Forlagene kan ikke undværes

Publiceret Juli 2005

Teknologiens ubegrænsede muligheder for global kommunikation imellem forskere skaber samtidig konflikt. Kravet er, at al faglig viden skal ligge frit tilgængelig på Internettet, men forlagene føler deres eksistens truet og holder igen. Begge parter sidder med gode trumfer, og det er tvingende nødvendigt, at man skaber nogle kompromisser, som begge kan leve med.

Forlagsbranchen er i opbrud. Udviklingen inden for ny teknologi gå så hurtigt, at forlagsfolk knap ved, hvad den nye dag kan bringe. Pirat-kopiering af bøger og tidsskriftartikler florerer som aldrig før med farvestrålende gengivelser i fornem kvalitet. Mulighed for ”print-on-demand” kræver nytænkning om oplagstal og lager. Digitale udgivelser som e-bøger kan enten downloades direkte fra Nettet eller fås som cd-rom.

Alle kører bare derudaf i spontan jubel over elektronikkens muligheder: e-mail, e-books, e-learning, open access – ja, det danske sprog kan slet ikke kapere denne teknologiske eksplosion. Og danskerne skal naturligvis være forrest, når det gælder IT og dets muligheder. Vi skal overleve på viden og ”know how”, derfor skal al faglig information stilles til rådighed for alle – gratis eller billigt og let tilgængeligt. En forsker eller en studerende skal ikke bruge unødig tid på og penge til at hente nødvendig faglig information, man skal her og nu kunne gå på Nettet og hente de sidste nye data til brug for forskning eller udarbejdelse af speciale. Bibliotekerne skal have mere digitalt materiale til udlån og er i fuld gang med at udlåne hele bøger over Nettet, så lånerne selv kan printe ud, hvad de har lyst til at læse.

For kort tid siden indgik Biblioteksstyrelsen og Copy-Dan en aftale, hvorefter det er muligt for forskningsbibliotekerne at indscanne og digitalt videresende videnskabelige artikler – både til andre biblioteker og til brugere privat.  Men kravene går langt videre, og forskere spørger nu: ”Hvornår bliver der fri adgang (”open access”) for alle til al videnskabelig litteratur? (citat fra BioZoom nr. 3, 2004). Det endelige mål er, at samle al faglig viden til undervisning og forskning i nogle kæmpe store digitale databaser, hvorfra man kan hente lige præcis den bestemte vidensdel, som man her og nu har brug for.

Hvad skal vi egentlig med forlagene? Er disse ikke kun et fordyrende mellemled i en proces, hvor forfatteren laver alt arbejdet, mens forlagene tager sig rigeligt betalt for blot at pakke det pænt ind? Og er det ikke ganske urimeligt, at forfatteren oven i købet skal give penge for at få sit eget produkt tilbage i form af et tidsskrift eller en bog? Kan forfatteren ikke nøjes med at lægge sin faglige produktion ud på en hjemmeside til gratis benyttelse af alle, og har i øvrigt forfatteren ikke pligt til det, da arbejdet oftest foregår i arbejdstiden, som er betalt af institutionen? Sådanne spørgsmål mødes, men stilles kun af personer, som ikke kender til forlagsvirksomhed i tilstrækkelig grad. Selv om man er en formidabel forsker, er det langt fra sikkert, at man er en god formidler. At kunne formulere sig forståeligt er en kunst både med hensyn til sprog og den pædagogiske opsætning af budskabet. Konsekvens, systematik, stringens og styring er nødvendige ingredienser i processen, og her yder forlagets professionelle redaktører, sprogbehandlere, korrekturlæsere og fagkonsulenter en uundværlig indsats. En udgivelse er et projekt, hvor der ofte indgår et stort antal personer - ja for nylig udgav mit eget forlag en lærebog inden for reumatologi med 82 forfattere. Samtidig skal tegnere, fotografer og tilrettelægger sørge for, at informationerne præsenteres pædagogisk og i høj kvalitet. Hertil kommer hele den grafiske proces med layout, sats, trykning og indbinding. Hvis ikke forlagenes professionelle medarbejdere foretog vurdering, udvælgelse og systematisk præsentation (inkl. stikordsregister, referencer mv.) ville anvendeligheden af den faglige information være meget langt fra optimal.

Det er også min klare overbevisning, at de fleste forfattere er glade for at udgive deres publikationer på et etableret forlag. Det er en dejlig fornemmelse at se sine tanker og resultater på skrift i en bog eller et tidsskrift, hvor kvalitet er sat i højsædet. Man bliver glad, når man blader i publikationen og mærke det udsøgte papir samt duften af tryksværte og lim. Og så er der som regel også prestige forbundet med at udgive på et af de kendte forlag.

Det er da også den almindelige mening, at forlagene er nødvendige og skal have betaling for det arbejde, de yder. Mange anerkender også, at forlagene foretager meget store økonomiske investeringer, når projekter opbygges med risiko for at pengene aldrig kommer hjem igen. Det koster adskillige millioner kroner at lancere et nyt tidsskrift, og udgangspunktet er altid, at tidsskriftet skal have den fornødne faglige kvalitet, så det med tiden kan præstere en høj impact factor og tiltrække forskere fra hele verden. Nogen gange lykkes det, andre gange ikke, men når det lykkes, skal de samlede investeringer forrentes, hvilket kan medføre en høj abonnementspris.

Alligevel er det pt. ikke nemt at være videnskabeligt forlag i Danmark. Den danske lærebog er trængt. Skoler og biblioteker køber færre  bøger, hvilket betyder små oplag og højere priser. De studerende vånder sig over de høje priser på lærebøger og fristes til at benytte ulovlig kopiering på kopicentrene. En ond cirkel er startet og truer med helt at underminere forfattere og forlags muligheder for at udgive lærebøger af høj kvalitet. Det samme gælder de danske tidsskrifter, som i høj grad er afhængige af et stort antal abonnenter, hvad enten det er private eller institutioner.

I første omgang betyder denne udvikling, at de engelsksprogede bøger og tidsskrifter vil tage over. Det danske sprogområde er så lille, at de små danske oplag umuligt kan konkurrere på pris, og da britiske og amerikanske forlag opererer med oplag, som er ti gange større, kan både bøger og tidsskrifter prissættes lavt i forhold til danske udgivelser. Dette betyder bl.a. , at det danske fagsprog med en dansk fagterminologi forsvinder, hvilket er en uheldig udvikling specielt for de fag, hvor kommunikation med almindelige mennesker er en forudsætning for et succesfuldt resultat (medicin, sygepleje, pædagogik, psykologi). En læge som ikke på dansk kan fortælle en patient, hvad han fejler, er en dårlig læge. Derfor skal medicinske forskere også kunne kommunikere indbyrdes på dansk gennem danske videnskabelige tidsskriftartikler.

Ja, men kan danske forlag da ikke bare udgive bøger og tidsskrifter på engelsk og sælge på verdensmarkedet i lige konkurrence med de store udenlandske forlag? Som landet ligger nu er det umuligt. Danmark har simpelthen ikke de faglige kapaciteter, som er nødvendige eller de store navne, som kan være førsteforfatter på en lærebog eller editor-in-chief for et tidsskrift. De store nationer vil se deres egne navne på omslaget, og publikationen skal helst udgives af deres nationale forlag.

For få år siden havde Danmark et internationalt forlag, som kunne måle sig med de helt store. Munksgaards forlag havde et fantastisk rennomé specielt inden for medicin og odontologi – ja med 10 af de mest anerkendte internationale odontologiske tidsskrifter, var forlaget simpelthen verdens største udgiver af tandlægetidsskrifter. Men desværre var forlagets ejere (Blackweell Science i Oxford) af forskellige årsager nødt til at splitte op sælge fra, og dermed flyttede produktion og distribution til Oxford.

Skrækscenariet er, at al dansk faglig udgivervirksomhed på højt niveau overgår til udenlandske forlagskoncerner. Det danske fagsprog uddør, de danske faglige netværk omkring de nationale forlag opløses og udgivelserne ophører. Vi overgiver os helt til de vilkår, som de udenlandske forlag har, når det gælder ophavsret, bibliotekslovgivning, forfatterkontrakt og royalty. Samtidig

vokser de internationale udgiverkoncerner sig til giganter gennem fusion på fusion, hvilket betyder, at de nærmest har monopol. På denne måde kan de enerådigt fastsætte pris på bøger og tidsskrifter, hvor man allerede nu ser licenser af en sådan størrelse, at forskningsbibliotekernes budgetter totalt undermineres. Ingen i Danmark kan være tjent med, at det hollandske forlag Elsevier inden for udgivelse af STM-tidsskrifter nærmest er enerådende på markedet. Deres priser på licenser er til stor irritation for brugerne og skader også de hjemlige udgivere, som slås i hartkorn med dem.

Der er i høj grad konflikt i denne sag, som til syvende og sidst drejer sig om copy-right. Begge sider sidder med gode trumfer, og samtidig er parterne dybt afhængige af hinanden. Mit håb er, at man også i denne sag får talt sammen om problemerne, således at både forlag og forskere kan føle sig trygge. Den Danske Forlæggerforening er i fuld gang med at etablere en digital portal for fagligt indhold, hvor de forskellige danske forlag får mulighed for at indlægge bøger og tidsskrifter. Selvfølgelig kommer det til at koste, når man skal bruge et kapitel fra en bog eller en artikel fra et tidsskrift, for forlagene skal have økonomisk mulighed for at eksistere. Fratages de denne mulighed ender det med fagligt indholds-kaos.