Færdig som kandidat – og hva’ så?

Publiceret Oktober 2005

Mange studerende indenfor biologi og biokemi oplever, at de ved specialets afslutning godt lige kunne have brugt lidt længere tid. F.eks. til at færdiggøre det næste forsøg (som jo selvfølgelig er det forsøg som gør ens arbejde fuldendt…..), eller måske til at skrive resultaterne sammen til en artikel. Andre studerende vil gerne lave en Ph.D. men har måske brug for tid til at ansøge om et stipendium. Sådanne ”mellem-perioder” mellem speciale og Ph.D. kan ofte være problematiske, fordi den studerende ikke kan få SU, og det er ikke sikkert at ens vejleder/arbejdsgiver har mulighed for at betale løn.

Der findes imidlertid en løsning, som måske kan være interessant – nemlig det såkaldte ”Projekt Springbræt”. Students Corner har talt med en studerende, som har erfaring med ”Projekt Springbræt”, og disse erfaringer er beskrevet nedenfor.

Projekt Springbræt

Skrevet af en studerende som selv har været på ordningen.

Projektet er tænkt som ”et springbræt” for nyuddannede akademikere til at opnå ansættelse primært i den private sektor. Målet er at den nyuddannede, via et løntilskudsjob, opnår erhvervserfaring og får nye kompetencer, således at løntilskudsjobbet kan erstattes af almindelig ansættelse. Ved ansættelse i den offentlige sektor svarer lønnen til den individuelle dagpengesats, dvs. dimittend-sats hvis man er nyudannet. Derudover får man feriepenge, pension og ATP. I en privat virksomhed får man løn ifølge overenskomsten, dog får virksomheden tilskud til ens løn. Ansættelsen skal godkendes af AF og man skal forblive tilmeldt AF (http://www.jobnet.dk/sw4394.asp).

Jeg har selv været ansat i en såkaldt Springbrætstilling på Københavns Universitet i 5 måneder, og der er både fordele og ulemper ved en sådan ansættelse.

For det første synes jeg kun, at man skal indvilge i at blive ansat i en springbrætstilling, hvis jobbet direkte forbedrer ens kompetencer og muligheder for at få en regulær ansættelse. Det kunne eksempelvis være til færdiggørelse af specialeprojekt og publicering af resultater. Hvis man alligevel er på dagpenge er ordningen med til at give en erhvervserfaring og man får desuden mulighed for – hvis ansættelsen i løntilskudsjobbet varer mere end 6 måneder – at tage kurser som AF betaler.

Ordningen kan være en god måde at komme i gang på hvis man har været ledig eller hvis ønske-arbejdspladsen ikke har råd til at ansætte en på normale vilkår.

Omvendt må man sige, at det er en billig måde for arbejdsgiveren at få en god arbejdskraft på, men for den ansatte er lønnen dårlig og det kan synes underligt at udføre samme arbejde som kolleger på fuld løn.

Læs evt. mere på flg. links:

http://www.perst.dk/1024/visArtikel.asp?artikelID=13616

http://www.perst.dk/1024/visArtikel.asp?artikelId=13406

Som det ses af ovenstående indlæg, så er det ikke udelukkende en fordel at være ansat på denne måde. Dette bekræftes også af en laboratorie-chef som StudentsCorner har talt med, og som har haft en medarbejder ansat på dette program. Her endte ansættelsen med et andet deltidsjob, og der søges nu om et ph.d. stipendium til den studerende. Men det understreges også her, at man skal se sig for.

Ordningen må derfor ses som en mulig måde at klare overgangen fra speciale til ph.d. på, men det skal understreges at der er faldgruber. Vigtigst af alt skal man som studerende sikre sig, at der er reel mulighed for at blive ansat eller at man ved f.eks. at arbejde et halv år kan forbedre sine chancer for at opnå et ph.d. stipendium.