Dansk Sprognævn skyder ved siden af

Publiceret April 2005

Dansk Sprognævn fyldte 50 år den 29. april. Fødselsdagen blev fejret med jubilæumsbogen ”På sproglig grund. Dansk Sprognævn fra a til å 1955-2005”, skrevet af Henrik Galberg Jacobsen, et af nævnets medlemmer. Både i Henrik Galbergs indlæg om fødselsdagen og fødselsdagsbogen og i portrættet af nævnets formand, Niels Davidsen-Nielsen, i Berlingske Tidende den 28. april står det klart, at nævnet er tilfreds med sig selv. Men sprognævnet har stort set intet gjort for at løse den vigtigste opgave i dansk sprogpolitik, at forhindre domænetab ved at sørge for, at der findes et dækkende og brugbart dansk på de truede områder.

Med domænetab menes, at der på et afgrænset område udelukkende bruges engelsk. Derved tabes dette område for brugen af dansk. Sprognævnet har længe været klar over, at dette er et alvorligt problem. Sprognævnet har udgivet bøger og afholdt konferencer om domænetab, og der er fremsendt forslag til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om dansk sprogpolitik. Det har ført til en sprogpolitisk redegørelse fra kulturministeren, en redegørelse, som fik almindelig tilslutning i Folketinget. Et udvalg under Rektorkollegiet har også udarbejdet en rapport om sprogpolitik på danske universiteter. Men de fremsatte forslag til at forhindre eller modvirke domænetab løser ingen problemer.

Sprognævnet med flere er bekymrede over, at så megen forskning offentliggøres på engelsk, og mener, at det er fordi, det er mere meriterende for forskerne at skrive på engelsk end på dansk. Det har ligefrem været foreslået, at forskerne altid først skal skrive deres artikler på dansk og så få de væsentligste resultater oversat til engelsk. Forslag er dog blevet afvist som urealistisk – med god grund, i 2001 blev der i videnskabelige tidsskrifter inden for naturvidenskab og teknik udgivet 7136 artikler med danske forfattere eller medforfattere. Jeg gad nok vide, hvordan man skulle få udgivet alle disse artikler på dansk og til hvilken nytte. Diskussionen viser en forkert opfattelse af den rolle, som publicering har i videnskabens verden. Publicering for fagfæller er en livsnødvendighed for forskningen og en del af forskningsprocessen. Men selvfølgelig skal forskningen formidles til omverdenen, og i Danmark skal både dansk og udenlandsk forskning formidles på dansk.

Sprognævnet og rektorkollegiets udvalg er bekymrede over de mange udenlandske lærebøger på universiteterne og over, at der i stigende omfang undervises på engelsk. Men der har været brugt udenlandske lærebøger på danske universiteter i mere end femhundrede år. Og universiteterne fortsætter ufortrødent med deres internationalisering og med at udbyde kurser på engelsk

Det ”domæne”, som har de største problemer, er teknologi og naturvidenskab i bred forstand. Et oplagt eksempel er datalogi og informationsteknologi. Men der er lige så store problemer for eksempel i biologi, kemi og medicin.

Problemet om at have et dækkende dansk fagsprog er langt større, end diskussionen giver udtryk for. Kemikerne kender omkring 20 mio. forbindelser, som alle skal have navne. Hertil skal lægges det væld af nye navne, som kommer frem gennem udvikling af nye begreber, teorier, metoder og apparater. Problemet er endnu større inden for biologi, herunder molekylærbiologi. Det er urealistisk at tro, at problemet som foreslået af sprognævnet kan løses med indførelse af ”Afløsningsord.” Der kommer mange tusinde nye ord til hvert år. Hvis ikke der arbejdes systematisk for på en fornuftig måde at bringe disse ord ind i det danske sprog, kommer de ind, som de er, og resultatet bliver en vælling af dansk og engelsk. Hvis denne vælling bliver for underlig eller besværlig, opgiver man helt at tale og skrive på dansk.

Danmarks medlemskab af EU og internationale organisationer medfører, at der skal udarbejdes officielle danske lister over for eksempel pesticider. EU-forordninger skal oversættes til dansk, men det kræver, at der findes retningslinier for oversættelserne, herunder for indførelse af nye ord i dansk. Oversættelser af varedeklarationer og brugsanvisninger giver også store problemer. I dansk lovgivning er der problemer med at indføre korrekte danske ord, når det faglige indhold i lovene kommer til os udefra. Vi står måske ikke på bar bund her, men det er ikke langt fra. Der er brug for retningslinier for, hvordan de mange nye ord hentes ind i det danske sprog. I Norge og Tyskland arbejdes der systematisk hermed, men ikke i Danmark.

Akronymer (ord dannet af begyndelsesbogstaver i flere ord) får stadig større betydning, men der er i dansk sprogpolitik ingen overvejelser derom. Skal de optages i sproget, som de er? Hvis de skal, skal det da forsøges at gøre dem meningsfyldte på dansk ved at indføre de engelske ord, som akronymerne står for? Et enkelt eksempel er DNA. Her har Dansk Sprognævn taget stilling, idet ”dna” er medtaget i Retskrivningsordbogen. Betyder det, at alle akronymer skal skrives med små bogstaver på dansk? DNA står for Deoxyribonucleic acid. Acid er ikke med i det danske sprog. Retskrivningsordbogen skriver ”nukleinsyre”. Skal vi skrive dns på dansk?

Der er i diskussionen ingen overvejelser i forbindelse med, at så megen information i dag hentes på internettet. Nettet skelner måske mellem dansk og engelsk, men serverer begge dele i en skønsom blanding. Er der noget, vi med fordel kan ændre i dansk stavning for at lette adgangen til nettet, for at sikre, at engelske ord ikke uden videre hentes ind i det danske sprog fra nettet, og for at forhindre, at dansksprogede opgiver at tænke og stave på dansk, når de søger på nettet?

Der arbejdes dog seriøst med nogle af disse mange problemer.

Der er særlig grund til at nævne DANTERMcentret, en erhvervsdrivende fond, oprettet i 1998. Centret er oprettet af Terminologigruppen, som er en paraplyorganisation for alle terminologiske aktiviteter i Danmark. I dag bruger mange danske virksomheder et andet sprog end dansk som koncernsprog. DANTERMcentrets arbejde er blandt andet at sikre, at dansk skal kunne klare sig som et sprog, der kan bruges i fagligt krævende sammenhænge. Centrets arbejde støttes af ErhvervsfremmeStyrelsen, forskningsråd og en række større danske virksomheder. Centret har i samarbejde med Dansk Sprognævn oprettet Dansk IT-Terminologisk Udvalg, som står for udarbejdelse af en IT-ordbog, tilgængelig på nettet.

Der er også grund til at nævne Dansk Standard. Dansk Standard er et GTS-institut (godkendt teknologisk serviceinstitut) under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og omfattet af lovgivning. Dansk Standard medvirker blandt andet ved oversættelse af engelsksprogede standarder til dansk, for eksempel i forbindelse med EU-direktiver.

Endelig er der grund til at nævne samarbejdet i EU om oversættelse.

Hvordan er forbindelsen mellem udformningen af dansk sprogpolitik og terminologiarbejdet så?

Spinkel. I Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik der intet nævnt herom. I Sprog på spil udarbejdet af en arbejdsgruppe i Kulturministeriet i 2003 står: ”Udvalget anbefaler, at der igangsættes et terminologisk udredningsarbejde, der kan give overblik over forholdet mellem dansksproget og fremmedsproget terminologi inden for centrale fagområder.” I ministeriets sprogpolitiske redegørelse fra 2003 står: ”Ministeriet vil endvidere rette henvendelse til Rektorkollegiet for at drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde om udarbejdelse af en netbaseret ordbog for oversættelse af terminologi inden for relevante uddannelses- og forskningsområder.” Der står intet i Rektorkollegiets rapport fra 2003 og heller intet i en redegørelse om internationalisering af uddannelserne fra undervisningsministeren og ministeren for forskning, teknologi og udvikling fra 2004. Og der er endnu intet sket.

Hvordan kan det være, at vi er havnet i denne situation? Er det fordi der ikke i et eneste af de mange nævn, udvalg, arbejdsgrupper med mere har været eller er medlemmer med en baggrund inden for og med kendskab til moderne forskning inden for naturvidenskab (i bred forstand)? Er det fordi den naturvidenskabelige verden har været alt for passiv?

Det er vigtigt, at der kan tales på dansk på alle teknologiske og naturvidenskabelige områder. Heri er jeg enig med Dansk Sprognævn, Rektorkollegiet, kulturminister, undervisningsminister, minister for forskning, teknologi og udvikling, Folketinget med flere. Men det er ikke nok at være enige om dette smukke mål. Det kræver en indsats. Den indsats har hidtil været nærmest fraværende. Det kræver også, at der i arbejdet med at planlægge og udføre denne indsats inddrages personer med naturvidenskabelig baggrund og med kendskab til forskning. Arbejdet må sættes i gang nu. Arbejdet bliver vanskeligere og større for hver dag, der går, inden vi begynder. Der er brug for meget betydelige ressourcer. Det nødvendiggør, at arbejdet får en høj prioritet i Dansk Sprognævn og hos de bevilgende myndigheder. Men hvis man ikke vil finde og bruge de nødvendige ressourcer, må man nødvendigvis fortælle, at man ikke vil gøre noget for at sikre, at der kan tales om naturvidenskab på dansk.

Hvorfor er Dansk Sprognævn ikke gået i gang for længst? Det mest sandsynlige svar er, at nævnet vil påberåbe sig ressourcemangel. Men har nævnet nogensinde bedt om ressourcer til denne opgave? Eller har nævnet prioriteret forkert?