end det anbefalede daglige indtag.
  • På grund af mulige bivirkninger frarådes indtagelse af kosttilskud med store doser af E-vitamin eller beta-karoten.
  • Kostkomponenter i frugt og grønt ser ud til at nedsætte risikoen for en række sygdomme og det anbefales derfor at indtage øgede mængder af disse.
  • Ved intens træning kombineret med lavt energiindtag er det svært at få dækket behovet for antioxidanter, men der er ikke belæg for at anbefale kosttilskud med større doser end det dagligt anbefalede indtag.

  Kilde: (1)

Konklusion på rapporten

I rapporten konkluderes det, at det ikke kan udelukkes, at et øget selenindtag kan være gavnligt for personer med lavt indtag af selen fra kosten. Derudover er der ikke videnskabeligt belæg for, at et højt indtag af antioxidanterne C-vitamin og E-vitamin i form af kosttilskud nedsætter risikoen for sygdomme. Endvidere synes der ikke at være belæg for, at tilskud af ikke-vitaminantioxidanter, som polyfenoler og karotenoider, kan nedsætte risikoen for sygdom. Endelig frarådes indtagelse af høje doser af E-vitamin og beta-karoten fra kosttilskud. Baggrunden er, at videnskabelige undersøgelser tyder på en række skadelige bivirkninger ved tilskud af høje doser E-vitamin og beta-karoten.

Påstandene om, at det er nødvendigt at spise tilskud af antioxidanter for at reducere risikoen for sygdomme er således ikke videnskabeligt underbygget. I stedet må det anbefales at følge de otte kostråd, hvilket blandt andet indebærer at spise minimum 6 stykker frugt og grønt om dagen, spise en kost, som er varieret og rig på kostfibre samt at motionere dagligt. 

Lignende artikel vil blive bragt i Motions- og Ernæringsrådets Nyhedsbrev nr. 3. 2006.

Referencer

1. Skibsted LH, Dragsted LO, Dyerberg J, Hansen HS, Kiens B, Ovesen L, Tjønneland A. Antioxidanter og helbred. Publ. nr. 1. Søborg: Motions- og Ernæringsrådet, 2006. 

2. Nordic Nutrition Recommendations 2004. 4th edition. Nord 2004;13. København: Nordisk Ministerråd. 2004.

3. Danskernes kostvaner 2000-2002, Hovedresultater. København: Danmarks Fødevareforskning, 2005.