Jan Engberg (17.6.1944 – 20.12.2004)

Publiceret Oktober 2004

Professor, dr. scient. Jan Niels Engberg, ansat ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, er død efter kort tids sygdom. Han blev 60 år. Jan Engberg blev cand. scient. ved Københavns Universitet i 1970 og i 1985 blev han dr. scient. samme sted. I perioden 1971-1989 var han ansat som adjunkt og lektor ved Biokemisk institut på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Fra 1991 var Jan Engberg professor i mikrobiologi og molekylærbiologi ved Biologisk Institut, Danmarks Farmaceutiske Universitet. Han sad desuden som formand i Dansk Biokemisk Forening i 1987-1991.

Jan Engberg var en af de første forskere i Danmark, der arbejdede med genteknologi. Han fungerede som en regulær vidensbank og var en legende indenfor sit felt såvel nationalt som internationalt. Jan Engberg arbejdede under sin ansættelse på Panum Instituttet med grundvidenskabelige problemstillinger, men så hurtigt at genteknologien også havde store anvendelses muligheder inden for f.eks. sygdomsdiagnostik og udvikling af lægemidler. Efter et ophold som gæsteprofessor i 1989-1990 ved La Trobe Universitetet i Melbourne, Australien blev Jan Engbergs interesse for behandling af dissemineret sclerose vakt.

Den praktiske anvendelse af genteknologi i sygdomsmæssig sammenhæng blev hans hovedområde, da han blev professor på Danmarks Farmaceutiske Universitet i 1991. Her arbejdede han med antistoffer og deres betydning i en række sygdomme herunder dissemineret sklerose. I 2002 modtog hans forskerteam René Descartes prisen fra EU Kommissionen sammen med forskere fra Danmark, England, Skotland, Sverige og USA for studier af de autoimmune mekanismer i dissemineret sclerose og udvikling af nye behandlingsmetoder.  

Jan Engberg vejledte i 30 år en lang række yngre forskere i genteknologi og havde en ukuelig tro på og tillid til de enkelte personer. Han var en fantastisk inspirator for alle disse forskere og havde altid tid til at diskutere deres projekter. Problemer var til for at blive løst og repræsenterede for ham en udfordring.

Ud over sine faglige kompetencer besad Jan Engberg en unik menneskelig forståelse, som alle værdsatte. Han var en god ven, som med varme og interesse bekymrede sig for de personer, der omgav ham. Jan Engberg vil blive savnet for sin ildhu i forskningen, som en fantastisk kollega, og som en god ven.