Ulla Tørnæs, Charles Darwin og naturvidenskab i det Herrens år 2005

Publiceret Juli 2005

Ulla Tørnæs har den 15. december 2004 fremsat et lovforslag, der skærper kravene til de frie grundskoler. Med udskrivelse af valg er forslaget bortfaldet. Men det kan jo blive genfremsat, og måske er det godt, at der er blevet ekstra tid til at tænke sig om.

Èt punkt i bemærkningerne til lovforslaget er særlig interessant. Der står ”En skole vil således for eksempel ikke kunne undlade at opfylde forpligtelsen efter lovens § 1, stk. 1 … til at undervise om fx Darwins udviklingslære og den humane biologi.” I den paragraf, der henvises til står, at de frie grundskoler skal give undervisning, som står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis lovforslaget vedtages, vil bemærkningerne være en del af lovgrundlaget.

Bemærkningen om undervisning i human biologi betyder, at der skal undervises i seksuallivet. Det er ikke mit anliggende.

Men er det gennemtænkt at forlange undervisning i Darwins udviklingslære? Det står der selvfølgelig for at undgå, at eleverne kun undervises i Bibelens skabelsesberetning eller den moderne udgave heraf, ”intelligent design”. Det er dog aldrig klogt at lade modstanderen sætte dagsordenen. I USA er der mange kreationister, tilhængere af at tage skabelsesberetningen bogstaveligt og som den eneste rigtige forklaring på de levende dyrs og planters tilstedeværelse. Kreationister med flere vil gerne gøre det hele til en diskussion for og imod Darwin. Det er at give dem alt for let spil.

Charles Darwin vil med sikkerhed optræde på enhver top-ti eller endog top-fem liste over store forskere. Men Darwins banebrydende bog, Arternes Oprindelse, udkom i 1859. Som alle andre forskere stod Darwin på skuldrene af sine forgængere. Han var bestemt eller begrænset af sin tids viden.

Selve ideen om, at planter og dyr havde udviklet sig gennem tiden, var ikke ny. Darwins bidrag var, at udviklingen skete gennem selektion, udvælgelse. Tiden har givet ham ret, men hvis man i dag kan nøjes med at koncentrere sig om at vise, hvad der er af mangler og fejl i Darwins arbejde, får man alt for let spil.

Genetikken eller arvelighedslæren var på Darwins tid endnu ikke et fag. Der var ingen viden om årsagerne til de variationer, forskelle, mellem forskellige individer, som er forudsætningen for, at der kan ske en udvælgelse. Darwin vidste selv meget vel, at der manglede noget her.

Palæontologien, videnskaben om uddøde dyr og planter, var heller ikke kommet langt. Den byggede først og fremmest på studiet af fossiler, levninger, først og fremmest forsteninger, af tidligere tiders dyr og planter. Der var store huller i de udviklingslinier, man søgte at opstille. Det er derfor, at man talte om ”the missing link”, det manglende led mellem aber og mennesker.

På Darwins tid havde fysikere og kemikere såmænd heller ingen tro på atomers virkelige eksistens. De blev blot betragtet som bekvemme billeder uden hold i virkeligheden. Og der var på Darwins tid næsten ingen forbindelse mellem på den ene side biologi og på den anden side kemi og fysik.

Der er unægtelig sket meget siden da. Gregor Mendels arvelighedslove blev genopdaget i 1900, og der begyndte at komme styr på genetikken med viden om kromosomer og mutationer. Forbindelsen til kemien kom på plads med beskrivelse af DNA’s struktur, dobbelthelixen, i 1953. Nu kortlægges de samlede arveanlæg hos mennesker, dyr og planter i stadigt stigende tempo. Kortlægningen bygger på kemi, og arveanlæggene beskrives kemisk. Der er i dag en kemisk beskrivelse af kromosomer og mutationer. Dermed forstår vi de variationer, som er nødvendige for, at der kan ske en udvikling.

Kortlægning af arveanlæg har også vist slægtskabet mellem alle levende organismer. Der kan i dag lægges udviklingslinier alene på grundlag af viden om arveanlæggene. Udviklingslinierne passer godt sammen med dem, som palæontologien fører frem til.

Palæontologien har selvfølgelig gjort store fremskridt. Man kan altid påstå, at the missing link mellem aber og mennesker mangler. Men der er unægtelig fundet overordentlig mange mellemformer, og vi læser næsten dagligt derom i aviserne.

Geologien er også nået langt. På Darwins tid var der ingen solid viden om jordens alder. Geologerne havde nok grund til ikke at tro på Bibelens ca. 6009 år, men om jorden var en eller to millioner år gammel, vidste de ikke. I dag kan fysikere og geologer med stor sikkerhed sige, at jorden er mellem 4555 og 4563 millioner år gammel. Aldersbestemmelserne bygger først og fremmest på målinger af radioaktive forbindelser. Mest kendt er metoden fra kulstof-14 dateringer i arkæologien. Hvor længe der har været liv på jorden, ved vi ikke med sikkerhed, men der er enighed om, at det rækker i hvert fald tre milliarder år tilbage.

Det vigtigste træk i videnskabens udvikling siden Darwin er, at de forskellige fag hænger sammen. Vi lever i de store syntesers tid, den samlede naturvidenskab omfatter biologi, geologi, kemi, fysik og astronomi.

Hvis man vil sige nej til jordens alder på 4½ milliard år og i stedet vælge beregninger baseret på Bibelen, må man sige nej til fysikken. Hvis man vil sige nej til DNA, kromosomer og mutationer, må man sige nej til kemien. Hvis man vil sige nej til, at der har været og er evolution eller udvikling, må man sige nej til hele naturvidenskaben.

Det kan man selvfølgelig vælge at gøre, men er det klogt? Til dagligt stoler vi dog alle på naturvidenskaben. Og Martin Luther skrev, at fornuften er Guds gave.

Derfor er det forkert at forlange undervisning i Darwins udviklingslære. Der skal stille krav om undervisning i naturvidenskab af 2005 og som led heri i udviklingslære. Hvorfor er Ulla Tørnæs faldet i den fælde at forlange undervisning i en naturvidenskab fra 1859, altså for 146 år siden? Kunne det være fordi, der ikke er ansat biologer eller for den sags skyld personer med naturvidenskabelig baggrund i Undervisningsministeriet?

Og når jeg er ved det, så er der et andet punkt, hvor kreationisterne og fortalerne for intelligent design alt for let får lov at stille dagsordenen. De lægger vægt på, at evolutionsteorien kun er en teori, og at der derfor skal undervises i denne teori på lige fod med andre teorier som skabelsesberetningen eller teorien om intelligent design. De spiller på, at ordet teori bruges på to forskellige måder i daglig tale og i videnskab.

I Ordbog over det Danske Sprog skrives om grå teori, teoretiseren, teoretisk spekulation og lignende, som noget der virker verdensfjernt, uden kontakt med virkeligheden. Vi er alle lidt nervøse ved teorier. De kan så let slå fejl. Derfor tager vi det ikke alvorligt, hvis noget blot er teori.

Men teori er ifølge samme kilde et system af antagelser, der tjener som forklaring på en række kendsgerninger, især om antagelser, som anses for underbygget i forhold til andre antagelser. Det nævnes, at teori er i modsætning til hypotese. Videnskaben lægger også vægt på, at teorier kan føre til forudsigelser, som kan efterprøves.

Derfor skal man ikke sige kun om evolutionsteorien. Den er baseret på et uhyre antal kendsgerninger. Selv om der stadig er meget uforklaret eller til diskussion, er der ingen tvivl om, at de nulevende planter og dyr er udviklet gennem mange millioner år. Men selvfølgelig er evolutionsteorien en teori inden for naturvidenskabens sprog og begrebsverden.

Er det så ikke synd for Vorherre? Han klarer sig nok. Jeg har lært, at vi ikke skal bekymre os på Vorherres vegne. Men det ville være trist for os, hvis hans nærvær skulle bero på, om han kunne få tildelt et lille territorium inden for naturvidenskaben.