Herbert Prisen 2005 – klodernes kamp

Publiceret Juli 2005

Herbert prisen uddeles hvert år i maj af det Naturvidenskabelige og Tekniske Universitet på Syddansk Universitet til studerende, som kan formidle emner indenfor naturvidenskab og teknik til offentligheden. Deltagerne i konkurrencen skal skrive en artikel om et yndlingsemne, som formidles på en måde, så det vækker interesse i den brede offentlighed. Der er tale om populærvidenskabelig formidling og ikke om formidling mellem fagkolleger. Hermed opmuntres de studerende tidligt i karrieren til videnskabsformidling.

Konkurrencen i 2005 startede med en inspirationsdag om formidling, hvor videnskabsjournalist Lone Frank fra Weekendavisen, geofysiker/meteorolog Charlotte Autzen fra TV 2 vejret og lektor i journalistik Lise Lyngbye holdt oplæg. Undervejs i skriveprocessen fik deltagerne tilbud om professionel coaching af journaliststuderende.

Herbert prisen går til en ung studerende, der er i stand til at formidle naturvidenskabelig forskning og begejstre læserne. I Students Corner i BioZoom er vi glade for at præsentere de tre vinderartikler i 2005. Hermed sætter vi endnu en gang fokus på videnskabsformidling, et højaktuelt emne. 

Prisen er opkaldt efter Herbert G. Wells (1866-1946), som var en af grundlæggerne af science fiction-genren sammen med Jules Verne. Wells var bidt af teknik og naturvidenskab og dette fornemmes i hans bøger, der af mange betegnes som videnskabelige eventyr. Wells var ikke videnskabsmand, men inden han blev forfatter, opnåede han en bachelorgrad i biologi.

Hans mest kendte værker er Tidsmaskinen (1895), en af de første moderne science fiction romaner, Den usynlige mand (1897), og Klodernes kamp (1898). Wells skrev over 100 bøger, hvoraf omkring 50 var noveller. Han skrev om naturvidenskabelige emner, der 100 år senere viste sig at være tæt på virkeligheden. Herbert G. Wells fangede mange læsere med sine velskrevne romaner og noveller ved at formidle science fiction fantastisk godt. Wells romaner er blevet filmatiseret mange gange, og i sommeren 2005 kunne en helt ny filmversion af Klodernes kamp ses i biograferne. Filmen har Tom Cruise i hovedrollen og er instrueret af Steven Spielberg.

Klodernes Kamp har skabt radiohistorie ved at udløse en af de mest omfattende vildførelser af lytterne. Aftenen før Halloween, 30. oktober, 1938 åbnede millioner af amerikanere for et populært radioprogram, som bragte teaterstykker iscenesat og ofte spillet af Orson Welles. Forestillingen var en dramatisering af romanen Klodernes Kamp om Marsboernes invasion af jorden. I bearbejdelsen for radio lavede Orson Welles en vigtig ændring: i hans iscenesættelse blev stykket opført, så det lød som en nyhedsudsendelse om en invasion fra Mars, en teknik, som formodentlig skulle styrke den dramatiske virkning. Det virkede!

I løbet af opførelsen blev musikken afbrudt flere gange med falske nyhedsindslag, at en stor brændende genstand var landet på en gård i New Jersey. Lytterne sad på kanten af stolesædet og hørte skuespillere spille nyhedsoplæsere og embedsmænd, som beskrev landingen af en invasionsstyrke fra Mars og ødelæggelsen af USA. Reportere fortalte livagtigt om fremmede væsner fra Mars, som trængte ud af luftskibet. På trods af indslag om, at det hele var radioteater, begyndte lytterne at pakke ejendele, forlade deres hjem, lade våben, søge tilflugt i kældre og beskytte sig mod giftgasser med fugtige håndklæder viklet om hovedet. Nyheden om panikken (bragt af ægte nyhedsudsendelser) førte til en national skandale med krav om regeringsindgreb mod radioen for at hindre gentagelser.