Akkreditering er vejen frem

Publiceret Oktober 2005

World Economic Forum har kåret Danmark som verdens fjerde mest konkurrencedygtige nation. Det er andet år i træk og skyldes, at Danmark har et godt udgangspunkt i kraft af en veluddannet befolkning, der gør os i stand til at konkurrere internationalt på viden og kompetencer; både på eksportmarkederne og i tiltrækningen af udenlandske investeringer.

Samtidig ved vi, at højtuddannede er afgørende for samfundets vækst og skaber job til andre faggrupper. Vi har i Danmark velfungerende universiteter med engagerede studerende og dygtige videnskabelige medarbejdere, der både forsker og underviser. Globaliseringen stiller imidlertid nye krav om, at flere danskere får en universitetsuddannelse af høj, international kvalitet. Med globaliseringens hurtige fremmarch er uddannelser i verdensklasse afgørende for en fortsat fremdrift i Danmarks vækst og velfærd.

For at bevare vores internationale konkurrenceevne, må vi til stadighed være parat til at se på universitetsuddannelserne i forhold til den globale udfordring. Det har været temaet for Globaliseringsrådets seneste møde.

Målsætningen er klar. Kvaliteten af danske universiteters uddannelser skal være i verdensklasse.

Universitetsuddannelsernes forskningsbasering skal sikres, for det er universiteternes kandidater – fra alle fagområder – der udgør den vigtigste kanal for at få viden og forskning ud til dansk erhvervsliv og det danske samfund i det hele taget.

Uddannelserne skal være relevante for offentlige og private virksomheder og nyuddannede skal hurtigt i beskæftigelse. Vi har et godt udgangspunkt at bygge videre på. Men globaliseringens stigende konkurrence om de dygtigste hoveder stiller det danske samfund og danske universiteter over for nye udfordringer.

Historisk har de danske universiteter bevæget sig fra at være for de få til at være uddannelsesinstitutioner for en større og bredere del af befolkningen. Denne udvikling har været og er fortsat rigtig og nødvendig. Flere skal gennemføre en universitetsuddannelse, og kvaliteten i bredden skal fastholdes. Alt for mange studerende falder fra universiteternes uddannelser. Det betyder spildte muligheder for den enkelte og for samfundet.

Centrale instrumenter er en styrket vejledningsindsats, et løft af undervisningen og bedre tilrettelæggelse af uddannelserne. Samtidig med, at vi løfter bredden, skal vi også gøre noget særligt for eliten, hvis vi skal ruste os til globaliseringens udfordringer. De allerdygtigste studerende skal have mulighed for at udvikle sig til det allerhøjeste niveau. Der er ikke tilstrækkelige tilbud til de dygtigste studerende, og der gøres ikke en systematisk indsats for at opsøge talenterne.

Eliteuddannelser kræver eliteforskning. Danske universiteter skal opbygge internationale elitemiljøer, hvor de studerende møder engagerede forskere af international kaliber i undervisningen. Det gør vi ved at videreudvikle de fremragende og internationalt anerkendte forskningsmiljøer, der allerede eksisterer på vore universiteter. Disse spydspidsmiljøer skal gives særlig gunstige vilkår for at kunne fastholde og videreudvikle deres position i international sammenhæng.

Vi bør give særligt udvalgte danske uddannelses- og forskningsmiljøer mulighed for at udvikle internationale eliteuddannelser, der kan matche de bedste udenlandske universiteter.

Internationale eliteuddannelser på kandidatniveau skal udvikles og gennemføres i et formaliseret samarbejde, for eksempel i internationale uddannelseskonsortier, med deltagelse af mindst et højtestimeret udenlandsk universitet. Der skal sikres en særlig finansiering af uddannelses- og forskningsmiljøer, der skal udvikle eliteuddannelser på højt, internationalt niveau.

En satsning på eliten skal gå hånd i hånd med et generelt løft af de danske bachelor- og kandidatuddannelser. En fremtidssikret uddannelsespolitik skal sikre alle universitetsuddannelsers kvalitet og relevans i en tæt kobling mellem forskning og uddannelse. Det kræver systematisk sikring og ekstern, uafhængig vurdering af alle universitetsuddannelsers kvalitet og relevans for virksomhederne.

Der er i dag ikke tilstrækkelig fokus på evaluering og kvalitetsudvikling af de danske universitetsuddannelser. Mange danske universitetsuddannelser er ikke blevet eksternt evalueret i mange år, og der følges ikke konsekvent op på negative konklusioner.

I en række OECD-lande, f.eks. Tyskland og Holland, er for nylig indført såkaldte akkrediteringssystemer til at sikre uddannelsernes kvalitet og samfundsrelevans. Vi bør i Danmark gennemføre en tilsvarende reform, som sikrer universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans.

Akkreditering betyder, at uddannelserne vurderes ud fra forud fastsatte kriterier, som leder frem til en formel konklusion om, hvorvidt uddannelserne opfylder kriterierne eller ej. Både nye og eksisterende uddannelsers kvalitet og relevans skal vurderes i en akkrediteringsproces.

Akkreditering er en internationalt anerkendt metode. Akkrediteringssystemer kan derfor give de uddannelsessøgende sikkerhed for, at uddannelserne lever op til standarden på det globale uddannelsesmarked.

Denne kvalitetssikring vil samtidig kunne give øget frihed til universiteterne, så nye uddannelser ikke – bortset fra vores autorisationsuddannelser – skal godkendes i Videnskabsministeriet, men automatisk får ret til taxametertilskud, hvis uddannelsen er akkrediteret.

Omvendt bør også de nuværende universitetsuddannelser miste retten til taxametertilskud, hvis de ikke lever op til kriterierne for kvalitet og relevans.

Nøglen til en fremtidssikret uddannelsespolitik, er, at vi ikke satser ensidigt på elite eller på bredde, men at vi skaber rammerne for både elite og bredde på vores universiteter.

Den viden elitemiljøerne generer og får adgang til, skal kanaliseres bredt ud til de danske forsknings- og uddannelsesmiljøer og til samfundet generelt. Svaret på den globale udfordring er, at vi fastholder og styrker universitetsuddannelsernes forskningsbasering ved et samlet kvalitetsløft for både bredde og elite i forskning og i uddannelse.

Tidligere offentliggjort i Weekendavisen den 18. - 24. november 2005. Gengives efter aftale.