Patenter og hvad så?

Publiceret Juli 2004

Patentering er populært - for populært? Vi har igennem de seneste år arbejdet med patenter fra de fleste vinkler: politisk, praktisk skrevet patenter, håndhævet patenter gennem for eksempel retssager, og kommercielt ved køb og salg af patenter. Vi ser mange fordele ved at udtage patenter men er samtidig ikke i tvivl om, at patentrettigheder langt fra er en sikker vej til at skabe værdi.

Gennem de sidste 10 år er patenter blevet et stadigt mere populært forretnings ”buzz” ord og er set som vejen til at sikre værdiskabelse i ny teknologi. Rivette Kline´s ”Rembrandts in the attic” har været populær læsning. En del af de investeringsselskaber, der sætter værdi på teknologibaserede virksomheder, har i for høj grad lagt vægten på antallet af patenter og ikke nok på kvaliteten og sandsynligheden for at patentet kan udstedes, frit kommercialiseres, håndhæves og dermed skabe værdi. Det er en fælde, vi ind imellem selv er blevet fanget i, da det kræver mange ressourcer at skabe den fornødne indsigt i et teknologiområde, der ikke ligger inden for eget specialistområde.

Regeringer har set patenter som et middel til at sikre indtægter fra forskning ved landets forskningsinstitutioner. Således har den danske regering lavet tiltag, der skal understøtte netop denne proces, for eksempel gennem ”Forskerpatentloven” fra 1999. Denne lov har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler, nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Endvidere har den danske regering bevilget ressourcer til at opbygge egentlige patentafdelinger/”tech trans” enheder ved landets forskningsinstitutioner.

Virksomheder har, inspireret af succeshistorier om store licensindtægter, som f.eks. IBM har været i stand til at generere, afsat ressourcer til at udlicensere egne teknologier. En aktivitet som mange virksomheder nok har fundet sværere end først antaget, idet teknologier væsentlige for egne aktiviteter ofte ikke ønskes solgt til konkurrenter, hvor teknologien måske netop kunne skabe værdi, og fordi den fornødne indsigt i, hvor en teknologi uden for egne kerne-forretningsområder kunne skabe værdi, mangler.

Måske det nu er tid til at samle erfaringerne og kritisk forholde sig til, hvordan patentering kan hjælpe både virksomheder og forskningsinstitutioner til at skabe værdi i teknologiudvikling, samt hvilke faldgrupper vi skal være opmærksomme på. Vi har ingen facitliste men vil gerne dele vores personlige erfaringer og betragtninger i håbet om, at vi kan bidrage til, at patentering ikke bliver en hindring for et fortsat stærkt samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner men et middel til at skabe værdi for begge parter.

Hvornår skaber patenter værdi for en virksomhed og hvordan?

Som udgangspunkt er vi i vores respektive virksomheder positive overfor patentering. Vi patenterer for at beskytte vores investeringer i forskning og udvikling. Et godt patent gør os i stand til at minimere konkurrencen. Hvis vores nye produkter ikke er patent beskyttede, står konkurrenter altid parat til at kopiere. Hvis konkurrenten ikke selv har investeret i udvikling, kan han ofte sælge sit produkt billigere. Patentet giver os dermed længere tid til at forsøge at få vores investeringer tilbage.

Vi patenterer næsten alle nye opfindelser, som vi ser et kommercielt potentiale i. Dette sikrer ikke alene, at vi har mulighed for at beskytte nye opfindelser, men også at opfindelserne bliver offentliggjort på en måde, som det er nemt at føre bevis for og senere genfinde. Konkurrenter kan dermed ikke forhindre os i at operere inden for vores forretningsområder, selv om vi skulle vælge at opgive videre patentering. På denne måde skaber vi som virksomheder også værdi i Patenter/patentansøgninger, som vi opgiver. Offentliggørelse i form af patenter/patentansøgninger er en aktivitet, der bliver stadig mere vigtig for virksomheder, i takt med at antallet af patenter stiger, og at både universiteter og konkurrenter i højere grad patenterer inden for vores kerne-forretningsområder. Statistikken viser, at der bliver indleveret og udstedt stadig flere EP- patenter.

Som omtalt er det kun patenter og patentansøgninger, hvis økonomiske potentiale modsvarer udgifter forbundet med patentering, der får lov til at overleve. Det er ikke nogen enkel opgave at vurdere, om en given patentfamilie skal opgives efter indlevering. Hos Chr. Hansen og Novozymes har vi opbygget en struktur, hvor grupper bestående af personer fra flere steder i organisationen, f.eks. forskning/udvikling, marketing/salg og produktion der hjælper med at vurdere det økonomiske potentiale og fastlægge den strategiske værdi af en patenteret opfindelse.

Hvordan kan patenter bedst bidrage i vidensoverførsel?

Når vi som virksomheder bliver tilbudt ny teknologi fra andre virksomheder eller fra offentlige forskningsinstitutioner, foretrækker vi ofte, at denne viden er patenteret, inden vi vurderer den. Det skyldes ikke, at vi dermed mener at den ny teknologi har en højere værdi, men at vi helst ikke modtager ”unødig” fortrolig information. At modtage fortrolig information udgør altid en risiko for en virksomhed, ikke at vi på nogen måde er bange for, at vi vil komme til at misbruge informationen, men fordi vi frygter, at afsenderen fejlagtigt tror vi gør det. Et eksempel er, når en universitetsforsker tilbyder os teknologi, vi allerede kender. Normalt vil vi blot takke pænt nej og ikke afsløre, at dette allerede er en teknologi vi selv arbejder på, da dette kan være en meget fortrolig oplysning. Det er forståeligt nok at forskeren kan blive i tvivl om, hvorvidt virksomheden har misbrugt information, når virksomheden på et senere tidspunkt tjener penge på netop den opfindelse. Det handler i høj grad om tillid mellem virksomheden og forskerne, og det er vigtigt for os at få slået fast, at virksomheder består af enkelte personer, der selvfølgeligt sætter deres egen troværdighed højt. Ingen ved, i hvilken sammenhæng vi møder hinanden næste gang: i dag arbejder vi måske sammen i EU projekter, i morgen i konkurrerende virksomheder, og måske er vi senere kollegaer i samme virksomhed.

På den ene side foretrækker vi altså, at forskerne har patenteret deres opfindelser, således at vi kan modtage informationen uden risiko. På den anden side har vi som virksomheder, når vi først har besluttet os for at købe en opfindelse, også en interesse i at få indflydelse på udarbejdelsen af patentansøgningen. I de fleste tilfælde vil vi selv være bedst i stand til at udarbejde en patentansøgning, således at det målrettet giver beskyttelse af netop vores kerne-forretningsområder.

Som teknologibaserede virksomheder får vi dagligt tilbud fra forskere, der ønsker at sælge deres teknologi til os. Det er vigtigt for os, at forskeren føler sig godt behandlet, for selv om vi måske ikke vil købe hans teknologi, vil vi gerne have, at han også tilbyder os den næste opfindelse eller måske søger en ledig stilling hos os.

Når vi selv forsøger at udlicensere vores egne teknologier, bruger vi mange ressourcer på at forberede salgsmaterialet og på det efterfølgende salgsarbejde. Som sælger af teknologi er man i skarp konkurrence om virksomhedens opmærksomhed. 

Patenter har højere værdi hvis der er ”Freedom to operate”

I vore virksomheder har vi en klar politik om ikke at krænke andres rettigheder. Derfor udfører vi grundige analyser (Freedom to operate analyses) af patentsituationen for at vurdere, om der er dominerende patenter eller patentansøgninger, som det nye produkt vil kunne krænke. Dette er langt fra en nem opgave og involverer ofte tjek af mange hundrede eller tusinder af patent familier; samtidig er det ikke en garanti for, at alt er undersøgt. Ind imellem skifter teknologier navn undervejs, eller produktet krænker teknologier, man aldrig har hørt om og derfor ikke har søgt efter.

Dette betyder også, at vi skal bruge mange ressourcer i de tilfælde, hvor vi får tilbud om at købe en opfindelse hvor dominanssituationen i forhold til eksisterende patentrettigheder ikke er klarlagt. Det vil forsinke beslutningsprocessen omkring in-licensering og udfaldet vil have stor indflydelse på den pris, vi er villige til at betale.

Værdien af et patent ligger i retten til at afholde andre fra at operere kommercielt i det teknologiske felt, patentet beskytter. For at fastholde den position anvender vi også mange ressourcer til løbende overvågning af konkurrenternes aktiviteter inden for den pågældende teknologi, både patentovervågning og markedsovervågning. For at håndhæve sine rettigheder kræves således mange ressourcer. Virksomheden er nødt til at fastslå, om der med sikkerhed er tale om krænkelse, hvis f.eks. et konkurrerende produkt kommer på markedet. Det betyder, at man ikke alene skal have fat på det krænkende produkt, som ofte kan være svært at få fat på, men man skal også gennemføre større analysearbejder. Når dette arbejde er udført, og vi har sikre beviser for, at der er tale om krænkelse, går vi i dialog med den pågældende krænker. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om en løsning, kan man blive tvunget til at forsvare sine rettigheder aggressivt og f.eks. nedlægge fogedforbud mod fortsat salg af det krænkende produkt. Modparten vil typisk svare ved at forsøge at nedlægge ugyldighedsag mod patentet. I disse situationer bliver den endelige afgørelse foretaget ved en domstol. Sådanne retssager er meget omkostningstunge og kræver mange interne ressourcer fra alle områder i organisationen. En retssag i USA kan sagtens løbe op i 10 millioner kroner.

I dag er håndhævelse af patentrettigheder ofte ikke aktuelt for universiteterne. I takt med at universiteternes patentportefølje vokser, patenterne bliver udstedt og krænkende produkter udvikles, bliver dette en opgave, som kan blive en udfordring for universiteterne.

Kan universiteterne skabe øget værdi gennem patentering? 

Erfaringer gjort under ”Forskerpatentloven”, er på foranledning af Videnskabsministeriet blevet analyseret af Inside Consulting, Cowi A/S og Eskild Hansen i maj 2004. Der er foretaget en ”benchmarking” af de involverede aktører og de opnåede resultater. Rapporten slår fast, at der i perioden 2000-2003 er anmeldt 664 opfindelser, heraf er 388 overtaget af institutionerne, og 133 er ”erhvervsmæssigt nyttiggjort”. Det samlede resultat angives således som et ”pænt” niveau for patentering, men en meget beskeden kommercialisering.

Vi vil i modsætning til rapportens konklusion gerne rose universiteterne for at have sikret at, 133 opfindelser er erhvervsmæssigt nyttiggjort. Det kan på mange måder ses som et flot resultat, idet kommercialiseringen af opfindelserne ikke alene er sket inden for et kort tids interval, men også under forholdsvis stramme økonomiske rammer og på et spinkelt erfaringsgrundlag.  Ingen tvivl om at vi i vores respektive virksomheder har bedre rammer at patentere under. Erfaringer fra vores virksomheder er, at en opfindelses kommercielle værdi ofte først kan synliggøres efter flere år, en luksus universiteterne typisk ikke kan tillade sig at vente på, da der er beskedne midler til at holde patentansøgningen i live i et attraktivt antal lande. Derfor må universiteterne ofte forsøge at sælge teknologien, før den kommercielle værdi er påvist, hvilket i høj grad påvirker den aftale, der kan indgås med den kommercielle partner. Det er således vigtigt, at forventningerne til universiteternes indtjening balanceres med de reelle muligheder, institutionerne har for at skabe værdifulde patenter. I virksomheden har vi umiddelbart større mulighed for at ”skyde genvej” til værdifulde patenter, idet forskningen i virksomheden skal understøtte den overordnede forretningsstrategi, der løbende evalueres og målrettes mod områder, der ses som kommercielt interessante.

Vi syntes det er positivt at de nye aktiviteter evalueres, og at der på baggrund af erfaringerne tages nye tiltag. Tiden vil vise hvorvidt de nye tiltag bliver den gevinst for samfundet som vi alle håber på. Som virksomheder har vi også interesse i at universiteternes opfindelser nyttiggøres, og vi deltager gerne i den løbende dialog.

Tips til at gøre opfindelsen mere salgbar

- Hvis du vil sælge din teknologi må du arbejde for det -

Indledende kontakt

  1. Brug dine egne ressourcer målrettet. Skyd ikke med spredehagl, send kun tilbudet til firmaer / personer teknologien er relevant for.
  2. Brug dit netværk til at skabe personlig kontakt, men misbrug det ikke. Hvis du spilder dine kontakters tid, hjælper de måske ikke næste gang, hvor din henvendelse er mere relevant.
  3. Send så detaljeret en pakke som muligt med ikke konfidentiel information som appetitvækker
  4. "Skær ud i pap" hvad det er du vil sælge, og hvordan du ser det kan skabe værdi for netop den virksomhed. Tilbudet havner måske ikke i første omgang hos eksperter i virksomheden, så du må selv sikre, at dit tilbud kan finde frem til de rigtige modtagere i virksomheden.
  5. Nævn hvem du måske allerede har haft kontakt til i virksomheden.
  6. Sørg for at have styr på rettighedsforhold inden du forsøger at sælge teknologien. Inddrager du baglandet for sent, møder du måske større modstand her end hos virksomheden.
  7. Beskriv hvilken type aftale du er interesseret i.

Opfølgende kontakt

  1. Indgå en fortrolighedsaftale
  2. Giv detaljeret, gerne fortrolig information, men markér at informationen er givet under fortrolighed
  3. Vær tålmodig, indkøb af teknologi kan være en langsommelig beslutningsproces for en virksomhed.