Videnskabsteater - en underholdende og tankevækkende formidlingsform

Publiceret Oktober 2004

Teatret som rammen om læring og formidling af videnskabelig viden er på ingen måde ny. I det syttende og attende århundrede i Europa var det ikke ualmindeligt at opfindelser og viden blev formidlet af videnskabsmanden selv, der rejste rundt og forelæste. Selve forelæsningerne tog udgangspunkt i demonstrationer, nogle på et videnskabeligt niveau andre mere på niveau med markedspladsens attraktioner.

I begyndelsen af det nittende århundrede i England var videnskabsmanden Michael Faraday optaget af at formidle videnskabens undere, samt videnskabens metoder til almindelige mennesker. Michael Faraday iscenesatte forelæsninger med videnskabelig nøjagtighed og dramatisk sceneeffekt. Nogle af hans videnskabelige skrifter indeholder til og med anvisninger til forelæsning om emnet, der minder om instruktørens sceneanvisninger til skuespilleren.

Forskningsformidling på de skrå brædder har  i mange tilfælde vist sig velegnet, når der skal formidles ellers svært tilgængelig viden til en bred målgruppe. 

For en del år siden så jeg videnskabsteaterforestillingen ”Ja hjärna” produceret af Klara Soppteater (del af Stockholms stadsteater) - suppeteater, er teater der spilles i frokosten mellem 12.00 og 13.00. Teatret turnerer også med videnskabsteater, videnskabsteaterforestillingen Ja Hjärna spillede i  Danmark i forbindelse med hjerneåret.

På Scenen var der  tre skuespillere og en videnskabsmand. Forestillingen formidlede viden om hjernens funktioner – både hvad man vidste men også om hvad man ikke vidste noget om. Min oplevelse med forestillingen ”Ja hjärna”, var at den åbnede for en anderledes tilgang til forståelse og læring, en tilgang der gjorde det muligt at forstå svært tilgængelig viden. Samtidig var det også en forestilling der problematiserede og forholdt sig kritisk til videnskab og forskning.

Udviklingen af videnskabsteaterformen i Sverige startede i  forbindelse med populærvidenskabens uge i 1988. Der blev etableret et samarbejde mellem foreningen Svenska Teatersportsförbundt og Forsknings-rådsnämnden. Dette samarbejde fortsatte og i fællesskab forsøgte de at finde nogle emner, der egnede sig for videnskabsteater. Skuespillerne fra Stockholms Stadsteater og institut for fremtidsstudier i Stockholm valgte genetik som deres emne, og genetikprofessor Hans Wigzell blev koblet på projektet .

Helge Skoog skuespiller ved Stockholms Stadsteater skrev efterfølgende premieren på videnskabsteaterforestillingen om genteknologi:

 ”Med gapande munnar og stigande förvåning har vi lyssnat till proffessorns entusiastiska föreläsningar, bett honom sakta farten och ta om från början och en gång tilll.

Till slut har vi trott oss förstå – men ändå inte. Men vi har förstått att ämnet är fantastiskt, hisnande, hotfullt, hoppfullt och viktigt. Och viktiga ämnen i tiden är just vad teatern ska syssla med.” 

Efter ”Gensvar” har teatret produceret en række andre videnskabsteaterforestillinger, deriblandt ”Ja hjärna”.  Det havde vist sig, at publikum gerne kommer i teatret for at få forklaret svært begribelige emner på en underholdende og seriøs måde.

”Sedan 1989 har jag deltagit som ”skädespelare” i Pjäsen ”Gensvar”. Jag er mycket possitiv till detta sätt att informera publikum om sofistikerade men intressanta fakta om menniskokroppen i hälsa och ohälsa och om vad vi kan vänta oss ska hända i framtiden....När jag först gjorde entré på scenen som ett slags pionjär bland professorer i detta land för at delta i den här typen av verksamhet, blev jag varnad av några mina kolleger att detta kunde leda till nedvärdering av att vara professor.

Samma kolleger är idag nägra av de bädsta supportrarna för denna typ av förmedling av vetenskaplig kunskap till den intelligenta men inte specialutbildade lekmannen.”

(Hans Wigzell, professor i immunologi och rektor vid Karolinska Institutet) (citeret fra Vetenskapsteaterfestival program)

For ca. et år siden præsenterede jeg nogle forskere i CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse) for ideen om at producere videnskabsteater.

To forskningskonsulenterne i CASA var interesseret i at formidle den viden som var genereret om det sociale arbejde gennem de senere år, og den 8-6-2004 havde vi premiere på ”Det meningsfulde arbejde”, en videnskabsteaterforestilling med et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt, omhandlende socialrådgivere og sagsbehandleres psykiske arbejdsmiljø.

Fra prøverne på forestillingen ”Det meningsfulde arbejde” maj 2004
Fra prøverne på forestillingen "Det meningsfulde arbejde" maj 2004

En videnskabsteaterforestilling skabes i et tæt samarbejde mellem teateret og videnskaben. En videnskabsteaterforestilling formidler videnskabelig viden i en underholdende form der taler til både hoved og krop.

Videnskabsteaterformen kombinerer forelæsningen, det videnskabelige der falder inden for den konventionelle forståelse af viden, sammen med teatrets kunstneriske udtryk.

Skuespillerne billede- og kropsligør det videnskabelige indhold, og de mest vidtrækkende positive og negative perspektiver anskueliggøres i dramatisk form. Forskeren er til stede som korrigerende, forklarende, spørgende og perspektiverende instans. Han eller hun er hele tiden i dialog med skuespillere og musiker.

Publikum bliver inddraget i stoffet gennem stemning og associationer. Det dramatiske udtryk vil skabe følelsesmæssige reaktioner - håb, angst, vrede, latter. Paraderne falder og samtidig bliver videnskabelige problemstillinger introduceret på et enkelt og tilgængeligt, men seriøst niveau. Komplekse forhold i lærestoffet opløses i sanselige, visuelle og humoristiske tolkninger, som samtidig åbner for ny erkendelse. Publikum har ikke bare forstået, de har samtidig, i kraft af mødet med det dramatiske udtryk, selv følt det.

At gøre videnskab synlig og interessant for folket i almindelighed er en væsentlig opgave for institutioner der genererer ny viden. Traditionelt vil videnskabelig viden blive formidlet gennem publikationer, skrevet i et fagsprog, der for lægmanden vil være vanskeligt tilgængeligt.

Massekommunikations medierne, tv, radio, aviser, illustreret videnskab m.fl. formidler  videnskab gennem skrift, sprog og billeder. – Der er tale om envejskommunikation.

Videnskabsteatret derimod, sætter et rum for en autentisk situation, skuespiller og forsker er der – ser dig, taler til dig og ”venter” på din reaktion, samtidig med det er muligt at stille spørgsmål til videnskabsmanden/kvinden. Videnskabsteater formen åbner for formidling til en meget bred målgruppe.

”En av de viktigaste uppgifterna för vetenskapen är at göre den synlig och intressant för folk i allmänhet. Eftersom jag är statsanställd, känner jag mig speciellt förpliktigad att före ut resultat inom mitt eget fält till allmän kännedom, och hoppas då på stöd såväl som kritik av vår verksamhet. Det var av denna anledning, som jag med glädje, trots vissa tvivel på min egen kapacitet, accepterade att delta i en vetenskapsteaterproduktion planerad av Klara Soppteater, när Helge Skoog och Peder Falk tog kontakt med mig för några år sedan.” (Lars Olson, professor i neurobiologi) ) (citeret fra Vetenskapsteaterfestival program)

2004_4 videnskteater_02.jpg
På billedet ses: cand.techn.soc. ph.d Hans Jørgen Limborg fra CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse), instruktør Dorthe Bille, skuespiller Gunnvá Zachariasen, skuespiller Pernille Carlsen og musiker Mads Riishede.

I Sverige har man i mere end 10 år arbejdet med videnskabsteater, hvor skuespillere og forskere arbejder sammen på scenen.

I Danmark er vi lige startet, og de første erfaringer er gode. Videnskabsteatret vil derfor gerne i dialog med naturvidenskabelige forskere inden for områder, der er vanskelige at formidle, men hvor det er vigtigt at forskningen kommer ud til andre end fagfolk, fordi forskningens resultater åbner op for nye muligheder og nye dilemmaer for samfundet og for den enkelte borger.