Fødevarer og energi

Publiceret April 2006

I 1957 blev Fællesmarkedet oprettet bl.a. for at sikre medlemslandenes fødevareforsyning. Ved at tilskynde landmænd til at producere mere var succesen hurtig i hus og det i en udstrækning, så vi i begyndelsen af firserne fik vinsøer og smør- og kødbjerge. Den europæiske fødevareforsyning var sikret i rigt mål.

I dag er det ikke fødevareforsyningen der står øverst på EU ønskeliste. Det er energiforsyningssikkerhed. Vi har oplevet, hvor følsom EU er overfor hvem, der skruer op og ned for gashanerne. EU er også afhængig af olie fra Mellemøsten, hvor den vestlige kultur forsøger at udbrede universelle europæiske menneskerettigheder og egne moralske forestillinger, der har bragt visse legemsvæsker i kog. Vestens riger og lande er ikke voldsomt populære i Mellemøsten. Vores forsyningssikkerhed med energi/olie er i fare.

EU har allerede gjort noget ved at lave en målsætning om, at i 2005 skulle 2 % af brændstoffet til vores biler være biologisk, f.eks. rapsolie og bioethanol. I 2010 skal procenten være på 5,75 %. I det fremskridtsorienterede Danmark har målsætningen være 0 %, måske fordi vi er det eneste land i EU som ikke er afhængig af olieimport i øjeblikket. For ikke at melde os helt ud af klubben er vores ambitionsniveau dog nu oppe på en målsætning på 0,1 %.

Det korte og det lange i denne lille historie er, at vi skal selv producere det meste af vores energi og gerne samtidig sænke forureningen med kuldioxid. Transportsektoren forurening med kuldioxid vokser stadig, mens udledningen af kuldioxid falder i andre sektorer. Så hvis vi skal standse kuldioxidudslippet er det bilerne vi skal have fingre i. Vi kan slå to fluer med et smæk ved at øge vores egen energiproduktion, og sænke kuldioxidudslippet ved at udskifte noget af dieselolien og benzinen med rapsolie og bioethanol fra korn og sukkerroer. Biobrændstof er kuldioxidneutral, fordi planterne har brugt mere kuldioxid til at producere energi i form af f.eks. sukker end der bliv frigivet ved at brænde det af i bilerne.

Her kan landbruget virkelig komme på banen. En del af de gængse danske afgrøder eller blandinger heraf egner sig fortrinlig til at producere bioethanol. Sukkerroer producere lige så meget sukker på 6 måneder som sukkerrør gør på 12 måneder. Vi skal drosle ned for den hjemlige sukkerproduktion, fordi den ikke kan konkurrere med ulandendes rørsukker, ikke på grund af udbytter, men på grund af omkostninger. Vi kunne ændre dyrkningen af sukkerroer så vi kan øge udbyttet af råsukker og derefter bruge det i produktionen af bioethanol. Hvis politikerne vil lempe på afgifterne.

Offentliggjort on-line på DR Videnskab+ IT i Klummen d. 29.5.2006 på http://www.dr.dk/Videnskab/Forside.htm Gengivet efter aftale.