Forskningskoordinering i Københavns Universitetshospital

Publiceret Januar 2005

Udviklingen i den biomedicinske forskning understreger behovet for tværdisciplinære forskernetværk, fællesskab om infrastrukturen og strategisk fokus i rekruttering og karriereplanlægning. Der er behov for tæt ledelsesmæssig koordinering, gensidig respekt og fleksibilitet i samarbejdet mellem institutionskulturerne, og opmærksomhed på resurseudnyttelse, kommercialisering og dokumentation af forskningsindsatsen.

Endelig er det meget vigtigt at de sundhedsvidenskabelige og dertil relaterede forskningsdiscipliner og akademiske institutioner fra starten medtænkes i den kommende regionsordning. Dette indebærer en enestående mulighed for at udmønte det kolossale synergipotentiale i regionen og nationalt.

Helt afgørende for det heldige udfald af alle de nævnte initiativer og planer er at alle involverede instanser værner om den uafhængige grundforskning, forskernes initiativ og idérigdom samt den høje faglige kvalitet og engagementet. Det er den vigtigste kilde til reel ny erkendelse, vækst og fremgang.

Folketinget forventes i foråret 2005 at vedtage en række ”regionslove”, der afstikker rammerne for fremtidens sundhedsvæsen. I den reorganisering, der skal følge efter lovenes vedtagelse, vil også hovedlinjerne for den kliniske forskning blive trukket op.

Samtidig undergår sundhedsvidenskaberne, i særdeleshed medicin, i disse år et ret dramatisk fagligt hamskifte, under overskriften Det Molekylærmedicinske Paradigmeskifte. Endelig er det biomedicinske felt blevet meget tæt sammenvævet med natur-, teknologisk, og farmaceutisk videnskab. Det stiller krav til en organisering, der giver mulighed for at udnytte det tværdisciplinære potentiale også i den patientrelaterede forskning hvis faglige kvalitet i høj grad bygger på det biomedicinske vidensgrundlag, der skabes i de akademiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Samlet står vi foran en meget vigtig og krævende opgave med at koordinere forskningsindsatsen i et tematisk bredt, stærkt kompetitivt og samfundsmæssigt yderst vigtigt felt. Opgaven kan kun løses hvis der skabes en stabil balance hvor forskernes originalitet og den uafhængige grundforskning på den ene side, og de involverede interessenters (universiteter, fakulteter, sygehusvæsener og erhvervsliv) egen identitet og kultur på den anden, respekteres.

Udgangspunktet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, indgår sammen med Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amts Sygehusvæsen i Københavns Universitetshospital (KUH) og dets ledelsesforum (KUHL), der er et koordinations- og samarbejdsorgan. Steno Diabetes Center er associeret til KUH, og fakultetet har formandskabet i KUHL. Fakultetet har endvidere et tæt samarbejde med de universitære undervisningsafdelinger og sygehusvæsenerne i Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Endelig varetages et væsentligt regionalt forskningssamarbejde i Østdansk Sundhedsvidenskabeligt ForskningsForum, hvori alle amterne og HS i Østdanmark indgår.

I lægeuddannelsens kliniske undervisning deltager aktuelt ca 150 afdelinger på 14 forskellige hospitaler i Østdanmark. Der er indskrevet ca. 3000 medicinstuderende og godt 400 ph.d.-studerende ved fakultetet, og omkring halvdelen i begge grupper er tilknyttet den kliniske sektor. Fakultetet har omkring 900 akademiske undervisere hvoraf 1/3 er i klinikken. Foruden medicinstudiet varetager fakultetet den prægraduate uddannelse af tandlæger, folkesundhedsbachelorer og -kandidater, humanbiologer, medico-ingeniører (sammen med DTU), bachelorer i molekylær biomedicin (sammen med Det Naturvidenskabelige Fakultet) og det nano-teknologisk/nano-medicinske studium (sammen med Det Naturvidenskabelige Fakultet). Dette giver mulighed for at yde et væsentligt bidrag til den videnskabelige synergi i det biomedicinske felt i bred forstand.

Hvad angår forskningspublikationer står medlemmer af KUH (Fakultetet, HS og Kbh.Amts Sygehusvæsen) tilsammen for knap halvdelen af al biomedicinsk forskning i Danmark. Niveauet har været uændret gennem nogle år. Uanset om man vil kalde det stabilitet eller stagnation, er det ikke helt tilfredsstilende, når regionens store synergipotentiale tages i betragtning.

I hvilken kontekst og med hvilket formål kan man tale om strategi og forskningssamarbejde i regionen? Først konteksten:

Et historisk rids

Frem til omkring 1960 var Rigshospitalet synonymt med Universitetshospitalet i Østdanmark. Gennem 1960´erne og 1970´erne skete er en stor ekspansion af hospitalskapaciteten i regionen, og herunder opførtes flere mega-hospitaler. Samtidig voksede studentertallet, og den kliniske træning blev segmenteret i tre sektioner der afspejlede de daværende hospitalsorganisationer (Rigshospitalet (Staten), Københavns Amt og Københavns Kommune). Det er åbenbart, at denne segmentering dækkede for koordinationen inden for Universitetshospitalet. Perioden var præget af lokal profilering med fokus på indbyrdes konkurrence og med begrænset opmærksomhed på synergi og strategi til styrkelse af Storkøbenhavns og Øresundsregionens reputation i den internationale biomedicin. Gennem anden halvdel af 1980 ´erne og i 1990 ´erne var fokus hovedsagelig på organisatorisk omstrukturering og klinisk produktivitet. Denne udvikling var uundgåelig og i betydelig grad også nødvendig. Men den underbetonede en samlet forskningsstrategi og der skete i perioden en løsgørelse af bindingerne mellem fakultet og hospitaler. Det kan være realistisk at konstatere, at desillusion, skepsis og grøftegravning i nogle år farvede billedet af Københavns Universitetshospital. Samtidig undergik de sammenlignelige organisationer i andre regioner af Danmark og i Sydsverige en positiv, integrativ proces, som bidrog yderligere til oplevelsen af desillusion og uoverstigelig strategisk passivitet i København.

Gennem dannelsen af HS og etableringen af Samordningsudvalget (KUHL´s forløber) skabtes en ny ramme for samarbejdet mellem fakultet og sygehusvæsener, men denne ramme er næppe tilstrækkelig til på længere sigt at imødekomme de udfordringer biomedicinen nu står overfor. I forbindelse med strukturreformen er der behov for en reorientering af den østdanske strategi for sundhedsvidenskabelig forskning.

De forskellige virksomhedskulturer

Det er vigtigt at forholde sig til de involverede organisationers kultur, når målet er koordination og integration. Blandt de mulige barrierer på forskellige niveauer i organisationerne kan fremhæves:

  1. Bekymring for hvor forskningsmidler går hen og hvem der bestemmer over midlerne.
  2. Den kliniske og undervisningsmæssige arbejdsbelastning indebærer bekymring for om der sikres fornøden tid til forskning.
  3. Lægemangelen indebærer på sygehussiden bekymring for det kliniske og på fakultetssiden for rekrutteringen af læger til forskningen, herunder grundforskningen.
  4. Forskelle i forvaltningskulturen.
  5. Usikkerhed fordi såvel sygehusvæsener (strukturreformen) som universitetssystem (ny universitetslov) står over for væsentlige organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer over de nærmeste får år.
  6. Bekymring hos alle for at miste indflydelse.

I Det sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi 2005 ”The Futurized Faculty” fremhæves, at fakultetet skal udvikle sig efter forskerdefinerede pejlemærker på baggrund af en dialogbaseret fællesmængde af informationer og målsætninger i organisationen. Denne forskerdrevne strategi er fakultetets ledetråd i relationerne til andre videnskabsområder.

Fakultetet indgår i vigtige samarbejdsrelationer med andre institutioner, der har egen kultur og ledelse. I disse udadvendte partnerskaber må samarbejdet defineres af det aktuelle formål med samarbejdet, og  de involverede institutioners egne kulturer. Sådanne udadvendte partnerskaber omfatter KUH, andre hospitaler, forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, private organisationer og erhvervsvirksomheder.

En forudsætning for at opnå reel synergi og tværinstitutionel udvikling er således, at de involverede partnere i de konkrete sagers tjeneste bøjer sig kulturelt mod hinanden. Ellers bliver samarbejde et formelt festtaleprojekt.

Den faglige kontekst

Den molekylære medicin i bred forstand indebærer afgørende ændringer i det kliniske arbejde og i kravene til videnskabeligt samarbejde. Gen-medicin har større fokus på individuelle forhold hos patienterne og på kortlægningen af sygdomsmekanismer. Der vil være behov for et hidtil uset tæt samarbejde mellem basal biomedicin, klinisk medicin, klinisk molekylærmedicin/patologi og molekylær epidemiologi (bl.a. biobanker).

Blandt de sundhedsvidenskabelige discipliner er især det biomedicinske felt endvidere tæt sammenvævet med natur-, teknologisk og farmaceutisk videnskab. Det er i den forbindelse meget væsentligt, at den forestående reorganisering af sundhedsvæsenet i regioner sikrer de bedste rammer for forskningen, herunder den potentielt og direkte patientrelaterede forskning (forebyggelse, diagnostisk teknologi, behandling, og reduktion af sygdomsfølger) hvis fundament som nævnt i høj grad udgøres af det biomedicinske videngrundlag .

Man kan umiddelbart udpege følgende temaer som centrale i den integrerede sundhedsrelaterede forskning:

  • Molekylær biomedicin
  • Drug discovery & development
  • Klinisk farmaci & farmakologi
  • Forskerinitieret klinisk forskning
  • Kost & ernæring
  • Bioteknologi
  • Udvikling og afprøvning af diagnostisk udstyr
  • Medico-teknologi herunder Imaging-teknologi/billedanalyse
  • Bioinformatik
  • Matematisk modellering
  • Nano-teknologi/-medicin

Disse temaer har høj relevans i relation til sygdomsforståelse samt for diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer inden for næsten alle kliniske discipliner.

Nu til samarbejdets formål.

Samarbejdsstrategiens hovedformål og handleplaner

Kompetitive forskernetværk

Fakultetet og universitetshospitalerne skal aktivt tilskynde og støtte fokuserede videnskabelige netværk, som tværdisciplinært vil arbejde med at belyse et konkret, afgrænset forskningstema. Fakultetet har iværksat et ganske gennemgribende arbejde med at etablere sådanne netværk (Clusters). Udvælgelsen af netværk til ekstraordinær støtte med ordinære forskningsmidler fra fakultetet sker efter internationalt review. Cluster-ledelsen har herefter betydelige frihedsgrader til at gennemføre forskningsprogrammet. På nuværende tidspunkt har fakultetet iværksat følgende clusters:

  • Cell Biology Cluster
  • Cluster for Molecular Imaging
  • Cluster in International Health
  • Cluster in Social Epidemiology
  • Muscle Research Cluster
  • NeuroCluster

Hovedparten af disse clusters har opnået ekstraordinær støtte (godt 40 mio. kr i alt over en 5-års periode) fra fakultetet, og aktuelt drøftes etablering af et cluster inden for det immunologiske område.

Der er netop iværksat en yderligere runde med ansøgninger og internationalt review for at fastlægge og støtte flere sådanne ”Centers of excellence”.

Teknologiplatforme

Strategien skal endvidere sikre forskersamfundet en tidssvarende eksperimentel infrastruktur. De dyreeksperimentelle faciliteter i regionen gennemgår aktuelt en omfattende opgradering til molekylær-medicinsk forskning. Herunder etableres core-faciliteter for transgene dyr, molekylær billeddannelse og adfærdsstudier. Rammerne for det dyreeksperimentelle samarbejde etableres i regi af Campusstalden, som er et organisatorisk fællesskab der for tiden omfatter Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det naturvidenskabelige Fakultet, HS, Københavns amts Sygehusvæsen, KVL og BRIC. Fællesskabet kan udvides med andre interessenter, herunder fra region Sjælland.

På andre infrastrukturelle felter kan en lignende organisation benyttes, f.eks. når det gælder opbygning og drift af kostbart, eksperimentelt, billeddannende udstyr.

Forskerrekruttering

Studerende på prægraduat niveau må i højere grad have mulighed for at opnå kendskab til forskning. Dette er baggrunden for, at fakultetet har indført et prægraduat forskertræningsår, sådan som det allerede findes ved de andre danske fakulteter.

Med henblik på at rekruttere unge læger til grundvidenskabelig forskning er endvidere etableret stipendier som turnus-ph.d. Denne stillingstype kombinerer ph.d.-studiet på et præklinisk institut med klinisk turnusuddannelse i regionen og et lønniveau som reservelæger. Samtidig understøttes karriereforløbene ved etablering af en række stillinger som adjunkt/post.doc, og der oprettes i disse år ved fakultetet et betydeligt antal nye stillinger som professor, både klinisk og præklinisk, såvel permanente som 5-årige stillinger. Endelig sigtes nu også på mere systematisk etablering af akademiske delestillinger mellem fakultet og erhvervsvirksomheder (industriprofessorater).

Organisatorisk er der sket væsentlige ændringer i samarbejdet mellem sygehusvæsener og fakultet i forbindelse med nyansættelser. Således er aftalt en fast plan for opdatering af den kliniske professorplan, opslag af kliniske forskningslektorater, en fleksibel sagsbehandling vedrørende 5-årige professorater, og fælles ansættelsesudvalg mellem sygehuse og fakultet.

I fremtiden er det ønskeligt, at der sker en yderligere intensivering af koordinering og samarbejde vedrørende forskningsstrategi og prioritering af stipendier og andre forskeruddannelsesstillinger imellem fakultetet og universitetsregionens sygehusvæsener.

Behandling og forskning

Synergien mellem klinisk forskning og præklinisk forskning kan kun komme til udfoldelse hvis der er etableret et tæt dag-til-dag samarbejde mellem ledelser og professioner i hospitalsvæsenerne og i de akademiske institutioner. Det molekylær-medicinske paradigmeskifte kan kun gennemføres i et sådant positivt arbejdsklima. Herunder må klinisk arbejde, forskning og administrative opgaver indholdsmæssigt have en ligeværdig placering i styringen af de kliniske universitetsafdelinger og centre. Dette forhindrer ikke at en enkelt person kan være chef, men det forudsætter at de nævnte temaer alle indgår på lige fod i diskussion og prioritering af afdelingernes arbejde. Realistiske og gennemskuelige forskningsbudgetter, og systematisk dokumentation og benchmarking af forskningen (publikationerne) i alle relevante enheder er et aspekt af denne integration af forskningen i de kliniske universitetsafdelinger såvel som i de prækliniske institutter. Videndeling og gensidig respekt er nøgleord i samarbejdet mellem behandling og forskning.

Innovation

I den vigtige proces med at transponere ny videnskabelig erkendelse til produkter og arbejdspladser er der behov for professionalisme og kritisk masse. Denne proces er påbegyndt med etableringen af en række tech-trans enheder, samordnet i Copenhagen Technology Transfer Consortium (CTTC) der aktuelt omfatter HS, Københavns Amts Sygehusvæsen, SUND, NAT, DTU, DFU, KVL og Teknologisk Institut. Hermed sigtes på at sikre en effektiv pipeline af resultater fra de relevante akademiske kvalitetsprojekter frem mod kommercialisering. Næste fase vil med stor sandsynlighed være etableringen i universitetsregi af  selskaber, der kan sikre de næste faser i kommercialiseringsprocessen frem mod  licenser og etablering af egentlige, selvbærende virksomheder.

Sundhedsvidenskab i fremtidens regionsstruktur

For at opnå de bedste levevilkår for aktuelle og fremtidige patienter, og samtidig fremadrettet sikre en driftseffektiv og innovativ sundhedssektor, må de sundhedsvidenskabelige og dertil relaterede forskningsdiscipliner fra starten medtænkes i den kommende regionsordning. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet vil meget gerne engagere sig aktivt og konstruktivt i dette arbejde. Det vil på de fleste områder give den mest effektive, innovative og fleksible udvikling såfremt der i forbindelse med strukturreformen fra lovgiver tilvejebringes fornøden basisøkonomi til forskning og udvikling, som herefter udmøntes decentralt, i universitetsregionerne. En sådan model med regional udmøntning vil også være den mest motiverende med hensyn til de tværdisciplinære, regionale sundhedsrelaterede forskningssamarbejder mellem de involverede hospitaler, akademiske organisationer og erhvervsvirksomhederne i regionen.

Der eksisterer i dag meget velfungerende samarbejder på mange felter i Østdanmark, og en visionær indtænkning i regions-sammenhæng vil kunne facilitere og optimere udbyttet af sådanne synergier.

De akademiske institutioner i regionen ønsker sammen med sygehusvæsenerne og industrien at formere den kritiske masse og effektive resurseanvendelse, der er nødvendig for at løfte sundhedsvæsenets faglige udvikling i regionerne Hovedstaden og Sjælland, hvorved regionernes placering i Øresundssamarbejdet såvel som nationalt og internationalt styrkes.