Graviditet og passiv rygning på arbejdet – en uønsket cocktail

Publiceret April 2005

Passiv rygning kan medføre kræft. Men kræft er ikke den eneste effekt af passiv rygning. Passiv rygning påvirker også udviklingen af det ufødte barn.

Rygning og reproduktion

Tobaksrøg påvirker vores evne til at få børn. ”Aktiv rygning” forringer frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Overgangsalderen indtræder tidligere hos kvindelige rygere, der altså har en kortere periode i livet til at få børn. Rygning øger risikoen for mandlig impotens. Graviditet og fødsel er også følsomme for rygning – rygende kvinder har forøget risiko for at føde for tidligt, graviditet udenfor livmoderen, lav fødselsvægt, abort, dødfødsel, spædbarnsdød og visse misdannelser. Nogle af disse effekter kan også opstå efter udsættelse for passiv røg.

Hvad er passiv rygning?

Passiv rygning betegner ikke-rygeres udsættelse for tobaksrøg, der produceres af rygere. Mange stoffer i inhaleret tobaksrøg findes også i passiv røg, der indeholder flere tusinde kemiske forbindelser, men mængden af stofferne er anderledes (tabel 1). Koncentrationen af individuelle kemiske stoffer i passiv røg synes generelt at være at være lav, sammenlignet med de tilladte mængder for stoffer i arbejdsmiljøet (grænseværdier). Flere end 40 kemiske forbindelser i passiv røg er imidlertid klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker og dyr.

 

Pr. cigaret

 
 

Mainstream

Sidestream

Sidestream/ mainstream

Total mængde partikulært materiale (mg)

-

16.9

-

Nikotin (mg)

0.79

5.6

7.1

Kulmonoxid (mg)

11.3

54.1

4.8

Nitrogenoxider (mg)

0.23

0.9

3.9

Formaldehyd (mg)

0.02

0.73

36.5

Hydrogencyanid (µg)

89.0

53.3

0.6

Benzen (µg)

45.2

299

6.6

Benz[a]pyrene (ng)

9.2

147.9

16.0

N-Nitrsonornikotin (ng)

101.0

171

1.7

NNK* (ng)

84.0

419

5.0

NAB* (ng)

18.0

13.0

0.7

DMNA*

ND

298

 

* 4-Methylnitrosoamino-1-(3-pyridinyl)-1-1butanon (NNK), N-nitrosoantabin (NAT), dimethylnitrosamin (DMNA), nitrosopyrrolidin (NPYR). ND = ikke detekteret. Modificeret fra Jenkins et al., 2000.

Tabel 1. Eksempler på indhold af kemiske stoffer i ”mainstream” og ”sidestream” røg fra cigaretter

Passiv røg og graviditet

Mange af stofferne i passiv røg er i stand til at passere moderkagen, og kan altså komme fra den maternelle organisme til fostret. Noget tyder på at forskelle i den maternelle metabolisme af indholdsstoffer i passiv røg adskiller sig fra metabolismen af ”aktiv” røg i gravide rygere. Det giver en mulig forklaring på forekomsten af skadelige effekter af passiv rygning. Kotinin, et nedbrydningsprodukt af nikotin, tenderer desuden mod at ophobes i fostret. Undersøgelser tyder på at fostrets udsættelse for i hvert tilfælde kotinin kan være væsentlig ved passiv rygning.

Vi ved mest om effekterne af passiv rygning for fødselsvægt. Børn af mødre, der har været udsat for andres røg under graviditeten, vejer 25 til 50 gram mindre end børn af helt røgfrie kvinder. Aktivt rygende kvinder får børn, der vejer 150-250 gram mindre end børn af røgfrie kvinder. Aktiv rygning påvirker altså fosterudviklingen mere end passiv rygning. Passiv rygning har nok ikke klinisk betydning for de fleste børn. Men – passiv rygning kan medføre at fødselsvægten bliver lidt lavere for børn i den ikke-rygende befolkning, og at flere børn fødes med for lav fødselsvægt. Og lav fødselsvægt øger risikoen for fx spædbarnsdød (Lindbohm et al., 2002).

De fleste undersøgelser af helbredseffekter af passiv rygning er foregået i folks hjem. Skal undersøgelserne bruges til at vurdere, om passiv rygning på arbejdet udgør en risiko, er det afgørende af udsættelsen er af samme størrelsesorden de to steder. Der er samlet eksponeringsdata fra mange undersøgelser i rapporten ”Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen” (Borg 2004). Udsættelsen for tobaksrøg varierer meget, men den gennemsnitlige udsættelse på arbejdspladser, hvor der bliver røget, er generelt af mindst samme størrelsesorden som udsættelsen i ”rygende” hjem. Der er altså grund til at antage at passiv rygning på nogle danske arbejdspladser udgør en risiko for det ufødte barn.

Nikotin

Toksikologerne på det svenske Arbetslivsinstitutet har netop udarbejdet en oversigt over helbredseffekter ved udsættelse for nikotin. Dyreforsøg indikerer, at den kritiske effekt ved udsættelse for nikotin er effekter på nervesystemets udvikling. Omregnes den mængde nikotin, der gav effekt på nervesystemets udvikling i dyreforsøgene til et tilsvarende niveau i luft, kommer man frem til et luftniveau på ca. 100 µg nikotin/m3 (Kriteriegruppen for hygieniska gränsvärden, 2004).

Nikotin er det indholdsstof i passiv røg, der oftest måles for at vurdere udsættelsen for passiv rygning i arbejdsmiljøet. Vi kender derfor noget til udsættelsesniveauet for nikotin i forskellige erhverv. På kontorer, hvor der måtte ryges, var koncentrationen af nikotin i luften fra 2-4 µg/m3. Niveauet var ca. dobbelt så højt på restauranter, mens niveauet på barer spændte mellem 10 og 40 µg/m3 (Borg, 2004). Sammenholdes effektniveauet i dyreforsøg med de målte værdier, bliver usikkerhedsfaktoren mellem effektniveauet for nikotin i dyreforsøg og udsættelsesniveauet for nikotin i arbejdsmiljøet fra 50 i kontormiljøer, hvor der ryges, til omkring 2,5 i de mest tilrøgede barmiljøer. Koncentrationen af nikotin i meget tilrøgede lokaler ligger altså i omegnen af det niveau, hvor der kan observeres effekter af nikotin på fosterudviklingen i dyreforsøg.

Et problem for gravide kvinder på danske arbejdspladser?

Udsættelse for passiv røg er normalt ufrivillig. 20-25% af kvinderne i alderen 18-39-år i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte angiver at de er udsat for passiv rygning i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Medarbejdere på restauranter og barer er mest udsatte - på disse arbejdssteder er de ansatte udsat for passiv rygning på et niveau, der langt overstiger niveauet for andre jobs, og det niveau man kan måle i hjem, hvor der bliver røget (Borg, 2004; Burr and Villadsen, 2002). Der er store forskelle mellem forskellige typer af restauranter, så påvirkningen er ikke lige kraftig i alle virksomheder i branchen. Men - hvis man er gravid og arbejder på et meget røgfyldt serveringssted er der grund til at antage at fostret kan tage skade.

I Finland siger lovgivningen at gravide ikke må udsættes for kræftfremkaldende stoffer. Gravide kvinder kan derfor fraværsmeldes på grund af påvirkning fra passiv røg på arbejdspladsen. I 2003 blev flere end 500 gravide kvinder fraværsmeldt på grund af passiv rygning i Finland. Størstedelen af kvinderne arbejdede på små restauranter, hvor der ikke var røgfri afdelinger. I Danmark har gravide kvinder ikke denne mulighed, da den danske lovgivning om gravides arbejdsmiljø ikke omfatter passiv rygning. Som reglerne er, vil nogle gravide ansatte altså udsætte deres foster for sundhedsrisiko i kraft af deres job.

Andre helbredseffekter af passiv rygning på arbejdet: 
Øget risiko for lungekræft Risikoen for lungekræft ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med omkring 25% i forhold til ikke-udsatte. For de mest udsatte jobs er risikoen omkring 100% højere.
Øget risiko for hjertesygdom Risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 30%, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omtrent tre gange større end for ikke-udsatte.
Øget risiko for kroniske symptomer i luftveje Passiv rygning er årsag til kroniske symptomer i luftveje og nedsat lungefunktion, og øger risikoen for infektioner.

(Borg, 2004)

Læs mere:

Borg,V. (2004) Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen. Helbredsvirkninger. Risikovurdering. Intervention, Arbejdsmiljøinstituttet, København. (Download)

Burr,H. og Villadsen,E. (2002) Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet. (Download)

Jenkins,R., Guerin,M. and Tomkins,B. The chemistry of environmental tobacco smoke: composition and measurement, 2. udgave, Boca Raton: Lewis Publishers, 2000.

Kriteriegruppen for hygieniska gränsvärden (2004) Vetenskapligt underlag för hygieniska gränsvärden. Nikotin, Arbete och Hälsa, 16, 82-103. (Download)

Lindbohm,M.L., Sallmen,M. og Taskinen,H. (2002) Effects of exposure to environmental tobacco smoke on reproductive health, Scand J Work Environ Health, 28 Suppl. 2, 84-96.