Indskrivningsgebyrer - II

Publiceret April 2005

Som de fleste ph.d. studerende er klar over, er det ikke gratis at være indskrevet som ved ph.d. skolerne på de danske universiteter. Mange studerende opdager aldrig at universitetet rent faktisk modtager penge, fordi disse penge er inkluderet i deres stipendium, men det kan alligevel godt betale sig at være orienteret.

Indskrivningsgebyret er forskelligt fra universitet til universitet – ja, endog fra fakultet til fakultet. Men prisen for at kunne kalde sig ph.d. studerende ligger på alt fra ca. 30.000-100.000 kroner/år, hvilket jo unægtelig må siges at være mange penge. Som studerende, må man undre sig over, hvad alle disse penge går til, selvom det naturligvis i bund og grund er rimeligt nok, at universiteterne tager sig en vis betaling for de ekstraudgifter en ph.d. studerende koster.

StudentsCorner har undersøgt dette og det viser sig at et typisk institut beregner sig:

  • Kurser til den ph.d. studerende, ca. 10.000/år.
  • Bedømmelse af ph.d. rapporten, inkl. rejseudgifter samt honorar til bedømmere, ca. 8000/år.
  • Administrationsomkostning, ca. 3000/år.
  • Bidrag til intern vejleder, ca. 10.000/år.

Samlet giver dette en pris på ca. 31.000/år, og hvis man kigger på de enkelte poster, så er dette i og for sig ikke urimeligt. Så på den måde, kan man sige at pris på ca. 30.000/år dækker de faktiske udgifter til at have en ph.d. studerende.

Men hvad så, hvis ens stipendium betaler 100.000/år? Foregår dette og hvad går resten af pengene så til?

StudentsCorner er bekendt med, at et årligt indskrivningsgebyr på 100.000 kroner ikke er ualmindeligt. F.eks. er dette et rammebeløb for Erhvervs-ph.d studerende (se www.erhvervsphd.dk). Disse penge skal iflg. Videnskabsministeriet (som står for Erhvervs-ph.d. uddannelsen) dække følgende:

  • Vejledning af den Erhvervs-ph.d-studerende og dialog med dennes arbejdsplads.
  • Den Erhvervs-ph.d-studerendes arbejdsfaciliteter på værtsuniversitetet.
  • Den Erhvervs-ph.d-studerendes deltagelse i relevante kurser på værtsinstitutionen.
  • Bedømmelse af ph.d-projektet og erhvervsrapportens forløb og resultater.

Hvis man umiddelbart sammenligner de to lister, kan man se, at der udover de først-nævnte punkter, også er inkluderet ”den Erhvervs-ph.d-studerendes arbejdsfaciliteter på værtsuniversitet”. Dette betyder i praksis at universitet – dvs. den interne vejleder – kan få støtte til udgifter som han eller hun måtte have i forbindelse med samarbejdet. Dette kan f.eks. også være udgifter til computere, lærebøger eller lignende. Umiddelbart en god ordning. Men det er store problemer i dette. For det er som studerende meget, meget uigennemskueligt, hvem der administrerer pengene, hvordan de administreres og hvad de kan bruges til. For det er jo klart, at universitetet har en interesse i at den studerende bruger så få penge som muligt, for pengene vil jo i så fald blive på universitetet. Dette kan dog i høj grad udbedres, hvis man har et godt samarbejde med sin interne vejleder, idet det er den interne vejleder som skal sanktionere brugen af pengene.

Der er derfor brug for en løsning på dette store problem, således at ordningerne med årlige indskrivningsgebyrer for ph.d. studerende ikke bliver til rene pengemaskiner for universiteterne.

Den bedste løsning ville være, hvis Videnskabsministeriet ville sørge for at oplyse både den studerende og universitetet baggrunden for, at der bliver givet så store tilskud. Det skal være klart for den studerende, i hvor høj grad han eller hun har indflydelse på pengene, hvad der afhænger af den interne vejleder, og hvor meget universitetet med rimelig kan forlange til dækning af de reelle udgifter ved en ph.d. studerende. Desuden skal det indskærpes overfor universiteterne af pengene netop bliver givet til dækning vejledning, arbejdsfaciliteter, kurser samt bedømmelse. Og frem for alt skal det gøres klart, at disse indskrivningsgebyrer ikke er at betragte som driftstilskud til universiteterne.

For selvom man ikke kan sympatisere med universiteterne, som jo i høj grad lider af en presset økonomi, så er det jo ikke meningen at dætte skal gå ud over de ph.d. studerende. For faktum er jo, at hvis pengene alligevel for størstedelens vedkommende går til drift af universiteterne, så kunne man ligeså godt betale mindre i indskrivningsgebyrer, og så i sidste ende – for de sparede midler – oprette flere Erhvervs-ph.d. stipendier.

StudentsCorner vil i et fremtidigt nummer forsøge at følge op på denne sag.