Videnskabsteori ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Publiceret Juli 2004

Ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet findes uddannelser i medicin, odontologi, folkesundhedsvidenskab, humanbiologi (kun kandidatuddannelse), og medico-ingeniørvidenskab (i samarbejde med DTU). På de fleste af disse uddannelser har der været indført kurser i videnskabsteori lang tid før den såkaldte FVT-aftale (se Tom Børsen Hansens artikel, Tabel 1). Kurserne er derfor ikke planlagt i forhold til denne aftales rammer, og der vil i mange tilfælde derfor kun være tale om et delvist overlap med de emne-områder, som aftalen udstikker.

De sundhedsvidenskabelige uddannelser har en række overlap i deres emner og metoder, som giver anledning til fælles elementer i uddannelsernes respektive kurser i videnskabsteori, men de har naturligvis også hver deres særkende, som kalder på forskellige grundlagsdiskussioner.

Fælles elementer

De fælles elementer handler dels om, hvad videnskab i almindelighed og sundhedsvidenskab i særdeleshed overhovedet er, og hvilke problemstillinger der knytter sig til sundhedsvidenskabens grundlæggende begreber og forestillinger. Disse elementer omfatter emneområderne “videnskabelige teoriers udvikling”; “sygdomsbegrebet og sygdomsklassifikationen”, “kausalitetsbegrebet” og “sandsynlighedsbegrebet”.

Videnskabelige teoriers udvikling

Alle kurserne har en introduktion til, hvad videnskab er, og hvordan videnskabelige teorier udvikler sig. Her præsenteres f.eks. Poppers falsifikationisme og Kuhns beskrivelse af paradigmer og revolutioner. Men det bliver også diskuteret, at megen videnskabsteori er skrevet med tanke på en videnskab som fysik, der opererer med stærkt matematiserede lovmæssigheder, mens mange biomedicinske lovmæssigheder i stedet formuleres som kvalitative patofysiologiske principper af typen, at når en variabel går op, så går en anden variabel ned (jvf. Schaffner 1993).

Denne introduktion til forskellige syn på videnskabelige teoriers karakter og udvikling diskuteres i tæt sammenhæng med en række nutidige eller historiske cases, der eksemplificerer de videnskabsteoretiske pointer. Disse cases kan veksle fra år til år, ligesom der ofte bruges nogle cases som illustration i forelæsningerne, mens studenterne selv arbejder med andre cases i holdundervisningen. Først og fremmest anvendes der ofte forskellige cases på de forskellige uddannelsers kurser.

På uddannelsen i humanbiologi kan en case f.eks. være at analysere jagten på det infektiøse agens, der forårsager kogalskab, scrapie, kuru og en lang række andre spongioforme encefalopatier. Man kan her se på, hvordan forskningen starter med at koncentrere sig om et virus, men at anomalier begynder at dukke op i 1960erne, hvordan de første forslag om infektiøse proteiner først stort set negligeres, og hvad der op gennem 1980erne og 1990erne fører til stigende accept af Prusiners forslag om prioner som det infektiøse agens. Ud fra analysen af den konkrete case kan der diskuteres en lang række mere generelle spørgsmål, som f.eks. hvornår det er rimeligt at give støtte til forskning, der bryder radikalt med gældende teoretiske forestillinger, eller hvor risikovillig man selv vil være i valg af forskningsemner på forskellige trin i karrieren.1

På uddannelsen i folkesundhedsvidenskab kan videnskabelighed f.eks. diskuteres gennem analyser af, hvad der karakteriserer epidemiologi som videnskab, og hvordan forholdet mellem epidemiologi og laboratorievidenskab er blevet opfattet til forskellige tider. Der kan også ud fra en konkret epidemiologisk problemstilling – som f.eks. sammenhængen mellem rygning og lungekræft – diskuteres, hvilke krav der stilles til begrundelsen af videnskabelige udsagn i hhv. forsknings- og forebyggelsessammenhæng.2

På medicin-uddannelsen kan en case være at følge opdagelsen af sygdommen AIDS fra  de første beretninger om unge mænd med uforklarligt nedsat immunfunktion over afdækning af en række sygdomsmekanismer til identifikationen af et infektiøst agens. Her kan det diskuteres, hvad det er for hændelser, der får forskerne til at undres og lede efter nye løsningsmodeller, og hvordan teoretiske overvejelser og tilfældigheder spiller sammen i udviklingen. Man kan i denne case også vælge at se på sociologiske aspekter af forskningen gennem f.eks. den fransk-amerikanske prioritetsstrid om opdagelsen af HIV-virus, eller man kan se på, hvordan et minoritetssynspunkt som Duesbergs påstand, at AIDS skyldes brug af en række stimulerende stoffer, optræder i den videnskabelige litteratur og behandles af det øvrige forskersamfund.3

Forholdet mellem konventionel og komplementær medicin er et emne, som er relevant at arbejde med på mange af de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her kan det diskuteres, hvilke områder det giver mening at bruge paradigmebegrebet på, hvilke områder der bygger på uforenelige antagelser om verden, eller hvad det vil sige at integrere forskellige teorier.

Sygdom og sundhed

Inden for alle sundhedsvidenskabelige uddannelser er det relevant at reflektere over, hvad begreber som sygdom og sundhed dækker over. Litteraturen rummer her både det naturalistiske synspunkt fremsat af bl.a. Boorse (1977) og Ross (1979), at sygdom kan defineres rent som afvigelse fra legemts normale biologiske funktion, og det normativistiske synspunkt fremsat af bl.a. Nordenfelt (2001), at begreber som sygdom og sundhed ikke fuldt ud kan rummes inden for en rent biologisk ramme, men at de også er uløseligt knyttet til følelser, værdier og normer.

Ligeledes er det relevant at reflektere over sygdomsklassifikationen: skal de enkelte sygdomme ses realistisk som uafhængigt eksisterende enheder, vi kan gå ud i verden og opdage, eller skal de ses konstruktivistisk som noget, vi til dels selv er med til at skabe?

Også for disse spørgsmål byder der sig en lang række cases til, ligesom emnerne lægger op til diskussioner af begrebsafgrænsninger og problemer ved at opstille definitioner. En række historiske og geografiske variationer i sygdomsklassifikationen kan være et godt udgangspunkt for at diskutere både afgræsningen af sygdom som sådan og afgrænsningen af enkelte sygdomsenheder. Her kan der f.eks. tages udgangspunkt i forskelle mellem amerikanske og europæiske kriterier for en sygdom som diabetes type II, man kan diskutere en historisk sygdomsenhed som drapetomani (slavers sygelige trang til at løbe bort), eller man kan analysere, hvorfor de såkaldt “nye sygdomme”, dvs. fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, whip-lash m.fl., er så omstridte.

Årsager og sandsynligheder

Et andet væsentligt emne, der berører alle sundhedsvidenskabelige uddannelser, er spørgsmålene om, hvordan man analyserer sygdommes ofte meget komplekse årsager, og hvordan man forholder sig til, at man ofte finder faktorer, der giver øget sandsynlighed for sygdom, men sjældent faktorer der helt sikkert fører til sygdom i alle tilfælde. Her sigter undervisningen efter at give de studerende nogle konkrete redskaber til at kunne analysere diskussioner om kausalitet og til at kunne skelne mellem forskellige fortolkninger af sandsynlighedsbegrebet.

Her kan man f.eks. tage udgangspunkt i en konkret sygdom med en række kendte risikofaktorer. Hvad vil det sige at give en person et risikoestimat for udviklingen af hjerte-karsygdom ud fra en række faktorer som blodtryk, kolesteroltal og BMI – i hvor høj grad er der her tale om en objektiv sandsynlighed opnået gennem store populationsundersøgelser, og i hvor høj grad er der tale om en subjektiv sandsynlighed, som bl.a. afhænger af vores viden om den specifikke person? Og hvad betyder et sådan risikoestimat for afgræsningen mellem sygdom og sundhed? Er man syg, hvis man har 99% sandsynlighed for at få en meget alvorlig sygdom? Eller hvis man har 50% sandsynlighed, eller hvis man kun har 1% sandsynlighed for at få sygdommen?

Udmøntning på de forskellige uddannelser

Der er naturligvis også en lang række forskelle i, hvordan videnskabsteori indgår på de forskellige sundhedsvidenskabelige uddannelser, både hvad angår indhold og praktisk udformning.

Medicin-uddannelsen

Siden 1986 har der i studieplanen for medicinstudiet ved Københavns Universitet været et obligatorisk studieelement i medicinsk videnskabsteori. I den nye studieordning fra 2000 ligger medicinsk videnskabsteori på hhv. 3., 6. og 8. semester, og integreres med på 3. semester med bl.a. statistik og epidemiologi i et fælles metode-kursus, mens det på 6. og 8. semester er integreres i en række organ-fag. Medicinsk videnskabsteori består af emneområderne almen videnskabsteori, etik, medicinsk filosofi, forskningsmetodologi og klinisk beslutningsteori, og det har derfor kun delvist overlap med de emneområder, der ligger i FVT-aftalen. Forskningsmetodologi, klinisk beslutningsteori og klinisk etik må f.eks. nok snarere siges at være et led i medicineres faglige specialisering som sådan end at være et særligt alment perspektiv. Derimod ligger en stor del af almen videnskabsteori og medicinsk filosofi inden for det, man kan kalde at se sin faglige specialisering i et større, alment perspektiv.

Ud over de fælles elementer beskrevet ovenfor, introduceres også sådanne emner som sjæl-legemeproblemet. I så kort et kursusforløb, som der her er tale om, forbliver det dog på et meget introducerende niveau, men interesserede studerende kan på 3.-5. semester vælge at skrive en selvstændig opgave om disse eller andre af kursets emner.

Humanbiologi, medico-ingeniør og molekylær biomedicin.

Kandidatuddannelsen i humanbiologi indeholder et 30-timers kursus i videnskabsteori, der afvikles som et kompakt-kursus over en uge på uddannelsens 3. semester. Denne uddannelse er rettet mod biomedicinsk forskning, og der er derfor mere vægt på emner, der belyser forskningens udvikling og teoriers relation til hinanden og mindre vægt på kliniske cases. Medico-ingeniøruddannelsen startede i efteråret 2003. Et kursus i videnskabsteori vil blive afholdt første gang i året 2005/2006 og er derfor stadig på planlægningsstadiet.

Folkesundhedsvidenskab

På uddannelsen i folkesundhedsvidenskab beskæftiger de studerende sig med befolkningens sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme, samt sundhedsvæsenets organisation og funktion. Et kort, obligatorisk kursus i videnskabsteori er placeret på uddannelsens 1. semester, og på studiets 2. semester gennemfører de studerende et projektarbejde på ca. 10 uger, hvor de gennem en selvvalgt folkesundhedsvidenskabelig problemstilling skal integrere fagene Sociologi, Sundhed og Levekår, samt Etik og videnskabsteori. Et eksempel på et sådant projekt er opgaven “Risikovurdering som led i forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom”, som analyserede brugen af computerprogrammet Precard, der ud fra oplysninger om bl.a. vægt, blodtryk og kolesteroltal kan anvendes til at beregne en persons sandsynlighed for at udvikle hjerte-karsygdom, og hvor projektets videnskabsteoretiske element bestod i at inddrage forskellige fortolkninger af sandsynlighedsbegrebet i analysen.

Tæt kontakt til de faglige miljøer

En undervisning i videnskabsteori, der både er baseret på videnskabsteoretisk forskning og på den pågældende uddannelses egen faglighed, kræver en dobbelt-kvalifikation, som de færreste undervisere besidder. En løsning er derfor et tæt samarbejde mellem det videnskabsteoretiske og det faglige forskningsmiljø. Dette kan ske ved at det videnskabsteoretiske forskningsmiljøer består af både filosofi- og faguddannede, og ved at der laves fælles forsknings- eller undervisningsprojekter, der inddrager begge siders kompetencer.

Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU består derfor både af forskere med idehistorisk/filosofisk uddannelse og af forskere med sundhedsvidenskabelig uddannelse, og der lægges vægt på fælles forskningsprojekter både inden for afdelingen og i samarbejde med andre sundhedsvidenskabelige forskere. Endvidere tilbyder afdelingens medarbejdere at deltage i undervisningen på andre kurser. På den måde gives der f.eks. særlige forelæsninger om videnskabelighed og videnskabelige begrundelser på kurser i kvalitativ metode, og forelæsninger om kausalitet på kurser i epidemiologi. Andre eksempler på sådan undervisning er f.eks. diskussioner af sygdomsbegrebet og sygdomsklassifikation i forbindelse med arbejdsmiljø. Ud over at kunne bidrage til grundlagsdiskussioner inden for specifikke emneområder eller faglige discipliner bidrager dette virke også til at sikre den tætte kontakt mellem det videnskabsteoretiske og de faglige miljøer.

Litteratur

Blattner, W., R.C. Gallo & H.M. Temin (1988): HIV Causes AIDS, Science 241: 515-516

Boorse, C. (1977): Health as a theoretical concept, Philosophy of Science 44: 542-573

Duesberg, P. (1988): HIV Is Not the Cause of AIDS, Science 241: 514-517

Gottlieb, M.S. (1998): Discovering AIDS, Epidemiology 9: 365-367

Keyes, M. (1999a): The prion challenge to the ‘central dogma’ of molecular biology, 19651991. Part 1, Prelude to prions, Studies in the History and Philosophy of Biology and the Biological Sciences, 30C: 1-19

Keyes, M. (1999b): The prion challenge to the ‘central dogma’ of molecular biology, 19651991. Part II, The problem with prions, Studies in the History and Philosophy of Biology and the Biological Sciences, 30C: 181-218

Klee, R. (1997): Introduction to the Philosophy of Science. Cutting Nature at Its Seams, Oxford: Oxford University Press

Nordenfelt, L. (2001): Health, Science, and Ordinary Language, Amsterdam: Rodopi

Parascandola, M. (1998): Epidemiology: Second Rate Science?, Public Health Reports 113: 312-320

Poulsen, M.-B. J. & H. Andersen (2004): The Early History of the Protein-Only Hypothesis. Scientific change and Multidisciplinary Research, udkommer i E. Seguin & C. Reeves (red.): Infectious Processes. Knowledge, Discourse, and Politics of Prions, Palgrave Macmillan 2004

Ross, A. (1979): Sygdomsbegrebet, Bibliotek for Læger 171: 111-129

Prusiner, S. (1995): The Prion Diseases, Scientific American, Jan. 1995: 30-82

Schaffner, K.F. (1993): Discovery and Explanation in Biology and Medicine, Chicago: University of Chicago Press

Shilts, R. (1987): And the Band Played On: Politics, People, and the AIDS Epidemic, New York: St. Martin Press

Wulff, H.R., S.A. Pedersen & R. Rosenberg (1990): Medicinsk Filosofi, København: Munksgaard

Noter

1 Originalartikel til denne case kan f.eks. være Prusiner (1995). Sekundærartikler kan f.eks. være Keyes (1999a, 1999b), Poulsen & Andersen (2004).

2 Baggrundslitteratur for disse diskussioner kan f.eks. være Parascandola (1998)

3 Eksempler på originalartikler, der kan bruges i disse diskussioner er Duesberg (1988), Blattner et al. (1988), Gottlieb (1998). Endvidere kommer en række videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger ret klart frem i den fremstilling af udviklingen, som gives i bogen And the Band Played On af R. Shilts (filmatiseret under samme navn i 1993).