Tema om simple livsytringer

Publiceret Juli 2006

I tre artikler forsøger vi at indkredse et lille forskningsområde, der beskæftiger sig med nogle af de største spørgsmål. Det drejer sig om naturvidenskabeligt baserede forsøg på at karakterisere simple livsprocesser og på at forstå, hvordan livet som vi kender det, kan være opstået. Der er mange forskningsgrupper i Danmark der beskæftiger sig med disse spørgsmål, men de er spredt på forskellige klassiske discipliner som matematik, fysik, kemi, geologi og biologi.

I den første artikel skriver astrofysikeren Axel Brandenburg og hans kolleger om homochiralitet. Udgangspunktet er, at man i biologien kun finder den ene af to spejlbillede-isomere former af biomolekyler som aminosyrer og kulhydrater. Der beskrives en model for, hvordan denne asymmetri kan være opstået ud fra et symmetrisk udgangspunkt.

I den anden artikel beskriver biologen Henrik Nielsen den veletablerede hypotese om eksistensen af en RNA Verden, der gik forud for cellulært liv baseret på DNA og proteiner. Den grundlæggende observation er, at RNA er det eneste af makromolekylerne, der både kan bære genetisk information og katalysere en bred vifte af kemiske processer.

Endelig skriver matematikeren Steen Rasmussen og kolleger om arbejdet med at konstruere en protocelle. Arbejdet er en del af EU-projektet PACE (Programmable Artificial Cell Evolution) og denne del går ud på at kombinere genetisk information, stofskifte og en container i reagensglasset i en form, der gør det muligt for systemet at undergå evolution. 

Fælles for de tre artikler er, at de beskæftiger sig med problemstillinger, hvor der ikke findes et facit i den forstand, at der kan findes bevis for, hvordan de historiske begivenheder i udviklingshistorien rent faktisk fandt sted. I denne forskning opnås indsigt i naturen ved rekonstruktion og derigennem påvisning af mulige udviklingsveje.