Forskningsbibliotekets rolle i adgangen til videnskabelig litteratur i det 21. århundrede

Publiceret April 2005

Forskningsbibliotekerne er en ofte overset ressource inden for forskningsverdenen. I denne artikel kan du læse mere om, hvad et forskningsbibliotek som Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek kan levere og hjælpe med - både når det gælder vejledning, og når det gælder effektivt at finde, fremskaffe og evaluere faglig information.

I den moderne verden, har forskerne adgang til mere information, end de fleste kan overskue. Her kommer biblioteket ind som en vigtig hjælpende faktor, og her ligger forskningsbibliotekernes hovedmission i dag. På Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) er vores rolle derfor at udvælge relevant materiale, præsentere det i en lettilgængelig form for brugerne og at sørge for at materialet bliver bevaret og forbliver tilgængeligt for brugerne nu og i fremtiden. DNLB leverer ikke kun faglitteratur og andre faglige informationskilder, men stiller også redskaber til rådighed, der gør det muligt at finde lige præcis, hvad man har brug for, til et givent projekt.

DNLB har gennem tiderne forsøgt på bedste vis at levere forskningslitteratur og anden information omkring forskning. Biblioteket giver også vejledning i, hvordan man finder frem til ønsket litteratur, og i generel biblioteksbrug til studerende og forskere ved Københavns Universitet som hovedmålgruppe. Fra opdelingen af Universitetsbiblioteket i 1. og 2. afdeling i 1938, hvor 2.afdeling er det nuværende DNLB, har biblioteket dækket sundhedsvidenskab og naturvidenskab, herunder også matematik og datalogi. Gennem tiderne har fagområderne skiftet noget, så emner som arkitektur eller lejrliv er f.eks. ikke længere en del af vores fag. Vores mål er - og har altid været - at fremskaffe den relevante litteratur på et højt fagligt niveau til vores brugergrupper, at formidle genfindingen og adgangen til denne information og at bevare samlingen, d.v.s. det allerede anskaffede materiale, for eftertiden.

DNLB ligger midt i det naturvidenskabelige og medicinske universitetsområde på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej og kendes på den karakteristiske bygning med kobberkuplen og det høje firkantede bogtårn. I bygningen findes bøger, trykte tidsskrifter, computere til søgning og mange venlige vejledere, der gerne hjælper, hvis man henvender sig. DNLB er det ældste fungerende forskningsbibliotek i Norden med en unik samling af gamle værker, der går mere end 500 år tilbage i tiden. De trykte samlinger strækker sig over omkring 32 hyldekilometer, som findes både i huset og i magasiner uden for huset. I kælderen huses bl.a. de store servere, der er grundlaget for det virtuelle moderne bibliotek med alle de elektroniske adgange til databaser, tidsskrifter, opslagsværker, portaler m.m.

Biblioteket rummer mange gruppearbejdspladser og mange stillearbejdspladser for enkeltpersoner og det er muligt at medbringe sin egen pc og koble sig op på nettet fra en del af disse.

DNLB er først og fremmest universitetsbibliotek for Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Til denne gruppe hører også universitetshospitalerne, d.v.s. hospitalerne under H:S og KAS. Desuden er DNLB selv en forskningsinstitution. Biblioteket samarbejder med de andre danske forskningsbiblioteker, især inden for vores naboområder, og vi er bibliotek for en del af industrien.  Andre fagområders studerende og forskere, som for eksempel farmaceuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og bioanalytikere, benytter også i stigende grad DNLB med det voksende behov for litteratur og vejledning i at finde litteratur til bachelorprojekter og ph.d.er, og desuden er DNLB backup for skole- og folkebiblioteker inden for vores fag.

Biblioteket består af en fysisk samling, bestående af bøger og tidsskrifter mm samt en virtuel samling der er digital, og som kan benyttes via internettet. Alle forskere og studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har adgang til store dele af bibliotekets virtuelle samling fra deres kontor eller fra deres private pc via internetadgang: www.DNLB.dk. De skal blot taste deres lånernummer og deres PIN-kode ind for at være på det virtuelle DNLB.

Inden for DNLBs fag er vidensmængden nærmest eksploderet gennem de sidste 200 år og mængden af bøger og tidsskrifter stiger stadigt voldsomt. Det er et næsten uoverskueligt opgave at få dækket den grundlæggende litteratur inden for de fleste emner, og det kan være lige så svært at finde den nødvendige litteratur til en forskningsopgave. Allerede fra 1800-tallet er der udviklet systemer til at kortlægge den eksisterende forskningslitteratur, og en stor del af litteraturen er i dag søgbar gennem elektroniske bibliografiske databaser eller gennem bibliotekskataloger. Det, der ikke kan søges elektronisk, kan som oftest findes i de trykte bibliografier (især tidsskriftsartikler). De udviklede systemer til at genfinde litteraturen er en kæmpe hjælp, men brugerne skal lære at benytte de forskellige bibliografiske værktøjer optimalt - og her kommer biblioteket ind. Ud over at stille bibliografierne til rådighed til genfinding af litteratur, underviser og vejleder DNLB i at finde det rigtige værktøj til søgning, i opbygning af søgestrategier og i evaluering af kilder. Undervisningen er fagspecifik, og underviserne er husets fagreferenter, der er akademisk uddannede medarbejdere inden for sundhedsvidenskab eller naturvidenskab, mens undervisningen i mere generel biblioteksbrug varetages af DNLB’s bibliotekarer. Der er også mulighed for at få personlig faglig vejledning på DNLB ved at kontakte en fagreferent, enten ved at komme selv eller ved at kontakte fagreferenten via e-mail eller telefon.

Forskningsresultater præsenteres i dag i mange indpakninger, både elektroniske, trykte, film, DVD m.m. Præsentationen kan have betydning for både brugen af kilderne og tilgængeligheden af dem, men i første omgang er det vigtigste overhovedet at få adgang. Derefter må biblioteket overveje form mod anvendelighed og økonomi og eventuelt tage brugerne med på råd. Set fra et ’her og nu’ synspunkt ønsker både brugere og bibliotek at få så mange tidsskrifter som mulig elektronisk, men selv her kan der i nogle tilfælde være grunde til at ønske enkelte af tidsskrifterne på papir. Et andet ønske er at kunne bladre i hovedtidsskrifterne, fordi ’bladringsværdien’ forsvinder næsten totalt i de elektroniske udgaver. Ser man på bøger, er ønsket som regel papirformat, der er mere læsevenligt. Det er en kendt sag, at det ikke er særligt behageligt at sidde med 300 udskrevne sider i løse ark.  En undtagelse i bogverdenen er opslagsbøger, hvor elektroniske krydshenvisninger giver fantastiske muligheder. Her forsøger DNLB at skaffe licenser, så i hvert fald vores primærbrugere kan få adgang til de mest relevante håndbøger online.

Med en sværm af information og med et kaos af informationskilder er det nødvendigt allerede som student at udvikle et højt niveau af informationskompetence og at vedligeholde dette niveau gennem sit arbejdsliv. Hvad dækker så dette begreb ’informationskompetence’? .

Set fra DNLB er informationskompetence:

  • at kunne definere sit emne klart
  • at opstille en fornuftig søgestrategi
  • at udvælge de til emnet egnede søgeværktøjer
  • at søge i disse
  • at udvælge og evaluere det fundne
  • at vurdere om søgningen har været god nok.

Da den elektroniske informationsverden udvikler sig konstant, er det brugerens ansvar at holde sig opdateret omkring denne udvikling. DNLB kommer her ind som en vigtig formidler og underviser af de mange ændringer og de mange nye muligheder. Denne konstante opdatering af vores brugere giver en sidegevinst. Her opbygger vi et samarbejde mellem bibliotek og brugere med en løbende dialog omkring litteraturvalg, værktøjer, hjemmesider og formidlingsformer.

Alt, hvad DNLB giver adgang til af bøger, tidsskrifter, internetsteder m.m., bibliotekets samling, er registreret i vores katalog Cosmos. Cosmos kan søges over internettet af alle, så lige meget hvor man er i verden, kan man tjekke, om DNLB har et bestemt tidsskrift, herunder det ønskede hæfte, en bestemt bog eller en bestemt undervisningsvideo, og om det pågældende materiale er udlånt. Gennem Cosmos kan man bestille, reservere og forny lån over nettet. Gennem Cosmos får man også direkte forbindelse til de elektroniske kilder som f.eks. tidsskrifter.

Størstedelen af DNLB’s materiale er klassificeret, d.v.s. det har fået tildelt en kode, der angiver emnet for materialet. Vil man f.eks. finde bøger om enzymer, findes de under klassifikationskoden: Fysiol 95, og søger man på denne kode, kommer bøger og tidsskrifter om emnet frem i en tabel med de nyeste kilder først. Bøger er opstillet på hylder i Bogsalen under opstillingskoder, og disse koder dækker flere klassifikationskoder. (Enzymer står på hylden under opstillingsgruppe: De). Trykte tidsskrifter er opstillet alfabetisk. Det nyeste trykte materiale, fra de sidste ti år, står fremme på bibliotekets hylder, så man kan læse i det og udvælge på stedet, hvad man vil have med hjem. Det elektroniske materiale har også opstillingskoder, som vi benytter i stigende grad på hjemmesiden, hvor vi er ved at udvikle specifikke fagsider. Med disse indgange forventer vi at kunne levere et bedre virtuelt bibliotek i fremtiden, så indgangen til biblioteket fra hjemmesiden bliver lettere og mere fagspecifik.

Søger man i bibliografiske databaser som f.eks. MEDLINE, Embase eller BiosisPreviews via adgangen fra DNLB, får man ofte den fordel, at man fra den fundne reference kan gå direkte ud i den elektroniske artikel. Det sker på to måder: Enten har man mulighed for at klikke sig ud til tidsskriftet fra en forbindelse til forlaget, eller man kan gå via DNLB-linker. DNLB-linker har den fordel, at man også får besked, hvis tidsskriftet ikke findes elektronisk, men kun haves på DNLB i en trykt udgave, som man så kan bestille.  Du kan altså kun få adgang til artiklerne i de elektroniske tidsskrifter via vores fagbibliografier eller gennem Cosmos eller via anden forbindelsen fra vores hjemmeside. Den direkte forbindelse til artiklerne skyldes, at DNLB betaler udgiverne mange penge for licenserne til de elektroniske betalingstidsskrifter til vores kernebrugere.

Kravet om ”Publish or Perish” for de mange unge forskere, der drømmer om en forskerkarriere, får dem til at sprøjte forskningsartikler ud. Det har medført en rivende vækst i mængden af forskningslitteratur - men også et markant skift i publiceringsmåden fra den traditionelle, hvor forlagenes omkostninger og fortjeneste dækkes af abonnenternes (her især bibliotekets) betaling for tidsskrifterne. Forlagenes omkostninger stiger væsentligt mere end bibliotekernes bevillinger til tidsskrifter, derfor har forskningsbibliotekerne i løbet af de sidste 20 år afsagt mange tusinde af de mindre udlånte tidsskrifter. Det har især berørt de mere specialiserede eller snævre fagområder.

Som en reaktion på de næsten monopolagtige tilstande hos de største forlag, der har givet tårnhøje priser på videnskabelige tidsskrifter, er der opstået adskillige oprørsbevægelser både fra græsrødder og fra mere offentlige organisationer. Der er et ønske om at stille forskningsresultater, der i reglen er betalt af det offentlige eller af private sponsorer, frit til rådighed for alle forskere overalt i verden via elektroniske arkiver for naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige artikler – Open Access tidsskrifter og dokumentarkiver. Det er ikke gratis at publicere, så konsekvensen af dette nye tiltag er, at finansieringen skal ske fra forskningens side. Der er forskellige organiserende kræfter bag denne nye type forskningspublikationer som for eksempel PubMed Central, BioMed Central og Public Library of Science (PLoS), samt talrige faglige foreninger og organisationer som EMBO. Der kommer dagligt flere nye tidsskrifter, og mange af disse kan ikke findes via de sædvanlige bibliografiske databaser.

Et initiativ, det for alvor satte skub i udviklingen for at fremme spredning af forskningsresultater til alle med internetadgang er SPARC og SPARC Europe, der er sammenslutninger af forskningsbiblioteker i henholdsvis USA og Europa. De samarbejder om at bruge potentialet af internettet til at forbedre videnskabelige kommunikation. SPARC sammenslutningerne forsøger gennem foreningsarbejde, oplysning og undervisning at fremme fri tilgængelighed til forskningsresultater, der er understøttet af offentlige midler – og at reducere det finansielle pres på forskningsbibliotekernes budget til litteraturanskaffelse.

Ved prisstigninger på abonnementerne forventer forlagene opsigelser, fordi nogle abonnenter ikke længere har råd til at beholde alle tidsskrifter. De forhøjer derfor abonnementsprisen udover deres forøgede udgifter for at dække tabet ved faldende abonnementer. Dette medfører flere opsigelser, og dermed bevæger forskningsbibliotekerne sig ind i en ”dødsspiral”, der langsomt, men sikkert, forringer bredden af bibliotekernes tidsskriftsamling, Bibliotekerne er allerede i en situation, hvor de store tidsskriftpakker sluger størstedelen af tidsskriftbudgettet, og det er kun muligt at anskaffe nye vigtige specialtidsskrifter fra de traditionelle forlag ved at opsige abonnementer på de tidsskrifter, der er i samlingen, for at frigøre penge til anskaffelser af nye. Biblioteket har gennem årene på mange områder haft held med at begrænse effekten af prisstigningerne, så det berører forskerne mindst muligt. Forskningsbibliotekerne i landet forsøger via samarbejdet i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) at bevare de centrale dele af  tidsskriftssamlingerne ved at indgå i konsortier, hvor alle betaler til et fælles abonnement af forskellige elektroniske tidsskriftpakker og elektroniske opslagsværker. Pakkeløsningen gør disse tidsskrifter billigere til fordel for alle i konsortiet Det medfører dog også, at alle forskningsbiblioteker får et mere ensartet udvalg. Der bliver mindre råd til de små, snævre fagtidsskrifter, der er uden for pakkerne, samt til nye tidsskrifter, der forsøger at etablere sig. Mange tidsskrifter, der er nødvendige for danske forskeres arbejde, er ikke med i pakkerne. Derfor arbejder DNLB’s fagreferenter løbende med at løse disse problemer, så institutternes og hospitalernes behov for specifik faglitteratur dækkes bedst muligt. Dialog og samarbejde mellem institutterne og DNLB’s fagreferenter er her vigtigt for at gøre tidsskriftsamlingen bedst mulig.

 I over 300 år har forskerne publiceret i traditionelle og velrenommerede trykte forlagstidsskrifter.

En del af disse findes nu på trykt og elektronisk form, men er i princippet uændrede. Artiklerne har altid været peer reviewed og skrevet efter en klar velkendt skabelon. Udviklingen fra denne traditionelle form til alene elektronisk publicering af manuskripter og tidsskrifter i arkiver med fri adgang betyder også en væsentlig nytænkning i vurdering af forskningskvalitet i forbindelse med ansættelse, avancementer og forskningsbevillinger.

Indtil videre har mange forskere, og især administratorerne, der sidder i bedømmelsesudvalg, kun lagt vægt på publikationer, der udkom i de veletablerede forlagstidsskrifter. I reglen forsøger Open Access tidsskrifterne at opretholde en meget stram peer review politik for ikke at så tvivl om forskerverdenens kriterier for videnskabelig standard. På trods af dette, kommer disse tidsskrifter i klemme inden for en del af forskerverdenen, der har fokuseret på bibliometriske målinger af en forskers produktion. For en begrænset del af de mest renommerede og fortrinsvis engelsksprogede tidsskrifter kan man bruge bibliometriske mål som citationsanalyser og de såkaldte Impact Factors som et redskab til mål af forskningskvalitet.  Disse redskaber bygger begge på data fra Thompson ISI’s bibliografi Web of Science, tidligere kaldt Science Citation Index. Desværre er disse to ”kvalitetsmål ” blevet meget populære på trods af, at alle, der har beskæftiget sig seriøst med citationsanalyser, ved, hvor svært det er at lave en systematisk tilbundsgående citationsanalyse. Derfor kan forskerne have glæde af at diskutere disse problemstillinger med DNLB for at belyse konsekvenserne af den type bedømmelser. Det er helt klart ikke noget, man sætter sin sekretær til at lave på et par timer. Datagrundlaget for en sådan analyse er meget problematisk. Dels er det et begrænset udvalg tidsskrifter, der findes i Web of Sciences tidsskriftsamling, dels er citationsmønstre ikke altid et billede på faglighed og vigtighed af en reference. Desuden skal referencerne være pinligt korrekte i artiklens referenceliste, og der er mange fejl i den elektroniske indlæsning af data fra referencelisterne. Konklusionen er, at citationsanalyser kræver en veltrænet dokumentalist, der ved, hvordan man finder flest mulige referencer, og selv her giver begrænsningen af tidsskrifttitler en stor fejlmargin. I øvrigt vil vi gerne tilføje, at Web of Science er en god kilde til at finde litteratur, som man ellers ikke finder i de mere fagspecifikke bibliografier, fordi basen er tværfaglig. Den skal bare ikke bruges til noget, den ikke er skabt til.

For mange forskningspublikationer i de nye Open Access tidsskrifter og de elektroniske arkiver kan man ikke bruge citationsanalyser, fordi kun et begrænset antal af disse optræder i Web of Science. Man må her bruge traditionelle kriterier for bedømmelse af kvalitet, nemlig om publikationen er bedømt og godkendt af forskere, der arbejder inden for samme forskningsområde.

Forskningsevaluering, som den udføres i de fleste bedømmelsesudvalg i dag, kan blive en afgørende hæmsko for udviklingen af Open Access initiativerne. De unge forskere er helt afhængige af bedømmelsessystemet af forskningskvalitet, så det er bydende nødvendigt, at universiteterne og bedømmelsesudvalgene i de bevillingsgivende instanser reevaluerer og justerer deres evalueringsmetoder til de nye tendenser i forskningspublicering. Konsekvensen for biblioteket bliver ellers, at tidsskriftpriserne bliver ved med at stige, og udbudet af tidsskrifter for forskningspublikationer bliver mindre og mindre. Konsekvenserne for forskerne er bl.a., at de får svært ved at få udgivet deres forskningsresultater, da mange af de mest prestigefyldte tidsskrifter har en afvisningsprocent af manuskripter på 80%.

DNLB’s rolle i forbindelse med Open Access er at være vagthund og gøre opmærksom på nye tiltag, samt løbende at fortælle brugerne, hvordan man finder Open Access artiklerne. DNLB har i den forbindelse foranlediget, at Københavns Universitet har tilmeldt sig BioMed Central, så alle studerende og forskere gratis kan publicere i BioMed Centrals tidsskrifter.

Udover at vejlede i, hvilke søgemaskiner disse nye publikationer kan findes igennem, laver vi et stort arbejde for at få overblik over det nuværende informationskaos. Vi udvider kontinuerligt vores samlinger ved at registrere Open Access tidsskrifter, som bliver evalueret af DNLB’s akademiske medarbejdere indenfor bibliotekets fagområder. Udover Open Access gælder denne søgen og evaluering også digitale bøger og faglige rapporter, der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Internetkilder, ud over de nævnte, bliver i stigende grad vigtige informationskilder. DNLB’s fagreferenter forsøger løbende at evaluere enkeltkilder med speciel interesse for undervisere og for studerende, og dels indgår vi i et samarbejde med andre forskningsbibliotekarer omkring fagportaler på nettet. Disse portaler indeholder evaluerede hjemmesider inden for et fagområde, og de er alle på gymnasieniveau eller højere. Desuden finder vi andre acceptable fagportaler og giver adgang til dem via vores hjemmeside. Som en ekstra hjælp til alle interesserede, har vi også en lille formidlingsvirksomhed på nettet under ’Efterspurgte Emner’. For forskere og studerende, der har en usikker fornemmelse over for brug af hjemmesider ved forskning og opgaveskrivning, tilbyder DNLB undervisning og vejledning i evalueringer af internetsteder.

DNLB har et meget aktivt kursuscenter. Her fra underviser vi alle biologi- og medicinstuderende, og vi har tilbud til alle andre studerende, samt til ph.d.erne. Ud over de fakultetsbestemte kurser underviser vi alle fagfolk, der gerne vil opdateres i litteratursøgning, opbygning af egne referencebaser og kombinationer af disse og i generel biblioteksbrug. Kursustilbud kan altid findes via DNLB’s hjemmeside, og er der brug for særlige kurser eller enkelttimer ud over disse, kan vi skræddersy nye kurser på engelsk eller dansk.

Har man ikke selv lyst til konstant at overvåge litteraturen inden for sit emne, har DNLB et dokumentationscenter, hvor vi i samråd med forskerne definerer søgeønsket, søger og evt. leverer litteraturen mod betaling. Det er muligt at have ’stående’ søgninger, d.v.s. at DNLB opdaterer søgningen og leverer den nye litteratur med aftalte mellemrum. Er man studerende ved Københavns Universitet, kan man få sådan en søgning gratis én gang i sin studietid. Her kan man vælge at være med for at lære eller genopfriske, hvordan man griber problemerne an. 

Ønsker man kort information om et emne, måske bare for at få lidt baggrund om et emne, er DNLB’s moderne form for emnebestillinger nu en e-mail adgang via hjemmesiden med navnet ’Spørg Biblioteket’. Her forsøger vi at sende referencer eller direkte svar inden for 24 timer.

DNLB har som beskrevet mange funktioner. Man kan spørge, om den elektroniske udvikling har gjort, at universitetsbibliotekerne bliver overflødiggjort, men realiteten er nok mere, at med adgangen til de mange nye informationskilder, skal biblioteket både holde styr på de traditionelle kilder, uanset om de er trykte eller digitale, og desuden skal vi formidle adgangen til de mange nye. Ud over dette kræver en del af de digitale kilder, at biblioteket kvalitetsvurderer kilden. Denne evaluering skal lette bibliotekets brugere, så de trygt kan citere internetsteder, der er uden tilhørsforhold til tidsskrifter eller arkiver, men som kan være den eneste eller den nyeste informationskilde om et emne.

Opnåelse og vedligeholdelse af informationskompetence bliver en stadigt større opgave for den enkelte biblioteksbruger. Sidder man alene og søger via det virtuelle DNLB, er det meget vigtigt at have informationskompetence, og det er lige så vigtigt, at biblioteket kan præsentere værktøjer og kilder på en fagligt forståelig måde. Det er også meget vigtigt, at enhver på sit niveau, det være sig student eller professor, med mellemrum kan måle sin informationskompetence, så man selv kan bedømme, hvornår man trænger til lidt opdatering på DNLB. Til dette vil der i løbet af det næste år udarbejdes en e-test, som forhåbentlig kan give et fingerpeg om den enkeltes informationskompetence ved en simpel test. Bibliotekets store opgave er derfor at være en aktiv samarbejdspartner med universitetet og andre forskningsvirksomheder med henblik på undervisning, vejledning og formidling – uden at vi samtidig glemmer vores gamle forpligtelse i forhold til bevaring af samlingen. Bevaring er her ikke kun at eje gamle værker, det er også at kunne stille dem til rådighed for eftertiden, og her er der en stor opgave med de digitale kilder, hvor ingen kan forudse, hvordan udviklingen kan gå, eller om f.eks. PDF-filer kan aflæses om 20 år.

En oplagt opgave for forskningsningsbiblioteker som DNLB ville i den nærmeste fremtid være at fungere som arkiv for danske forskningspublikationer inden for bibliotekets fagområder, da biblioteket har den nødvendige viden og erfaring inden for dette område. DNLB’s specielle kombination af forskningsinstitution og bibliotek giver desuden mange muligheder for, at DNLB’s forskere kan hjælpe unge forskere inden for vores fagområder med formidling af deres forskning. Dette sidste bør nok udbygges med flere kursustilbud i videnskabsformidling i samarbejde med universitetet.  

Den teknologiske udvikling har i de sidste par år flyttet fokus fra selve det at opnå viden og finde de rigtige kilder til de teknologiske muligheder. Politikerne ser de nye digitale præsentationsformer som økonomiske gevinster, mens realiteten snarere er, at de mange nye muligheder kræver flere biblioteksvejledere og mere samarbejde mellem biblioteksbruger og bibliotek, hvis man skal udnytte de tilgængelige informationskilder og have overskud til at ændre information til brugbar viden og leve op til at være et højtudviklet videnssamfund med satsning inden for de naturvidenskabelige og medicinske fagområder.

Hvis du vil vide mere om emnerne beskrevet i denne artikel, kan du se på følgende:

  1. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek: www.dnlb.dk  (20-05-2005).
  2. Suber, Peter: Open Access Owerview. Focusing on open access to peer-reviewed articles and their preprints. http://www.earlham.edu/~peters/fos/overwiev.htm (18-05-2005).
  3. Goodman, David (2005): Learned Publishing 18(1): 13-23: Open access: what comes next?
  4. Om SPARC: http://www.arl.org/sparc/about/index.html (20-05-2005).