Vi skal slå et slag for naturvidenskaben

Publiceret Juli 2004

To politiske forlig om henholdsvis grundskolen og gymnasiet har været med til at skærpe bevidstheden om, at der er problemer med undervisningen i naturfag i det danske skolevæsen. Den bevidsthed bør fastholdes og bruges. For nogle år siden var der i en dansk kommune planer om at undersøge en grund, hvor der skulle ligge et stort boligbyggeri, for jordstråler. Både i byrådet og udenfor var der ivrige fortalere for projektet. Men ideen blev efter en hed debat skrinlagt, og man sparede et millionbeløb, til glæde for mere nøgterne borgere.

Der er mange forhold, der kan og bør undersøges forud for et stort byggeri. F.eks. er udsivning af gasarten radon hvert år årsag til ca. 300 dødsfald i Danmark. Radonudsivning kan måles, og der kan træffes forholdsregler imod den. Men jordstråler kan ikke måles, for de findes ikke. Fænomenet er undersøgt mange gange med anerkendte videnskabelige metoder, hver gang med samme resultat: Der er tale om ren og skær indbildning.

Vores viden om den fysiske omverden er langtfra fuldkommen. Der er spørgsmål, vi ikke kan svare på, og der er spørgsmål, vi ikke engang har stillet. Men radon og jordstråler er fænomener, vi ved vi noget om, nemlig henholdsvis at de findes og ikke findes. Radon er en trussel, som vi bør undersøge og beskytte os imod ud fra den viden, vi har. Det er jordstråler ikke, derfor bør vi ignorere dem.

Vi skal være åbne og søgende over for det, vi ikke ved eller forstår. Vi skal acceptere, at meget, som vi har anset for sandhed, erstattes af ny viden. Det er videnskabens væsen og berettigelse. Men nye forklaringer og teorier skal kunne efterprøves ud fra samme strenge krav som de gamle, de erstatter.

At mange mennesker tager okkulte fænomener som jordstråler, krystalterapi og numerologi alvorligt, kan dårligt ses som udtryk for andet end udtalt mangel på almen naturvidenskabelig/teknologisk forståelse. Det er et problem for både vores økonomi, velfærd og demokrati, fordi demokratiets forudsætning er den oplyste borger. Det betyder naturligvis ikke, at alle skal uddannes til ingeniører eller naturvidenskabelige kandidater. Men ingen unge mennesker bør forlade det danske skolevæsen uden en reel, videnbaseret forståelse af den fysiske omverden.

Selv om teknologi og naturvidenskab i dag spiller en større rolle end nogensinde tidligere, er børns muligheder for at tilegne sig en grundlæggende naturvidenskabelig forståelse uden for skolen paradoksalt nok blevet mindre.

Vi møder teknologi og naturvidenskab overalt i dagligdagen, men den er i langt højere grad ”pakket ind”, end tilfældet var blot for en generation siden. Mange dagligdags gøremål gav en naturvidenskabelig indsigt, uden at man nødvendigvis tænkte dybt over det. Men når man var med til at reparere en bil, en knallert eller en radio, partere en høne eller sylte produktionen fra kolonihaven, lærte man noget om mekanik, elektricitet, kemi og biologi.

I dag ligger den bærende teknologi ofte i en lille sort kasse eller en printplade, som enten virker eller ikke virker. Hvis den ikke virker, skifter man den ud eller kasserer apparatet. Hønen er dybfrossen, og hvis den overhovedet har indvolde, ligger de i en lille plastpose. Det giver ikke den store indsigt i anatomi.

Nu bliver vores omverden med garanti ikke mindre teknologisk i fremtiden, og det er hverken realistisk eller ønskeligt at forvente en tilbagevenden til tidligere tiders mere simple køretøjer og elektriske apparater, hjemmesyltning og nyslagtede høns. Vi vil jo netop ikke opgive de store fordele, teknologi og naturvidenskab har bragt os.

Så meget større ansvar har skolen, for det er her, børns interesse skal vækkes og en grundlæggende, naturvidenskabelig indsigt skabes. Det er i de små klasser i grundskolen, hvor nysgerrighed over for den fysiske omverden og lyst til at eksperimentere er stor, at interessen og begejstringen skal grundlægges. Den interesse skal fastholdes og stimuleres i de større klasser, hvor de enkelte fags selvstændige profiler skal gøres tydeligere og danne en teoretisk ramme om undervisningen.

Et godt udgangspunkt fra grundskolen er en vigtig forudsætning for, at eleverne er motiverede til at vælge de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Gymnasiets funktion er dobbelt: Almendannende og studieforberedende. Der har været en tendens til at betragte almendannelse som noget, de humanistiske fag tog sig af, mens naturvidenskab sigtede mod bestemte karrierevalg. Den betragtning er forkert. Menneskehedens historie er om noget historien om en teknologisk og naturvidenskabelig udvikling, der konstant har formet og omformet rammerne om den menneskelige tilværelse. Naturvidenskabelig dannelse er lige så væsentlig som humanistisk for, at vi kan forstå os selv, vores omverden og vores historie. Uden en fundamental naturvidenskabelig forståelse er vi dårligt stillet, når vi skal tage stilling til mange af vor tids mest kontroversielle spørgsmål som genteknologi, medicinsk teknologi, miljøproblemer og udnyttelse af Jordens begrænsede ressourcer.

Danmark har en stærk teknisk/naturvidenskabelig tradition. Niels Bohr og H.C. Ørsted er blot to af de danskere, der har vundet internationalt ry, og vi har virksomheder, der er blandt de bedste i verden på teknologisk avancerede og krævende områder. Men vi danskere er ikke født med at kunne noget, som andre mennesker ikke kan, og vi har i en årrække forsømt naturvidenskab i undervisningen. Hvis vi ikke gør op med den tendens, er det ikke kun usandsynligt, at vi vil opleve en ny Bohr eller Ørsted; det garanterer nærmest også, at vi bliver overhalet i den globale konkurrence.

På lang sigt vil det være en trussel mod vores velfærd. Ikke kun erhvervslivet, men også sundhedssektoren, infrastrukturen og undervisningssektoren er afhængig af, at der fra folkeskolen gennem gymnasiet er en naturvidenskabelig kultur, som er stærk nok til at sikre tilgangen til de videregående teknisk/naturvidenskabelige uddannelser.

Politisk er erkendelsen af dette slået igennem. I to forlig om henholdsvis folkeskolen og gymnasiet, som er indgået under den nuværende regering, men med brede flertal, er der gode intentioner om styrkelse af de naturvidenskabelige fag. Men lovændringer gør det ikke alene. Viljen til at føre lovens gode hensigter ud i livet skal være til stede i kommunerne og på de enkelte skoler. Nødvendige reformer, som en styrkelse af læreruddannelsen og bedre fysiske rammer for undervisningen, skal gennemføres.

Vi skal handle i tide. Ellers risikerer vi en negativ spiral, hvor forsømmelse af naturfagene i grundskolen fører til, at skolen sender dårligt udrustede elever til gymnasiet, som sender dem videre til bl.a. seminarierne, hvorfra de går ud i skolerne og fortsætter den negative spiral. Vi skal skabe en positiv spiral.

Erfaringen viser, at det er muligt at ændre en negativ udvikling. Da internationale undersøgelser i begyndelsen af 1990´erne viste, at mange danske skolebørn læste dårligt, satte det en indsats i gang i kommunerne, som gav resultat. I dag læser danske børn bedre.

På samme måde bør vi gøre en indsats for naturfag i grundskolen og gymnasiet. Undervisningen kan og skal gøres bedre. Kreativitet og innovation skal dyrkes stærkere. Respekten for lærergerningen skal højnes, og det samme skal kravene til lærerne. Det koster penge, for det stiller krav til selve læreruddannelsen og til efteruddannelse. Det skal være muligt at belønne lærere, der gør en indsats for at dygtiggøre sig. Teknisk udstyr og undervisningsmaterialer skal være tidssvarende, ellers bliver undervisningen let støvet og irrelevant. Vi må acceptere, at en ordentlig undervisning i naturfagene, på grund af den eksperimentelle dimension og den stadig hurtigere forældelse af visse typer udstyr, typisk er dyrere end i andre fag.

Det er nu, vi på baggrund af den politiske vilje, forligene er udtryk for, skal handle, hvis vi ikke skal tabe naturvidenskab på gulvet både i grundskolen og gymnasiet. Ansvaret ligger ikke kun hos Folketinget, men i høj grad lokalt, i kommunerne, på de enkelte skoler og gymnasier, hos skolebestyrelser, rektorer og skoleinspektører og ikke mindst hos den enkelte lærer.

Offentliggjort i Berlingske Tidende den 3. juni 2004. Gengivet efter aftale.