Hvordan går (gik) det? Dansk bioteknologi stod stærkt i 1999/2000, men …

Publiceret Oktober 2004

I det seneste nummer fra oktober 2004 af Science and Public Policy  har Thomas Reiss, Sibylle Hinze og Iciar Dominguez Lacasa skrevet en artikel om, hvordan 14 af de 15 ”gamle” EU-lande står sig inden for bioteknologi.1  Forfatterne ser på, hvordan det går, og hvordan udviklingen er. Undersøgelserne er koncentrerede om 1995-96 og 1999-2000. Danmark står sig godt, ja faktisk er vi en klar vinder (Denmark is different from all other countries). Det er (næsten) for godt til at være sandt.

Forfatterne ser på indikatorer på to områder, videnbasen og udnyttelsen (Knowledge-base indicators og Commercialisation indicators).

Videnbasen bliver bedømt ved hjælp af tre indikatorer:

  1. Bioteknologipublikationer i forhold til indbyggertallet
  2. Citationer af bioteknologipublikationer i forhold til indbyggertallet
  3. Grundforskningspublikationer inden for bioteknologi i forhold til det samlede antal publikationer inden for bioteknologi (Basic BT publications per total BT publications)

Det er ikke her, vi står særlig stærkt. Den første indikator giver os en 4-plads i 1995/96 og en 3-plads i 1999/2000. Den anden indikator giver os en 9-plads i 1995/96 og en 3-plads i 1999/2000. Den tredje indikator giver os en 10-plads i 1995/96 og en 6-plads i 1999/2000. Men der er for den tredje indikators vedkommende meget lille spredning mellem EU-landene. Når de tre indikatorer forenes, giver det os en 5-plads i 1995/96 og en 2. plads i 1999/2000.

Udnyttelsen bliver bedømt ved hjælp af fire indikatorer:

  1. Venturekapital i forhold til indbyggertallet
  2. Bioteknologivirksomheder i forhold til indbyggertallet
  3. Patentansøgninger indenfor bioteknologi i forhold til indbyggertallet
  4. Børsintroduktioner inden for bioteknologi i forhold til indbyggertallet

i får for 1999/2000 førsteplads fra den første og de to sidste indikatorer og en 3-plads fra den anden indikator.

Tabel 1 viser, hvordan vi i 1999-2000 stod os samlet, når det gælder videnbasen, og når det gælder udnyttelsen.

Land 

Samlet indikator for placering på  videnbaseområdet  i 1999/2000

Samlet indikator for placering på udnyttelsesområdet  i 1999/2000

Belgien

7,74

9,25

Danmark 

9,16

21,95

Finland

8,65

11,51

Frankrig 

7,34

5,16

Grækenland 

4,00

0,12

Holland

8,02

10,32

Irland

6,18

4,07

Italien

5,72

1,38

Portugal 

5,01

0,25

Spanien

5,79

0,66

Sverige

9,43

12,60

Tyskland 

7,17

10,72

UK (England) 

8,15

8,72

Østrig 

7,65

4,51

EU median 

7,49

6,94

Tabel 1. De 14 EU-landes placering i bioteknologi.(1)

Når det hele lægges sammen, får Danmark en klar førsteplads foran Sverige og Finland. Kan vi stole på tallene? De anvendte tællemetoder for publikationer og citationer favoriserer lande, i hvilke forskerne ofte samarbejder med forskere fra andre lande. Det gælder især for små lande.2 Andre tællemetoder vil nok ændre de absolutte værdier, men næppe føre til store ændringer i rangordningen. Nogle af indikatorerne bygger på meget små tal. Det danske antal børsintroduktioner var i 1995/96 to og i 1999/2000 tre. Men stort set er det nok rigtigt, at det stod godt til i 1999/2000.

Undersøgelsen viser også, at der er en nøje sammenhæng mellem, hvordan det står til med videnbasen, og hvordan det går med udnyttelsen. Med andre ord: Videnbasen skal udbygges i takt med udnyttelsen. Der henvises i den forbindelse til en afhandling, som viser, at samarbejde mellem private virksomheder og offentlig forskning går bedst i Sverige, når de geografisk er tæt på hinanden. Derimod har nærhed ikke nogen større rolle for samarbejde mellem private virksomheder alene.3 Igen et argument for, at det er vigtigt at have videnbasen i orden.

Endelig viser arbejdet, at ét område inden for bioteknologi, plantebioteknologi, tabte terræn i perioden fra 1995 til 2000. I afhandlingens diskussion overvejes det, om den faldende indsats her skyldes den offentlige diskussion om og betænkelighed ved anvendelsen af genetisk-modificerede organismer (GMO) og det europæiske moratorium om godkendelse af GMO. Forskningen i den offentlige sektor er blevet reduceret væsentligt, delvis på grund af fald i bevillinger. Forfatterne konkluderer, at der kan være grund til bekymring om, hvorvidt den nødvendige videnbase på området vil være tilstrækkelig, hvis der på et senere tidspunkt bliver en mere positiv holdning til anvendelse af GMO.

Der er mange andre undersøgelser af, hvordan det står til med bioteknologien. Her skal blot nævnes en rapport fra EU fra februar 2003.4 Her klarer Danmarks sig igen fint. I den samlede vurdering får vi andenpladsen efter Schweiz.

Rapporten opstiller 19 indikatorer. Der har imidlertid kun kunnet findes data for 12 af disse indikatorer, så lad os holde os til dem. Det drejer sig om:

  1. Antal Ph.D.-grader inden for biologi (Life Sciences) i forhold til indbyggertallet
  2. Offentlige bevillinger til forskning og udvikling inden for bioteknologi i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
  3. Antal publikationer inden for bioteknologi i forhold til indbyggertallet
  4. Citationer pr. publikation inden for bioteknologi
  5. Antal europæiske bioteknologipatentansøgninger i forhold til indbyggertallet
  6. Antal bioteknologipatenter i USA i forhold til indbygggertallet
  7. Antal samarbejdsaftaler inden for bioteknologi mellem private virksomheder og forskning i den offentlige sektor i forhold til indbyggertallet
  8. Antal rene bioteknologivirksomheder i forhold til indbyggertallet
  9. Venturekapital inden for bioteknologi i forhold til BNP
  10. Antal godkendte bioteknologiske lægemidler i forhold til indbyggertallet
  11. Antal markafprøvninger af genmodificerede afgrøder i forhold til BNP inden for landbrug
  12. Viden i samfundet om bioteknologi

For de forskellige indikatorer er der brugt data fra forskellige år, hovedsagelig i perioden fra 1994 til 2001.

Når det hele lægges sammen, fås den samlede relative værdi og den rangordning, som er opstillet i Tabel 2.

Land   

Præstation ”Performance indicator”

Schweiz           

63

Danmark         

60

Sverige

57

USA   

52

Belgien

48

Finland

42

Holland           

41

UK (England)  

37

Tyskland         

37

Frankrig          

35

EU-15 

29

Norge 

29

Canada           

28

Irland  

21

Irland  

21

Japan  

17

Østrig  

16

Italien  

11

Spanien           

11

Luxemburg      

10

Portugal           

5

Grækenland     

5

Tabel 2. 20 landes placering i bioteknologi.4

USA’s placering og præstationsværdi er usikker, fordi der ikke dér har været tal til rådighed om de offentlige bevillinger til forskning og udvikling indenfor bioteknologi og om venturekapital til bioteknologi.

Men det er lige så interessant, at der i EU-rapporten er en tabel, som angiver, hvor det enkelte land har sine styrker og sine svagheder. Danmark står stærkt, når det drejer sig om patentansøgninger i Europa (nr. 2 efter Holland), patenter i USA (nr. 2 efter Schweiz) og godkendelser af lægemidler (nr. 1).

Danmark står svagt, når det drejer sig om offentlige udgifter til forskning og udvikling inden for bioteknologi. Vi brugte 0,019 pct. af vores bruttonationalprodukt hertil. Det rakte til en 7-8 plads sammen med Holland, og vi ligger langt bagefter Belgien, England, Finland, Frankrig, Tyskland og Sverige. Der står også i rapporten, at når det nu er vist, er der også dermed angivet, at der i Danmark med fordel kan gøres noget ved det.

Rapporten understreger sammenhængen mellem indsatsen i den offentlige sektor og udnyttelsen af bioteknologi i den private sektor. Herved adskiller bioteknologi sig fra andre teknologiske områder.

Alt det, jeg her har refereret, handler om tiden op til 2000 eller 2001. Der er gode videnskabelige grunde til, at vi ikke kan få noget at vide om situationen i dag – uanset hvor vigtigt det måtte være for udformningen af dansk bioteknologipolitik. Men selv er jeg ikke i tvivl. Den offentlige indsats for forskning og udvikling i bioteknologi, herunder for at støtte de stærke grundforskningsmiljøer, er lige så utilstrækkelig nu som før. Der er nok at tage fat på, hvis vi skal gøre os fortjent til den fornemme placering i internationale bedømmelser, og hvis vi fuldt ud skal udnytte vore muligheder.

Noter

1 Reiss, T., Hinze, S., and Lacasa, I.D.: Performance of European Member States in biotechnology. Science and Public Policy 31 (5), 344-358 (2004).

2 Gauffriau, M. and Larsen, P.O. in preparation.

3 McKelvey, M., Alm, H., and Riccaboni, M.:  Does co-location matter for formal knowledge collaboration in the Swedish biotechnology-pharmaceutical sector? Research Policy 32 (3), 483-501 (2003).

4 European Commission: 2002 European Innovation Scoreboard. Technical Paper No 7. Biotechnology Innovation Scoreboard. ftp://ftp.cordis.lu/pub/trendchart/reports/documents/report7.pdf. February 2003. Sidst åbnet 2005-01-02.