Fogh, fuglene og fremtiden

Publiceret Januar 2005

Ved Venstres landsmøde i 2004 skete der noget sjældent. Statsministeren brugte et minut på at fortælle om sin miljøpolitik, blandt andet med disse ord: ”Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”. Den sætning har forinden grundigt været tygget igennem af spindoktorerne. Læg især mærke til de fire sidste ord: ”som følge af regeringens miljøpolitik”. Der går jo altid langt mere end tre år før konsekvenserne af en politisk beslutning kan ses i naturen. Derfor er det svært at argumentere mod statsministerens ord.

Sandheden er dog, at ikke én, men mange arter og hele plantesamfund, naturtyper og landskaber har lidt under regeringens manglende naturpolitik! Ikke på en måde så fugle og andre dyr ligger skrigende på dødslejet. Men stille og roligt og uden bevågenhed er den biologiske mangfoldighed blevet ringere og ringere i mange år - også gennem de sidste tre. Den lydløse katastrofe har statsministeren nok aldrig hørt om. Det kunne være, fordi regeringen fra sin første dag fjernede en række råd og nævn.

Naturrådet, der som et uafhængigt, videnskabeligt råd kunne rådgive og varsko regeringen, fik sparekniven. Det samme gjorde Danmarks Miljøundersøgelser, der bl.a. blev tvunget til at lukke sine feltstationer. Det var ellers her, hvor en særligt intensiv overvågning af arter og naturtyper fandt sted. DMU’s officielle, årlige rapportering om naturen og miljøets tilstand måtte også reduceres kraftigt.

Så regeringens politik har altså fået konsekvenser. Overalt i Danmark.

Såvel den tidligere som denne regering har nemlig slet ikke levet op til de løfter, de har skrevet under på. I EU satte samtlige statsledere deres ære ind på, at året 2010 skulle være det sidste, hvor naturen gik tilbage. Sådan en højtidelig stund på et EU-topmøde med fyldepennen i sving forpligter for eftertiden.

Mens statsministeren den dag i 2004 fortalte om fuglene, fiskene og frøerne, kunne fuglefolk konstatere, at Danmarks ubetinget mest spektakulære fugl, guldpirolen er ved at forsvinde som ynglefugl mellem hænderne på os - uden at nogen rigtig kan forklare hvorfor. Vildtbiologer kunne rapportere, at harebestandens deroute utvivlsomt skyldes mangel på føde - ikke, som man måske skulle tro, om vinteren, men faktisk midt om sommeren - simpelthen fordi landbruget har sprøjtet alt for mange vilde planter ihjel.

Mere end halvdelen af Danmarks 87 almindeligste fuglearter er i tilbagegang. To sjældne og beskyttelseskrævende arter er forsvundet inden for de seneste år. 16 arter har det rigtig skidt. Og det nytter i den forbindelse ikke meget, at andre arter viser fremgange og atter andre arter nyindvandrer til landet. Beskyttelse af biodiversitet er ikke et spørgsmål om bogholderi, men en evig, sej kamp for bevarelse af levesteder, imødegåelse af efterstræbelse af arter og bioinvasion samt til syvende og sidst klimaændringer. Alt sammen forhold, der kræver udfarende og aktiv politisk handling.

Manglende naturpleje har sat sine spor på danske fjord-, eng- og moseområder, hvor smukke fugle som klyder, bekkasiner, kobbersnepper, rødben og viber - sammen med sjældne orkideer som majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt - er forsvundet. Skal vi slås for at give vores børnebørn muligheden for at nyde vibens komme om foråret, hvor den i majsolen slår volter i luften over vores enge? Jo, vi skal.

Men det betyder, at der skal satses meget mere på naturen. Ikke bare på én fugl, én frø eller én fisk. Den genvalgte regering skal sikre, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed - ikke kun enkelte individer, men hele bestande - stopper senest om 71 måneder! Vores alt for få, små og spredte naturområder skal have det meget bedre. Naturværdierne skal styrkes. Ploven må vige for engen og viben. Vi skal have mindst dobbelt så meget natur. Den skal også hænge bedre sammen. Det er nu ”naturens motorveje” skal etableres i form af brede grønne korridorer, ikke mindst i vores ådale, der kan forbinde naturområderne.

Men ny natur gør det ikke alene. Kvaliteten af den eksisterende natur skal være bedre. Landbrugets spild af næringsstoffer kvæler naturen. Derfor skal nye vandmiljøplaner og miljøgodkendelser sikre, at dansk landbrug kan fortsætte på et mere naturnært og bæredygtigt grundlag. Byer med vokseværk, hæmningsløst byggeri ude i det åbne land og vejanlæg skal kun se dagens lys, hvor naturen og landskaberne kan bære det.

Regeringen skal prioritere naturen langt højere, end det hidtil er sket. Det kunne passende ske ved, at miljøministeren nu - efter valget - indkalder til national samling og får alle gode kræfter: Landmænd, jægere, fiskere, naturfredere, fuglefolk og andre grønne, kommuner og amter til i fællesskab at lave en genopretningsplan for den danske natur. En plan der viser fremtidens natur i Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening: ”Vi ved ikke hvad vi har, før det er væk”.