Aspekter af open access og eprint-arkiver inden for fysik

Publiceret April 2005

De stadigt voksende udgifter i forbindelse med adgang til faglitteratur vækker øget bekymring i videnskabelige kredse. Problemstillingen er på glimrende vis blevet behandlet af professor Steen Gammeltoft i artiklen ”Open access”, Biozoom vol. 7, no. 3 (2004), og behøver således ikke at blive gentaget her; blot skal det nævnes, at open access drejer sig om gratis adgang til videnskabelige artikler. Skønt Steen Gammeltofts artikel primært omhandler de biomedicinske tidsskrifter med referencer og abstracts i PubMed, så er situationen inden for mit eget fag, fysik, helt den samme. Imidlertid har fysikersamfundet udover sædvanlig, og endnu ikke særlig omfattende, Open Access udviklet en alternativ løsningsmodel, som vinder stigende udbredelse inden for faget, og som måske med fordel kunne anvendes af andre faggrupper, nemlig det såkaldte eprint-arkiv arXiv.org for elektroniske pre- og reprints.

Bag den enkle internet-adresse http://arxiv.org gemmer sig det fuldautomatiske artikelarkiv arXiv.org med over 200.000 artikler i fysik, 20.000 i matematik og 2.000 i datalogi.  Arkivet arXiv.org er en e-print (elektronisk pre- og reprint service), hvis indhold opfylder Cornell University’s akademiske standarder. Det er ejet, kørt og betalt af Cornell University, som er en privat, ikke-commerciel uddannelsesinstitution, og det modtager delvis finansiering fra National Science Foundation, det amerikanske forskningsråd.

Det er gratis og meget enkelt at lægge artikler ud på og hente artikler ind fra arkivet, og siden starten tilbage i august 1991 har systemet gradvist udviklet sig til et nyttigt redskab i tusindvis af fysikeres forskning, verden over. Det er således nu muligt for hvem som helst med almindelig internetadgang at holde sig orienteret om de nyeste resultater inden for fysikken. Det er vigtigt at fremhæve, at arXiv.org ikke opererer med peer-review, og med kun få begrænsninger kan alle lægge deres artikler i arkivet i form af såkaldte eprints, som derefter er frit tilgængelige via internettet. De fleste benytter arXiv.org til udveksling af de seneste resultater i form af preprints af artikler, som samtidig sendes til publicering i sædvanlige peer-reviewed fagtidsskrifter. Når artiklen udkommer på fagtidsskriftet kan forfatteren gå tilbage til arkivet og anføre den korrekte reference på eprintet og eventuelt opdatere det med den endelig version af artiklen.

Det er nemt, at skaffe sig overblik over arkivets indhold. For det første er det opdelt i hovedemnerne Physics, Mathematics, Nonlinear Sciences, Computer Science, og Quantitative Biology. Hvert af disse er opdelt i en række underemner. Inden for fysik er der nu tolv underemner, en kraftig udvidelse siden højenergifysikerne startede arXiv.org (ligesom selve Internettet også kommer fra de kredse): Astrophysics, Condensed Matter, General Relativity and Quantum Cosmology, High Energy Physics - Experiment, High Energy Physics -Lattice, High Energy Physics -Phenomenology, High Energy Physics -Theory, Mathematical Physics, Nuclear Experiment, Nuclear Theory, Physics, Quantum Physics. Dernæst er arXiv.org udstyret med en god søgemaskine som tillader specifik søgning (f.eks. forfatter, titel, abstract, eller kommentarer) eller fuldtekstsøgning. Dertil kommer nogle gode lister som New, der indeholder titler, forfattere og abstracts på artikler indsendt det seneste døgn, samt Recent, der indeholder titler og forfattere på artikler indsendt de seneste fem dage.

De enkelte artikler bliver tildelt et løbenummer af formen ”physics/0412015”, som angiver emnegruppe (fysik), indsendelsestidspunkt (2004 december), samt løbenummer (015). Klikker man ind på artiklens løbenummer får man en side som indeholder en kort oversigt over artiklens historie på arXiv.org samt titel, forfatterliste med links til disses øvrige artikler i arXiv.org, kommentarer om antal sider og figurer i artiklen, angivelse af underemner, reference til den endelig publicerede artikel, samt eventuelt elektronisk link (DOI) til denne. Så følger artiklens abstract samt mulighed for download i postscript, pdf, eller andre formater. Nederst på siden findes et link til statistik for citationer og referencer i forbindelse med artiklen.

Som det fremgår af denne korte oversigt er arXiv.org sat op til at være et nyttigt værktøj for forskere. Det er muligt hurtigt og effektivt at holde sig ajour med ens felt, og den enkelte forsker kan hurtigt få sine resultater gjort tilgængelige. Brugerne af arXiv.org bliver gjort opmærksom på, at der ikke er peer review, med mindre det er angivet, at artiklen faktisk er blevet offentliggjort af et peer-reviewed tidsskrift. Omvendt må det siges, at arXiv.org er et seriøst e-print arkiv indeholdende artikler af passende kvalitet og relevans for det videnskabelige samfund. Det ejes, køres og betales som før nævnt af Cornell University Library, og for at højne kvaliteten indførte arXiv.org et endorsement system i januar 2004, se http://arXiv.org/ help/endorsement.html). Dette system skal sikre, at bidragsyderne tilhører det videnskabelige samfund. Ofte er det nok, at man sender sin artikel fra et anerkendt universitet eller, at man bliver støttet af en forfatter, der allerede har publiceret i arXiv.org.

Eprint-arkivet arXiv.org er en hastigt voksende succes. Igennem arXiv.org’s fjortenårige levetid er publikationsraten vokset lineært fra 0 artikler pr. måned til 4.000 artikler pr. måned. (se figuren på http://arXiv.org/show_monthly_submissions). Således er der det seneste år lagt næsten 50.000 artikler ind i arXiv.org. På en almindelig dag er der døgnet rundt ca. 12.000 opkoblinger pr. time på arXiv.org (se http://arXiv.org/todays_stats), så der hersker ingen tvivl om, at arkivet bliver brugt. Der er ca. 100.000 brugere i ca. 100 lande. De første to år af arXiv.org’s levetid var det kun muligt at indsende artikler via email, men fra 1993 blev internettet koblet på til downloads. I 1994 blev de første mirror sites oprettet, og idag findes der 18 eksemplarer af  arXiv.org spredt over hele verden. Fra 1996 blev det muligt også at benytte internettet til uploads. I dag er der ialt ca. 320.000 artikler fordelt på alle arXiv.org’s emner, og over 99 af indsendelserne er gjort fuldautomatisk, typisk ved brug af LaTex tekstformatteringsprogrammet kombineret med postscript figurer.  Denne fuldautomatik er medvirkende til, at omkostninger til at drive arXiv.org er lave. 

Der findes naturligvis andre Open Access muligheder inden for fysik. Således finder man hele 29 fysiktidsskrifter i Directory of Open Access Journals (DOAJ), som administreres af Lunds Universitetsbibliotek. Det er dog ikke mit indtryk, at DOAJ for alvor har gjort sig gældende inden for fysik. Det er klart med DOAJ og arXiv.org at open access tanken breder sig, også inden for fysik. Det bliver interessant at følgende udviklingen de kommende år, og jeg håber, at denne lille gennemgang af arXiv.org vil inspirere andre faggrupper til at organisere tilsvarende eprint-services.