Forskerflugten til Amerika

Publiceret Oktober 2004

Yngre danske forskere drager på forskerophold i udlandet, ikke mindst USA, for at uddanne sig, forske, opleve et internationalt forskermiljø, publicere artikler, og gøre karriere. Laboratorierne i USA virker som en magnet ikke alene på danske forskere, men på forskere fra hele verden. Her oplever de aktive og intense forskningsmiljøer på verdens bedste universiteter ledet af topforskere. De fleste danske forskere vender hjem igen, men enkelte bliver i udlandet. De bedste får tilbudt stillinger som forskningsledere og mulighed for at opbygge en forskergruppe. De er tiltrukket af bedre laboratorier, større forskningsbevillinger, og højere løn.

Igennem mange år er danske forskere rejst på forskerophold i USA for at uddanne sig og få erfaringer fra amerikanske laboratorier. Hvad oplever den danske forsker i USA? Et stort forskningslaboratorium på et anerkendt privat universitet, hvor forskergruppen er ledet af en topforsker, som har gennemført en krævende videnskabelig karriere. Det har krævet engagement, intelligens, hårdt arbejde og ambition at nå til toppen. Hvad er belønningen? Et veludrustet laboratorium på et af verdens bedste universiteter, rigelige forskningsmidler fra private fonde, en stor stab af dygtige medarbejdere, og høj løn. Det giver mulighed for forskning præget af aktualitet, dristighed, fokusering, konkurrence, kvalitet, originalitet og produktivitet. I USA er man klar over at de videnskabelige fremskridt bygger på eliten. Her møder den unge forsker en rollemodel, som præger ham eller hende for livet.  

De fleste danske forskere vender hjem fra udlandet og forsætter forskerkarrieren i Danmark. De har fået luft under vingerne, og er fulde af inspiration, ideer og energi. Hvad vender de hjem til? Tidsbegrænset ansættelse på et universitetsinstitut med begrænsede muligheder for forskning, stiv stillingsstruktur, nepotisme, manglende forskningsmidler, forældede og nedslidte laboratorier, og en usikker fremtid. Kort sagt, de får ikke chancen for at vise, hvad de har lært i det fremmede. Det er forståeligt, at enkelte ikke vender hjem igen. De bedste forskere får tilbud om at blive og forsætte karrieren i udlandet. De tiltrækkes af bedre laboratorier, højere forskningsstøtte, større lønninger, dynamiske forskningsmiljøer, og bedre karrieremuligheder i USA.

Hjerneflugt er ikke alene et dansk fænomen, men gælder alle de europæiske lande. Mange unge forskere tilbringer nogle år i udlandet, som en del af deres karriere, og antallet af de der rejser ud og de der vender hjem, er stort set det samme. Imidlertid beslutter flere af de mest talentfulde unge forskere, at blive i USA i frustration over fremtidsmulighederne i deres hjemland. Det er et generelt problem for Europa, at fastholde de videnskabelige talenter. At få dem til at vende tilbage efter et postdoc ophold er endnu vanskeligere, når de lyse hoveder først har forladt landet. Der tales om et ”exodus” af de bedste forskere fra alle europæiske lande (Alexander Hellemans, Naturejobs special report, 22.11.2001, www.nature.com/naturejobs/). Det anslås, at mange tyske forskere, som gennemfører forskerophold i udlandet, ikke vender hjem. Omkring 200 italienske forskere arbejder i USA på National Institutes of Health. I Spanien vender de bedste postdocs ikke hjem fra USA. Gælder det også i Danmark?

Hjerneflugten til USA er særlig udtalt i de angelsaksiske lande, hvor forskerne har lettere ved at glide ind i de amerikanske laboratorier på grund af de sproglige, uddannelsesmæssige og kulturelle ligheder. At hjerneflugten repræsenterer et reelt problem blev påvist i en bibliometrisk analyse af en gruppe engelske forskere med Ph.D. fra et engelsk universitet i 1988. Undersøgelsen viste, at der var en statistisk signifikant forskel mellem kvaliteten af de forskere, som var uddannet i England, men nu er i USA, og de der blev i England (Alice Sharp Pierson og Peter Cotgreave, Nature 2000;407:13). Antallet af artikler offentliggjort i perioden 1985-89 er ikke forskelligt mellem de to grupper, hvorimod antallet af citationer per artikel indtil 2000 er signifikant højere for de engelske forskere, som nu arbejder i USA. Det betyder, at flere af de bedste forskere er flyttet til USA. 

I England, Irland og Canada rejser mange forskere til USA på forskerophold, og de bedste bliver i USA og gør karriere. I disse lande har forskningsmyndigheder og forskningsfonde taget initiativer til at vende forskerflugten. I England har Royal Society vist, at det ikke er umuligt (Paul Smaglik, Naturejobs editorial, 31.1.2002, www.nature.com/naturejobs/). Royal Society-Wolfson Research Merit Award uddeles årligt til 25 engelske forskertalenter, som sikres ansættelse på engelske universiteter. Blandt de 25 prismodtagere er hvert år et par forskere, som vender hjem til England fra USA. Prisen er på 750.000 kroner om året i fem år, hvoraf op til halvdelen kan anvendes som løntilskud til ansættelse på et engelsk universitet. Universiteterne ansøger om prisen ved at indstille en forsker, som allerede er ansat på universitetet, eller en de ønsker at rekruttere. Er det en ide for de private fonde i Danmark: Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet, at oprette femårige innovationsstipendier til yngre forskertalenter?

Irland har erkendt betydningen af at beholde deres videnskabelige talenter, og lokke de bedste tilbage til de irske universiteter. Trods det økonomiske boom i Irland i de sidste 15 år og opstart af flere high-tech virksomheder, har velstanden ikke spredt sig til universiteterne. Irland bliver ikke betragtet som et land, hvor man udfører forskning i verdensklasse, og de bedste irske forskere rejser til udlandet for at uddanne sig. Det værste er, at få vender tilbage. Nu har den irske regering indset, at det er nødvendigt, at gøre noget for at vende den uheldige udvikling. For fire år siden oprettede regeringen Science Foundation Ireland med forbillede dels af europæiske fonde som Wellcome Trust, dels af National Science Foundation i USA. De hentede William C. Harris, kemiker og tidligere vicedirektør på University of South Carolina hjem fra USA for at blive direktør for den nye forskningsfond. Harris havde også 20 års erfaring som medlem af National Science Foundation i USA, herunder leder af sektionen for matematik og fysik (John Pickrell, Science 2001;293:1028-9).

Science Foundation Ireland’s første udspil var at bevillige penge til 10 laboratorier i verdensklasse indenfor bioteknologi og informationsteknologi, to områder, som har betydning for landets økonomiske udvikling. Internationale bedømmelsesudvalg udvalgte 10 yngre forskningsledere (principal investigators), som hver får omkring 40 millioner kroner i fem år, inklusive forskerlønninger, som er mere på linje med industriens lønninger end universiteternes. De 10 udvalgte, hvoraf fire vendte hjem fra USA og England, mens de øvrige seks var i Irland, hører til blandt de førende indenfor deres forskningsområder. Der er ingen begrænsninger på anvendelsen af midlerne, men det forventes at forskerne anvender dem til at rekruttere de bedste forskere til gruppen, renoverer forældede laboratorier, og anskaffer større udstyr. Den irske forskningsfond vil opslå de femårige forskningslederstillinger løbende i de kommende år. Herudover vil fonden oprette forskningslegater for fremragende unge forskere, efter forbillede af National Science Foundation i USA, med et årligt beløb på 2 millioner kroner i fem år. I alt har den irske regering besluttet at støtte forskningsfonden med 700 millioner kroner årligt. Kan Danmarks Videnskabsministerium lære noget?

Canada vil vende hjerneflugten til USA og være blandt de bedste i verden. Den canadiske regering har øget bevillingerne til forskning for at komme op blandt de fem førende lande med hensyn til forskningsudgifter i 2010 fra en 15. plads i 1997. I stedet for at give flere penge til de eksisterende forskningsråd og institutioner, har regeringen reorganiseret den canadiske forskningsstøtte. Flere initiativer skal løfte den naturvidenskabelige forskning (Josette Chen, Nature 2002;415:831-2). Et af de vigtigste tiltag var oprettelsen af en helt ny forskningsfond, Canadian Foundation of Innovation i 1997 med 15 milliarder kroner finansieret af Canada’s overskud i statsbudgettet i 1990’erne. Den nye forskningsfond fik til opgave at opbygge landets naturvidenskabelige infrastruktur med det langsigtede mål at sikre landets økonomiske vækst i fremtiden. Fonden styrker den videnskabelige elite ved at give penge til de bedste forskere, både blandt de unge stjerner og etablerede forskere, for at fastholde dem i Canada. Fonden er selvejende og helt uafhængig af regeringen. Eneste betingelse er, at alle pengene skal være brugt inden 2010. Innovationsfondens opgave er at give forskningen et løft, fastholde de bedste forskere, og trække flere midler ind i forskning. Dette opnås ved, at fonden kun støtter 40 % af projektets omkostninger, mens de øvrige midler kommer fra andre offentlige fonde og industrien. Er det en model for Nordsøfonden?

Hvad kan Danmark gøre for at vende hjerneflugten til udlandet? Et fælles træk for de omtalte initiativer i de tre lande er målrettet støtte til udvalgte yngre, fremragende og lovende forskere, som får store femårige forskningsbevillinger, der gør det muligt, at oprette forskergrupper og forske på internationalt niveau. Hermed efterlignes den amerikanske model for rekruttering af yngre forskningsledere på de private universiteter. Bevillingerne sikrer penge til forskningslederens løn, ansættelse af medarbejdere, laboratoriedrift og apparatur i fem år. Herhjemme er der kun få eksempler på lignende femårige bevillinger til yngre forskningsledere. Det Naturvidenskabelige Forskningsråd uddeler et enkelt femårigt Ole Rømer stipendium hvert år, og det samme gælder Novo Nordisk Fonden’s Hallas Møller stipendium. For nylig har Biotechnology Research and Innovation Centre (BRIC), som er en del af det nye Biocenter på Københavns Universitet, oprettet flere stillinger for gruppeledere med femårige bevillinger til løn, drift og apparatur. Det er nødvendigt at de nye forskningsråd og nye universitetsstyrelser udvider antallet af disse femårige bevillinger. 

Hvad skal vi tilbyde de fremragende yngre forskere for at fastholde dem i Danmark? I USA er forskningslaboratorier og forskningsudstyr gennemgående af højere kvalitet end i Danmark. De bedste amerikanske universiteter er evige byggepladser, og en universitetsrektors succes kan måles i hvor mange kraner, der står på campus. I Danmark er mange institutter og laboratorier helt forældede efter boom’et i 1970’erne. Bortset fra enkelte byggeprojekter, som det nye Biocenter på Københavns Universitet, er det småt med aktiviteten. En model kunne være at bruge offentligt og privat partnerskab for at fremme opførelse af nye forskningscentre på de danske universiteter. Filantropi er en tradition, som hjælper de førende amerikanske universiteter med at fastholde deres enestående position. I USA betales opførelse af nye institutter og laboratorier overvejende af private midler. I Danmark kunne vi tiltrække de private donorer ved at tilbyde skattefrihed for forskningsstøtte, i lighed med støtte til kunst og kultur. 

I Danmark har vi i de sidste 10 år under de hastigt skiftende socialdemokratiske videnskabsministre set et mylder af mere end 50 små forskningsprogrammer, som prioriterer alt muligt fra sektorforskning, tværfaglig forskning, kvinders forskning til ludomani (www.forsk.dk). Derimod har det været småt med initiativer, som retter sig mod de bedste forskere. Fejlen i disse forskningsinitiativer er den tætte politiske styring og spredningen af små midler på for mange forskningsområder og for mange forskere. Hertil kommer Grundforskningsfonden, som uddeler midler til en meget bred vifte af forskningsprojekter til de veletablerede forskere. Der er behov for mere målrettet og fokuseret forskningsstøtte, som satser på enkelte forskningsområder og på de yngre lovende forskere. Det er nødvendigt at støtte eliten blandt de yngre danske forskere for at sikre kvaliteten af dansk forskning i fremtiden. Aktiviteten hos de mange danske forskere er stor målt i antal offentliggjorte artikler, men hvordan går det med kvaliteten?